SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 232: Spm. om ministeren vil fremsende konkrete eksempler på læring og eventuel praksisændring mellem de fem regioner, som er afstedkommet af videndelingsprojekter mellem kvalitetsfondsbyggerierne, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Godt sygehusbyggeri

– koordination og innovation 2015

Resultater og kommende fælles projekter

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 232: Spm. om ministeren vil fremsende konkrete eksempler på læring og eventuel praksisændring mellem de fem regioner, som er afstedkommet af videndelingsprojekter mellem kvalitetsfondsbyggerierne, til sundhedsministeren

Indhold

Resume .......................................................................................................................................................... 6

Baggrund ............................................................................................................................................... 7

1.1.

1.2.

1.3.

1.4.

1.5.

Formål ............................................................................................................................................ 8

Projekt om Godt sygehusbyggeri – koordination og innovation ................................................... 8

Fælles løsninger på tværs af sygehusbyggerierne ....................................................................... 10

Løbende videndeling på tværs af sygehusbyggeriprojekterne .................................................... 10

Læsevejledning ............................................................................................................................ 11

Resultater fra og status for projekt Godt sygehusbyggeri – koordination og innovation .................. 12

2.1.

2.2.

2.3.

2.4.

2.5.

2.6.

2.7.

2.8.

2.9.

Fælles indkøb til sygehusbyggerierne .......................................................................................... 12

Vækst og beskæftigelse som effekt af sygehusbyggerierne ........................................................ 13

Evaluering af byggestyringsprincipperne i de 16 kvalitetsfondsprojekter .................................. 14

Sammenhængende logistik – Fælles regional strategi og handlingsplan for forsyning frem mod

2020. ............................................................................................................................................ 15

Organisationsudvikling og kulturændringer ................................................................................ 16

Kommunikationsstrategi .............................................................................................................. 16

Pejlemærker for fælles indsatser om sygehusbyggeri ................................................................. 17

Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse .......................................................... 18

Fælles, konkrete projekter ........................................................................................................... 18

Test og udvikling af metode til one-stop dispensering (OSD) i Danmark (fase 2)

................ 19

Pilotprojekt Elektroniske medicinskab på MVA

.................................................................... 21

Fælles standarder for transportmateriel

.............................................................................. 24

Skærme på enestuer

............................................................................................................. 24

Patientsikkert flow

............................................................................................................... 29

Sikring af de nye hospitaler

.................................................................................................. 30

Sikring af hygiejnisk kvalitet for varmt brugsvand

............................................................... 31

Ny seng til psykiatrien

.......................................................................................................... 32

Håndtering af gode flytteprocesser......................................................................................

Metodeudvikling til oplæring af personale til at arbejde i nye fysiske rammer

................... 36

Sammenhængende logistik i regionerne

.............................................................................. 39

Fælles indkøb til sygehusbyggerier

...................................................................................... 42

2.9.1.

2.9.2.

2.9.3.

2.9.4.

2.9.5.

2.9.6.

2.9.7.

2.9.8.

2.9.9.

2.9.10.

2.9.11.

2.9.12.

2.10. Øvrige fælles initiativer i projektet Godt sygehusbyggeri – koordination og innovation............ 43

2.10.1

Konference om Nye trends i samarbejde og organisering i sundhedsvæsenet 2015

........... 43

[2]

2.10.2.

2.10.3.

2.10.4.

2.10.5.

2.10.6.

Temadag om hospitalsspildevand, vandeffektivitet og vandteknologi

............................... 44

Netværksdage om sygehusbyggeri 2015

............................................................................. 44

Temadag om styring og effektivisering

................................................................................ 45

Fælles studieture og konferencer om udenlandsk sygehusbyggeri )

................................... 45

Videndelingsportalen www.godtsygehusbyggeri.dk............................................................

2.11. Øvrige tværregionale fora............................................................................................................ 46

2.11.1.

2.11.2.

2.11.3.

2.11.4.

2.11.5.

2.11.6.

2.11.7.

2.11.8.

Kontaktgruppe vedrørende sygehusinvesteringer

........................................................ 46

Kontaktgruppe vedr. logistik og sporing

.............................................................................. 47

Byggechefgruppe

................................................................................................................ 47

Netværk vedrørende byggeri i psykiatrien

........................................................................... 47

Byggesocietets sundhedsudvalg...........................................................................................

Temagruppe for fælles akutmodtagelser

............................................................................. 48

Erfagruppe om energi og miljø.............................................................................................

European Health Property Network (EuHPN)

....................................................................... 49

2.12. Kommende fælles initiativer i projektet Godt sygehusbyggeri – koordination og innovation ... 50

2.12.1.

2.12.2.

2.12.3.

Konference om ”Nye trends for samarbejde og organisering 2016 – Nye trends i

samarbejde og organisering – lad os lære af hinanden.

...................................................... 50

Netværksdage om sygehusbyggeri 2016

............................................................................. 50

Udstilling om sygehusbyggerier på Dansk Arkitektur Center – efteråret 2016....................

Initiativer med ensartede og/eller fælles løsninger på tværs af sygehusbyggerierne........................ 51

3.1.

Fællesregionale initiativer............................................................................................................ 51

Kvalitetsstyring

..................................................................................................................... 51

Initiativ mod karteldannelse

................................................................................................ 52

Informations- og kommunikationsteknologi

........................................................................ 53

Erfaringsudveksling og udarbejdelse af fælles værktøjer inden for drift og vedligehold

..... 54

National rammeaftale for ultralydsanskaffelser

.................................................................. 55

Eget medicinskab

................................................................................................................. 57

Det håndfri badeværelse

...................................................................................................... 58

Medicinsk teknologivurdering (MTV) af robotassisteret kirurgi

.......................................... 59

Rammeaftale på immunfarvemaskiner til Patologi afdelingerne i Region Midtjylland og

Region Nordjylland

............................................................................................................... 61

Region Syd – Region Midt mødefora....................................................................................

3.1.1.

3.1.2.

3.1.3.

3.1.4.

3.1.5.

3.1.6.

3.1.7.

3.1.8.

3.1.9.

3.1.10.

3.2.

Region Syddanmark ..................................................................................................................... 62

Nyt psykiatrisk hospital Vejle

............................................................................................... 62

3.2.1.

3.3.

Region Sjælland............................................................................................................................ 63

[3]

3.3.1.

3.3.2.

3.3.3.

3.3.4.

3.3.5.

3.3.6.

3.3.7.

3.3.8.

3.4.

Fællesforsikringer for større byggeprojekter

....................................................................... 63

Fælles digital informationsplatform

..................................................................................... 64

Projektforum for store byggeprojekter

................................................................................ 65

Central organisering af sygehusbyggerier i Region Sjælland

............................................... 66

Store byggeprojekter, udbud og samarbejde

....................................................................... 68

Sikring af arbejdsmiljø i byggeprojekter

.............................................................................. 69

Sikring af hygiejne i forbindelse med byggeprojekter

.......................................................... 70

VareLagerSjælland (VALASJ)

................................................................................................ 70

Region Nordjylland....................................................................................................................... 72

EMC-støj og apparatur

......................................................................................................... 72

Bedre mobildækning på sygehusene

.................................................................................... 73

RFID-teknologi og signaldækning på sygehusene

................................................................ 73

Region Midtjylland ..................................................................................................................... 74

Præfabrikation

..................................................................................................................... 74

Designguides for Hospitalsbyggeri i Region Midtjylland

...................................................... 75

Fælles projektweb

................................................................................................................ 78

Fælles drifts – og vedligeholdelsessystem (FM – system)

.................................................... 79

Psykiatriske anlægsprojekter

............................................................................................... 80

Samarbejde om løsninger i forbindelse med procesenergi

.................................................. 80

Voksdug en metode til involvering i ibrugtagning af byggeri og nye effektive

.................... 81

arbejdsgange

........................................................................................................................ 81

Finansiering af flytterelaterede opgaver

.............................................................................. 82

Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeprojekter (IKT)

.................................... 83

Totaløkonomi i byggeprojekter

............................................................................................ 84

Forsyningsområdet

.............................................................................................................. 85

Netværksgruppe for wayfinding på supersygehuse

............................................................. 86

Samarbejde og erfaringsudveksling om sygehusbyggerier

................................................. 87

Samarbejde om risikostyring og effektiviseringsarbejde

..................................................... 88

Medicoteknisk rådgivning til kvalitetsfondsbyggerierne i Region Midtjylland

.................... 89

Integration af bygninger/rum som doneres fx fra Kræftens Bekæmpelse eller Kirken

........ 91

OP fleX

.................................................................................................................................. 92

Udbudsstrategi for det billeddannende udstyr

.................................................................... 93

3.4.1.

3.4.2.

3.4.3.

3.5.

3.5.1.

3.5.2.

3.5.3.

3.5.4.

3.5.5.

3.5.6.

3.5.7.

3.5.8.

3.5.9.

3.5.10.

3.5.11.

3.5.12.

3.5.13.

3.5.14.

3.5.15.

3.5.16.

3.5.17.

3.5.18.

3.6.

Region Hovedstaden .................................................................................................................... 94

Valg af AGV’er til Region Hovedstadens kvalitetsfondsprojekter m.fl.

................................ 94

AGV-kompatible transportvogne

........................................................................................ 95

3.6.1.

3.6.2.

[4]

3.6.3.

3.6.4.

3.6.5.

3.6.6.

3.6.7.

3.6.8.

3.6.9.

3.6.10.

3.6.11.

3.6.12

3.6.13.

3.6.14.

3.6.15.

3.6.16.

Analyse og prognose for aktiviteten på Region Hovedstadens hospitaler frem til 2024

..... 96

Bæredygtighedscertificering af hospitaler

........................................................................... 97

Fælles indkøbsaftaler

........................................................................................................... 99

Fælles økonomistyringssystem – byggestyring i SAP

......................................................... 100

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald og overskudsjord............................................

101

Intensivkapacitet

................................................................................................................ 102

Anbefalinger for Fremtidens Kliniske Grundstruktur i Region Hovedstaden

...................... 103

Tilbud og fysiske rammer på kvinde-barn området

........................................................... 105

OPI-erfagruppe

................................................................................................................... 105

Projektchefforum

................................................................................................................ 106

Risikostyring på porteføljeniveau

....................................................................................... 107

Tekniker Erfa.......................................................................................................................

108

Styregruppen for de store hospitalsbyggerier

.................................................................... 109

Arbejdsklausuler

................................................................................................................. 110

Innovationsprojekter støttet af Sygehuspartnerskabet v/Markedsmodningsfonden ...................... 111

4.1.

4.2.

4.3.

4.4.

4.5.

4.6.

4.7.

4.8.

4.9.

Den intelligente forsendelseskasse ........................................................................................... 112

Gibosort (tidligere benævnt Robosort) - intelligent sortering af blodprøver ............................ 112

Sengetransporter med indbygget sporingssystem .................................................................... 113

Trådløs sporbarhed via et elektronisk patientarmbånd ............................................................ 114

Healthcare Asset Tracing (HAT) – Intelligent sporing af varer og medicinske effekter på

hospitaler ................................................................................................................................... 114

Intelligent hospitalslogistik ........................................................................................................ 115

Markedsmodning og test af autoclaverbar sterilvogn (Julius) .................................................. 116

Tag, Track & Trace: sikker sporing af kirurgiske instrumenter .................................................. 117

Lifeline ........................................................................................................................................ 118

4.10. Markedsmodning af sensorteknologi til optimal behandling af venøse bensår ....................... 118

4.11. Håndfrit bad ............................................................................................................................... 119

4.12. Sikker desinfektion af intravenøse katetre via UVC lys teknologi ............................................. 120

4.13. Modulært sengebord ................................................................................................................. 120

4.14. cLEAN BED .................................................................................................................................. 121

4.15. Automatisering af arbejdsgangene på sterilcentraler (PCP-projekt)......................................... 121

4.16. Reduktion af smittespredning ved brug af sengestuer og tilhørende baderum (PCP-projekt) . 122

[5]

Resume

I denne oversigt over regionernes videndelingsinitiativer i regi af projektet

”Godt sygehusbyg-

geri – koordination og innovation 2015

og i de enkelte regioner, præsenteres en række eksem-

pler på, at regionerne i stort omfang deler viden og samarbejder om udførelsen af fælles kon-

krete projekter under overskriften sygehusbyggeri. Oversigten er således opdateret og udbyg-

get i forhold til oversigten til staten fra 2014.

Oversigten viser også, at arbejdet i regi af projektet om Godt sygehusbyggeri – koordination

og innovation, og det tværregionale samarbejde i øvrigt, har udviklet sig i takt med byggepro-

cesserne, og reorganiseringen af det oprindelige videndelingsprojekt, og den heraf følgende

mere fokuserede indsats, der var målsætningen med retænkningen.

Således er der igangsat ambitiøse konkrete initiativer indenfor de 6 faglige fokusområder, som

Styregruppen for Godt sygehusbyggeri – koordination og innovation, har identificeret, herun-

der eksempelvis et arbejde vedr. udarbejdelse af en fælles regional strategi og handlingsplan

for forsyning frem mod 2020 og en afdækning af reorganiseringerne i relation til de nye syge-

husbyggerier. Derudover er der i forhold til de fælles konkrete projekter nu udviklet konkrete

fælles løsninger, eksempelvis en ny psykiatrisk seng og det håndfrie badeværelse. Endelig har

Sygehuspartnerskabet resulteret i en række spændende og lovende produkter udviklet i et of-

fentlig/privat samarbejde med henblik på løsningen af specifikke behov på sygehusene.

De oprindelige ti pejlemærker for fælles indsatser om sygehusbyggeri og de otte fokusområder

for udvikling af indhold i de nye sygehuse, har været med til at sikre tværregional videndeling

og fælles idéudvikling om konkrete løsninger af teknisk karakter. Samtlige pejlemærker (med

undtagelse af fællesindkøb, der nu er et fælles konkret projekt) og fokusområder er afsluttede

og flere af afrapporteringerne fra særligt pejlemærkerne, har affødt en række nye fælles pro-

jekter, hvor regionerne er gået sammen om at udvikle løsninger til de nye sygehuse. De fælles

konkrete projekter er identificeret, hvor det er hensigtsmæssigt for byggeriernes økonomi,

kvalitet, fremdrift - og ikke mindst for de nye sygehuses mulighed for at effektivisere driften.

Oversigten viser desuden, at regionerne har dannet en række formelle – såvel som uformelle –

netværk om centrale emner i sygehusbyggeri, hvor regionerne kontinuerligt deler viden og er-

faringer.

De konkrete fællesregionale projekter fremgår af herværende oversigt. Udgangspunktet er, at

et fælles projekt med et konkret udbytte skal have en nytte- eller merværdi for de byggerier,

der er involveret. Regionerne ønsker at bruge mulige fælles løsninger intelligent og på et vel-

informeret grundlag, så der løbende er mulighed for at respondere på den hastige udvikling in-

den for eksempelvis it, logistik og behandlingsteknologi i takt med byggeriernes fremdrift.

[6]

Regionerne har endvidere iværksat en række initiativer internt i de enkelte regioner og tværre-

gionalt, som ikke formelt ligger i regi af projekt om Godt sygehusbyggeri, men som i høj grad

relaterer sig til videndeling, læring og udvikling internt-, og på tværs af regionerne.

1. Baggrund

Regionerne investerer i de kommende år 41,4 milliarder kroner (09 PL) i nybyggeri, udbyg-

ning og renovering af sygehuse. Investeringerne i sygehusstrukturen og nye fysiske rammer

tager afsæt i behovet for øget specialisering. Regionerne samler behandlingerne på færre en-

heder for at øge den faglige kvalitet og udnytte ressourcerne bedst muligt. Moderniseringen af

de fysiske rammer er central for den regionale kvalitetsdagsorden og målsætningen om at sæt-

te patienten i centrum og styrke sammenhængen i patientforløbene.

Med investeringerne realiseres de fem regioners sygehusplaner og visioner for fremtidens

sundhedsvæsen, ud fra devisen: Kvalitet frem for nærhed. Målet er at bygge sygehuse, der er

med til at skabe et fremtidssikret, sundhedsfagligt bæredygtigt, samt mere effektivt sygehus-

væsen.



Sygehusene skal udnytte egne og patienternes ressourcer optimalt.

Investeringerne skal fungere som erhvervsfremme for dansk erhvervsliv og som udstil-

lingsvindue for moderne hospitalsløsninger.

Én central metode til at sikre innovative løsninger i sygehusbyggerierne og fremtidssikrede,

moderne sygehuse er, at opsamle, udvikle og dele viden om sygehusbyggeri på tværs af regio-

nerne. Desuden er det vigtigt, at regionerne går sammen om nogle konkrete fælles projekter,

der udvikles i fællesskab og kan generere en merværdi for regionerne og de enkelte kvalitet s-

fondsprojekter. Målet er, at regionerne systematisk samler og udvikler erfaringer, idéer og vi-

den – og deler dem på tværs af regionerne, så de løbende bliver integreret i byggeprojekterne.

Regionerne har fokus på at skabe nye idéer til anderledes måder at organisere det kliniske ar-

bejde på og nye ledelsesformer, der understøtter målsætningen om, at sætte patienten er i cen-

trum. Der er fokus på at ’tænke ud af boksen’ og gøre op med ’vi plejer’ tankegangen indenfor

de rammer der knytter sig til kvalitetsfondsbyggerierne. Både når det drejer sig om at bygge

optimale og fleksible fysiske rammer for det sundhedsfaglige indhold på sygehusene, og når

det gælder om at sikre et innovativt sundhedsfagligt indhold i de nye sygehuse.

[7]

1.1.

Formål

I henhold til økonomiaftale for 2016 skal Danske Regioner opdatere oversigten fra 2014 over

forventede resultater og fælles initiativer, som regionerne har igangsat i projektet om vidende-

ling i sygehusbyggeri.

Formålet er dels at beskrive de opnåede resultater, de forventede resultater og kommende fælles

initiativer i regionernes projekt om videndeling i sygehusbyggeri, og dels at beskrive initiati-

ver, som indebærer ensartede og/eller fælles løsninger på tværs af kvalitetsfondsbyggerierne.

Økonomiaftalen 2016:

Således fremgår følgende af økonomiaftalen:

”

Regeringen og Danske Regioner er endvidere enige

om fortsat at følge regionernes arbejde med videndeling i forbindelse med sygehusbyggerierne

tæt. Danske Regioner skal inden udgangen af 2015 opdatere oversigten over de initiativer,

som regionerne har igangsat i projektet om videndeling i sygehusbyggeri

.”

1.2.

