SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 254: Spm. om redegørelse for forløbet omkring og udfordringerne forbundet med at indføre mere nuancerede opgørelser over dementes brug af antipsykotisk medicin, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Bidrag til besvarelse SUU alm. del – spm. 254 vedr. opgørelser af for-

brug af antipsykotika til mennesker med demens

Ønske til bidrag:

Som opfølgning på samråd om demens og antipsykotika afholdt d. 29/11-2016 blev Sund-

hedsdatastyrelsen (SDS) anmodet om at oplyse, hvordan de hidtidige opgørelser af for-

bruget af antipsykotika til mennesker med demens er foretaget; herunder sammenlignin-

gen på tværs af regioner og kommuner, samt hvilke udfordringer der kan være herved.

Bidrag:

Baggrund

SDS har i foråret 2016 til brug for Sundheds- og Ældreministeriets (SUMs) statusrapport

på demensområdet bidraget med forskellige opgørelser, bl.a. antallet af ældre borgere

over 64 års identificeret med demens pr. 1. januar, der har købt antipsykotika i løbet af

2014, herunder køns- og aldersfordeling af disse. Opgørelserne viser bl.a., at antallet, der

har købt alle typer antipsykotika, er faldet igennem de seneste 10 år, og at i 2014 købte

ca. 7.000 sv.t. cirka 20% af personerne antipsykotika mindst én gang, svarende til hver

femte af de ældre identificeret med demens.

SDS har derefter i juni 2016 sendt et bidrag på den kommunale og regionale fordeling af

andelen af borgere identificeret med demens, der har købt antipsykotika i 2014. Forde-

lingen viser, at i de kommuner, hvor der er færrest demente borgere i behandling med

antipsykotika, er andelen på ca. 12-16%. I de kommuner, hvor den største andel demente

borgere er i behandling med antipsykotika, er andelen på mellem 24-32%. Der er således

ca. dobbelt så stor andel borgere med demens i antipsykotisk behandling i de kommuner,

hvor der er flest i behandling i forhold til de kommuner, hvor der er færrest. Den regionale

fordeling viser, at andelen af borgere med demens, som er i behandling med antipsyko-

tika, varierer fra ca. 17% i de regioner med lavest forbrug til ca. 22% i de regioner med

højest forbrug.

SDS har i juni 2016 leveret et bidrag til SUM med et tentativt forslag til monitorering af

forbruget af antipsykotika til borgere med demens, herunder regional og kommunalfor-

deling.

Indeværende bidrag opsummerer tidligere indsendte beskrivelser af opgørelsesmetode

og forbehold ved opgørelserne.

Opgørelser af forbruget af antipsykotika til mennesker med demens

Til brug for opgørelserne er borgere med demens identificeret på baggrund af oplysninger

i de nationale registre, som SDS har til rådighed, dvs. oplysninger om diagnoser givet ved

kontakt med sygehuse (i Landspatientregisteret) og køb af demensmedicin på recept (i

Lægemiddelstatistikregisteret). Ikke alle personer med en demensdiagnose vil kunne

identificeres i denne demensgruppe. Personer, der udelukkende har fået stillet diagnosen

uden for hospital, og som ikke har købt demensmedicin, vil ikke fremgå i demensgruppen.

Hvor stort dette omfang er, og om det har ændret sig over tid, kendes ikke. Ligeledes

omfatter gruppen af borgere med demens ikke de borgere, hvor diagnosen endnu ikke

formelt er stillet. Modsat kan personer være fejldiagnosticeret i Landspatientregisteret.

Denne risiko er ifølge studier fra National Videnscenter for Demens (NVD) større hos yngre

borgere end hos ældre borgere med en demensdiagnose. I statusrapporten er der bl.a. af

22. december 2016

Center for Sundhedsanalyser,

Lægemiddelstatistik og Sund-

hedsdataprogram

KAGS

Sag: 16/04271

Side

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 254: Spm. om redegørelse for forløbet omkring og udfordringerne forbundet med at indføre mere nuancerede opgørelser over dementes brug af antipsykotisk medicin, til sundhedsministeren

denne årsag kun kigget på borgere 65 år eller over. Til brug for de foreslåede fremtidige

monitoreringer er der ikke et alderskriterie, men der forsøges at tages højde for evt. fejl-

diagnosticering ved et nyt eksklusionskriterie, der er drøftet med NVD

SDS har således ændret på afgrænsningen af demenspopulationen i forhold statusrappor-

ten, så den generelle indsnævring på baggrund af alder over 64 år ikke længere anvendes,

men et nyt eksklusionskriterie, der skulle tage højde for evt. tidligere fejldiagnosticering,

der primært ses i de yngre aldersgrupper, til gengæld er tilføjet. I bilag 1 ses hvorledes

demenspopulationen afgrænses i forhold til de registeroplysninger som SDS har til rådig-

hed i Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret, samt hvorledes SDS af-

grænser brug af antipsykotisk medicin via Lægemiddelstatistikregisteret.

SDS vil gerne understrege, at, da gruppen af borgere identificeret med demens for begge

ovennævnte registerbaserede afgrænsninger, ikke nødvendigvis er lig de faktiske borgere

med demens, vil en evt. monitorering af forbruget af antipsykotika hos borgere identifi-

ceret med demens ikke kunne blive mere end en indikator på forbruget af antipsykotika

hos borgere med demens. Det vides samtidig ikke, om forbruget er repræsentativt for den

samlede gruppe af borgere med demens.

