SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om ministeren vil oversende en kopi af den aftale, der er indgået mellem Region Hovedstaden og regionens kommuner, jf. bekendtgørelse om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens af 24. august 2015, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen om

tilrettelæggelse af opgaver for fælles hjælperordninger for borgere med kronisk

respirationsinsufficiens – november 2016

1. Indledning

Lov nr. 1537 af 27. december 2014 om ændring af sundhedsloven, som Folketinget vedtog den 19.

december 2014, vedrører hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens.

Lovændringen betyder bl.a., at regionsråd og kommunalbestyrelser er forpligtet til at indgå aftaler

om fælles hjælperordninger.

Formålet med reglerne er bl.a. at sikre, at borgeren får størst mulig indflydelse på eget liv og

samtidig får behandling af høj kvalitet. Endvidere er formålet at medvirke til, at regionernes og

kommunernes administration af de fælles ordninger forenkles og samlet set reduceres.

Ministeriet for Sundhed og Ældre har vedrørende aftalernes indhold udstedt en bekendtgørelse (nr.

987 af 24. august 2015) og en vejledning (nr.10338 af 24. august 2015).

Det fremgår af regelsættet, at regionen og kommunerne i regionen skal indgå aftale om

tilrettelæggelse af fælles hjælperordninger i hjemmet til personer, som både har respirationshjælpere

efter sundhedslovens § 79, stk.1 og hjælpere efter servicelovens §§ 83, 85, 95 eller 96. Aftalerne

skal omhandle den samlede tilrettelæggelse af fælles hjælperordninger med henblik på at løse

opgaven i fællesskab og på en ensartet måde. Dette indebærer, at aftalerne bør omhandle de emner,

der erfaringsmæssigt kan opstå tvivl eller uenighed om.

Aftalerne kan omhandle principper for fordeling af de samlede udgifter til hjælperordninger mellem

regionen og kommunerne i regionen. Hvis aftalerne mellem regionen og kommunerne i regionen

ikke indeholder principper for fordeling af de samlede udgifter til fælles hjælperordninger, afholder

regionen 67 % og kommunerne 33 % af de samlede udgifter.

I ordninger, hvor patienten får respirationshjælp efter sundhedslovens § 79, stk.1 og kommunal

hjælp efter servicelovens § 83 og § 85, vil der nogle gange også være visiteret/ordineret kommunal

hjælp i henhold til sundhedsloven (f.eks. hjemmesygepleje i form af sondeernæring, sårpleje og

medicingivning). Ifølge ordlyden i lovgivningen er sådanne opgaver ikke omfattet af fælles

hjælperordninger, men parterne i nærværende aftale er enige om at arbejde for at lade sådanne

opgaver indgå i de fælles ordninger til gavn for både patienten og økonomien, i de tilfælde hvor det

giver mening og hvor det er muligt.

Region Hovedstaden og kommunerne i regionen er overordnet enige i en hensigtserklæring om at

arbejde for etablering af fælles hjælperordninger, hvor der er tale om overlappende hjælp efter

sundhedsloven og efter serviceloven. Herved undgås at flere hjælpere end nødvendigt opholder sig

samtidig i borgerens hjem, ligesom der samlet er såvel udgiftsmæssige som administrative fordele

for regionen og kommunerne ved fælles ordninger.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om ministeren vil oversende en kopi af den aftale, der er indgået mellem Region Hovedstaden og regionens kommuner, jf. bekendtgørelse om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens af 24. august 2015, til sundhedsministeren

På baggrund af ovennævnte regelsæt og hensigtserklæring er udarbejdet denne aftale mellem

Region Hovedstaden og kommunerne i regionen om tilrettelæggelse af opgaver for borgere med

kronisk respirationsinsufficiens.

Aftalen har karakter af en overordnet rammeaftale, der er ens for alle ordninger, der er omfattet af

de ovenfor nævnte paragraffer. Aftalen omhandler den samlede tilrettelæggelse af fælles

hjælperordninger.

2. Patientgruppe omfattet af samarbejdsaftalen

Denne samarbejdsaftale omhandler forløb, hvor sygehuset har behandlingsansvaret for en borger

med kronisk respirationsinsufficiens, og som er tildelt en hjælperordning i hjemmet. Borgerne kan

være såvel børn som voksne, og den respiratoriske hjælp kan vedrøre en isoleret lidelse eller

vedrøre en del af et omfattende handicap.

Konkret vedrører aftalen regionens og kommunernes administration af fælles hjælperordninger til

borgere med kronisk respirationsinsufficiens, som får hjælp i hjemmet til respirationsbehandling

efter sundhedsloven og hjælp efter følgende paragraffer i serviceloven:

- § 83: Personlig og praktisk hjælp i hjemmet (hjemmehjælp)

- § 85: Socialpædagogisk bistand

- § 95: Kontant tilskud til personlig og praktisk hjælp over 20 timer om ugen

- § 96: Borgerstyret personlig assistance (BPA)

Det bemærkes, at aftalen også gælder for ordninger, hvor børn har hjælpere til

respirationsbehandling efter sundhedsloven og hjælp efter servicelovens § 83 i kraft af henvisningen

i servicelovens § 44, se dog nedenfor.