Projekt om Godt sygehusbyggeri – koordination og innovation

Danske Regioner iværksatte i 2010 et treårigt projekt, der skulle understøtte og sikre system a-

tisk opsamling og deling af viden om sygehusbyggeri på tværs af regionerne. Projektet har bi-

draget til identifikation af fælles udfordringer og muligheder i relation til sygehusbyggerierne,

og efterfølgende en udstrakt grad af fælles videndeling og dialog.

Samtidigheden i sygehusbyggerierne er en styrke, fordi det medfører en række muligheder for

løbende videndeling og læring, optimal ressourceudnyttelse via eksempelvis fælles indkøb, pi-

lotafprøvning af nye løsninger få steder med efterfølgende udbredelse til øvrige byggerier m.v.

Regionerne vurderede derfor ved projektets udløb i 2013, at der dels er et fortsat behov for v i-

dendeling, men også for et mere forpligtende samarbejde på tværs af regionerne, der resulterer

i konkrete fælles løsninger med henblik på en optimal udnyttelse af de potentielle gevinster

ved moderniseringen af sygehusstrukturen. Udviklingen af videndelingsprojektet fremadrettet

bygger videre på det fundament for tværfagligt samarbejde, der blev skabt i videndelingspro-

jektets første fase, og de nye behov der er identificeret i processen.

Hvor man i projektet i perioden 2010-2013 arbejdede med en række temaer, forudsatte mål-

sætningen om udviklingen af fælles konkrete løsninger en ny organisering og videreudvikling

af vidensdelingsprojektet. Det resulterede i et nyt projekt; ”Godt sygehusbyggeri - koordinati-

on og innovation”, der skal sikre, at der fremadrettet arbejdes mere fokuseret og målrettet med

fælles indsatser på en række prioriterede faglige områder.

[8]

Målsætningen om udviklingen af fælles konkrete projekter fordrede en større ledelsesmæssig

forankring af projektet, som afspejles af Styregruppens sammensætning. Styregruppen består

således af følgende:



Regionsdirektør Hjalte Aaberg, Region Hovedstaden (formand)

Sundhedsdirektør Ole Thomsen, Region Midtjylland

Koncerndirektør Per Bennetsen, Region Sjælland

Sygehusdirektør Jens Ole Skov, Region Nordjylland

Afdelingschef Poul Bisgaard, Region Syddanmark

Målsætningerne for projekt Godt sygehusbyggeri – koordination og innovation, og identifika-

tionen af de faglige hovedspor, blev drøftet med den tidligere styregruppe og regionsdirektør-

kredsen. Følgende målsætninger er således retningsgivende for projektet:



Fælles projekter med en større volumen, der resulterer i, at regionerne udvikler og imple-

menterer fælles konkrete løsninger i de nye byggerier.

Styrket kommunikation om sygehusbyggerierne.

Fokus på det erhvervsmæssige potentiale i sygehusbyggerierne.

Derudover arbejdes der kontinuerligt med vedligeholdelse og udvikling af hjemmesiden

www.godtsygehusbyggeri.dk.

På portalen samles al relevant viden om sygehusbyggerierne,

herunder også om regionernes egne anlægsprojekter på det somatiske og psykiatriske område.

I regi af portalen udgives endvidere et månedligt nyhedsbrev, der samler op på den seneste

måneds nyheder, artikler, kommende konferencer m.v.

I relation til udviklingsinitiativer i forhold til hjemmesiden er der indgået et samarbejdet med

en journalist vedrørende udarbejdelse af en række relevante og lærende cases vedr. byggeri. I

2015 er der udarbejdet cases om:

”Psykiatrisk Sygehus Vejle – som OPP”, ”Helende arkitek-

tur – Psykiatrisygehuset i Slagelse”, ”Sikkerhed – DNU Aarhus”

”Sygehusbyggerier vil i

kontakt med entreprenører – en case om udbudsstrategi”.

Derudover er der oprettet en byg-

geblog, hvor man kan læse om de overvejelser, succeser og problemstillinger, som de forskel-

lige projekter har gennemgået. Endelig er der også sket en udvikling i forhold til brugen af

sociale medier, idet portalen - udover twitterprofilen @godtsygehusbyg - nu også er på Insta-

gram under hashtagget #sygehusbyggeri.

[9]

1.3.

Fælles løsninger på tværs af sygehusbyggerierne

Regionerne ønsker at udvikle fælles løsninger, hvor det er hensigtsmæssigt for byggeriernes

økonomi, kvalitet, fremdrift – og ikke mindst for de nye sygehuses muligheder for at effektivi-

sere driften. Som bygherrer ønsker regionerne at bruge mulige fælles løsninger intelligent og

på et velinformeret grundlag, så der løbende er mulighed for at respondere på den hastige ud-

vikling inden for eksempelvis it, logistik og behandlingsteknologi i takt med byggeriernes frem-

drift.

Derfor har regionerne et kontinuerligt fokus på mulighederne for at standardisere på tværs af

byggeprojekter og arbejder aktivt med standardisering. Standardisering er imidlertid et mange

facetteret begreb, som f.eks. indebærer fælles redskaber til planlægning og styring af bygge-

projekter samt fælles løsninger i byggerierne.

Regionernes byggeprojekter har nogle vilkår og betingelser, der gør, at standardiserede løsnin-

ger ikke altid er de mest optimale. Der er f.eks. stor variation i den byggegeometri kvalitets-

fondsbyggerierne har. Nogle byggerier er om- eller tilbygninger til allerede eksisterende syge-

huse, og skal derfor i forhold til bl.a. logistik, rumdimensionering, funktioner m.v. integreres i

den eksisterende bygningsmasse. Andre byggerier opføres på bar mark, og har dermed nogle

andre vilkår. Dertil kommer, at enkelte af byggerierne i sig selv har en sådan volumen, at det

muliggør opnåelse af stordriftsfordele indenfor det enkelte projekt. Grundet variationerne på

tværs af byggerierne er det ofte nødvendigt at arbejde med lokalt tilpassede løsninger, ligesom

gevinsterne ved standardisering og fælles tværregionale løsninger vil afhænge af en række fakto-

rer jf. ovenstående. Dette betyder også, at fælles ikke er lig med alle byggeprojekter.

Fælles løsninger skal således ikke nødvendigvis inkludere alle 16 kvalitetsfondsbyggerier, fordi

byggeprojekterne har forskellige vilkår, når det f.eks. gælder:



Type af byggeri (barmark, til- og ombygning, akutmodtagelse, psykiatrisk byggeri).

Behovet for kliniske funktioner tilpasset regionernes organisatoriske struktur.

Byggefaser (tidsmæssig forskydning).

Den tidsmæssige forskydning betyder f.eks., at der er flere områder, hvor fælles indkøb ikke

er relevant eller muligt, fordi byggerierne afsluttes på forskellige tidspunkter.

1.4.

Løbende videndeling på tværs af sygehusbyggeriprojekterne

Oversigten fokuserer på regionernes formaliserede arbejde med at etablere fælles løsninger,

dele viden og udveksle erfaringer. Det er derfor vigtigt at understrege, at der herudover løben-

de foregår uformel deling af viden og læring på tværs af kvalitetsfondsbyggerierne og regio-

nernes øvrige sygehusbyggerier.

[10]

Et af mønstrene i denne løbende og mere uformelle videndeling er, at et kvalitetsfondsbyggeri

matcher sig med et andet kvalitetsfondsbyggeri, der f.eks. har ligheder i forhold til type af

byggeri og/eller er i nogenlunde samme byggefase. Disse matchs fører til en løbende faglig

sparring mellem byggeprojekternes medarbejdere, fælles studieture og andre faglige tiltag.

Et andet mønster er, at et byggeprojekt søger konkret sparring og læring fra byggerier, som er

længere fremme i byggefasen end det selv er. På den måde giver byggerier, der er længst

fremme, nyttige erfaringer videre til de øvrige byggerier, så der løbende sker en læring på

tværs af byggerierne.

1.5.

Læsevejledning

Oversigten beskriver resultater fra regionernes arbejde med at samarbejde om sygehusbyggeri

inden for følgende tre hovedkategorier:



Resultater fra og status for projekt Godt sygehusbyggeri – koordination og innovation.

Initiativer med ensartede og/eller fælles løsninger på tværs af sygehusbyggerierne.

Innovationsprojekter støttet af Sygehuspartnerskabet v/Markedsmodningsfonden.

[11]

2. Resultater fra og status for projekt Godt sygehusbyggeri – koordination

og innovation

Ved opstarten af projektet Godt sygehusbyggeri – koordination og innovation blev følgende

faglige områder identificeret, som værende afgørende i de kommende år for regionernes arbej-

de med sygehusbyggerierne:



Fælles indkøb til sygehusbyggerierne

Vækst og beskæftigelse som effekt af sygehusbyggerierne

Evaluering af byggestyringsprincipper i de 16 kvalitetsfondsprojekter

Sammenhængende logistik (mærkning og sporing)

Organisationsudvikling og kulturændringer

Kommunikationsstrategi

Emneområderne afspejler dels udviklingen og fremdriften i kvalitetsfondsbyggerierne, herun-

der fokus på arbejdet med realisering af effektiviseringskravene, og dels den mere fokuserede

indsats, der var forudsat i retænkningen af videndelingsprojektet.

I det følgende vil de pejlemærker, fokusområder og fælleskonkrete projekter fra projektet vi-

dendeling om sygehusbyggeri, nu Godt sygehusbyggeri – koordination og innovation, der

endnu ikke er afsluttet blive præsenteret.

2.1. Fælles indkøb til sygehusbyggerierne

Det er vigtigt, at regionerne høster de gevinster der er forbundet ved at udbyde en del områder

fælles i forbindelse med kvalitetsfondsbyggerierne. På en række områder skal regionerne ud-

byde de samme varegrupper. Der kan i visse tilfælde være fordele ved at udbyde fælles og

derved mindske arbejdsbyrden og fremme mulighederne for optimale priser og stordriftsford e-

le.

Status

Der er identificeret 29 områder De første fælles udbud til anskaffelser af medicoteknisk og tek-

nisk udstyr til sygehusbyggerierne er i proces. I fælles udbud, der omfatter anskaffelser til syge-

husbyggerierne, har der, hvor det er muligt, og vil der ligeledes fremover blive forsøgt at medta-

ge anskaffelser, der også skal anvendes på de eksisterende hospitaler. Derved bliver de enkelte

udbud mere attraktive for leverandørerne med deraf efterfølgende bedre totaløkonomi for regio-

nerne.

[12]

Den af Styregruppen for Indkøb nedsatte arbejdsgruppe for undersøgelse af fælles områder

har via en undergruppe for medicoteknisk udstyr, undersøgt mulighederne for fælles udbud

af anskaffelserne til sygehusbyggerierne og har gennem kredsen af regionernes indkøbsche-

fer foreløbig igangsat 8 fælles udbud i 2015/16, der omhandler anskaffelser til både syge-

husbyggerierne og eksisterende hospitaler (herunder eksempelvis; Kirurgiske C-buer, Dia-

termi (el-kirurgi og røgsug), pipetteringsrobot/oprensningsudstyr og respiratorer)

Da nybyggerierne spreder sig over 10 år, vil der, når det er muligt og vurderes kommercielt

opportunt, blive anvendt rammeudbud, der kan dække aftræk over flere år. Når ikke alle re-

gioner kan anvende det samme udbud af tidsmæssige eller strategiske årsager, vil regionerne

også for anskaffelser til sygehusbyggerierne anvende koordinerede rullende udbud, hvor

bl.a. tidsplanerne for de enkelte tværregionale eller regionale udbud er afstemt. Derved ud-

nyttes markedskræfterne bedst muligt, idet konkurrencesituationen skaber et stærkt nedad-

gående prispres, da en tabende leverandør vil være stærkt motiveret for at sænke priserne i

den næste udbudsforretning.

Arbejdet vedr. fælles indkøb til sygehusbyggerierne er forankret i Regionernes Fælles Ind-

køb (RFI), og der afgives en årlig status for arbejdet til Styregruppen for Godt sygehusbyg-

geri – koordination og innovation.

2.2. Vækst og beskæftigelse som effekt af sygehusbyggerierne

Der er et stadigt stigende fokus på vækstdagsordenen, og sygehusbyggerierne bliver i den

forbindelse ofte nævnt som oplagt afsæt for skabelsen af vækst og beskæftigelse i samfun-

det. Sygehusbyggerierne har i sig selv en beskæftigelseseffekt. Baseret på tal fra Dan-

marks Statistik beregnet efter en Dansk Byggeri-model, så har byggerierne således indtil

nu genereret knap 16.000 arbejdspladser ved udgangen af 2015. Størst aktivitet har indtil

videre fundet sted i henholdsvis Region Midtjylland og Region Hovedstaden. Beskæftigel-

seseffekten forventes at stige de kommende år, eftersom flere af projekterne bevæger sig

ind i byggefasen.

Derudover har regionernes anvendelse af de sociale klausuler betydet, at der medio 2015

er skabt minimum 340 lærlingepladser målt på årsværk. Antallet af lærlingepladser forven-

tes ligeledes at stige de kommende år i takt med større byggeaktivitet. Endelig er der et tæt

samarbejde med det private erhvervsliv vedr. udviklingen af velfærdsteknologiske løsnin-

ger (se eksempelvis afsnit 4), ligesom der er fokus på tidlig inddragelse af, og dialog med

leverandører.

[13]

Status

OPP

Styregruppen for Godt Sygehusbyggeri – koordination og innovation følger de regionale OPP-

anlægsprojekter tæt for at evaluere og dele erfaringer på tværs. På hjemmesiden www. godtsy-

gehusbyggeri.dk er der etableret et visuelt overblik over igangværende OPP-anlægsprojekter

og hvor de er placeret. Her er det muligt at følge karakteren og udviklingen af projekterne i et

interaktivt Danmarkskort.

Systematisk konkurrenceudsættelse

Styregruppen har i opstarten også haft fokus på identifikation af egnede markedsudviklings-

projekter og systematisk konkurrenceudsættelse. Dette arbejde er imidlertid nu placeret i Dan-

ske Regioners Team for indkøb og sundhedsinnovation.

Beskæftigelseseffekt og erhvervsfremme

Som et led i bestræbelserne på at understøtte erhvervsfremmeeffekten samarbejder Danske

Regioner med Danske Ark og Dansk Arkitektur Center om en kommende udstilling til efter-

året 2016. Udstillingen realiseres under forudsætning af, at de nødvendige midler kan fondes.

Udstillingen skal blandt andet tjene det formål at profilere det danske sundhedsvæsen og de

private virksomheder, som har leveret ydelser, løsninger, m.v. ved at fremvise de nye syge-

husbyggerier fra sin bedste side, hvad angår arkitektur, teknologi og sundhedsløsninger.

2.3. Evaluering af byggestyringsprincipperne i de 16 kvalitetsfondsprojekter

I henhold til økonomiaftalen for 2015 er der - som led i regionernes arbejde med videndeling -

gennemført en evaluering af byggestyringsprincipperne i de 16 kvalitetsfondsprojekter, med

særligt fokus på rammerne for og styring af leverandørerne. Evalueringen - den systematiske

erfaringsopsamling om styring af byggerierne - skulle sikre, at regionerne får størst mulig

gavn af hinandens erfaringer, eksempelvis når det gælder koncepter og procedurer m.v. knyttet

til styring.

I relation hertil fremgår følgende af økonomiaftalen for 2016:

”Når evalueringen foreligger,

vil Danske Regioner med afsæt heri understøtte regionerne i at arbejde systematisk med sty-

ring af byggerierne. ”

Status

Evalueringen er gennemført ved Ernst & Young for Danske Regioner. Som opfølgning herpå, og

med henvisning til økonomiaftalen for 2016, har Danske Regioner afholdt en temadag vedr. sty-

ring for regionerne. Formålet var her, dels at drøfte fælles udfordringer og læringspunkter, og

dels – med udgangspunkt i evalueringen – at drøfte relevante opfølgende fælles initiativer. Der

blev identificeret en række mulige emneområder i relation hertil, herunder eksempelvis strategi

[14]

til håndtering af tvister, afdækning af juridiske redskaber og muligheder, juridisk grundkurses i

kontraktformulering, perspektiverne i den nye udbudslov m.v. Emnerne skal nu drøftes i de rele-

vante fora med henblik på prioritering, form m.v., hvorefter de udvalgte initiativer sættes i gang.

2.4. Sammenhængende logistik – Fælles regional strategi og handlingsplan for forsy-

ning frem mod 2020.

Der er betydelige gevinster forbundet med centralisering, standardisering, og teknologisk un-

derstøttelse af logistikfunktioner. Der er derfor et stort regionalt fokus på at optimere fors y-

ningskæden herunder logistik- og sporbarhedsområdet. Gevinsterne relaterer sig både til en

mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, herunder frigivelse af tid til løsning af kerneopgaven;

patientbehandlingen, og til øget patientsikkerhed, herunder eksempelvis en reducering af fejl-

medicinering.

Besparelser på den løbende drift opnås som følge af et samarbejde omkring drift af supply-

chain-løsninger og it-understøttelse. Sikring af de rette niveauer for forsyningssikkerhed ved

etablering af en samlet forsyningsstrategi, kan betyde besparelser på driften. Den anvendte

plads til logistik i nybyggerier optimeres herved og de enkelte byggerier kan afstemme deres

forsyningskoncepter i forhold til den fremtidige tværregionale strategi.

Status

Danske Regioner forventer i løbet af 2016 at kunne præsentere en fælles regional strategi og

handlingsplan for forsyning frem mod 2020. Styregruppen for Godt sygehusbyggeri - koordina-

tion og innovation udpegede primo 2015 medlemmer til kontaktgruppen for logistik og sporing.

Kontaktgruppen består af ti regionale medarbejdere fordelt på alle fem regioner med baggrund

inden for logistikområdet.

Kontaktgruppens opgave er at opfylde Styregruppens og sekretariatets behov for faglig og stra-

tegisk sparing samt hjælp til at lave en prioritering af de faglige fokus- og indsatsområder. Udar-

bejdelsen af en tværregional forsyningsstrategi samt handlingsplan påbegyndte i april 2015.

Kontaktgruppen for logistik og sporing har besluttet at afgrænse arbejdet med udformningen af

en strategi samt handlingsplan, til at omhandle forsyning og den sporbarhed, der naturligt følger i

forsyningskæden. Strategien og handlingsplanen vil derfor ikke indeholde lokaliseringsdelen.