Sammenligninger på tværs af kommuner, regioner og bopælsstatus, samt udfordringer

herved

Andelen af ældre borgere med demens, der har købt antipsykotika, er tidligere opgjort på

regionsniveau på baggrund af oplysninger om bopæl fra CPR-registret, samt underinddelt

i brugere af 1. og 2. generations antipsykotika (se boks ovenfor).

SDS har tidligere visualiseret de kommunale forskelle præsenteret på et kort, som viste

andelen af ældre personer identificeret med demens, der havde købt antipsykotisk medi-

cin pr. kommune i år 2014.

SDS gør dog opmærksom på, at opgørelser på kommuneniveau kan være behæftede med

statistisk usikkerhed, da der for nogle kommuner er tale om små faktiske antal, når de

samlede ca. 7.000 borgere fordeles på kommuner. I de kommuner med under 20 borgere

med demens vil andelene således ændres væsentligt, hvis der kommer blot én person

mere eller mindre med i opgørelsen. SDS gør desuden opmærksom på, at tallene diskre-

tioneres og afrundes, således at der ikke er risiko for persongenkendelse, og således at

afrundingen afspejler præcision af datakvalitet, hvis faktiske antal skal være offentlig til-

gængelige.

Forbruget af antipsykotisk medicin blandt borgere med demens, sammenlignes desuden

i statusrapporten med forbruget hos borgere uden demens.

I bidraget til statusrapporten er der desuden set på forskelle i forbruget af antipsykotisk

medicin i forhold til bopælsstatus; hvorvidt de ældre borgere bor i plejebolig eller er hjem-

meboende. Oplysning om bopælsform er ikke en oplysning, som SDS på nuværende tids-

punkt har løbende tilgængelig og kan på den korte bane ikke indgå i en fremtidig monito-

Eksklusionskriteriet vedrører personer, der udelukkende har sygehuskontakter med en aktions-

eller bidiagnose med F03.9 (Demens UNS og undergrupper) og ikke har købt demensmedicin og

ikke har haft en kontakt inden for de sidste 10 år fra opgørelsestidspunktet. 10-grænsen vælges for

at tage højde for evt. tidligere fejlregistreringer.

Side

rering af ældre dementes forbrug af antipsykotika. Oplysningerne forventes ikke opdate-

ret igen, før der evt. er etableret en obligatorisk indberetning af oplysningerne, og disse

er valideret, eller adresserne på bostederne på anden vis kan indsamles automatisk. Ar-

bejdet med en sådan proces, herunder aftaler om det, er ikke igangsat.

Side

Bilag 1

Algoritme til afgrænsning af demenspopulation

Udvælgelsen af demente borgere sker på baggrund af følgende kriterier:

- Personer med minimum ét køb af demenslægemidler i Lægemiddelstatistikre-

gistret. Demenslægemidler omfatter ATC-gruppe N06D, som alle er godkendte

til demens.

- Personer registreret med minimum én indlæggelse eller ambulant kontakt i

Landspatientregistret med relevante diagnosekoder som aktions- eller bidiag-

nose. Diagnosekoder (ICD-10) omfatter:

F00 (Demens ved Alzheimers sygdom)

F01 (Vaskulær demens)

F02 (Demens ved andre sygdomme klassificeret andetsteds)

F03 (Ikke specificeret demens)

- Eksklusion af personer, der udelukkende er registreret i Lægemiddelstatistikre-

gistret og kun har én indløsningsdag med et lægemiddel, der kun er godkendt

til demens.

Eksklusion af personer, der udelukkende har kontakter med en aktions- eller

bidiagnose med F03.9 (Demens UNS og undergrupper) og ikke har købt de-

mensmedicin og ikke har haft en kontakt inden for de sidste 10 år fra opgørel-

sestidspunktet. Sidstnævnte for at undgå evt. fejlregistreringer.

Afgrænsning af antipsykotisk medicin

Alle lægemidler i ATC-gruppe N05A (antipsykotiske midler), undtagen lithium

(ATC N05AN) der anvendes til bipolare lidelser.

- Opdeling i 1. og 2. generations antipsykotika:

1. generation: Chlorpromazin (N05AA01), Levomepromazin

(N05AA02), Promazin (N05AA03), Acepromazin (N05AA04), Prochlor-

perazin (N05AB04), Thioridazin (N05AC02), Melperon (N05AD03),

Pipamperon (N05AD05), Chlorprothixen (N05AF03), Perphenazin

(N05AB03), Periciazin (N05AC01), Zuclopenthixol (N05AF05), Fluphe-

nazin (N05AB02), Haloperidol (N05AD01), Sulpirid (N05AL01), Flupen-

tixol (N05AF01), Loxapin (N05AH01), Pimozid,(N05AG02), Droperidol

(N05AD08), Penfluridol (N05AG03).

2. generation: Sertindol (N05AE03), Ziprasidon (N05AE04), Lurasidon

(N05AE05), Clozapin (N05AH02), Olanzapin (N05AH03), Quetiapin

(N05AH04), Asenapin (N05AH05), Amisulprid (N05AL05), Risperidon

(N05AX08), Aripiprazol (N05AX12), Paliperidon (N05AX13).

Side