Der er tale om fælles hjælperordninger, når hjælp i hjemmet til respirationsbehandling og hjælp i

hjemmet efter servicelovens §§ 83, 85, 95 eller 96 helt eller delvist kan varetages af de samme

personer, og dermed kan tilrettelægges som en ordning til gavn for borgeren og af hensyn til en

hensigtsmæssig ressourceanvendelse. Der er således ikke tale om en fælles hjælperordning, hvis

borgeren får hjælp til respirationsbehandling i hjemmet om natten og hjælp efter serviceloven nogle

timer i løbet af dagen.

Når der er tale om en fælles hjælperordning, skal ordningen tilrettelægges ud fra borgerens samlede

behov for hjælp, herunder således at de fælles hjælpere varetager både respirationsbehandling og

hjælp efter serviceloven i det omfang, det er muligt.

Respiratorbrugere som samtidigt er bevilget hjælp efter servicelovens § 95 og § 96 har mulighed for

selv at vælge leverandør af respiratorhjælpen, jf. afsnit 4 nedenfor.

Respiratorbrugere med hjælp efter servicelovens § 83 og § 85 har ikke samme ret til at vælge

leverandør af respiratorhjælpen.

Respiratorbrugere, som samtidig modtager hjælp efter servicelovens § 83, har dog mulighed for frit

valg af leverandør af selve servicelovshjælpen (jf. servicelovens § 91) og mulighed for selv at vælge

at udpege en person til at udføre opgaverne (jf. servicelovens § 94).

Bestemmelserne i servicelovens §§ 91 og 94 omfatter ikke beboere på plejehjem m.v. Det er ikke

endeligt afklaret, hvorvidt servicelovens § 44 alene giver adgang til §§ 83, 84, stk. 2 og 86, eller om

børn også har adgang til frit valg af leverandør.

Det bemærkes endvidere, at borgeren ikke har ret til frit valg af leverandør i forhold til hjælp i form

af socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85.

Aftalen omfatter ikke fælles hjælperordninger for borgere, som har respirationsbehandling i

hjemmet efter sundhedsloven og modtager hjælp efter §§ 42, 84, stk. 1, 97 eller 118 i serviceloven.

3. Ansvarsfordeling og fastsættelse af behovet for hjælp

3.1. Regionen/sygehusvæsenet (hospitalsvæsenet)

Sygehusvæsenet har det lægelige ansvar for den respiratoriske behandling, som er en højt

specialiseret sygehusfunktion, og er af Sundhedsstyrelsen konkret placeret ved landets tre

respirationscentre – for Region Hovedstadens vedkommende Respirations Center Øst (RCØ).

Respirationsbehandling er lægeforbeholdt virksomhed, som kan delegeres til en medhjælp. Uanset

respirationshjælpernes ansættelsesforhold er det de ansvarlige læger på de højt specialiserede

respirationscentre, der har det sundhedsfaglige ansvar for respirationsbehandling, der ydes i

borgerens hjem. Respirationscenteret har pligt til at udvælge, instruere, oplære og føre tilsyn med

respirationshjælperne. De ansvarlige læger på respirationscentrene har således et ansvar for at sikre,

at de personer, som udøver respirationsbehandling i hjemmet, har de kvalifikationer, der er

nødvendige for at udføre opgaven, og er i stand til at følge den skriftlige behandlingsplan, som

lægen på respirationscenteret har udarbejdet. Oplæring af nyetablerede hjælperhold kan for Region

Hovedstadens vedkommende kun ske på RCØ.

I lægens ordination af respirationsbehandling indgår art, omfang og indhold, herunder hvor mange

timer der er behov for, for at varetage alle procedurer i forbindelse med respirationsbehandlingen

inkl. overvågning. Alle de procedurer, som hjælperen skal udføre, er beskrevet af den ansvarlige

læge i behandlingsplanen samt i RCØ’s instruks manual (sidemandsoplæringsprogram og

kompetencekompendium) til brug i hjemmet.

Konkret betyder ovenstående, at patienten ikke kan udskrives til hjemmet, før der er etableret faglig

forsvarlig overvågning. Sygehusvæsenet har ansvaret for, at borgeren har det korrekte udstyr og for,

at de ansatte hjælpere er korrekt instrueret i varetagelsen af den ordinerede respiratoriske

behandling og overvågning. Når en borger starter i respiratorbehandling, er det derfor

respirationscenterets opgave at fastsætte, hvad der knytter sig til brugen af respiratoren, at udlevere

det respiratoriske udstyr og at sikre levering af remedier og artikler til behandlingen i borgerens

hjem. Øvrige hjælpemidler og plejeartikler, der knytter sig til pleje af borgeren, skal leveres af

kommunen.