Kontaktgruppen for logistik og sporing vil i arbejdet med formulering af en samlet tværregi o-

nal forsyningsstrategi samt handlingsplan, tage udgangspunkt i anbefalingerne fra projektet

vedr. sammenhængende logistik i regionerne, samt i de enkelte regioners nuværende arbejde

med, og strategier for, logistik og sporing.

[15]

Det fælles konkrete projekt;

”Sammenhængende logistik i regionerne”

havde til opgave at

identificere en række konkrete muligheder for optimering ud fra et helhedsperspektiv. Derud-

over bestod opgaven i at sammentænke de samlede forretningsprocesser i relation til supply

chain, samt i forhold til flow- og ressourcestyring både på de enkelte matrikler og leverancer

til og fra matriklerne (se afsnit 2.9.11).

2.5. Organisationsudvikling og kulturændringer

Det er en væsentlig forudsætning for realisering af effektiviseringspotentialerne i de nye bygge-

rier, at der sideløbende med byggeprocessen arbejdes med nye organisatoriske strukturer, nye

arbejdsgange, nye ledelsesformer m.v. Disse elementer er afgørende for, at personalet er forbe-

redt når man flytter ind på de nye sygehuse. Det er afgørende, at arbejdsgangene ændres og ud-

vikles, så der opstår et optimalt samspil mellem arbejdsgange og organisering, de nye fysiske

rammer og infrastrukturelle forhold.

Regionerne arbejder derfor med de organisatoriske forandringsprocesser, sideløbende med byg-

geprocesserne. Det gælder både for arbejdet med indførelse af nye arbejdsgange, nye kliniske

strukturer, bevægelsen fra mono- til tværfaglighed m.v. og det gælder praktikken omkring ind-

flytning i de nye matrikler. Feltet indgår derfor som en central del af Styregruppens fokusområ-

der, med fokus på opsamling af initiativerne, spredning af de gode eksempler og løbende spar-

ring på tværs af regionerne.

Status

Styregruppen for Godt sygehusbyggeri har iværksat en afdækning af reorganiseringerne i relati-

on til sygehusbyggerierne. Afdækningen foretages af KORA på vegne af Styregruppen og har til

formål at tilvejebringe læring på tværs og understøtte arbejdet og implementeringen af ny orga-

nisering og forbedrede arbejdsgange i relation til sygehusbyggerierne, således at regionerne får

mest mulig gavn af det potentiale, der ligger i organisationsforandringerne.

Afdækningen forventes færdig i første kvartal 2016.

2.6. Kommunikationsstrategi

Det indgår som en del af målsætningerne for Godt sygehusbyggeri – koordination og innovation,

at kommunikationen vedr. de nye sygehusbyggerier skal øges. Der er på den baggrund udarbej-

det en kommunikationsstrategi. Kommunikationsindsatsen vedrørende sygehusbyggeri rummer

både et defensivt og et offensivt element, og er koncentreret omkring dagspressen og de forskel-

lige medier, som Godt sygehusbyggeri benytter sig af i form af hjemmesiden; Godtsygehusbyg-

geri.dk, nyhedsbrev herfra samt twitter.

[16]

Status

Styregruppen godkendte på møde den 15. januar 2015 kommunikationsstrategien vedr. sygehus-

byggerierne. Med udgangspunkt heri er der arbejdet intensivt og fokuseret på at øge kommunika-

tionsindsatsen om sygehusbyggerierne. Den offensive kommunikationsindsats og formidlingen

af positive historier om sygehusbyggerierne har i 2015 foreløbig resulteret i 64 egen-genererede

artikler samt radioindslag i medier som bl.a. Politiken, Berlingske, Jyllandsposten, dr.dk m.v.

2.7. Pejlemærker for fælles indsatser om sygehusbyggeri

I foråret 2011 identificerede regionerne ti pejlemærker for fælles indsatser om sygehusbyggeri.

Formålet med pejlemærkerne var at skabe en organisatorisk ramme for et forpligtende regio-

nalt samarbejde, som understøtter, at regionerne i fællesskab løfter en række centrale opgaver

om sygehusbyggeri. Arbejdet med pejlemærkerne var forankret i projekt om systematisk vi-

dendeling i sygehusbyggeri – nu Godt Sygehusbyggeri – koordination og innovation. Styre-

gruppen (jf. 1.2) har fulgt op på pejlemærkernes fremdrift og indfrielse af mål samt leverancer.

I regi af videndelingsprojektet har følgende pejlemærker været iværksat:



Medicinhåndtering

Sterilgodsproduktion

Totaløkonomiske sammenhænge

Fælles redskaber til byggeproces

It-understøttet interaktion med patienter

Transportteknologier

Eksempler på rumindretning i nye sygehuse

Formidling af rumindretning i nye sygehuse

Sporbarhed

Fælles indkøb til sygehusbyggerier

Alle 10 pejlemærker er afsluttede med undtagelse af fælles indkøb til sygehusbyggerierne som

ikke har nogen slutdato og som derfor nu er defineret som et fælles konkret projekt, ligesom

det i øvrigt er et centralt fokusområde for Styregruppen Godt sygehusbyggeri – koordination

og innovation (jf. afsnit 2.1) Succeskriterierne for regionernes arbejde med de ti pejlemærker

har været, at der er en gevinst eller nytteværdi forbundet med at deltage i arbejdet. Det kunne

være gevinster i form af et mere effektivt ressourceforbrug, besparelse af tid, mere fordelagti-

ge priser eller løsninger, samt brug af hinandens ekspertise og erfaringer.

Projektlederskabet for de ti pejlemærker har været forankret i en region, en eksisterende tvær-

regional gruppe eller i Danske Regioner. Der er udarbejdet en projektbeskrivelse for hvert en-

[17]

kelt pejlemærke, der konkretiserer indholdet, opsætter mål og leverancer, samt skitserer en

tidsplan for arbejdet. Projektbeskrivelserne kan ses på www.godtsygehusbyggeri.dk, hvor de

færdige afrapporteringer også er offentliggjort.

Regionernes arbejde med pejlemærkerne har i perioden 2011-2013 fungeret som en første fa-

se, hvor regionerne – udover at dele viden og udveksle erfaringer – har identificeret områder,

hvor det er hensigtsmæssigt at gennemføre fælles, konkrete projekter. Arbejdsgrupperne har i

forbindelse med afrapporteringen af de enkelte pejlemærker angivet anbefalinger og forslag til

fælles konkrete projekter med et konkret udbytte eller løsning, der hvor arbejdsgrupperne har

fundet det hensigtsmæssigt og nyttigt. Disse beskrives i afsnit 2.3.

2.8. Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse

Regionerne identificerede i foråret 2011 endvidere otte fokusområder for udvikling af indhold

i de nye sygehuse. De nye sygehusbyggerier er en god anledning til at give de nuværende le-

delses- og organisationsformer et serviceeftersyn. Når driftsorganisationen flytter ind i nye f y-

siske faciliteter, giver det mulighed for at organisere sig på en anden og mere effektiv måde

med udgangspunkt i patientens behov. Målet for regionernes arbejde med fokusområderne var,

at regionerne i højere grad og mere systematisk lod sig inspirere af hinandens viden og erfa-

ringer med udvikling af indholdet i de nye sygehuse.

Der er udarbejdet en projektbeskrivelse for hvert enkelt fokusområde, der konkretiserer in d-

holdet, opsætter mål og leverancer, samt skitserer en tidsplan for arbejdet med fokusområdet.

Projektbeskrivelserne kan ses på www.godtsygehusbyggeri.dk, hvor de færdige afrapporterin-

ger også løbende er lagt ud. Ud af de otte fokusområder der oprindeligt blev identificeret, har

Styregruppen efterfølgende besluttet, at fokusområdet;

”Afgrænsning og samspil med det øv-

rige sundhedsvæsen”

ikke iværksættes. Endelig er fokusområdet vedr. lettere og hurtigere ad-

gang til diagnostik sat i bero. Således har de resterende seks fokusområder afrapporteret. Det

drejer sig om følgende:



Akutafdelingens betydning for sygehusbyggerierne.

Organisatorisk struktur med patientens behov i centrum.

Nye ledelsesformer.

Arbejde i operationsgange og i ambulatorier (sammenlægning af

to fokusområder).

Kontorer og mobile arbejdspladser.

2.9. Fælles, konkrete projekter

Arbejdet med pejlemærkerne og fokusområderne affødte en række fælles, konkrete projekter,

som regionerne gik sammen om med henblik på udviklingen af fælles løsninger til de nye sy-

[18]

gehuse. De fælles konkrete projekter blev identificeret, der hvor det blev vurderet hensigts-

mæssigt for byggeriernes økonomi, kvalitet, fremdrift - og ikke mindst for de nye sygehuses

mulighed for at effektivisere driften.

Som tidligere skitseret involverer projekterne ikke nødvendigvis samtlige 16 kvalitetsfonds-

byggerier, bl.a. grundet den tidsmæssige forskydning i byggerierne og forskelle i karakteren af

byggerierne. Udgangspunktet er, at et fælles projekt med et konkret udbytte skal have en nyt-

te- eller merværdi for de byggerier, der er involveret. Regionerne ønsker at bruge mulige fæl-

les løsninger intelligent og på et velinformeret grundlag, så der løbende er mulighed for at re-

spondere på den hastige udvikling inden for eksempelvis it, logistik og behandlingsteknologi i

takt med byggeriernes fremdrift.

I løbet af 2014 har regionerne sat en række fælles, konkrete projekter i gang, og arbejdet med

gennemførslen heraf, er fortsat ind i 2015.

Følgende fælles konkrete projekter blev afrapporteret og fremgik af oversigten til staten for

2014, og er således ikke beskrevet i denne oversigt.



Lægemidler klar-til-brug

Fælles standarder for rørpost

I det følgende beskrives de fælles, konkrete projekter, som er igangsat på nuværende tids-

punkt. Af de konkrete projekter, omhandler tre medicin;

”Test og udvikling af metode til one-

stop dispensering (OSD) i Danmark”, ”Afprøvning af elektroniske medicinskabe”

og ”Læge-

midler Klar-til-brug”.

To af disse projekter er indlejret i Ph.d. projektet

”Sikker og effektiv

medicinhåndtering på fremtidens hospitaler”,

som er et samarbejdsprojekt mellem Hospitals-

apoteket, Aarhus Universitetshospital & CAST, Syddansk Universitet.

2.9.1. Test og udvikling af metode til one-stop dispensering (OSD) i Danmark (fase 2)

Projektleder

Regioner

Tidsplan

Status

Region Hovedstaden

Alle.

2014 – ultimo 2015

Afventer afrapporte-

Region Sjælland og

ring

Region Syddanmark

(pilotafprøvning)

Region Midtjylland og

Region Nordjylland (i

følgegruppe)

[19]

Formål

På baggrund af resultater med OSD i Storbritannien, og de positive resultater af fase 1 af OSD-

projektet i Danmark, samt de veldokumenterede udfordringer vedr. bl.a. fejl og ressourceforbrug

i forbindelse med medicinhåndtering, blev det aktuelt at ny- og gentænke arbejdsprocesserne i

forbindelse med den daglige medicindispenseringsproces i klinikken.

I Fase 2 er OSD afprøvet på to afdelinger; 317 og 227, på Hvidovre hospital i Region Hovedsta-

den, for at afdække medicineringssystemets anvendelighed for både selvmedicinerende og ikke

selv selvmedicinerende patienter, samt få afdækket flere af de direkte økonomiske konsekvenser

af, at indføre systemet.

Status

Der er skrevet rapport efter fase 1. Denne rapport er blevet delt og distribueret ved flere lejlighe-

der til alle regioner. Fase 2 er påbegyndt i maj 2014 og afsluttes ultimo 2015. Det er planen, at

afrapporteringen af fase 2 er færdig i februar. 2016. Der er på nuværende tidspunkt ikke planlagt

yderligere afprøvning af OSD og projektet forventes derfor afsluttet, når afrapporteringen fore-

ligger. Alle projektets milepæle er overholdt.

Forventede resultater

OSD er afprøvet som metode på to danske hospitalsafdelinger. Der er tilvejebragt data vedrø-

rende:



De økonomiske konsekvenser ved at anvende patientmedicin.

De økonomiske konsekvenser ved at udlevere medicin til patienten til 10 dages forbrug.

Tidsforbrug ved det traditionelle medicineringssystem.

Tidsforbrug ved OSD-medicineringssystemet.

Patienttilfredshed.

Plejegruppens tilfredshed.

Lægegruppens tilfredshed.

Antal lægemiddel relaterede problemer (LRP’er) i medicinanamneser (procesmål).

Antal LRP’ere i medicingennemgange (procesmål).

Eventuelle effektiviseringsgevinster

Det er antagelsen, at OSD vil resultere i en langt større patientinvolvering end det der er tradi-

tionen i dag. Under indlæggelsen modtager patienten ved OSD direkte undervisning/træning i

håndtering af egen medicin, og det er i fase 1 påvist, at patienten føler sig bedre klædt på til at

styre egen medicin. Ved at anvende selvadministrerende patienters egne kompetencer bedre

[20]

under indlæggelsen er det endvidere antagelsen, at sygeplejersken kan have mere fokus på de

patienter, der ikke kan håndtere egen medicin.

En mere udbredt brug af OSD i eksempelvis et nyt sygehusbyggeri vil måske kunne gøre mere

automatiske medicineringssystemer overflødige.

2.9.2. Pilotprojekt Elektroniske medicinskab på MVA

Projektleder

Regioner

Tidsplan

Region Midtjylland

Alle (i følgegruppe)

2011 – 2014

Status

Driftsimplementeret

Formål

Gennem projektet ønsker Hospitalsapoteket Region Midtjylland i samarbejde med de kliniske

afdelinger, at undersøge om elektroniske medicinskabe kan bidrage positivt i forhold til at øge

patientsikkerheden, frigive ressourcer for sygeplejerskerne, samt om der er andre gevinster

ved implementering af elektroniske medicinskabe.

Projektet har været inddelt i fem faser:

Fase 1

I projektets 1. fase (primo 2011- ultimo 2011) blev det afdækket, hvilke koncepter der var til-

gængelige på markedet, der matchede de krav der var udarbejdet af henholdsvis klinikere og

IT-folk. I fase 1 gennemførte projektleder og udvalgte projektdeltagere endvidere studieture

med henblik på at se på funktionaliteten og få indblik i de praktiske kliniske erfaringer med

systemet.

Fase 2

I projektets 2. fase (ultimo 2011- maj 2012) var der fokus på udarbejdelse af kravspecifikation,

annoncering af udbud og valg af leverandør.

Fase 3

Projektets 3. fase (august 2012- oktober 2013) omfattede specificering af funktionaliteter og

integrationer til Midt-EPJ og ApoVision, samt softwareudvikling af disse.

Fase 4

Fase 4 (feb. 2013 – maj2014) var test- og implementeringsfasen. Denne blev opstartet løben-

de, i takt med udviklingen af funktionaliteter. I 2013 pågik test af operationel qualification

(OQ) og proces qualification (PQ). Sideløbende med test- og implementeringsfasen blev der

iværksat et arbejde med udarbejdelse af brugervejledninger, arbejdsgangsbeskrivelser, sort i-

[21]

ment, endelig indretning af medicinrum samt planlægning af oplæring af læger og sygeplejer-

sker. Denne fase er gennemført ved driftsimplementeringen i maj 2014.

Fase 5

Fase 5 (Maj 2014 – primo 2015) er implementerings- og driftsfasen. I denne fase stabiliseres

og tilpasses konceptet efter driftserfaringer, og opsamlingen af erfaringer og data danner

grundlag for evalueringen af konceptet.

Status

Grundet en del problemer i forhold til mekanik og software, blev det i december 2014 besluttet at

lukke projektet, da der ikke var tillid til, at leverandøren ville kunne sikre et stabilt og velfunge-

rende system jf. nedenstående beslutningsnotat af 12. december 2014 fra projektets styregruppe.

Af beslutningsnotatet fremgår følgende.

Der er gennemført et projekt hvor et elektronisk medicinskab har været i drift på Akut 1, AUH

siden maj 2014. Skabet er installeret med integration til EPJ og Apovision, hvilket betyder, at

ordinationer overføres til skabet, og at lægemiddelbeholdning i skabet lagerstyres via Apovision.

Der gennemføres dataindsamling som før- og eftermålinger både på patientsikkerhed, funktiona-

litet og tidsforbrug.

Selv om resultatet af alle målingerne endnu ikke foreligger, er der nogle væsentlige observatio-

ner, der skal tages handling på.

Erfaringer i klinikken:

•

Tidskrævende udtagning og kun plads til én bruger ad gangen

•

Dårlig ergonomi. De låste skuffer er tunge at åbne/lukke + giver vrid og drej i kroppen

•

For mange tekniske fejl og nedbrud - genstart/nødprocedurer er tunge

•

Svært i forhold til anvendelse af vikarer ved sygdom mv.

•

Glade for PDA og dosispakket medicin

Erfaringer i apoteket:

•

Kvalitet af softwareleverancer, skab og support lever ikke op til forventningerne

•

Tidskrævende opfyldning, lagerhåndtering og udløbskontrol

På baggrund af disse erfaringer har Styregruppen konkluderet, at det valgte elektroniske medi-

cinskab ikke er egnet til brug på en travl akutafdeling med mange udtag af medicin.

Da afdelingen er meget tilfreds med at bruge dosispakket medicin kombineret med stregkode-

scanning med PDA, vil denne del af løsningen blive videreført”.

[22]

Der forventes en endelig afrapportering i forbindelse med, at evalueringen af projektet tilrette-

lægges som en del af et ph.d.-projekt

Forventede resultater

Projektet indgår som delprojekt i det overordnede projekt

’Sikker og effektiv medicinhåndtering

på fremtidens hospitaler’.

Evalueringen af projektet tilrettelægges som en del af et ph.d.-projekt.

Evalueringen af projektet er planlagt til at resultere i en videnskabelig publikation, ligesom den

vil være en del af den endelige ph.d.-afhandling.

Det er hensigten at evalueringen af projektet, vil danne grundlag for et beslutningsoplæg om im-

plementering af elektroniske medicinskabe på Det Nye Universitetshospital i Aarhus (se beslut-

ning under Status). Det skal vurderes på, om konceptet vil kunne finde anvendelse som et cen-

tralt placeret skab til levering af lavfrekvente lægemidler

Eventuelle effektiviseringsgevinster

Det vides på nuværende tidspunkt ikke, hvor mange ressourcer der kan spares på gennemfø-

relse af projektet, men en afdækning heraf indgår som del af den ph.d. der udføres. Der vil dog

forventeligt være besparelser i forhold til, at lager af lavfrekvent medicin kan minimeres idet

hovedparten af peroral og rektale lægemidler kan pakkes i enkeltdoser. Der vil endvidere væ-

re besparelser relateret til, at apotekets medarbejdere skal anvende mindre tid på medicinbe-

stilling som følge af, at medicinskabet har automatisk lagerstyring. I relation hertil skal det

bemærkes, at projektet ligeledes vil afdække, hvorvidt der kan spares ressourcer i forhold til

sygeplejerskens ændrede arbejdsgange ved administration af medicin.

