Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-12-2016
Enhed: Sygehuspolitik og Sund-
hedsdata
Sagsbeh.: SUMMNI
Sagsnr.: 1610848
Dok. nr.: 253164
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. december 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 249 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 249:
”Vil ministeren oplyse, hvorfor behandlingen af kutant T-celle lymfom, hvor der er
behov for interaktion mellem dermatologer og hæmatologer (multidisciplinært
team), er fuldstændigt fraværende i den aktuelle version af specialevejledningen?”
Svar:
I forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet har ministeriet anmodet Sundhedssty-
relsen om en udtalelse.
Sundhedsstyrelsen udtaler:
”Non-Hodgkin lymfomer inddeles i næsten 30 undertyper, hovedinddelingen er efter
om lymfomerne udgår fra B- eller T-lymfocytter. Kutant T-celle lymfom klassificeres
som et non-Hodgkins, perifert T-celle lymfom i huden.
Det er korrekt, at kutant t-celle lymfom ikke er nævnt i den gældende specialeplan
for hæmatologi, men i den reviderede specialeplan indgår den i regionsfunktion 1:
Hodgkin lymfom, primært CNS-lymfom, PTLD, HIV-associeret, T- og NK-celle,
PEL samt lymfomer af Burkitt-type (ca. 150 pt./år).
Dertil er der i specialevejledningen for dermato-venerologi, både den gældende og i
den reviderede, to specialfunktioner, én regionsfunktion og én højt specialiseret
funktion, der omfatter kutane lymfomer:
Kutane lymfomer (
<IIb) (200 pt.)
Højmaligne primær kutane lymfomer (>IIB) (30 pt.)”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens udtalelse.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Mia Francis Ferneborg