Respirationscenteret fastlægger og kontrollerer den respiratoriske behandling, oplærer hjælpere til

overvågningsopgaven og fører tilsyn hermed, og står til rådighed telefonisk døgnet rundt såfremt

der opstår spørgsmål i forbindelse med den respiratoriske behandling og overvågning i hjemmet.

Ved rekruttering af nyt personale til respiratorisk overvågning i ordninger, hvor borgeren modtager

hjælp efter servicelovens bestemmelser, jf. side 2, skal der lægges vægt på, at de pågældende

personer kan løse opgaver og yde hjælp til borgeren efter serviceloven, hvis der er eller senere

etableres en fælles hjælperordning.

3.2. Kommunerne

Kommunerne er forpligtede til at yde borgeren personlig pleje og omsorg samt praktisk og

personlig bistand. Kommunerne har ansvar for de opgaver, der er socialt relaterede, jf.

servicelovens §§ 83, 85, 95 og 96, såfremt brugeren er berettiget til disse ydelser.

Udmålingen af, hvor meget hjælp efter serviceloven borgeren har behov for til f.eks. personlig og

praktisk hjælp i hjemmet, socialpædagogisk bistand eller BPA, foretages af kommunen.

Vurderingen skal foretages på baggrund af en konkret, individuel helhedsvurdering af borgerens

samlede behov for hjælp som følge af funktionsnedsættelsen, uafhængigt af at borgeren samtidig

har behov for respirationsbehandling efter sundhedsloven.

Kommunen har således myndigheden til at fastsætte, hvor mange timer borgeren er berettiget til

hjælp, pleje, ledsagelse m.v. Flere fagpersoner skal ofte inddrages med henblik på et dækkende

billede af borgerens situation og behov. RCØ kan bidrage hertil i nogen af forløbene.

Kommunerne har tilsynsforpligtelsen i forhold til, at de visiterede ydelser efter serviceloven ydes i

henhold til visiteringen og med den fornødne kvalitet. Kommunerne har endvidere

tilsynsforpligtelsen for de kommunale ydelser, som er visiteret efter sundhedsloven (f.eks.

sondeernæring, sårpleje og medicingivning).

3.3. Dialog

Kommunerne har som led i tilsynsforpligtelsen et ansvar for at sikre, at de personer, som udøver

servicelovsopgaver i hjemmet, har de kvalifikationer, der er nødvendige for at udføre opgaven og

kan henstille til den pågældende arbejdsgiver for det personale, der yder hjælp efter serviceloven, at

sikre de nødvendige faglige kompetencer.

Parterne forpligter sig gensidigt til at orientere hinanden om væsentlige forhold og ændringer, og

herunder at arbejde på at få løst opståede udfordringer eller kvalitetsbrist i de enkelte ordninger. Det

kan f.eks. være opståede arbejdsmiljøproblemer, hvor borgeren som arbejdsgiver eller arbejdsleder

ikke ønsker at følge den instruktion og vejledning om arbejdstidsregler eller tunge løft, som er

blevet givet.

Uanset ordningens forankring hos enten region eller kommune forpligter hver part sig til at reagere

på oplysninger fra den anden part om, at opgaven ikke løses tilfredsstillende og at søge at

tilvejebringe en løsning. Såfremt der ikke kan findes en løsning, må det konkret vurderes, om der

fortsat kan være tale om en fælles hjælperordning.

4. Ansættende myndighed/valg af arbejdsgiver og arbejdsmiljø ved hjælp efter

sundhedsloven og servicelovens §§ 95 og 96

Der gælder særlige bestemmelser for valg af hjælpere for borgere, som modtager hjælp efter

sundhedsloven og servicelovens §§ 95 eller 96. Formålet er at sikre, at en borger får valgfrihed med

hensyn til varetagelse af arbejdsgiveropgaver for hjælperordninger, og at borgeren ikke risikerer at

få to forskellige hjælperhold i hjemmet samtidig.

Borgere har således ret til at lade den samme forening eller private virksomhed, der er arbejdsgiver

for den hjælper, som udfører hjælp til borgeren efter servicelovens §§ 95 eller 96, være arbejdsgiver

for den hjælper, som skal varetage opgaver forbundet med respirationsbehandling.

Borgere, der har arbejdsgiveransvar i ansættelsesretlig betydning over for deres hjælpere efter

serviceloven, har desuden ret til at vælge at lade dette arbejdsgiveransvar gælde for hjælpere, der

yder respirationsbehandling. Det samme gælder i tilfælde, hvor borgeren har overdraget

arbejdsgiveransvaret til en nærtstående, samt i tilfælde, hvor en nærtstående er tilskudsmodtager og

arbejdsgiver for hjælperne eller har overdraget arbejdsgiveransvaret til en anden nærtstående. Det

bemærkes, at en forening eller privat virksomhed ikke vil kunne oplære deres hjælpere til at

varetage respirationsbehandling.