Projektet har potentiale i forhold til en effektivisering af arbejdsgange samt en forbedring af

kvaliteten og patientsikkerheden, hvis konceptet anvendes som det er tiltænkt.

Det vil først være når projektet går i drift, at der kan gives et realistisk bud på realiserbare bespa-

relser/effektiviseringer

Andet

Man skal være opmærksom på, at integrationer mellem de forskellige systemer som Midt-EPJ og

ApoVision/ApoTo fungerer tilfredsstillende. Ligeledes er det vigtigt, at IT, hardware og netværk

fungerer optimalt, og at der er etableret en velfungerende drift- og supportorganisation, - idet det

vil være begrænsende for succes, hvis disse elementer ikke fungerer optimalt.

Alle personalegrupper der er involveret i arbejdsopgaverne omkring projektets daglige drift, skal

være tilstrækkeligt uddannede indenfor de områder de skal varetage. Det gælder i denne sam-

menhæng både læger, sygeplejersker og apotekspersonale.

[23]

2.9.3. Fælles standarder for transportmateriel

Projektleder

Region Midtjylland

Regioner

Alle

Tidsplan

2013 - 2015

Status

Afsluttet

Formål

Formålet med projektet har været at skabe en forudsætning for en effektivisering af transportkæ-

den fra leverandør til hospitalerne i Danmark. Samtidig har det været et mål at udarbejde et ma-

teriale, som kan anvendes forud for indkøb og udbud af vogne.

Status

Afrapporteringen for projektet blev godkendt af Styregruppen for Godt sygehusbyggeri – ko-

ordination og innovation den 4. juni 2015. Afrapporteringen indeholder følgende anbefalinger:



Projektgruppen indstiller, at standardmålet for undervogne i regionerne i Danmark skal

være 800 x 600 mm.

Standardmålet skal indføres i regionerne i Danmark over en årrække på 15-20 år.

Anbefalingerne skal ses i lyset af den udvikling, der er i gang i forhold til at centralisere lagre i

regionerne, herunder at involvere eksterne logistikleverandører i processerne for distribution og

godshåndtering.

Eventuelle effektiviseringsgevinster

Projektet vil forventeligt:



Lede til mere effektive forsyningsstrukturer i regionerne og i de enkelte hospitaler.

Øge muligheden for samarbejde/samdrift/udbud/indkøb på tværs af hospitaler og regioner.

Reducere risikoen for fejlinvesteringer i transportmateriel

2.9.4. Skærme på enestuer

Projektleder

Region Midtjylland

Regioner

Alle i følgegruppe

Tidsplan

2012 – 2015

Status

I gang

Formål

På de nye sygehuse skal IT-løsninger bidrage til at højne patientoplevelsen og medvirke til at

øge kvaliteten og effektiviteten i behandlingen. De nye sygehuse er samtidig kendetegnede

ved 1) at der etableres enestuer for indlagte patienter, 2) at antallet af senge reduceres ift. d e i

[24]

dag kendte forhold, og 3) der bliver et stort behov for effektiv udnyttelse af ambulatorier, ko n-

torer, kontorarbejdspladser m.v. Projekt

”Skærme på enestuer”

er forankret i Region Midtjyl-

land og skal bidrage til at forbedre patientoplevelsen, gøre patienterne mere selvhjulpne samt

skabe en teknisk og praktisk løsning, som gør det muligt for personalet at tilgå kliniske syst e-

mer. Skærme på sengestuer skal samtidig understøtte en række krav til effektivitet og optime-

ring af arbejdsgange i de nye byggerier.

Eksempelvis etableres der i langt overvejende grad enestuer og der bliver færre en-

mandskontorer og reducerede kontorarbejdspladser på de nye hospitalsbyggerier. Fortrolig-

hedskrævende dokumentation og kvalitetssikring vil kunne flyttes fra kontorpladser og i stedet

gennemføres på stuerne sammen med patienterne.

Tilsvarende bliver der reduceret i antallet af senge. Patienterne skal understøttes i at blive m e-

re selvhjulpne og tilføres mulighed for at udøve egenomsorg, som vil kunne reducere antallet

af indlæggelsesdage.

Patienternes mulighed for indsigt i eget patientforløb, kommunikation med omverdenen, til-

gang til personlig information og adgang til underholdning, giver en forbedret patientoplevel-

se. Det samme gør dialog på stuerne med adgang til relevante kliniske systemer. Overblik over

tilknyttet klinisk personale, over mulige faciliteter og over tilbud, som patienterne under in d-

læggelsen kan gøre brug af, har også en positiv effekt.

Projektet startede i 2012 i samarbejde med ”Innovation Lab”, som gennemførte undersøgelsen

”Den Interaktive Hospitalsstue”.

Opgaven var her at formulere forretningsbehov, foreslå løs-

ninger og vurdere forretningsudbyttet af disse. Projektet blev gennemført via workshops, i n-

terviews og brugerobservationer.

Fase 1

Projektets fase 1 skal resultere i leverance af følgende:

Udvikling og afprøvning af prototype:



Kravspecificeret indhold og funktionalitet af prototype.



Prototype udviklet og afprøvet på et antal sengestuer med en eller flere af følgende ser-

vices:



Velkomstskærm.



Internetadgang.



Visning af udvalgte data fra elektronisk patientjournal vist på sengestue, men uden opda-

teringsmuligheder (Airplay).

[25]



Radio/TV (via IP).

Navigation mellem og adgang til services.

Prototype evaluering:



Fastlagt og beskrevet it-arkitektur, teknologikrav og forudsætninger.



Identifikation og vurdering af relevante ”hyldevare” produkter.



Overvejelser og undersøgelser i relation til alternative brugergrænseflader.



Overvejelser om alternative anvendelsesmiljøer (flersengsstuer, dialysepatienter, dagpati-

enter, ambulatorier, venteområder etc.).



Konsekvens- og risikovurdering af systemsammenhænge med kliniske/ikke-kliniske sy-

stemer.



Drifts- og supportmæssige overvejelser.



Evalueringsrapport.



Anbefaling for det videre arbejde samt leverance- og projektplan for den efterfølgende fa-

se.

Fase 2

Projektets fase 2 skal resultere i en funktionel og driftsmodnet ”minimumsløsning” til ibrug-

tagning i forbindelse med åbningen af første etape på Det Nye Universitetshospital i Aarhus

primo 2015. Minimumsløsningen skal – med udgangspunkt i prototypen udviklet i fase 1 -

omfatte:



Velkomstskærm.

Internetadgang.

Visning af udvalgte data fra elektronisk patientjournal, men uden opdateringsmuligheder

(Airplay).

Radio/TV (via IP).

Navigation mellem og adgang til services.

En detaljeret plan for projektleverancer skal indgå i projektplanen for fase 2, der udarbejdes i

forbindelse med afslutningen af arbejdet i fase 1.

Fase 3

Projektets fase 3 skal resultere i en funktionel og driftsmodnet ”fuldt dækkende løsning” til

ibrugtagning i forbindelse med åbningen af de øvrige etaper på Det Nye Universitetshospital i

Aarhus og på alle etaper af Det Nye hospital i Vest.

[26]

Den fuldt dækkende løsning forventes at omfatte minimumsløsningen (fase 2) suppleret med

følgende services:



Min kalender.

Min indlæggelse (inkl. visning og opdatering af data i kliniske systemer – eksempelvis

skal personalet kunne indtaste data i elektronisk patientjournal).

Videokonference (f.eks. via Skype).

Genoptræningsøvelser.

Madbestilling og kostvejledning.

En detaljeret plan for projektleverancer skal indgå i planen for fase 3, som udarbejdes i for-

bindelse med afslutningen af arbejdet i fase 2.

Status

Fase 1 er gennemført, og der er udarbejdet en evalueringsrapport med anbefalinger til det videre

arbejde. Afprøvningen af prototypen i fase 1 har været udfordret af tekniske problemer og er

dermed noget forsinket ift., at der kunne færdigudvikles en minimumsløsning. Derfor arbejdes

der pt. på at implementere en løsning, som i første omgang indeholder tv og radio, men som på

sigt kan videreudvikles og tilføjes nogle af de funktioner og services, der i øvrigt er beskrevet i

projektet.

De udfordringer, der har været i fase 1, handler blandt andet om at kunne dele data på tværs af

hospitalernes produktions- og gæstenetværk, uden at gå på kompromis med den fastlagte it- og

sikkerhedspolitik og så handler det også om, at de afprøvede løsninger ikke helt har været egnet

til formålet. Yderligere oplysninger fremgår af evalueringsrapporten.

Resultater

Det gennemførte pilotprojekt har identificeret, at det sandsynligvis ikke er muligt at udvikle en

løsning, hvor både patient, pårørende og personale deler samme skærm, men at der i stedet bør

tænkes i muligheder, hvor klinikeren ”spejler” indhold fra en medbragt enhed op på patientens

skærm. Det kan eksempelvis være et røntgenbillede, en skanning eller i forbindelse med, at

der forklares en diagnose eller et behandlingsforløb.

Den videre udvikling i de kommende faser handler derfor om, hvilke it-redskaber

”Skærme på

enestuer”

skal virke i samspil med, sådan at det bliver nemmere at visualisere, illustrere og

forklare patienten om hans/hendes tilstand og sådan at journaliserings- og dokumentationsar-

bejdet nemt kan gennemføres online på sengestuen.

[27]

Forventede resultater

Forventede resultater er herudover, at det skal være nemt og problemfrit at logge ind i syste-

met, finde de rette oplysninger i relevante systemer, delagtiggøre patienterne i relevante o p-

lysninger (tekst, billeder, måleresultater m.v.).

Fra sengestuerne skal personalet have nem adgang til at etablere og gennemføre konferencer

via lyd og billede for faglig sparring med andre. Samtidig skal patienten have mulighed for at

tilbyde sine pårørende mulighed for eksempelvis at overvære en stuegang via videokonferen-

ce.

Patienten skal på en nem og overskuelig måde kunne logge sig ind for at se egne udvalgte

journaloplysninger, behandlingsplan, indlæggelsesforløb, dagsprogram, oversigt over tilknyt-

tet personale m.v.

Patienter og evt. pårørende på sengestuerne skal kunne tilbydes adgang til underholdning, in-

spiration og adspredelse under indlæggelsen. Der skal kunne kommunikeres online med om-

verdenen (familie, pårørende, banksystemer, mail m.v.). Patienterne skal have adgang til rele-

vante genoptræningsprogrammer, kostvejledninger m.v..

Eventuelle effektiviseringsgevinster

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at estimere en eventuel effektiviseringsgevinst ved

”Skærme på enestuer”.

I takt med at der udvikles services til skærmene, og patienterne får fle-

re muligheder ved at bruge dem – eksempelvis til at orientere sig og søge viden om deres egen

situation – vil det kunne skabe et kvalitetsløft, aflaste personalet og tilføre større effektivitet til

en afdelings rutiner og arbejdsgange.

Det er eksempelvis et mål, at

”Skærme på enestuer”

på sigt skal kunne reducere antallet af

”sengekald”. Tilsvarende er det et mål, at de teknologiske muligheder skal afstedkomme en

større patienttilfredshed og en bedre oplevelse ved at være indlagt på hospitalet.

Andet

Pilotprojektet i fase 1 har afdækket, at der er forskellige holdninger hospitalerne imellem i Re-

gion Midtjylland og ikke alle ser samme perspektiv i at integrere en skærm med funktioner og

service til både patienter og personale på sengestuerne. En del af den videre udvikling handler

derfor også om at blive afklaret og få defineret snitflader og integrationer med øvrige systemer

og dermed med at få afklaret, hvad der præcis skal indgå i

”Skærme på enestuer”.

[28]

2.9.5. Patientsikkert flow

Projektleder

Regioner

Danske Regioner og Alle.

Dansk Selskab for Pa-

tientsikkerhed

Tidsplan

2013 – 2015

Status

Afsluttet

Regionerne og Dansk Selskab for patientsikkerhed igangsatte i 2013 et pilotprojekt om den

organisatoriske infrastruktur på 12 akutsygehuse med afsæt i den amerikanske model ”Real

Time Demand Capacity”.

Formål

Formålet med projektet har været at medvirke til, at den rigtige er i den rigtige seng på det rig-

tige tidspunkt. Målet er søgt opnået ved at anvende metoder til systematisk at forbedre patient-

flow for derved at nedbringe ventetiden for patienterne samt øge forudsigeligheden i driften til

gavn for bl.a. patientsikkerheden og arbejdsmiljøet.

Projektets aktiviteter

Hvert sygehus deltager med et team, som består af direktionen, ledelse og personale fra aku t-

modtagelsen, ledelse og personale fra sengeafdelingen med flest patienter fra akutmodtagel-

sen, samt en lokal projektleder.

Følgende hospitaler deltager i projektet:



Hvidovre Hospital

Nordsjællands Hospital

Holbæk Sygehus

Køge Sygehus

Slagelse Sygehus

Sygehus Lillebælt/Kolding Sygehus

Regionshospitalet Horsens

Regionshospitalet Randers

Hospitalsenhed Midt, Viborg

Hospitalsenheden Vest, Herning

Sygehus Vendsyssel

Sygehus Thy-Mors

[29]

Der er udviklet en flowpakke, der indeholder følgende elementer; 1) forudse kapacitet, 2) forud-

se efterspørgsel, og 3) udarbejd en plan på sygehusniveau. De centrale redskaber i flow-pakken

er korte (10-15 minutter), daglige tavlemøder på afdelingsniveau og kapacitetskonferencer på

sygehusniveau, hvor personalet koordinerer patientforløbene. På tavlemøderne får personalet

overblik over egne patienter, ledige senge og mulige udskrivninger, mens der på kapacitetskon-

ferencerne - med udgangspunkt i alle tal fra sygehuset – etableres et samlet overblik over syge-

huset kapacitet, herunder antallet af ledige senge.

Sikkert Patientflow løber frem til udgangen af 2015. Dansk Selskab for Patientsikkerhed har

gennemført en evaluering af projektet, der forventes offentliggjort inden udgangen af 2015.

Eventuelle effektiviseringsgevinster

De forventede effekter af initiativet er en bedre kapacitetsudnyttelse, højere kvalitet i behan d-

lingen og øget patientsikkerhed. Projektet har foreløbigt vist gode resultater for de medvirken-

de sygehuse, herunder reducering af overbelægning og øget samarbejde på tværs af akutsyge-

husene.

2.9.6. Sikring af de nye hospitaler

Projektleder

Region Syddanmark

Regioner

Alle

Tidsplan

2013 – 2015

Status

Afsluttet

Formål

Formålet med projektet er at skabe et fælles vidensgrundlag blandt regionerne om sikring af

både de nye og af de eksisterende sygehuse. Projektet omfatter alene de somatiske sygehuse.

Status

Styregruppen for Godt sygehusbyggeri – koordination og innovation godkendte i marts 2015 af-

rapportering om

”Sikring og tryghed på sygehusene i Danmark”,

hvor Styregruppen bemærkede,

at det er en brugbar rapport, som giver god inspiration for dem, der skal arbejde med området.

Styregruppen godkendte, at pejlemærkegruppen udarbejder en tjekliste for en analyse af sikker-

hedsrisiko på sygehusene. Tjeklisten foreligges Styregruppen, når den er klar. Dette arbejde på-

går.

Styregruppen godkendte derudover, at der etableres en erfa-gruppe på området, hvor der i regi af

erfa-gruppen udpeges en region, som skal lede gruppen og varetage sekretariatsbetjeningen her-

af. Der pågår et arbejde med udarbejdelse af kommissorium for en sådan gruppe.

[30]

Resultater

Der er udarbejdet et katalog for håndtering af sikring på de somatiske sygehuse tilpasset syge-

husets geografiske placering og type af sygehus (akut sygehus, specialsygehus med døgnåben

og specialsygehus med dagfunktioner).

2.9.7. Sikring af hygiejnisk kvalitet for varmt brugsvand

Projektleder

Region Nordjylland

Regioner

Alle

Tidsplan

2013 – 2015

Status

Afsluttet

Formål

Formålet med projektet har været at bidrage til, at de enkelte regioners beslutninger om frem-

tidig dimensionering og etablering af tekniske anlæg for brugsvand sker på et så oplyst grund-

lag som muligt under hensyntagen til national lovgivning, nationale og internationale erfari n-

ger samt viden om udviklingstendenser på området.

Status

Projektet er afsluttet med godkendelse af afrapporteringen på møde i Styregruppen for Godt

sygehusbyggeri – koordination og innovation den 25. september 2015.

Brugsvand er i rapporten defineret som det kolde drikkevand og det varme vand til brusere og

lignende. Rapporten omhandler både koldt og varmt vand, fra det modtages på hospitalet, for-

behandles, opvarmes og fordeles i distributionsnettet til det punkt, hvor vandet forbruges.

Rapporten behandler emnerne opbygning af varmt vandproduktionsanlæg og distributionsnet-

tet samt anvendelse af bakteriereducerende anlæg.

Eftersom vandets kvalitet og hårdhed er forskellige fra sted til sted i landet, og anlæggets

brugsmønstre og udformning er af betydning for, hvordan anlægget bør vedligeholdes og kon-

trolleres, bør forholdene vurderes i hvert enkelt anlæg og lægges til grund for dets pasning.

Projektgruppen anbefaler videre, at der fortsat eksisterer et forum, hvor det er muligt at drøfte

de konkrete problemstillinger, som hospitalerne står med, når der skal leveres vand af god

kvalitet.

Eventuelle effektiviseringsgevinster

Det er vanskeligt at sige noget generelt om eventuelle effektviseringsgevinster, da det afhæn-

ger af forholdene på de forskellige sygehuse/hospitaler. Derudover har det også betydning, om

et givent anlæg skal tilpasses eksisterende eller nye rammer.

[31]

Projektet, eller rettere valg og drift af anlæg, vil dog have betydning for patientsikkerheden.

Det har således stor betydning, at det varme brugsvand er rent for eksempel i forhold til infek-

tioner såsom legionella.

