Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 16-01-2017
Enhed: Lægemidler og Internatio-
nale forhold
Sagsbeh.: DEPLIFR
Sagsnr.: 1610866
Dok. nr.: 249667
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. december 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 243 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 243:
”Vil ministeren eventuelt med bidrag for undervisningsministeren oplyse, om
der findes SOSU-assistenter, der er specialiserede inden for psykiatriområdet,
eller om det er noget, regeringen påtænker at igangsætte? Og mener ministeren, at
det vil kunne bidrage til at løse problematikken med personalemangel
på de psykiatriske afdelinger?”
Svar:
Til besvarelsen af spørgsmålet har Sundheds- og Ældreministeriet indhentet bidrag
fra Undervisningsministeriet, som oplyser:
”Undervisningsministeriet har sammen med arbejdsmarkedets parter
vedtaget en omlægning af social- og sundhedsuddannelserne, som
træder i kraft 1. januar 2017. Social- og sundhedsassistentuddannel-
sen indeholder såvel teoretisk skoleundervisning som praktik inde for
det psykiatriske speciale. I den nye sundhedsassistent uddannelse
styrkes det faglige indhold i social- og sundhedsassistentuddannel-
sen, herunder også det psykiatriske område.
Færdiguddannede social- og sundhedsassistenter har derudover via
Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) mulighed for at efteruddanne
og opkvalificere sig inden for det psykiatriske område, dette bl.a. ved
”Psykiatrisk suppleringsuddannelse”, ”Grundlæggende arbejde i soci-
alpsykiatrien” og ”Arbejdet med recovery i psykiatrien”.”
Jeg henholder mig til ovenstående bidrag fra Undervisningsministeriet.
Region Sjælland har desuden tidligere oplyst, at der på flere af afdelingerne i Psyki-
atrihuset i Slagelse er ansat SOSU-assistenter i sygeplejerskestillinger. Regionerne har
ansvaret for at organisere og tilrettelægge varetagelsen af driftsopgaverne i sund-
hedsvæsenet.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Line Friis