Det er RCØs ansvar, at hjælperne har de nødvendige og tilstrækkelige kompetencer til at udføre

behandling og overvågning forsvarligt – herunder at sikre instruktion, udvælgelse og tilsyn i og med

disse kompetencer. Det er borgeren, der er ansvarlig for at hjælperne kommer på kursus på RCØ, og

at hjælperne ikke tager alenevagter, før de er certificerede.

Borgere, som har mulighed for selv at vælge arbejdsgiver for hjælperordninger, kan få rådgivning

og information om disse valgmuligheder ved henvendelse til RCØ eller den kommune, hvor den

pågældende er borger. Der henvises i øvrigt til omtalen i afsnit 8 Praktiske foranstaltninger

vedrørende tilrettelæggelse af fælles hjælperordninger.

Reglerne om arbejdsmiljø gælder for arbejde, som udføres på sundhedsområdet, herunder i

forbindelse med den hjælp, som udføres efter servicelovens §§ 95 eller 96 og

respirationsbehandling efter sundhedsloven. Arbejdsmiljølovgivningen gælder således for fælles

hjælperordninger til borgere med kronisk respirationsinsufficiens. Ifølge arbejdsmiljølovgivningen

er det arbejdsgiverens pligt at sikre, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt

forsvarligt, hvilket også gælder, når arbejdet udføres i private hjem.

Der kan fås nærmere information om arbejdsgiveransvar og samspil med arbejdsmiljølovgivningen

ved henvendelse til den kommune, hvor den pågældende borger har handlekommune. Der henvises

til omtalen af kontaktpunkter og hjemmeside i afsnit 8 Praktiske foranstaltninger vedrørende

tilrettelæggelse af fælles hjælperordninger.

5. Fordeling af udgifter

5.1. Fordeling af udgifter

Regionerne har ansvaret for finansiering af hjælp til respirationsbehandling, og kommunerne har

ansvaret for finansiering af hjælp efter serviceloven.

Ved fordeling af udgifter til fælles hjælperordninger er beregningsgrundlaget de samlede udgifter til

ordningerne, herunder udgifter til aflønning af hjælperne, udgifter forbundet med

arbejdsgiveropgaver, nødvendige omkostninger ved overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen,

sygefravær, vikardækning, forsikringer, evt. administrationsbidrag m.v.

Såfremt en ordning kan karakteriseres som en fælles hjælperordning omfattes samtlige timer i

døgnet, som en borger modtager hjælp efter sundhedsloven og efter §§ 83, 85, 95 eller 96 i

serviceloven, af fordelingsnøglen. Det samlede antal timer i en fælles hjælperordning udgør i

praksis maksimalt 24 timer i døgnet - med mindre der er tale om nødvendigt overlap.

Hvis eksempelvis en borger skal have hjælp til respirationsbehandling 24 timer i døgnet og hjælp

efter serviceloven 12 timer i døgnet, og hjælpen kan varetages af samme hjælper, skal region og

kommune fordele udgifterne til de 24 timer (dvs. hele døgnet) efter fordelingsnøglen, jf. afsnit 5.2.

Tilsvarende gælder, at hvis eksempelvis en borger skal have respirationsbehandling 12 timer i

døgnet og hjælp efter serviceloven 24 timer i døgnet, og hjælpen kan varetages af samme hjælper,

skal region og kommune fordele udgifterne til de 24 timer (dvs. hele døgnet) efter fordelingsnøglen,

jf. afsnit 5.2.

Et andet eksempel drejer sig om den situation (case D i bilag1), hvor regionen har visiteret hjælp

om natten, men ingen hjælp om dagen, og hvor kommunen har visiteret punktvis hjælp i hele

døgnet. I denne situation skal udgifterne til samtlige timer, hvor borgeren modtager hjælp efter

sundhedsloven og serviceloven, indgå i fordelingsgrundlaget.

Hvis respirationscentret eller en kommune vurderer, at der er behov for mere end en hjælper ad

gangen til at varetage bestemte opgaver vedrørende henholdsvis respirationsbehandling eller hjælp

efter serviceloven, og udmåler timer til yderligere en hjælper ud over den fælles hjælper, skal

udgifterne hertil alene afholdes af regionen, hvis hjælpen er udmålt af respirationscentret, og af

kommunen, hvis hjælpen er udmålt af kommunen efter serviceloven.

Det samme gør sig gældende for tilfælde, hvor behovet for en ekstra medarbejder til opgaver udmålt

af kommunen opstår som følge af, at opgaven ikke er forenelig med den respiratoriske opgave. I et

sådant tilfælde betaler kommunen selv for den ekstra hjælper.

Der henvises i øvrigt til bilag 1 Cases vedrørende visitation og fordeling af udgifter til

hjælperordninger, der beskriver forskellige ordninger med henblik på at understøtte forståelsen af

aftalen.

5.2.Fordelingsnøgle

Samarbejdsaftalen indebærer, at regionen afholder 67 % af de samlede udgifter til fælles

hjælperordninger, og kommunerne afholder 33 % af de samlede udgifter. Fordelingsnøglen finder

anvendelse fra det tidspunkt, hvor den fælles hjælperordning etableres, indtil det tidspunkt, hvor den

fælles hjælperordning ophører, jf. dog pkt. 9 Ikrafttræden og overgangsordning.

