Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1711016_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 13-01-2017
Enhed: Lægemidler og Internatio-
nale forhold
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 1610897
Dok. nr.: 270972
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. december 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 259 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 259:
”Ministeren bedes redegøre for, hvor stor sundhedsfare der er forbundet med brug
af såkaldte ”solkure”, og hvilke bivirkninger det kan medføre, særligt i forhold til ud-
viklingen af kræft?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Læ-
gemiddelstyrelsen, hvortil jeg kan henholde mig:
De såkaldte solkure indeholder det aktive stof melanotan II, der er en variant af det
syntetiske peptidhormon melanocortin. Tidligere er der set tilfælde med solkure, der
indeholdt melanotan I, som er en anden variant af det samme peptidhormon.
Melanotan II er et ulovligt lægemiddel. Produktet er ikke godkendt i Danmark, og – så
vidt Lægemiddelstyrelsen er bekendt – heller ikke i andre europæiske lande eller
USA.
Melanotan II er primært beregnet til injektion, men findes også som næsespray.
Da lægemidlet ikke er godkendt, findes der ikke et godkendt produktresumé med en
beskrivelse af kendte bivirkninger. Endvidere er lægemidlets virkning og bivirkninger
ikke undersøgt af lægemiddelmyndighederne.
På baggrund af en gennemgang af videnskabelig litteratur vurderer Lægemiddelsty-
relsen, at melanotan II kan medføre en række forskellige bivirkninger, fx træthed,
kvalme, hovedpine, nedsat appetit, psykiske symptomer, alvorlige muskelpåvirknin-
ger, ændret sexlyst og modermærkedannelse. Der er i litteraturen beskrevet adskilli-
ge fund, der peger på, at melanotan II også kan øge risikoen for udvikling af kræft i
pigmentceller. Lægemiddelstyrelsen fraråder derfor enhver brug af melanotan II.
Lægemiddelstyrelsen har flere gange advaret mod brug af melanotanprodukter, her-
under om risikoen for alvorlige bivirkninger. Den seneste advarsel blev offentliggjort
på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside den 30. november 2016.
Der findes et godkendt lægemiddel, Scenesse, der indeholder det aktive stof afame-
lanotid – også kaldet melanotan I. Scenesse blev godkendt i december 2014 ved en
fælleskabsmarkedsføringstilladelse til forebyggelse af fototoksicitet hos voksne med
den meget sjældne sygdom ”erythropoietisk protopor-fyri” (EEP), der indebærer, at
patienterne ikke kan tåle lyspåvirkning på grund af en høj koncentration af stoffet
protoporfyrin IX i kroppen. Scenesse medfører en forøgelse af den tid, som patien-
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om redegørelse for, hvilke bivirkninger der er konstateret blandt danske patienter som følge af brug af såkaldte solkure, til sundhedsministeren
terne er i stand til at opholde sig i sollys. Lægemidlet har status som såkaldt ”orphan
drug”, dvs. et lægemiddel til sjældne sygdomme hos en begrænset patientgruppe.
Scenesse er receptpligtigt og må kun ordineres af speciallæger. De kendte bivirknin-
ger fremgår af lægemidlets godkendte produktresumé. De hyppigst forekommende
bivirkninger er kvalme, hovedpine og reaktioner på implantationsstedet (som affarv-
ning, smerter og rødme). Herudover er bl.a. luftvejsinfektion, nedsat appetit, migræ-
ne, svimmelhed, mavesmerter, diarré, opkastning, pigmentforstyrrelse, kløe, udslæt,
rygsmerter samt smerter og reaktion på injektionsstedet almindeligt forekommende
bivirkninger. Blandt øvrige, ikke almindelige bivirkninger, kan nævnes mave-tarm in-
fektion, depression, forhøjet blodtryk, tinnitus, eksem, akne, øget sexlyst samt mu-
skel- og ledsmerter.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Mie Saabye
Side 2