Andet

Sygehusene stiller meget høje krav til den hygiejniske kvalitet af brugsvand, både det kolde

drikkevand i hanerne og det varme vand til bad og brusere. Derfor er det vigtigt, at der allerede i

dispositionsforslagsfasen samt i projekteringsfasen ved et sygehusbyggeri tænkes på valg af tek-

niske løsninger og anlæg. Et anlæg skal disponeres, så det kan levere brugsvand af god kvalitet,

og så der ikke kan opstå bakterier i anlæggene undervejs til tappestedet. Samtidig skal levering

af vand ske på en måde, hvor energiforbruget til opvarmning og driftsøkonomi holdes på et bæ-

redygtigt/forsvarligt niveau.

2.9.8. Ny seng til psykiatrien

Projektleder

Regioner

Tidsplan

Region Syddanmark Region Nordjylland 2013 – 2015

og Region Hovedsta- og Region Midtjylland

den

har indgået en leve-

rancekontrakt, således,

at når

sengene

står

klar, kan de to regio-

ner indkøbe sengene

til samme unitpris som

Region Syddanmark

og Region Hovedsta-

den – dog uden at væ-

re forpligtiget til dette.

Status

Ny psykiatriseng er

udviklet og er i pro-

duktion.

Formål

I Danmark skal der i de kommende år bygges en række nye enheder i psykiatrien – både om-

bygninger, tilbygninger og helt nye enheder.

I den forbindelse er der på tværs af byggeprojekterne i Region Hovedstaden og Region Syd-

danmark blevet identificeret et behov for udvikling af en seng til den fremtidige psykiatriske

patientstue.

[32]

Status

På basis af omfattende brugerundersøgelser og workshops, som resulterede i en kravsspecifi-

kation, blev der i efteråret 2013 lavet et grundigt forarbejde i at finde den udbudsform, der

ville være tilpas attraktiv for virksomhederne og for regionerne, og som både tager hensyn til

ønsket om væsentlige udviklingsbehov i forhold til eksisterende senge på markedet (innovati-

onshøjde) og til ønsket om at have en ny seng klar, når de første nye psykiatrisygehusbyggeri-

er er færdige (tid og pris). På denne baggrund blev projektet i foråret udbudt i prækvalifikati-

on, og endeligt udbud, hvor to virksomheder bød på opgaven. Særligt en virksomhed skilte sig

ud i valg af løsninger, hvorfor denne blev valgt. Det var Agitek ApS med konsortiepartnere

Alvritol B.V. og Spring Produkties B.V.

I midten af maj blev kontrakten på seng med tilhørende multipude underskrevet, hvorefter ud-

viklingsfasen blev igangsat med tæt involvering af Region Hovedstadens designer og Syd-

dansk Sundhedsinnovation, samt med løbende brugerinddragelse og brugertests.

Projektet fulgte en stram tidsplan med milepælsmøder og milepælsbetaling. Første prototype

var færdig i sidste del af 2014, og flere test blev udført. Derefter blev der i foråret 2015 foreta-

get flere tilpasninger og tests, løbende produktionsforberedelse, samt CE godkendelse. Endelig

godkendelse af styregruppen for projektet skete i sommeren 2015, og produktionen gik i gang.

Forventede resultater

Resultaterne af sengen skal kunne måles på høj patient- og personalesikkerhed:



Afstigmatisering af patienterne, samt en forbedring af tryghed og komfort for patienten.

Understøttelse af god søvnrytme.

Øget selvhjulpenhed for patienten samt en øget oplevelse af kvalitet.

Medvirken til kortere indlæggelsestid.

Sikkerhed for både patienten og personale.

En forbedring af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø for personalet.

Færre utilsigtede hændelser (selvskader og ulykker i forbindelse med f.eks. fiksering).

Færre fejl.

Frigivelse af personaleressourcer (pga. optimerede arbejdsgange i forhold til hygiejne,

service, nødsituationer, alternative terapiformer og patientens selvhjulpenhed).

Optimeret proces (pga. optimerede arbejdsgange i forhold til hygiejne, service, nødsitua-

tioner, alternative terapiformer, bedre søvn og patientoplevelse.)

Højt hygiejneniveau i og omkring sengen.

Driftsikkerhed.

[33]

Eventuelle effektiviseringsgevinster

Produktet skal kunne effektivisere medarbejdernes arbejdsgange, og medvirke til at give pati-

enterne et godt behandlingsforløb. Det er en målsætning, at sengen skal være billigere eller på

samme prisniveau som nuværende hospitalssenge.

Andet

Sengen og multipuden har påkaldt sig interesse fra andre lande.

2.9.9. Håndtering af gode flytteprocesser

Projektleder

Regioner

Tidsplan

Region Hovedstaden

Alle.

2014

Status

Afsluttet

Formål

Erfaringer viser, at arbejdet med at organisere flytning til nye hospitalsbyggerier er udfordren-

de og ofte kræver mere tid og ressourcer end først antaget. Dette projekt omhandlede planlæg-

ningen af og anbefalinger til, indflytning af eksempelvis afdelinger og funktion, herunder pro-

duktion, udstyr, personale og patienter i de nye hospitaler.

Der findes ingen endegyldige løsninger til håndtering af flytteprocesser, da et positivt resultat

af de tilgange, der vælges, blandt andet afhænger af typen og størrelsen på hospitalet, økono-

miske og tidsmæssige rammer samt kulturen på hospitalet. Og om der er tale om flytning til

om-, til- eller nybyggede hospitaler.

Formålet med projektet var, at udarbejde en tjekliste over centrale faktorer, der skal tages høj-

de for samt konkrete anbefalinger til beslutningstagere til håndtering af gode flytteprocesser,

under hensyntagen til sikkerhed og den kontinuerlige drift og produktion.

Status

Der blev afholdt fire møder i gruppen og der er blevet arbejdet mellem møderne. Der blev

hentet inspiration fra udlandet i form af to besøg fra hospitaler, der tidligere har gennemført en

flytteproces - henholdsvis Birmingham University Hospital i England (november 2013) og St.

Olavs Hospital, Trondheim, Norge (juni 2014). Projektet er afsluttet med en afrapportering,

der blev godkendt af Styregruppen for Godt sygehusbyggeri - koordination og innovation i

marts 2015.

[34]

Resultater

Afrapporteringen indeholder konkret en række anbefalinger til beslutningstagere under hen-

syntagen til sikkerhed og den kontinuerlige drift og produktion samt en tjekliste til håndtering

af gode flytteprocesser over de væsentligste forhold som projekterne/sygehusene skal huske at

tage højde for, forud for, og under en flytteproces. Anbefalingerne til beslutningstagerne er

som følger:

1. Start i god tid (minimum to-tre år før flytningen igangsættes)

2. Hav overblik over dine interessenter (det anbefales, at der gennemføres en interessent

analyse, som sikrer overblikket over opgavefordeling og organisation)

3. Etabler organisation og ansvarsfordeling (ledelsesmæssigt ansvar hos direktion og ud-

førende ansvar hos klinikere på de berørte center og afdelinger)

4. Skab overblik over omfang og indhold (koordinering ml. drift og anlæg, udstyrsplan-

lægning, opgavefordeling, tidsplan m.v.)

5. Lær af andre (fortløbende videndeling og samarbejde på tværs)

6. Tilvejebring den nødvendige økonomi – det er dyrt at flytte

7. Hav styr på risici (der bør arbejdes struktureret med risikostyring).

8. Kommuniker aktivt og tydeligt (kommunikationsstrategi i relation til flytteprocessen)

9. Vær klar til indflytning (nedsættelse af modtagerteam der kan sikre sikker drift og pati-

entbehandling fra ibrugtagningstidspunktet)

10. Planlæg behandlingsaktiviteten (før, under og efter flytning).

Derudover er der udarbejdet en tjekliste til håndtering af gode flytteprocesser, der indeholder

følgende aspekter:

Interessenter.

Organisering af flytteprocessen.

Kommunikation og information.

Myndighederne.

Aktivitetsplanlægning.

Økonomi.

Patienter.

Personale.

9. Nyt inventar og apparatur eller flytning.

10. Commissioning og godkendelse til klinisk ibrugtagning.

11. Decommissioning/genhusning.

12. Ny drift.

[35]

13. Styring af den praktiske flytning på dagen.

14. Risikostyring.

De oplistede 14 punkter repræsenterer ikke nødvendigvis en udtømmende liste over alle væ-

sentlige forhold for alle projekter. Der lægges derudover op til etablering af et vidensdelings-

fora, hvor medarbejdere på tværs af landets hospitalsbyggerier kan mødes for kontinuerligt at

udveksle erfaringer med håndtering af flytteprocesser.

Forventningen er, at vidensdeling på området kan fungere som inspiration, assistance og et løft

af kvaliteten af organiseringen og arbejdet i forbindelse med de konkrete hospitalsflytninger i

hele Danmark. Forventningen er også, at der kan opnås en ressourcebesparelse som følge her-

af.

Det er forhåbningen, at alle danske hospitaler, der står over for en flytteproces kan finde nyttig

inspiration i tjeklisten.

Eventuelle effektiviseringsprocesser

Da alle regioner, i varierende omfang, er involveret i kvalitetsfondsbyggerier, og står overfor

større eller mindre flytteprocesser, vil der kunne spares tid og medarbejderressourcer ved ud-

arbejdelser af fælles materialer, tjeklister og proces- og projektbeskrivelser, samt konkrete

flyttemanualer, som hospitalerne kan benytte sig af i planlægning af flytteprocessen.

Andet

Det er ikke nyt for hospitaler i Danmark at forberede og gennemføre flytninger af afdelinger

og hospitaler. Men det er nyt, at så mange hospitaler skal gennemføre meget store hospitals-

flytninger over en kort årrække. Dette nødvendiggør en systematisk tilgang til håndtering af

gode flytteprocesser og videndeling på området. Det er væsentligt at forholde sig til, hvorledes

flytteprocessen og omkostninger til flytning relaterer sig til henholdsvis anlægsmidler eller

driftsmidler.

2.9.10. Metodeudvikling til oplæring af personale til at arbejde i nye fysiske rammer

Projektleder

Regioner

Tidsplan

Status

Region Hovedstaden

Alle.

2015

Afsluttet

[36]

Formål

Formålet med projekt

”Metodeudvikling til oplæring af personale til at arbejde i nye fysiske

rammer”

var, at give de forskellige ledelsesniveauer inspiration til at udvikle risikostyring i de

enkelte byggeprocesser og dermed mindske problemstillinger i forhold til både personales trivsel

og faglighed, og ikke mindst problemstillinger i forhold til patientforløb og patientsikkerhed.

Inspirationen gives i form af en række anbefalinger på et overordnede strategisk, strukturelt og

politisk niveau, samt udvikling af et idekatalog for metoder til oplæring af personale til at ar-

bejde i om-, til- og nybyggede hospitaler.

Status

Projektet er afsluttet og afrapporteringen for projektet der indeholder en række anbefalinger

samt et inspirationskatalog, blev godkendt på styregruppemøde den 15. januar 2015.

Resultater

Udenlandske erfaringer viser, at arbejdet med at organisere, oplære og træne personale i forbin-

delse med flytning til nye hospitalsbyggerier er udfordrende og ofte kræver mere tid og flere res-

sourcer end først antaget (jf. KORA rapporten: ”Erfaringer med træning og oplæring af persona-

le til at arbejde i nye hospitaler”, juni 2013).

Der findes ingen endegyldige løsninger til oplæring af personale til at arbejde i nybyggede hospi-

taler. Succes’en af de metoder, der vælges, afhænger blandt andet af typen og størrelsen på hos-

pitalet, de økonomiske og tidsmæssige rammer, kulturen på hospitalet og hos personalet, samt

om der er tale om flytning til om-, til- eller nybyggede hospitaler. Imidlertid er der en række di-

mensioner som bør indgå i overvejelserne vedr. oplæring, hvorfor afrapporteringen indeholder

følgende anbefalinger:

Organisering og proces ved oplæring



Inddrag oplæring og træning af personale tidligt i den overordnede flytteproces. Og start sel-

ve træningen i god tid.



Gennem en klar styring og klart lederskab af processen, samt brugerinddragelse af både per-

sonale og patienter, skabes der kvalitet i oplæringen og træningen af personalet.

Afdæk behov og skab klart overblik over hvilke ressourcer, der er tilgængelige hvornår og

skab klare aftaler om leverancer og deadlines.

Skab bedre og mere effektive processer både i planlægningen og faciliteringen af træning- og

oplæringsprocesserne gennem brug af eksterne konsulenter.

[37]



Udarbejd innovative og målrettede kommunikationsplaner for alle interessenter og en løben-

de gensidig kommunikation for at skabe en klar retning for oplæring og træning af persona-

let.

Udfør løbende registrering af udviklingen i trænings- og oplæringsindsatsen for bedre pati-

entsikkerhed.

Træning og oplæring slutter ikke ved indflytning. Tænk dette ind fra starten.



Kultur og oplæring



Ledelserne skal påtage sig sit kulturskabende ansvar og skabe en forandringskultur, hvor der

er plads til spørgsmål, udfordringer og udvikling.



Udarbejd kommunikationsplan for en god og informativ orientering af alt personel, ikke kun

de berørte afdelinger.

Skab en kulturskabende brugerinddragelse og dermed en sikker platform for alle personale-

grupper til at skabe deres kultur i fællesskab.

Skab en langsigtet dynamisk platform, hvor kulturerne i afdelingen altid er til debat.

Oplæringsmetoder



Fokuser altid træningen på alle aspekter af personalets hverdag – det er den samlede opgave-

løsning, der er væsentlig. Sørg altid for at skabe trygge læringsmiljøer for personalet.



Kortlæg din oplæringsproces i forhold til organisationens behov, lav et klart forløb og tænk

oplæringsmetoder ind fra starten.

Afrapporteringen indeholder endvidere et inspirationskatalog med fokus på organisering og

proces ved oplæring, kultur og oplæring, oplæringsmetoder samt en værktøjskasse.

Det er forventningen, at anbefalingerne og inspirationskataloget bliver overvejet og brugt i

planlægningen og implementeringen af oplæring af personale til at arbejde i nye fysiske ram-

mer.

Eventuelle effektiviseringsprocesser

Da alle regioner, i varierende omfang, er involveret i kvalitetsfondsbyggerier, og står overfor

større eller mindre flytteprocesser, vil der være gevinster at hente i form af fælles videns- og

metodeudvikling, som hospitalerne kan drage nytte af i planlægningen af flytteprocesserne.

[38]

Samtidig vil implementeringen af anbefalingerne og brugen af idékataloget kunne medvirke til

mere effektiv oplæring, bedre udnyttelse af oplæringsressourcerne samt en mere effektiv

ibrugtagelse af nye faciliteter.

2.9.11. Sammenhængende logistik i regionerne

Projektleder

Regioner

Tidsplan

Region Midtjylland

Alle.

2014 – 2015

Status

Afsluttet

Formål

Formålet med projektet

”Sammenhængende logistik i regionerne”

var - ud fra et helhedsper-

spektiv - at identificere en række konkrete muligheder for optimering og samtænkning af de

samlede forretningsprocesser i relation til supply chain, samt flow- og ressourcestyring både

regionalt, på de enkelte matrikler, og for leverancer til og fra matriklerne.

Status

Projektet er afsluttet i forbindelse med færdiggørelsen af afrapporteringen medio 2015. Projek-

tet skal danne grundlag for igangsætning af forpligtende fælles aktiviteter, hvor rapporten skal

danne grundlag for en kommende fælles regional strategi og handlingsplan for forsyning frem

mod 2020. Løsningerne og potentialerne vil kunne rette sig mod såvel interne forhold i regio-

nerne og samarbejder herom, men også mod regionernes leverandører og dermed det strategi-

ske tværregionale samarbejde om indkøbsopgaver. Som et led i udarbejdelsen af en fælles re-

gional strategi og handlingsplan for forsyning frem mod 2020 vil eventuelle effektiviserings-

gevinster blive kvantificerbare.

Resultater

Afrapporteringen indeholder en række anbefalinger til regionernes videre arbejde med forsy-

ning herunder logistik og sporing:



Det anbefales, at der udarbejdes en fælles forsyningsstrategi i regi af Danske regioner.

De fleste af de anbefalinger, som fremgår af nærværende rapport, vil være vigtige de-

lelementer i en sådan forsyningsstrategi.

Det anbefales, at regionerne igangsætter Supply Chain Management – aktiviteter

(SCM) på tværs af regionerne og igangsætter strategiske udviklingsaktiviteter med de

vigtigste leverandører, idet inddragelse af leverandørerne i et strategisk SCM-

samarbejde, sikrer bedre udnyttelse af ressourcer og muligheder i hele værdikæden.



[39]



Det anbefales, at regionerne etablerer og vedligeholder et økonomisk datamateriale på

forsyningsområdet, som kan understøtte fremtidige beslutninger.

Det anbefales, at arbejdet med forudsætningerne for sammenhængende logistik priori-

teres i det tværregionale samarbejde og i de enkelte regioners arbejde med forsynings-

strategier og udmøntningen heraf

Det anbefales, at regionerne fokuserer yderligere på vareforsyning i forbindelse med

kvalitetsledelsesaktiviteterne.



Det anbefales, at regionerne og hospitalerne gennemfører interne audits på forsynings-

området med baggrund i de regionale og hospitalsspecifikke strategier, politikker og

procedurer, idet audits er en naturlig del af kvalitetsarbejdet, som er med til at fasthol-

de retning og fokus.

Det anbefales, at målene, som er formuleret af projektgruppen, inddrages dels i det

tværregionale samarbejde og i de enkelte regioners arbejde med forsyningsstrategier og

udmøntningen heraf, idet mål er afgørende for at skabe fælles fremdrift og resultater,

og fordi de formulerede mål understøtter sammenhængende logistik.

Det anbefales, at den nyoprettede kontaktgruppe for logistik og sporing konstitueres

som det centrale omdrejningspunkt for tværregionale initiativer, der kan udmønte pro-

jektgruppens anbefalinger i en koordineret handlingsplan. Og kontaktgruppen skal sik-

re, at der koordineres med og skabes sammenhænge til Regionale Indkøbschefer og

”Regionernes strategi for indkøb frem mod 2020”.

Det anbefales, at leverings- og servicekoncepter og det bagvedliggende logistik setup

tages i betragtning tidligt i sygehusbyggeriprojekterne, idet hospitalernes faciliteter

(bygninger og materiel), typisk besluttet i byggeorganisationerne, sætter en afgørende

ramme for, hvor effektiv og sikker driften kan blive og hvor omkostningstung den gø-

res, for at forsyningssikkerheden kan opretholdes.