6. Betaling af udgifter til fælles hjælperordninger

Denne samarbejdsaftale fastlægger, at kommunen forestår selve betalingen for ordninger efter §§ 95

og 96, hvor borgeren har valgt at være arbejdsleder/arbejdsgiver for hjælperne, eller kommunen i

øvrigt står for ordningen. I øvrige tilfælde varetager regionen selve betalingen.

Den part, der afholder de løbende udgifter, sender elektronisk faktura samt fornøden dokumentation

til den medbetalende part. Afregning sker kvartalsvis bagudrettet. Der kan efterfølgende ske

korrektioner f.eks. i forbindelse med længerevarende indlæggelser, ophør af behandling og flytning.

7. Særlige problemstillinger

7.1. Eventuel fastholdelse af hjælperteamet i forbindelse med indlæggelse af borgeren

Ved gennemførelsen af behandling på et sygehus, er det sygehuset, der har ansvaret for at vurdere,

hvilket personale der er behov for i det enkelte tilfælde.

Særligt ved planlagte eller korterevarende indlæggelser og hvor borgeren forventes udskrevet igen,

kan det være en fordel, at det fælles hjælperteam følger med. Dermed undgås, at der skal nyansættes

hjælpere ved udskrivning fra sygehus, og der er bedre mulighed for at fastholde et stabilt

hjælperteam. Udskrivningen vil heller ikke blive forsinket af, at der skal nyansættes og uddannes

hjælpere.

Kommunerne og regionen er derfor enige om, at det er en fordel for både borger, hjælperhold,

regionen og kommunen at hjælperteamet følger med ved indlæggelse på hospital. Når borgeren er

indlagt på hospitalet, afholder regionen hele udgiften til hjælperholdet. Der er fælles

udgiftsfordeling til og med indlæggelsesdagen og fra og med udskrivningsdagen, uanset på hvilket

tidspunkt på dagen borgeren indlægges eller udskrives. Såfremt borgeren eksempelvis indlægges

den 22. marts og udskrives den 27. marts, er der fælles udgiftsfordeling til og med den 22. marts og

igen fra og med den 27. marts, således at regionen betaler hele hjælperholdet fra den 23. marts til og

med den 26. marts.

Ansvaret for behandlingen under indlæggelse er hospitalets, hvilket også gælder de opgaver, som et

evt. medfølgende hjælperteam udfører. Hjælperteamets opgaver kan ikke udvides til andre patienter

eller i forhold til, hvad der er fastlagt i relation til den pågældende borger.

7.2. Brugen af vikarer

7.2.1. Respirationsbrugerne forestår selv ordningerne

Hvor borgeren er arbejdsleder/arbejdsgiver for hjælperne, er der ikke via denne aftale adgang til at

rekvirere vikarer.

Da det er kommunerne, der varetager kontakten til borgerne i de tilfælde, hvor borgerne forestår

hjælperordningen, bør den pågældende kommune indtil videre være kontaktpunkt, hvis der er

fravær blandt de faste respirationshjælpere.

Der henvises i øvrigt til bilag 2, hvor der peges på forskellige muligheder for at håndtere

problemstillinger, hvis der er fravær blandt de faste respirationshjælpere.

7.2.2. Respirationsbrugerne omfattet af Region Hovedstadens rammeaftaler

I de rammeaftaler Region Hovedstaden har indgået, er det en del af aftalen, at det pågældende firma

har forsyningsforpligtelse og i relation hertil skal sørge for kompetente vikarer i tilfælde af fravær

af de faste hjælpere.

Hvis der bliver brug for en vikar, som ikke er en del af hjælperholdet, skal hjælperbureauet forsøge

at finde en vikar fra deres vikarkorps, som udover at kunne de respiratoriske opgaver også er i stand

til at varetage de kommunale opgaver. Hvis det ikke er muligt for hjælperbureauet at finde en sådan

vikar, skal det kontakte kommunen, som herefter sender en af deres vikarer til at udføre de

kommunale opgaver. I sådanne tilfælde indgår udgiften til vikardækningen i den fælles

finansieringsnøgle.

7.3. Ferie

Der er ikke hjemmel til at regionen afholder merudgifter, såfremt en borger tager hjælpere med på

et ophold uden for hjemmet og evt. til udlandet i forbindelse med ferieophold. Hvis borgeren ønsker

at tage sin respirationshjælp med på ferie, vil respirationscentret i givet fald skulle foretage en

individuel og konkret vurdering af, om respirationsbehandlingen kan foregå fagligt forsvarligt under

ferieophold og uden at påføre regionen øgede udgifter.

Kommunen kan, afhængig af efter hvilken bestemmelse der ydes hjælp, dække ydelser efter

serviceloven ved ferier og lignende. Eventuel ansøgning om hjælp rettes derfor til kommunen.

7.4. Flytning over kommune- eller regionsgrænse

Når en borger flytter til en anden kommune og eventuelt en anden region bør myndighederne i

samarbejde med borgeren sikre en smidig overflytning og koordinering af fælles hjælperordninger.

Ved flytning til en anden region har den nye bopælsregion pligt til at yde hjælp til

respirationsbehandling.

Der er ikke i denne aftale fastlagt nærmere bestemmelser i forbindelse med flytning over kommune-

eller regionsgrænse, idet dette forudsættes håndteret konkret i de enkelte tilfælde under hensyn til,

at der sikres en smidig overflytning og koordinering af den fælles hjælperordning.

Kommunen skal i forbindelse med borgere, der har ordninger efter servicelovens § 95 om kontant

tilskud til ansættelse af hjælpere eller § 96 om BPA, være opmærksom på, at borgerens hidtidige

opholdskommune har pligt til at fortsætte den kommunale udbetaling af tilskud ved flytning over

kommunegrænse, indtil den nye opholdskommune har truffet afgørelse om tilskud. Den hidtidige

opholdskommune har i disse tilfælde ret til refusion.

Kommunen skal endvidere i forbindelse med flytning være opmærksom på retssikkerhedslovens

bestemmelser om opholdskommune og mellemkommunal refusion.

8. Praktiske foranstaltninger vedrørende tilrettelæggelse af fælles

hjælperordninger, herunder informationsforpligtelsen

Dette afsnit beskriver nogle praktiske foranstaltninger vedrørende tilrettelæggelse af fælles

hjælperordninger.

8.1. Overgang til BPA-ordning

Alle brugere med en BPA-bevilling indkaldes til individuelt informationsmøde på RCØ, hvor de

særlige forudsætninger som gør sig gældende i respirationsordninger præsenteres, jf. arbejdsgiver/-

leder ansvar. Dette indledende møde afholdes for at sikre, at brugerne er bredt orienteret om deres

valg og nye ansvar som arbejdsleder/-giver, inden den kommunale forankring realiseres.

Tilsvarende indkaldes hjemkommunen til det efterfølgende møde med bruger og RCØ med henblik

på afklaring af, hvilke opgaver der er henholdsvis arbejdsleder og arbejdsgiver relateret. På dette

møde indgås samarbejdsaftale mellem bruger og RCØ med henblik på sikring af behandling og

delegationen i hjemmet.

Endvidere ydes der til enhver tid af RCØ vejledning af brugere, som ønsker enten at realisere en

BPA-ordning eller at søge en sådan i relation til deres respiratoriske behandling.

8.2. Kommunens visitering/udmåling af opgaver

Når den respiratoriske hjælper skal udføre opgaver efter servicelovens bestemmelser, skal RCØ

forinden vurdere, om disse opgaver er forenelige med den respiratoriske overvågning og

behandling.

Det er kommunen, som i det konkrete tilfælde udmåler eller visiterer opgaver efter serviceloven til

den enkelte respirationsbruger. Denne udmåling eller visitation kaldes noget forskelligt i de enkelte

kommuner. I denne aftale benyttes ordet ”opgavebeskrivelse”, således at det dækker over alle de

forskellige måder, man i kommunerne beskriver de opgaver, som man har vurderet, der skal udføres

efter servicelovens §§ 83, 85, 95 eller 96 til den enkelte respirationsbruger. Dette sker typisk i form

af en leverandørmeddelelse.

For så vidt angår §§ 83 og 85:

Opgavebeskrivelsen skal sendes til RHO, som hurtigst muligt foranlediger, at RCØ tager stilling til

foreneligheden. Hvis det er foreneligt, udarbejder RHO en aftale mellem RHO og kommunen om de

konkrete opgaver. Opgavebeskrivelsen skal endvidere forefindes i hjemmet tilgængelig for alle

hjælpere, således at hjælperne og borgeren er klar over, hvilke opgaver der forventes varetaget af

den fælles hjælper. Herunder skal der i hjemmet foreligge en beskrivelse af, hvordan de enkelte

opgaver skal udføres. Det er kommunens ansvar at instruere hjælperne i de kommunale opgaver.

Sker der ændringer i kommunens visitering/udmåling, skal ændringerne sendes til RHO, som

hurtigst muligt foranlediger RCØs forenelighedsgodkendelse samt evt. ændring i aftalen, og

kommunen sørger for at opgavebeskrivelserne i borgerens hjem rettes i overensstemmelse hermed.

Kommunen skal foretage instruktion af hjælperne i disse nye opgaver/ændringer. Det er kommunen,

der fører tilsyn med de kommunalt visiterede opgaver – jf. afsnit 3.2. og 3.3.