Mål for arbejdet med sammenhængende logistik

I projektet for ”sammenhængende logistik” formulerede projektgruppen endvidere fire over-

ordnede mål for arbejdet med forsyning herunder logistik og sporing.

[40]

Sikker forsyning:

Sikker forsyning er, når kunderne får de aftalte varer og ydelser på den aftalte måde, til den a f-

talte tid og med den aftalte servicegrad.

Sammenhængende logistikstruktur:

Sammenhængende logistikstruktur er, når den fysiske logistik, de administrative processer,

organiseringen og systemunderstøttelsen er koordineret samt at der er koordineret på tværs af

organisatoriske enheder og varetyper.

Omkostningseffektivitet (TCO1):

Omkostningseffektivitet er, når omkostninger til såvel drifts- som udviklings-aktiviteter er på

et så lavt niveau som muligt i forhold til det ønskede kvalitetsniveau. Omkostningseffektivitet

skabes, når effektivitet ses ud fra et TCO-perspektiv og der således ikke suboptimeres, hvor

suboptimering øger de samlede omkostninger.

Professionalisering:

Professionalisering er, når forsyningsaktiviteterne til stadighed løses mere og mere professi o-

nelt ud fra et forsyningsfagligt perspektiv.

Forudsætninger for etablering af sammenhængende logistik

Nogle af de emner, projektgruppen arbejder med, beskrives som forudsætninger og tænkes

som sådan, at være afgørende for de forandringer, afrapporteringen lægger op til. Der er ide n-

tificeret 5 forudsætninger for etablering af sammenhængende logistikstrukturer:

Hygiejne

Opretholdelse af varernes nødvendige hygiejneniveauer i hele forsyningskæden

Organisering og kompetenceudvikling

Organiseringen skal kunne drive både sikker drift og nødvendig forandring (procesansvar).

Service- og leverancekoncepter

Service- og leverancekoncepter skal være entydige i hele forsyningskæden.

Stamdata

Stamdata skal være entydige i alle led og systemer.

TCO perspektiv er en ”Total Cost of Ownership” betragtning, hvor der indregnes omkostninger fra leverandør til

slutbruger og eventuelle returomkostninger.

[41]

Systemunderstøttelse / Gennemsigtighed

Styring af lagre og varestrømme i forskellige flows og koncepter mv. skal understøttes af digi-

tale systemer, som sikrer sammenhænge og gennemsigtighed på tværs af organisationen.

Eventuelle effektiviseringsgevinster

Løsningerne og potentialerne vil kunne rette sig mod såvel interne forhold i regionerne og

samarbejder herom, men også mod regionernes leverandører og dermed det strategiske tvær-

regionale samarbejde om indkøbsopgaver.

2.9.12. Fælles indkøb til sygehusbyggerier

Projektleder

Danske Regioner

Regioner

Alle

Tidsplan

2011-2015

Status

I gang

Formål

Projektet gennemføres med henblik på at sikre regionerne ekstra indkøbsbesparelser gennem

fælles indkøb. Der skal samtidig udarbejdes fælles kravspecifikationer, hvor dette er hen-

sigtsmæssigt, selv om fælles udbud ikke gennemføres på området.

Samlet set skal projektet bidrage til at reducere de samlede udgifter og procesomkostninger.

Der udarbejdes i første omgang en bruttoliste over varegrupper, der er relevante i forbindelse

med fælles udbud for sygehusbyggeri. Denne liste opdateres løbende.

De fælles udbud skal have en vis volumen. Produkterne skal i første omgang være simple pro-

dukter, som alle kan bruge. Der vil desuden være områder, hvor det ikke giver mening at gen-

nemføre fælles udbud, men hvor det er hensigtsmæssigt med andre samarbejdsformer (fælles

kravspecifikationer mv.).

Status

Regionerne har i første omgang udpeget 29 områder, hvor der gennemføres fælles udbud i re-

lation til sygehusbyggerierne samt eksisterende sygehuse, i takt med byggeriernes fremdrift.

Der indhentes løbende styklister samt tidsplaner fra byggerierne med henblik på at identificere

yderligere områder, hvor der kan indkøbes fælles. Endvidere er der udvalgt en række områ-

der, hvor det giver god mening at udfærdige fælles kravspecifikation.

[42]

De foreløbig 29 områder indgår i udbudsporteføljen for Regionernes Fælles Indkøb, der er an-

svarlig for gennemførelsen, og der er på nuværende tidspunkt gennemført 8 fælles udbud til de

nye sygehusbyggerier og eksisterende sygehuse.

Resultater

Den af Styregruppen for Indkøb nedsatte arbejdsgruppe for undersøgelse af fælles områder

har via en undergruppe for medicoteknisk udstyr, undersøgt mulighederne for fælles udbud

af anskaffelserne til sygehusbyggerierne og har gennem kredsen af regionernes indkøbsche-

fer foreløbig igangsat 8 fælles udbud i 2015/16, der omhandler anskaffelser til både syge-

husbyggerierne og eksisterende hospitaler (herunder eksempelvis; Kirurgiske C-buer, Dia-

termi (el-kirurgi og røgsug), pipetteringsrobot/oprensningsudstyr og respiratorer)

Eventuelle effektiviseringsgevinster

Det er oplagt, at fælles udbud /indkøb vil kunne give regionerne besparelser på indkøbsområ-

det, ligesom øget volumen vil gøre udbuddene mere attraktive for leverandørerne. De konkrete

gevinster er endnu ikke specificerede.

2.10. Øvrige fælles initiativer i projektet Godt sygehusbyggeri – koordination og inno-

vation

Ud over arbejdet med pejlemærker, fokusområder og de fælles konkrete projekter har der i re-

gi af projekt om Godt Sygehusbyggeri- koordination og innovation været gennemført en ræk-

ke øvrige, fælles initiativer. Disse initiativer dækker over en række forskellige aktiviteter i

form af faglige seminarer/workshops, arbejdsgrupper, studieture, netværksdage og en kontinu-

erlig udvikling af regionernes videndelingsportal om sygehusbyggeri.

De overordnede resultater af disse fælles initiativer er:



Systematisk videndeling og erfaringsudveksling.

Fælles begrebsapparat og forståelse af centrale udfordringer og emner.

Uformelle drøftelser og opbygning af samarbejdsrelationer på individniveau på tværs af

byggeprojekter.

2.10.1 Konference om Nye trends i samarbejde og organisering i sundhedsvæsenet 2015

Region Sjælland og Region Syddanmark afholdt i regi af projekt Godtsygehusbyggeri – koor-

dination og innovation, en konference om nye trends i samarbejde og organisering i sundheds-

[43]

væsenet. I 2015 var temaet: ”Hvor er vi – medarbejdere og ledere – på vej hen?. Her blev der

sat fokus på:



Hvordan de nye bygningsmæssige og organisatoriske rammer ændrer forventninger og

forudsætninger hos patienter og pårørende,

Hvordan faglighed, samarbejde og ledelse i sygehusvæsenet fremover udfordres.

2.10.2. Temadag om hospitalsspildevand, vandeffektivitet og vandteknologi

Den 4. februar 2015 blev der afholdt temadag om hospitalsspildevand, vandeffektivitet og vand-

teknologi med fokus på, hvordan udviklingen i teknologi og løsninger, der kan begrænse udled-

ningen af vand og miljøproblematiske stoffer, kan være med til at gavne miljø, sundhed og øko-

nomi.

På temadagen blev der bl.a. præsenteret lovende resultater fra pilotprojektet på Herlev Hospital,

hvor der var blevet etableret et rensningsanlæg. Ligeledes blev det illustreret, at der kunne være

økonomiske fordele i lokale spildevandsanlæg og genbrug af vand.

2.10.3. Netværksdage om sygehusbyggeri 2015

Formålet med netværksdagene er at dele viden, udveksle erfaringer og understøtte netværks-

dannelse på tværs af de regionale byggeprojekter. Netværksdagene har indtil nu været afholdt

femgange (2011, 2012, 2013, 2014 og 2015). Der har været en stor og stigende deltagelse fra

regionerne til de afholdte netværksdage med henholdsvis 170, 210, 220, 216 og 237 deltagere.

På baggrund af deltagernes ønsker og behov for videndeling på specifikke områder blev der,

under netværksdagene i 2011, dannet en række netværk om centrale emner i sygehusbyggeri.

Netværkene er forankret i regionerne, og hvert netværk har en tovholder, der er ansvarlig for,

at netværket fungerer som aftalt i gruppen. Formålet med netværkene er at dele viden, udvek s-

le erfaringer og skabe læring samt give inspiration på tværs af regionerne.

Følgende ti netværk om sygehusbyggeri eksisterer aktuelt (december 2015):



Arbejdsmiljønetværk i forbindelse med de kvalitetsfondsfinansierede sygehusbyggerier i

Danmark.

Ledelse af byggeprojekter.

Samarbejde med rådgivere.

Kommunikation.

[44]



Sekretærer.

IKT.

Det tværregionale risikostyringsnetværk.

2.10.4. Temadag om styring og effektivisering

Den 3. december 2015, blev der afholdt en temadag for de relevante regionale medarbejdere om

henholdsvis styring, herunder opfølgning på evalueringen af byggestyringsprincipperne i de 16

kvalitetsfondsprojekter, og arbejdet med realisering af effektiviseringsgevinsterne (se også afsnit

2.3). Formålet med temadagen var dels, at drøfte eventuelle opfølgende initiativer med udgangs-

punkt i evalueringen af byggestyringsprincipperne, og dels at drøfte arbejdet med realisering af

effektiviseringsgevinsterne i relation til kvalitetsfondsbyggerierne.

2.10.5. Fælles studieture og konferencer om udenlandsk sygehusbyggeri )

Fællesregionale studieture er en del af leverancerne i projekt om Godt sygehusbyggeri – koor-

dination og innovation. Formålet med studieturene er, at hente inspiration fra gode eksempler

på nybyggeri af sygehuse i udlandet – og at lære af udlandets erfaringer med organisering og

driften af et nybygget sygehus. Følgende studieture/konferencer har fundet sted i 2015:



Studietur til Soesterberg, Holland, European Health Property Network, september 2015.

Studietur til Fort Belvoir Community Hospital, Virginia, november 2015.

Studietur til Inova Fairfax Hospital, Virginia, november 2015.

Deltagelse i HealthCare Design Conference, Washington D.C, november 2015.

2.10.6.

Videndelingsportalen

www.godtsygehusbyggeri.dk

Videndelingsportalen godtsygehusbyggeri.dk sigter på at samle al relevant viden om sygehus-

byggeri, herunder artikler om aktuelle tiltag, trends m.v. Hjemmesiden opdateres løbende og

gør det muligt for omverden at følge med i alt fra regionernes byggeprojekters fremdrift, til de

nationale og internationale arrangementer, der afholdes om sygehusbyggeri. Portalen dækker

også de byggeprojekter, som ikke får tilskud fra Kvalitetsfonden, så der sikres læring og fælles

løsninger på tværs af alle regionernes byggeprojekter.

I relation til udviklingsinitiativer i forhold til hjemmesiden er der indgået et samarbejdet med

en journalist vedrørende udarbejdelse af en række relevante og lærende cases vedr. byggeri. I

2015 er der udarbejdet cases om:

”Psykiatrisk Sygehus Vejle – som OPP”, ”Helende arkitek-

tur – Psykiatrisygehuset i Slagelse”, ”Sikkerhed – DNU Aarhus”

”Regionerne vil i dialog

med entreprenørerne – en case om udbudsstrategi”.

Derudover er der oprettet en byggeblog,

[45]

hvor man kan læse om de overvejelser, succeser og problemstillinger, som de forskellige pro-

jekter har gennemgået.

I 2013 lancerede

www.godtsygehusbyggeri.dk

et månedligt nyhedsbrev, og der er som følge af

stigende interesse fra udlandet, etableret en engelsk version af hjemmesiden:

www.danishhospitalconstruction.com.

I 2014 kom www.godtsygehusbyggeri.dk på Twitter

som @godtsygehusbyg, og i 2015 er godtsygehusbyggeri.dk kommet på Instagram under

hashtagget #godtsygehusbyggeri

Formålet med portalen er at skabe større gennemsigtighed, åbenhed og overblik over regioner-

nes arbejde med sygehusbyggeri for bl.a. at:



Øge deling af viden mellem regioner og byggeprojekter.

Skabe faglig inspiration.

Skabe et aktuelt overblik over sygehusbyggerierne, deres status og anden relevant infor-

mation såsom tidsperspektiverne for udbud.

Gøre det nemmere for omverdenen, herunder det private erhvervsliv, at følge med i byg-

gerierne.

2.11.

Øvrige tværregionale fora

2.11.1. Kontaktgruppe vedrørende sygehusinvesteringer

Regioner involveret

Alle fem regioner. Medlemmerne består af regionernes centrale

byggechefer, chefer fra regionernes planlægningsenheder og pro-

jektchefer.

Formålet med gruppen er, at sikre en formaliseret videndeling og

koordination i forbindelse med sygehusinvesteringerne og udgøre et

strategisk forum for drøftelse, sparring og erfaringsudveksling om

sygehusbyggeri på tværs af regionerne.

Danske Regioner er formand og sekretariat for Kontaktgruppen

vedr. sygehusinvesteringer. Kontaktgruppen mødes hver anden må-

ned.

Erfaringsudveksling, strategisk sparring og videndeling.

Formål

Status

Resultater

[46]

2.11.2. Kontaktgruppe vedr. logistik og sporing

Regioner involveret

Alle fem regioner. Medlemmerne består af regionernes logistikche-

fer.

Formålet med kontaktgruppens arbejde er at udarbejde en fælles re-

gional strategi og handlingsplan for forsyning for derved at ramme-

sætte og fordre en mere systematisk og struktureret tilgang til arbej-

det med forsyning herunder logistik og sporing.

Kontaktgruppen afholder møde fire gange om året.

Udarbejdelse af en fælles regional strategi og handlingsplan for

forsyning frem mod 2020.

Formål

Status

Resultater

2.11.3. Byggechefgruppe

Regioner involveret

Formål

Status

Alle fem regioner. Medlemmerne består af regionernes byggeche-

fer.

Formålet er at dele viden og skabe netværk om sygehusbyggeri.

Gruppen sætter periodevis fokus på bestemte temaer og drøfter også

aktuelle emner i sygehusbyggeri. Gruppen mødes cirka fire gange

om året, og trækker efter behov personer med forskellige kompe-

tencer ind i gruppen, f.eks. kompetencer om økonomistyring eller

de lokale projektchefer. Formandskabet går på skift mellem regio-

nerne.

Erfaringsudveksling og videndeling samt opbygning af netværk.

Resultater

2.11.4. Netværk vedrørende byggeri i psykiatrien

Regioner involveret

Alle fem regioner. Medlemmerne er nøglepersoner for planlæg-

ningsdelen og den bygningsmæssige del af anlægsprojekterne i psy-

kiatrien.

Formålet med netværket er læring og vidensdeling, så regionerne

kan drage nytte af gode såvel som dårlige erfaringer. Netværket ud-

veksler også idéer fra ind- og udland om planlægning og gennemfø-

relse af de enkelte regioners anlægsprojekter.

Formål

[47]

Status

Danske Regioner sekretariatsbetjener netværket. Netværket mødes

fire gange om året.

Fælles projekt om psykiatrisk seng. Erfaringsudveksling og vidende-

ling samt opbygning af netværk.

Resultater

2.11.5. Byggesocietets sundhedsudvalg

Regioner og andre

aktører involveret

Region Sjælland, Region Hovedstaden og Danske Regioner. Med-

lemmerne er personer fra offentlige sundhedsmyndigheder og insti-

tutioner, bl.a. regionale byggechefer, rådgivende arkitekt- og inge-

niørvirksomheder, konsulentvirksomheder og interesseorganisatio-

ner med fokus på sundhedsvæsenet og interesse for de bygnings-

mæssige rammer.

Byggesocietetet er et netværk, der arbejder for at få indflydelse på

byggesektorens fremtid og vilkår. Sundhedsudvalget beskæftiger

sig med sundhedssystemets udvikling, primært set ud fra et byg-

ningsmæssigt perspektiv. Formålet med udvalgets arbejde er bl.a. at

danne ramme om et forum, hvor erfaring, viden, idéer og visioner

fra myndigheder, bygherrer, rådgivere og interesseorganisationer

samles og deles.

Udvalget mødes fire-fem gange om året.

Erfaringsudveksling og videndeling samt opbygning af netværk.

Formål

Status

Resultater

2.11.6. Temagruppe for fælles akutmodtagelser

Regioner og andre

aktører involveret

Formål

Alle fem regioner

Formålet med temagruppen er systematisk videndeling, erfarings-

udveksling m.v. om regionernes arbejde med etablering og imple-

mentering af de fælles akutmodtagelser, herunder også koordine-

ring af relevante initiativer i regionerne.

Temagruppen mødes fire-fem gange om året.

Erfaringsudveksling, sparring og videndeling.

Status

Resultater

[48]

2.11.7. Erfagruppe om energi og miljø

Regioner involveret

Alle fem regioner. Medlemmerne er medarbejdere i regionernes

centrale byggeorganisationer. Koordinatorfunktionen går på skift

mellem regionerne.

Formålet er at drage nytte af hinandens erfaringer og debattere

fremtidsperspektiver. Samarbejdet skal også give synergieffekter

regionerne imellem og synliggøre deres resultater. Gruppen arbejder

med at motivere til bæredygtig drift og anlæg af bygninger og fun-

gerer som ”ekspertpanel” for regionernes byggeafdelinger.

Erfa-gruppen mødes fire gange om året.

Videndeling og implementering af ”best practice”.

Formål

Status

Resultater

Forventede resulta-

ter

2.11.8. European Health Property Network (EuHPN)

Regioner involveret

Alle fem regioner via Danske Regioner. Derudover deltager en lang

andre øvrige EU-lande

Formålet er, at styrke regionernes deling af viden og udveksling af

erfaringer om sygehusbyggeri med en lang række europæiske aktø-

rer.

EuHPN er et netværk som består af europæiske forskningsinstitutter

og statslige organisationer, der er ansvarlige for planlægning og le-

delse af forskellige former for sundhedsbyggerier. Netværket blev

etableret i 2000 som en non-profit organisation med formålet at

promovere forbilleder inden for sygehusbyggeri og sundhedsledel-

se.

Status

Resultater

Forventede resulta-

ter

Netværket afholder møde fire gange om året.