For så vidt angår §§ 95 og 96:

Efter servicelovens § 96 er det borgeren, som tilrettelægger arbejdsopgaverne, og ved hjælp efter §

95 er det borgeren eller en pårørende, som har denne opgave. For at sikre de kommunale opgavers

forenelighed med de respiratoriske opgaver, skal kommunen foranledige, at borgeren indsender en

opgavebeskrivelse. Kommunen skal i dialogen med borgeren omkring tildeling af § 95 og § 96

oplyse om vigtigheden og nødvendigheden af en opgavebeskrivelse. Opgavebeskrivelsen (og

eventuelle senere ændringer) sendes af borgeren til RHO, der hurtigst muligt foranlediger, at RCØ

godkender mht. foreneligheden. Kommunen skal præcisere overfor borgeren, at borgeren skal

instruere hjælperne i de kommunale opgaver samt ændringer heri.

8.3. Kontaktpunkter

RCØ (Respirations Center Øst), Rigshospitalet:

Mailadresse: [email protected]

Telefon: 38 63 38 62

RHO (Regionsfunktionen for hjemmerespiratorordninger i Region Hovedstaden), Rigshospitalet,

Neurocentret, opgang 8 st., Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup:

Mailadresse: [email protected]

Telefon: 38 63 21 16 eller 38 63 49 77

9. Ikrafttræden, overgangsordning samt spørgsmål under afklaring

Bekendtgørelse og vejledning om fælles hjælperordninger til personer med kronisk

respirationsinsufficiens trådte i kraft den 31. august 2015. Det er i vejledningen præciseret, at

fordelingsnøglen gælder fra bekendtgørelsens ikrafttræden den 31. august 2015 både for ordninger,

som var etableret inden bekendtgørelsens ikrafttræden, og for ordninger, som indgås efter

bekendtgørelsens ikrafttræden.

Da det først har været muligt at udarbejde denne aftale i 2016, er det aftalt mellem Region

Hovedstaden og kommunerne i regionen, at aftalen anvendes fra den 1. januar 2016. Dette

indebærer bl.a., at den centralt fastsatte fordelingsnøgle – jf. afsnit 5 - finder anvendelse fra dette

tidspunkt på samtlige ordninger. I 2016 afregnes der indtil aftalens godkendelse a conto for de

enkelte ordninger, som det er gjort i 2015. Efter godkendelse af aftalen foretages der en

efterregulering med virkning fra den 1. januar 2016.

For nye ordninger, der er etableret fra den 31. august 2015, finder den i pkt. 5.2. fastsatte

fordelingsnøgle anvendelse fra etableringstidspunktet for den pågældende ordning.

Det bemærkes, at hovedstadsregionens kommuner har rettet henvendelse til Sundheds- og

Ældreministeriet vedrørende nogle spørgsmål om frit valg for borgere med fælles hjælperordninger.

Når en afgørelse foreligger, indarbejdes evt. konsekvenser i aftalen.

10. Evaluering og opsigelse

Denne aftale kan justeres efter gensidig aftale mellem parterne og kan opsiges med et års varsel af

hver af parterne.

Det bemærkes i øvrigt, at ministeriets regler om fælles hjælperordninger til personer med kronisk

respirationsinsufficiens, herunder reglerne om fordeling af udgifter mellem regioner og kommuner,

skal evalueres efter 2 år, dvs. i 2017.

Når ministeriets evaluering foreligger, foretages der en evaluering af den nu udarbejdede

samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen. Evalueringen foretages

af den arbejdsgruppe, der har udarbejdet den nu foreliggende aftale.

BILAG

Bilag 1: Cases vedrørende visitation og fordeling af udgifter til hjælperordninger

Bilag 2: Hjælperholds funktion ved fravær i de ordninger, hvor borgeren er

arbejdsleder/arbejdsgiver for respirationshjælperne

Bilag 3: Bekendtgørelse om fælles hjælperordninger til personer med kronisk

respirationsinsufficiens

Bilag 4: Vejledning om fælles hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens

Bilag 1

Cases vedr. visitation og fordeling af udgifter til hjælperordninger

Nedenstående vises fem forskellige cases om visitation samt fordeling af udgifter til

hjælperordninger mellem region og kommuner.

Døgnets 24 timer er til illustration opdelt i nat og dag med hver 12 timer

Signatur

Cases:

A Regionen har visiteret hjælp om natten, men ingen hjælp om dagen. Kommunen har

visiteret hjælp om dagen, men ingen hjælp om natten.

Om natten varetager respiratorhjælperen alene de regionale opgaver iht. sundhedsloven. Om dagen

varetager den kommunale hjælper alene de kommunale opgaver iht. service- og

sundhedslovgivningen.

Der er ikke tale om en fælles hjælperordning iht. bekendtgørelsen, og der fordeles ingen udgifter

mellem region og kommune.

Region

Kommune

Region

Kommune

B Region og kommune har visiteret hjælp i hele døgnet

Respiratorhjælperen varetager de regionale og kommunale opgaver iht. sundheds- og

servicelovgivningen hele døgnet. Der er tale om en fælles hjælperordning i hele døgnet iht.

bekendtgørelsen. Og udgifterne til respiratorhjælpen fordeles mellem region og kommune med

67/33.

NAT

Region

Kommune

DAG

C Regionen har visiteret hjælp om natten, men ingen hjælp om dagen. Kommunen har

visiteret hjælp i hele døgnet.

Om natten varetager respiratorhjælperen de regionale og kommunale opgaver iht. sundheds- og

servicelovgivningen. De kommunale opgaver er kontinuerlige i løbet af døgnet.

Der er tale om en fælles hjælperordning i hele døgnet iht. bekendtgørelsen, idet samme hjælper kan

varetage opgaver iht. sundheds- og servicelovgivningen. Og samtlige udgifter til hjælp efter

sundhedsloven og serviceloven fordeles mellem region og kommune med 67/33.

NAT

Region

Kommune

DAG

D Regionen har visiteret hjælp om natten, men ingen hjælp om dagen. Kommunen har

visiteret punktvis hjælp i hele døgnet.

Om natten varetager respiratorhjælperen de regionale og kommunale opgaver iht. sundheds- og

servicelovgivningen. De kommunale opgaver gives punktvis i løbet af døgnet.

Der er tale om en fælles hjælperordning i samtlige af de timer i døgnet, hvor der ydes

respirationshjælp og/eller hjælp efter servicelovens §§ 83, 85, 95 eller 96, hvis der på et tidspunkt i

døgnet er overlap i ydelserne. I den konkrete case indebærer det, at alle udgifter forbundet med

ordningen skal indgå i fordelingen mellem region og kommune, herunder også de udgifter som

kommunen har til hjemmeplejeordningen i dagtimerne.

NAT

Region

Kommune

DAG

E Regionen har visiteret hjælp i hele døgnet. Kommunen har alene visiteret hjælp om dagen.

Om natten varetager respiratorhjælperen alene regionale opgaver iht. sundhedsloven. Om dagen

varetager respiratorhjælperen både de regionale og kommunale opgaver iht. sundheds- og

servicelovgivningen. De kommunale opgaver er kontinuerlige i løbet af dagen.

Der er tale om en fælles hjælperordning i hele døgnet iht. bekendtgørelsen, idet samme hjælper kan

varetage de regionale og kommunale opgaver iht. sundheds- og servicelovgivningen. Og udgifterne

til hjælpen efter sundhedsloven og serviceloven fordeles mellem region og kommune med 67/33.

NAT

Region

Kommune

DAG

Bilag 2

Hjælperholds funktion ved fravær i de ordninger, hvor borgeren er arbejdsleder/arbejdsgiver

for respirationshjælperne

Hvor borgeren er arbejdsleder/arbejdsgiver for respirationshjælperne, er der ikke via

samarbejdsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen adgang til at rekvirere

vikarer.

De problemer, der kan opstå i tilfælde af sygdom eller andet fravær blandt hjælperne i de ordninger,

hvor borgeren er arbejdsleder/arbejdsgiver for respirationshjælperne, må derfor løses på anden vis

end gennem den rekvirering af vikarer, der er etableret for respirationsbrugerne omfattet af

regionens rammeaftaler med private firmaer.

Det er væsentligt, at der er opmærksomhed på denne problemstilling, dels af hensyn til

behandlingen af borgeren, men også for at udgå indlæggelse af borgeren på hospital.

Grundlæggende kan der peges på, at jo større hjælperhold der etableres, jo større sikkerhed er der

for, at opgaverne kan løses i tilfælde af fravær blandt hjælperne. Ulempen ved store hjælperhold er,

at der kommer mange hjælpere i hjemmet, hvilket kan skabe gener for borgeren. Der skal derfor

naturligvis ske en afvejning af fordele og ulemper i forbindelse med de enkelte hensyn.

Erfaringen viser, at hold på 6-8 hjælpere giver en betydelig robusthed ved fravær blandt hjælperne.

Det er derfor vigtigt, at alle parter ved etableringen af en respirationsordning nøje overvejer

størrelsen af hjælperteamet ud fra et robusthedskriterium.

Med hensyn til muligheden for vikardækning skal peges på, at kommunen bør overveje at forhandle

en aftale på plads med private bureauer om at kunne træde til i tilfælde af fravær blandt hjælperne –

f.eks. hvis disse bureauer i forvejen anvendes af kommunen.

Da en række kommuner har relativt få ordninger, hvor borgeren er arbejdsleder/arbejdsgiver for

respirationshjælperne, kan der være en fordel ved at flere kommuner går sammen om at indgå en

aftale med private bureauer om at kunne træde til i tilfælde af fravær blandt hjælperne. Ved at flere

kommuner går sammen er der mulighed for at opnå en mere fordelagtig pris, samlet administrative

fordele samt en større robusthed i vikarordningen.

Såvel hvis der er tale om at den enkelte kommuner indgår aftale, eller flere kommuner indgår en

samlet aftale/samlede aftaler, skal man være opmærksom på, at hjælperne skal være certificerede til

at yde respirationshjælp, og man bør derfor inden aftale indgås drøfte denne problemstilling med

RCØ.

Bilag 3

Bilag 4