Videndeling og udveksling af erfaringer

Formål

[49]

2.12.

Kommende fælles initiativer i projektet Godt sygehusbyggeri – koordination

og innovation

2.12.1. Konference om ”Nye trends for samarbejde og organisering 2016 – Nye trends i

samarbejde og organisering – lad os lære af hinanden.

Region Sjælland har i samarbejde med Region Midtjylland taget initiativ til at arrangere kon-

ferencen,

”Nye trends for samarbejde og organisering 2016 – Nye trends i samarbejde og or-

ganisering – lad os lære af hinanden”.

Målet med konferencen er at sætte fokus på tre temaer:

1) IT og ny teknologi, 2) Patientinvolvering og 3) Organisation og ledelse, med henblik på at

lære af konkrete erfaringer fra de enkelte regioner. Konferencen henvender sig til ledere, sy-

gehusenes udviklingsmedarbejdere, klinikere med flere.

2.12.2. Netværksdage om sygehusbyggeri 2016

Der er en kontinuerlig efterspørgsel fra regionerne om, at mødes og dele erfaringer og blive

opdaterede på hinandens sygehusbyggeriprojekter. Derfor afholder Danske Regioner Net-

værksdage for sjette gang i 2016.

2.12.3. Udstilling om sygehusbyggerier på Dansk Arkitektur Center – efteråret 2016

Danske Regioner arbejder i samarbejde med de fem regioner, Danske Ark og Dansk Arkitektur

Center (DAC) på at etablere en udstilling om de nye sygehusbyggerier i efteråret 2016. Kom-

bineret med en stor digital og viral indsats i forhold til formidling af udstillingens indhold og

dets budskaber, vil den fysiske udstilling udover DAC efterfølgende blive opdelt og udstillet

på regionalt plan.

Finansiering af udgifterne til udstillingen vil hovedsageligt ske gennem fondsansøgninger, hvor

Danske Regioner som minimum tilstræber at fonde kr. 2.000.000 plus moms. En realisering af

udstillingen vil afhænge af, hvorvidt det lykkedes for Danske Regioner at fonde tilstrækkeligt

med midler.

[50]

3. Initiativer med ensartede og/eller fælles løsninger på tværs af sygehus-

byggerierne

Regionerne samarbejder om en række fælles initiativer, som ikke nødvendigvis er opstået i re-

gi af projektet Godt sygehusbyggeri – koordination og innovation. Initiativerne er initieret af

regionerne og alle regioner arbejder for at implementere dem i deres respektive region.

Indledningsvist er de tværregionale fælles initiativer præsenteret, hvorefter regionernes inter-

ne, fælles initiativer præsenteres.

3.1.

Fællesregionale initiativer

3.1.1. Kvalitetsstyring

Byggeprojekter involveret

Alle regioner

Formål

På grundlag af lovgivningen på området, alment teknisk fælleseje

og regionernes erfaringer med kvalitet som et af de væsentlige sty-

ringsparametre i byggeriet, er formålet med projektet at udvikle

metoder og værktøjer til brug ved kvalitetsstyringen og kvalitets-

sikringen i byggeriets enkelte faser.

Status

Pt. er der i projektet udarbejdet følgende fælles paradigmer:



Paradigme for udbudsstrategi

Skabelon for OPP egnethedsvurdering

Paradigme for totaløkonomi

Udarbejdelse af følgende værktøjer / paradigmer er igangsat:



Resultater

Paradigme for tilsynsplan

Paradigme for byggemødereferat

Værktøjer til brug for aflevering og idriftsætning af det

færdige byggeri

Paradigme for projektgranskning ved faseskift

Paradigme for ”Plan for Sikkerhed og Sundhed” (PSS).

Udover videndeling og erfaringsudvekling vedr. kvalitetsstyring og

kvalitetssikring i byggeriernes faser, er der udarbejdet følgende

fælles paradigmer: Paradigme for udbudsstrategi, Skabelon for

[51]

OPP egnethedsvurdering og Paradigme for totaløkonomi.

De færdige paradigmer findes på

www.godtsygehusbyggeri.dk

un-

der overskriften:

”Fælles publikationer og vejledninger”.

Her vil

de fælles værktøjer og paradigmer løbende blive publiceret i takt

med færdiggørelsen heraf.

Forventede resultater

Succeskriteriet for projektet er, at de færdiggjorte paradigmer/

værktøjer rent faktisk anvendes i praksis, og i sidste ende er med-

virkende til, at kvaliteten af de enkelte byggerier forbedres

Eventuelle besparelser ved På nuværende tidspunkt kan der ikke gives et konkret bud på be-

implementering af initiati- sparelserne, men de forventede besparelser ligger i anvendelsen af

vet

standard værktøjer.

3.1.2.

Initiativ mod karteldannelse

Alle regioner. Region Hovedstaden ved projekt Nyt hospital Bi-

spebjerg er tovholder på projektet.

Regionerne har indgået et samarbejde med Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen for at undgå karteller bag de nye sygehusbyggerier

i Danmark. Initiativet er blevet iværksat for at kunne undgå kartel-

dannelse og dermed styrke konkurrencen i forbindelse med de nye

sygehusbyggerier og på den måde sikre, at der er mest muligt at

bygge for.

Projekterne indberetter oplysninger om de kontraktilbud de får fra

byggefirmaerne til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Disse da-

ta bliver lagt ind i en central database, og på den måde kan myn-

dighederne krydstjekke, om der er mistænkelige tilbudsmønstre

ved at sammenligne priser og tilbud på tværs af landet. Det indgår

som en del af initiativet, at Konkurrence og Forbrugerstyrelsen til-

byder at undervise medarbejdere på sygehusbyggerierne i at se ef-

ter tegn på karteller.

Indtil videre har samarbejdet resulteret i indirekte gevinster for de

deltagende projekter, herunder eksempelvis en øget bevidsthed i

projekterne om, hvad man skal holde øje med i forbindelse med

[52]

Byggeprojekter involveret

Formål

Status

Resultater

tilrettelæggelse og evaluering af udbud.

Forventede resultater

Samarbejdet skulle gerne bremse eller vanskeliggøre karteldannel-

se i relation til sygehusbyggerierne væsentligt, og dermed også ri-

sikoen for, at byggeprojekterne kommer til at betale overpriser

som følge af karteller.

Eventuelle besparelser ved Det er oplagt, at eventuelle kartaldannelser medfører overpriser.

implementering af initiati- Derfor kan initiativet ved at forebygge eller bremse karteldannelse

vet

i relation til sygehusbyggerierne potentielt medføre ikke uvæsent-

lige besparelser for de medvirkende projekter, der således undgår

at betale overpriser.

3.1.3. Informations- og kommunikationsteknologi

Byggeprojekter involveret

Alle fem regioner

Formål

Projektets formål er at udvikle metoder og værktøjer for anvendel-

se af Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i byggeri-

ets enkelte faser.

Status

Der har været afholdt 3-4 møder i gruppen, med særlige fokusom-

råder med udgangspunkt i BIPS-vejledninger, f.eks. IKT-teknisk

CAD/kommunikations-/ydelses-/afleverings specifikation.

En del materiale er udvekslet og værdifuld, gensidig erfaringsud-

veksling på relevante områder har fundet sted.

Anvendelse af velfungerende informations- og kommunikations-

teknologi kan på sigt forventes, at bidrage til optimale processer

indenfor projekt, udbud, udførelse og bygningsdrift samt ejen-

domsforvaltning.

Resultater

Forventede resultater

Eventuelle besparelser ved Det er forventningen, at initiativet rummer store besparelser, men

implementering af initiati- det er vanskeligt at opgøre præcist, da det afhænger af mange for-

vet

skellige forhold og faktorer, samt generelt omfang. Største gevinst

ved implementering kan være kvalitetsmæssige forhold.

[53]

Erfaringsudveksling og udarbejdelse af fælles værktøjer inden for drift og vedli-

gehold

Byggeprojekter involveret

Alle fem regioner. Region Midtjylland er projektleder for projekt-

gruppen vedr. drift og vedligehold

Formål

Der er pt. mange store byggerier i gang og det er vigtigt at få an-

skaffet programmer og opsamlet erfaringer således, at der skabes

forudsætninger for en fremadrettet kvalitetspræget bygningsved-

ligeholdelse og således at kvalitet og de ønskede/krævede bespa-

relser i den videre bygningsdrift kan effektueres og dokumente-

res.

Formålet er derfor at opsamle erfaringer og udvikle paradigmer

for anskaffelse af programmer, der kan bidrage til at opnå og do-

kumentation for kvalitet og realiserede besparelser og effektivi-

seringer inden for bygningsdrift.

Status

Emnet for dette arbejde er drift og vedligehold (ombygning) af re-

gionens bygningsmasse samt relevante facility management områ-

der. Projektet er opstartet i januar 2014 og videreføres uden en

konkret slutdato. Gruppen har udarbejdet en tidsplan og rapporte-

rer ad hoc til Byggechefgruppen.

Projektgruppen mødes kvartalsvis. Det egentlige arbejde med

udvikling af metoder, værktøjer og paradigmer vil blive uddele-

geret til projektgruppens medlemmer undervejs og opsamlet på

projektgruppens møder. Det forventes, at der hentes inspiration

fra andre bygherrer (også private) nationalt og internationalt

(f.eks. Norge) og anden udviklingsarbejde inden for drift og ved-

ligehold / Facility Management.

Der er aftalt følgende emner:



Gennemførelse af bygningssyn/tilstandsvurderinger på ensar-

tet højt niveau, herunder drifts- og vedligeholdsplaner, øko-

nomisk opfølgning, snitflade til økonomisystemer.



Projektklassifikation og bygningsdelsklassifikation sfb, dbk,

ccs.



Brugergrænseflader, håndtering status, tilbagemeldinger,

brugergrupper og rekvirenter.



Incitamenter til optimering af arealer netto-brutto, byg-

[54]

3.1.4.

Resultater



nings/lokaleudvikling, rengøring/behovsbaseret rengøring,

sporbarhed.

Budgetter, rapporter – nøgletal /snitflader.

Endvidere forventes projektet at udveksle erfaringer og viden

med de andre arbejdsgrupper under pejlemærke 5 vedr. IKT og

kvalitet.

Forventede resultater

Projektet er succesfuldt afsluttet når:



Der er skabt en fælles viden og et oplæg til systematik i

drifts- og vedligehold (gerne på tværs af regionerne).



Relevante facility management områder er afdækket i forhold

til at opnå kvalitetsløft og effektiviseringer.



Der foreligger konkrete forslag til kravspecifikationer, der

kan bidrage til dokumentation for kvalitet og realiserede be-

sparelser og effektiviseringer inden for bygningsdrift.



Der er aftalt evt. udviklingsprojekter med ekstern deltagelse

Eventuelle besparelser ved Er endnu ikke vurderet

implementering af initiati-

vet

3.1.5. National rammeaftale for ultralydsanskaffelser

Byggeprojekter involveret

I første omgang blev arbejdet med indgåelse af rammeaftale for ul-

tralyd udført af 4 regioner: Region Nordjylland, Region Syddan-

mark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden. Projektleder-

indsatsen og det juridiske arbejde blev udført af Region Hovedsta-

den. Arbejdsgruppen bestod af 3-4 repræsentanter fra hver af de

deltagende regioner, primært dækkende indkøbsfunktion, medico-

teknik og kliniske specialister. Hver region havde herudover an-

svaret for kontakt til øvrige fokusgrupper i de enkelte regioner.

Arbejdet resulterede i et EU-udbud, der blev gennemført i efteråret

2013 – med en rammeaftale der er gældende fra januar 2014 –

2016 med mulighed for forlængelse i op til 2 år. Siden september

2014 er også Region Sjælland trådt med i aftalen, så den nu aftale-

dækker alle regioner.

[55]

Formål

Formålet med rammeaftalen er, at indgå parallelle kontrakter med

et antal leverandører af ultralydsudstyr, indenfor en række kliniske

specialer.

Dette skal blandt andet sikre:



At udbudspligten er overholdt.



At alle regioner får en konkurrencedygtig pris på ultralyds-

udstyr.



At leverandørerne forpligter sig til at levere ”state of the

art” udstyr til den rigtige pris.



At ultralydsanskaffelser lettere kan afvikles, uden admini-

strationsoverhead og flere udbudssager.

Status

Rammeaftalen er trådt i kraft, og anvendes af alle regionerne i for-

bindelse med anskaffelse af ultralydsudstyr. Der er nedsat en nati-

onal kontraktstyregruppe til at håndtere koordination af forhold

omkring kontrakten. Denne styregruppe mødes min. hvert halve år

med leverandørerne, med henblik på at kortlægge eventuelt nyt

udstyr der skal med i aftalen.

Med rammeaftalen er ultralydsanskaffelser blevet signifikant lette-

re, og mere gennemsigtigt, også overfor de kliniske afdelinger, da

der ikke skal laves udbud på enkeltanskaffelser. Kontraktholder

forpligter sig ikke til en forudbestemt fordeling imellem de enkelte

leverandører. Således er alle leverandørerne ligeværdigt i spil ved

hver enkelt anskaffelse, og kan vælges på baggrund af rationelle

argumenter.

Rammeaftalen forventes at køre i op til 4 år med forlængelse. Her-

efter skal der et nyt udbud til.

Resultater

Forventede resultater

Eventuelle besparelser ved Da rammeaftalen blev indgået med flere leverandører, som paral-

implementering af initiati- lelle rammeaftaler uden forudbestemt aftræk, er de konkrete afgiv-

vet

ne tilbudspriser ikke nødvendigvis så lave, som hvis man havde

tildelt aftalen til en enkelt leverandør indenfor hvert speciale. Den

samlede besparelse ligger derfor primært i ressourcerne til anskaf-

felsesprojekterne samt ressourcerne fra det lægefaglige personale.

Der blev, i forbindelse med udbuddet, også prissat udvidelsesopti-

[56]

oner, reservedele og service. Ud over dette, indeholder kontrakter-

ne 2 års afhjælpningspligt i stedet for 1 år. Dette forventes at give

en markant besparelse i forhold til tidligere.

Andet

Det forventes at hele ultralydsspecialet samlet set har fået et kvali-

tetsløft, da alle regioner er med til at stille fælles krav til kvalitet,

driftssikkerhed og udvikling.

3.1.6.

Eget medicinskab

Region Hovedstaden (Hvidovre hospital), Region Sjælland (Køge

Sygehus samt fremtidigt Universitetssygehus Køge).

Region Hovedstaden har gennemført pilotprojekt på One-Stop-

Dispensing; et koncept der indebærer, at patienten selv medbringer

egen medicin, som opbevares på stuen og suppleres med nye ordi-

nationer under indlæggelsen. Der er gennemført pilotprojekter på 2

forskellige afdelinger.

Region Sjælland ønsker at undersøge og videreudvikle konceptet

til implementering i Universitetssygehus Køge, som forventes at

stå færdigt i 2020.

Formålet er at skabe en dispenseringsform, hvor patienten inddra-

ges mere aktivt end i dag, og som sikrer en større compliance og

bedre patientsikkerhed efter udskrivelsen, og dermed færre genind-

læggelser.

Byggeprojekter involveret

Formål

Status

Region Hovedstaden har udviklet projekt- og metodebeskrivelser,

og har allerede draget en del erfaringer med konceptet. Dertil er

udviklet et særligt sengebord, hvor patientens medicin kan opbeva-

res på stuen i aflåst rum.

Konceptet skal forankres lokalt og kulturelt i afdelingerne i Region

Sjælland. Problematikker omkring sikkerhed, diskretion og risiko-

en for forstyrrelser skal kortlægges.

Resultater

Region Hovedstaden har indhøstet gode erfaringer med konceptet,

[57]

særligt for patienter, som selv kan tage medicinen. Andre patient-

grupper skal inkluderes i det videre forløb.

Region Sjælland ønsker at afprøve konceptet på eksisterende sen-

geafdelinger, med tilgang til enestuer. Konceptet forventes, sam-

men med en række andre elementer, at indgå i det overordnede

koncept ”Den

lærende enestue”.

Forventede resultater



Øget patientsikkerhed.

Bedre inddragelse af pårørende.

Øget compliance.

Færre genindlæggelser.

Øget patienttilfredshed.

Eventuelle besparelser ved De eksakte data er endnu ikke genereret.

implementering af initiati-

vet

3.1.7.

Det håndfri badeværelse

Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden

Det er projektets primære formål at minimere smittespredningen

på sygehuse, ved at udvikle et baderum der fungerer ved at guide

brugerne til en hygiejnisk adfærd, ved at minimere antallet af berø-

ringer, samt sikre korrekt brug af sprit, sæbe mv. De øvrige gevin-

ster er reduktion i:



Rengøringsudgifterne grundet rengøringsvenlige overflader

og design.

Installationsomkostninger og ombygningstid, grundet mo-

dul system der kan installeres med et minimum af støv og

støj.

Personaleudgifterne som følge af, at patienten guides sik-

kert igennem ”rutinerne” og badeværelset er udstyret med

de fornødne hjælpemidler – user empowerment.

Serviceomkostninger, da baderummets sæbe og spritauto-

mat automatisk distribuerer deres beholdning til serviceaf-

delingen.

[58]

Byggeprojekter involveret

Formål



Der er udviklet en prototype som testes på Slagelse sygehus i no-

vember 2015.

Projektet udarbejdes bl.a. i samarbejde med Nobak (lead partner),

Grohe, Phillips, Circle Consult, CPHsoft, Clemmens og Badmo-

dul.

Nobak, Region Sjælland og Region Syddanmark har gennemført

bruger- og markedsundersøgelser og udviklet et koncept på et ba-

de- og toiletrum som Nobak har færdiggjort prototypen ud fra.

Prototypen blev fremvist med succes i september på ” Netværks-

dage for godt sygehusbyggeri 2015” på Nyborg Strand.

- Øget patientsikkerhed.

- Øget compliance.

- Færre genindlæggelser.

- Øget patienttilfredshed.

- Færre udgifter til rengøring og vedligehold.

Status

Forventede resultater

Eventuelle besparelser ved De eksakte data er endnu ikke genereret.

implementering af initiati-

vet

3.1.8.

Medicinsk teknologivurdering (MTV) af robotassisteret kirurgi

Sundhedsdirektørkredsen i Danske Regioner har foranlediget

igangsætning af en ny National MTV om robotassisteret kirurgi

(Da Vinci) vedrørende behandling af udvalgte kirurgiske ind-

greb relateret til livmoder, prostata, nyrer og tarm.

At undersøge kliniske effektforhold, organisatoriske forhold og

omkostningseffektiviteten af robotassisterede kirurgiske ind-

greb sammenlignet med konventionelle laparoskopiske og/eller

åbne indgreb eller andre indsatser blandt patienter med behov

for de udvalgte kirurgiske indgreb.

Fordelen for regionerne ved at gennemføre en national MTV

som denne er, at viden samles og struktureres, så beslutninger

om fremtidige anskaffelser af robotter foretages på et oplyst

[59]

Byggeprojekter involveret

Formål

grundlag.

Status

Resultater

Rapporten blev publiceret i september 2015.

Analysen tyder på, at det giver bedre kvalitet for patienterne, at

der anvendes robotkirurgi frem for konventionel kirurgi ved

visse operationer i form af mindre blodtab, indlæggelsestid og

komplikationsrate. Brugen af robot giver umiddelbart et bedre

fysisk arbejdsmiljø for kirurgen. Den samlede vurdering af ro-

botassisteret kirurgi sammenlignet med konventionel giver dog

ikke et entydigt billede på tværs af specialer.

Da der fortsat er begrænset viden og erfaringer med brugen af

robotter, vil regionerne sætte fokus på at skabe fælles rammer

for brugen af robotteknologi og styrke opsamling af yderlig

evidens på området.

Forventede resultater

Vi forventer en øget viden om kliniske effektforhold, organisa-

toriske forhold og omkostningseffektiviteten af robotassistere-

de kirurgiske indgreb sammenlignet med konventionelle lapa-

roskopiske og/eller åbne indgreb eller andre indsatser blandt

patienter med behov for de udvalgte kirurgiske indgreb. For

Indkøb & Medicoteknik er der meget viden at hente i rappor-

ten, da det giver overblik over gevinsten af at anskaffe en ro-

bot, økonomien i forbindelse med indkøb og den efterfølgende

drift samt det fremtidige behov for operationsrobotter.

Analysen viser, at robotassisteret kirurgi umiddelbart er dyrere

at tilbyde, men omvendt kan medføre omkostningsbesparelser

på den længere bane, hvis robotteknologien medfører et opti-

malt efterforløb med f.eks færre genindlæggelser. Man kan så-

ledes overveje en restriktiv brug af robotteknologi ved operati-

on på prostata, mens man ved operation på nyre og livmoder

handler rationelt ved at fortsætte implementeringen.

Eventuelle besparelser ved

implementering af initiati-

vet

[60]

3.1.9.

Rammeaftale på immunfarvemaskiner til Patologi afdelingerne i Region Midtjyl-

land og Region Nordjylland

Region Midtjylland har været ansvarlig for at udarbejde en

rammeaftale på immunfarvemaskiner og tilhørende forbrugsva-

rer til de nye sygehuse i Region Midtjylland. Region Nordjyl-

land er med på rammeaftalen som option.

Rammeaftalen har til hensigt at dække behovet for nye immun-

farvemaskiner på de nye patologiske afdelinger på de nye sy-

gehuse i Region Midtjylland og Region Nordjylland.

Udstyret til DNU er på nuværende tidspunkt leveret og installe-

ret.

Udbuddet er gennemført med væsentlige besparelser på både

udstyr, forbrugsvarer og serviceydelser. Desuden vil rammeaf-

talen forhåbentlig resultere i, at der ikke skal allokeres ressour-

cer til immunfarvemaskine udbud de næste 4 år.

Der forventes ressourcebesparelser og mere udstyr for pengene,

når der på tværs af regionerne udbydes et stort volumen (både

apparatur og forbrugsvarer).

Det vil afhænge af et endnu ukendt behov. Men der forventes

betydelig besparelse i både indkøbspriser, drift og mandetimer i

forhold til udbud over 4 år.

Byggeprojekter involveret

Formål

Status

Resultater

Forventede resultater

Eventuelle besparelser ved

implementering af initiati-

vet

3.1.10. Region Syd – Region Midt mødefora

Byggeprojekter involveret

Formål

Region Midtjylland og Region Syddanmark.

Formålet er at vidensdele om erfaringer i byggeprojekterne på

tværs af de to regioner.

Det er et mødeforum, der forventeligt vil løbe hele projekternes

levetid.

[61]

Status

Resultater

Højnet opmærksomhed på nye problemstillinger, og det har gi-

vet idéer til gode måder at håndtere konkrete udfordringer på.

Det er svært at opgøre, men det er forventningen, at vidensde-

lingen f.eks. vil bidrage til, at visse opgaver kan løses smartere

og højnet opmærksomhed på konkrete problemstillinger.

Da initiativet ikke vedrører et konkret område og ikke afsluttes

foreløbigt, er det vanskeligt at opgøre.

Forventede resultater

Eventuelle besparelser ved

implementering af initiati-

vet

3.2.

3.2.1.

Region Syddanmark

Nyt psykiatrisk hospital Vejle

Region Syddanmark, psykiatrien

Syddansk Sundhedsinnovation har for psykiatrien i Region Syd-

danmark drevet en brugerproces, hvor formålet har været at bi-

drage til, at:



Fremtidssikre det kommende byggeri i forhold til nye be-

handlingsformer og organisering.

Skabe innovative løsninger for både byggeri og drift. Både

for den private og den offentlige part.

Bringe viden fra både medarbejdere, patienter og pårørende i

spil.

Byggeprojekter involveret

Formål

Status

Kontrakt mellem bestiller og leverandør blev underskrevet i maj

2014. Hovedprojektet er nu afsluttet og der forventes et lukket

råhus primo 2016 og ibrugtagning 1. februar 2017, jf. den oprin-

delige tidsplan. Regionen har i kontrakten stillet som betingelse

overfor leverandøren, at der skal ske brugerinvolvering i projek-

teringsfasen, herunder også, at der udføres test forløb i skala 1:1.

Det stilles endvidere som betingelse, at testforløbene udføres af

Syddansk Sundhedsinnovation. Og det betinges, at resultaterne

fra testforløbene skal indarbejdes i projektet, i det omfang resul-

taterne er omkostningsneutrale for projektet. Er ændringerne ik-

[62]

ke omkostningsneutrale, har regionen mulighed for at kræve det

indarbejdet som ændringsønske i projektet og betale for ændrin-

gerne.

Resultater

Involveringen af brugerne meget tidligt i forløbet har været med

til at kvalificere udbudsmaterialet, således at udbuddet afspejler

forventede behov. En efterfølgende målrettet dialog mellem de

offentlige og private parter har sikret en smidig gennemførelse af

projekteringen.

Udarbejdelse af behovsstyret beslutningsoplæg til den private

part i projektinitieringsfasen, der på sigt resulterer i en optime-

ring af arbejdsflow, sikkerhed og patientoplevelsen på det kom-

mende hospital.

Forventede resultater

3.3.

3.3.1.

Region Sjælland

Fællesforsikringer for større byggeprojekter

Region Sjællands to kvalitetsfondsfinansierede byggeprojekter;

GAPS og USK samt de to regionalt finansierede projekter Sla-

gelse Sygehus Fase 2 og Nykøbing Falster Sygehus MANA

Region Sjælland har indgået en fælles kombineret rådgiveran-

svars- og entrepriseforsikring. Med udgangspunkt i forsikrings-

policen diskuteres forsikringsforhold og risikohåndtering.

Der er indgået en fælles kombineret rådgiveransvars- og entre-

priseforsikring. I projekterne er der fokus på:



Aftalegrundlag.

Risikohåndtering og – minimering.

Skadeshåndtering

Byggeprojekter involveret

Formål

Status

Der er udarbejdet en forsikringsmanual, der giver alle deltagende

parter let adgang til praktisk information om forsikring, hvis

uheldet er ude.

[63]

Resultater

Forventede resultater

Kan ikke konkluderes på nuværende tidspunkt

Afklaring af skadeshåndtering samt minimering af risici for ska-

der i forbindelse med projektering, udførelse og drift.

Kan ikke konkluderes på nuværende tidspunkt

Eventuelle besparelser ved

implementering af initiati-

vet

3.3.2.

Fælles digital informationsplatform

Region Sjællands kvalitetsfondsfinansierede byggeprojekter

samt de to regionalt finansierede projekter; Slagelse Sygehus Fa-

se 2 og Nykøbing Falster Sygehus MANA samt evt. fremtidige

byggerier.

At skabe en fælles digital informationsplatform der kan informe-

re personale, patienter og evt. borgere om de regionale byggepro-

jekter.

Der er udviklet en generel softwareplatform der fungerer som in-

formationsbærer af forskelligartet information. Tekst, billede, lyd

og video kan benyttes i et åbent system der kan opdateres via

nettet.

Ved implementering har der været særligt fokus på:



Udvikling af software.

Opdatering af systemet.

Sikkerhed.

Omfang af muligheder.

Byggeprojekter involveret

Formål

Status

Systemet er færdigudviklet og er i drift i Regionshuset og på

byggepladskontoret ved GAPS. Systemet er mobilt og anvendes

også ad hoc til større arrangementer – f.eks.de årlige netværks-

dage i Nyborg

[64]

Resultater

Forventede resultater

Systemet kører med stor interesse fra brugerne.

Der forventes en bedre og mere direkte information til projekter-

nes interessenter, specielt i perioder, hvor deltagelsen fra brugere

ikke er så stor (byggeperioden). Der kan informeres om specifik-

ke emner til specifikke grupper. Systemet kan opdateres og in-

formationen kan leveres fra forskellige sider og kilder, men

fremstår som et samlet system.

Oplysninger om byggeprojekter er samlet og opdateres et sted. Det

er med til at skabe en effektiv drift og vedligehold af oplysninger i

form af tekst, foto og video.

Eventuelle besparelser ved

implementering af initiati-

vet

3.3.3.

Projektforum for store byggeprojekter

Region Sjællands kvalitetsfondsfinansierede byggerier og bygge-

rier over 100 mio. kr. i Region Sjælland.

Intern vidensdeling og koordinering mellem projekterne og med

basisorganisationen (KU-Byg).

Møder afholdes som tema-møder, med ”tema-ansvarlige” der

forbereder indlæg og oplæg til debat.

Fælles drøftelser om anvendelse af standardrum, værktøjer og sty-

ringsprincipper.

Byggeprojekter involveret

Formål

Status

Resultater

Forventede resultater

Der forventes en ensartet kvalitet på tværs af byggerierne i for-

hold til indhold og byggestyring.

Kan ikke konkluderes på nuværende tidspunkt.

Eventuelle besparelser ved

implementering af initiati-

vet

[65]

3.3.4.

Central organisering af sygehusbyggerier i Region Sjælland

Alle byggeprojekter som indgår i regionens samlede sygehusplan

– både kvalitetsfondsprojekter og egenfinansierede projekter.

Etablering af en central byggeorganisation og fælles grundlag for

gennemførelse af byggeprojekter relateret til regionens sygehus-

plan, herunder sikring af erfaringsudveksling, videndeling og

fælles initiativer på tværs af projekterne.

Region Sjællands tre kvalitetsfondsprojekter er af meget forskel-

lig karakter, både tids-, funktions- og størrelsesmæssigt, hvorfor

initiativer / fælles løsninger i høj grad er orienteret mod de tvær-

regionale projekter i videndelingsprojektet, som regionen er ak-

tiv deltager i.

Fælles løsninger internt i regionen sikres via en central byggeor-

ganisation, Projektforum for store byggeprojekter og et fælles

grundlag for projekterne jf. nedenfor.

Byggeprojekter involveret

Formål

Status

Planlægning

Planlægningsarbejdet omkring sygehusplanen og projektorgani-

sationen for alle regionens sygehusbyggerier/-projekter er cen-

tralt organiseret, i henholdsvis en planlægningsenhed og en byg-

geenhed, som arbejder tæt sammen. Der etableres projektorgani-

sationer for de enkelte kvalitetsfondsprojekter med central for-

ankring.

Fælles grundlag og paradigmer

Alle projekter bygger på et fælles grundlag, som udover syge-

husplanen omfatter retningslinjer for administration af byggere-

gulativets bestemmelser, samt paradigmer til anvendelse i for-

bindelse med gennemførelse af byggesager, herunder fælles

grundlag for valg af udbudsstrategi, betingelser, styringsmanua-

ler, kontrakter, diverse standarder, formularer etc. Disse ligger

tilgængelige på regionens intranet og var ledelsesmæssigt og po-

litisk på plads inden projekterne startede op.

Tværgående centre

[66]

For en række områder sikres fælles løsninger og fælles overord-

nede strategier via allerede etablerede og velfungerende centrale

enheder. Det drejer sig bl.a. om IT, medikoteknik og indkøb.

Derudover anvendes projekt-web, som bruges af alle sygehus-

projekter og der er gennemført centralt udbud af forsikring, som

de enkelte sygehusprojekter kobler sig på efterhånden som de

startes op.

De tværgående centre sikrer fælles strategier og fælles løsninger,

både i de aktuelle sygehusprojekter og generelt i regionens syge-

husvæsen. Inden for kvalitets- og forskningsområdet er der også

sket en tilpasning af organisation, idet der er etableret en regio-

nal kvalitetsorganisation og en regional forskningsenhed.

Erfaringsudveksling

Der udveksles erfaringer og arbejdes med fælles løsninger mel-

lem byggeprojekterne i regionen. I forbindelse med kvalitets-

fonds-projektet i Køge trækkes der bl.a. på erfaringer fra de tre

andre akutsygehuse, herunder akutmodtagelserne. I forbindelse

med at Køge-byggeriet planlægges og gennemføres, vil der blive

arbejdet med muligheder for fælles løsninger med de øvrige sy-

gehuse i regionen f.eks. i forhold til lager, sterilgodsproduktion,

køkken m.v.

Erfaringsudveksling og fælles løsninger mellem sygehusene i

Region Sjælland er således ikke begrænset til kvalitetsfondsbyg-

gerierne, men er en integreret del af det samlede arbejde med at

implementere sygehusplanen som omfatter både universitetssy-

gehuset i Køge, de tre øvrige akutsygehuse og regionens to spe-

cialsygehuse.

Netværk

I Region Sjælland er der etableret en række faglige netværk, her-

under bl.a. Byggeteknisk Forum og netværk inden for hhv. ind-

køb, planlægning og økonomi, hvor der udveksles erfaringer og

aftales fælles tiltag. De faglige netværk har fokus på vidensde-

ling og innovation og der er tillige etableret et sundheds-

innovationscenter.

[67]

Resultater

Der er etableret en central byggeorganisation som udbygges ef-

terhånden som de enkelte byggeprojekter startes op. Projekterne

etableres på fælles grundlag og paradigmer og organisationen

understøtter erfaringsudveksling, videndeling og fælles løsnin-

ger.

Der forventes en ensartet kvalitet på tværs af byggerierne i for-

hold til indhold og byggestyring

Kan ikke konkluderes på nuværende tidspunkt.

Forventede resultater

Eventuelle besparelser ved

implementering af initiati-

vet

3.3.5.

Store byggeprojekter, udbud og samarbejde

Region Sjællands kvalitetsfondsfinansierede byggeprojekter samt

de to regionalt finansierede projekter Slagelse Sygehus Fase 2 og

Nykøbing Falster Sygehus MANA.

Formulering af rammer og strategi for udbuds-, aftale- og samar-

bejdsstruktur for de forestående projekter. Der tages udgangs-

punkt i hovedlinjerne i byggeriets udvikling, eksempelvis:



Leverandørprojektering / arbejdsdeling.

Samarbejdsform.

Projektmateriale / detaljeringsgrad.

Udbudsregler.

Entrepriseformer.

Byggeprojekter involveret

Formål

Status

Der er gennemført en proces med involvering af rådgiverne på de

fem regionale projekter. Processen indeholdt afholdelse af tre

seminarer og en dialog med udvalgte entreprenører / producenter

/ leverandører.

Ved implementering af initiativet bør der være særligt fokus på:



Udbudsreglerne.



Aftalegrundlaget (ABR, AB og ABT).

[68]



Resultater

Projektmateriale / detaljeringsniveau.

Samarbejdsforhold.

Projektgranskning.

Konflikter mellem byggeriets parter.

Faseopdeling.

Der er udarbejdet et notat om udbudsstrategier, der skal danne

baggrund for udmøntning af konkrete udbudsstrategier på pro-

jekterne.

Afklaring af kvalitetsniveau i udbudsmateriale og styrket samar-

bejde i både projekteringsfaserne og udførelsesfasen, med større

økonomisk sikkerhed for projekternes overholdelse af anlægs-

rammen via udbuds- og aftalestrategier for de konkrete projekter.

Kan ikke konkluderes på nuværende tidspunkt.

Forventede resultater

Eventuelle besparelser ved

implementering af initiati-

vet

3.3.6.

Sikring af arbejdsmiljø i byggeprojekter

Den centrale byggeafdeling og Koncern HR.

Når man vil sikre et godt arbejdsmiljø, er det afgørende at invol-

vere ledere, medarbejdere og MED-organisationen.

Der udarbejdes en guide, samt en supplerende arbejdsmiljøud-

dannelsesdag om ny- og ombygningsprojekter for at understøtte

arbejdet med arbejdsmiljøet i byggeprojekterne.

Byggeprojekter involveret

Formål

Status

Guiden blev færdig i januar 2015. Guiden er blevet fulgt op med

en supplerende arbejdsmiljøuddannelsesdag om ny- og ombyg-

ningsprojekter, der har været afholdt 4 gange i 2015.

Guide og supplerende arbejdsmiljøuddannelsesdag.

Initiativet forventes at støtte ledelsen, medarbejderne og MED-

organisationen til deres deltagelse i byggeprojekterne.

[69]

Resultater

Forventede resultater

Eventuelle besparelser ved

implementering af initiati-

vet

Kan ikke konkluderes på nuværende tidspunkt.

3.3.7. Sikring af hygiejne i forbindelse med byggeprojekter

Byggeprojekter involveret

Den centrale byggeafdeling, driftsafdelingerne på sygehusene og

den regionale Infektionshygiejniske Enhed.

Formål

At medtænke det infektionshygiejniske perspektiv ved byggepro-

jekter. Der udarbejdes retningslinjer til understøttelse af arbejdet.

Guiden er udarbejdet og forventes evalueret primo 2016.

Status

Resultater

Forventede resultater

Fælles guide er udarbejdet.

Initiativet forventes at støtte alle involverede parter i byggeprojek-

terne således, at patienter, pårørende, leverandører og personale

sikres mod sygehuserhvervede infektioner.

Eventuelle besparelser ved Kan ikke konkluderes på nuværende tidspunkt.

implementering af initiati-

vet

3.3.8.

Formål

VareLagerSjælland (VALASJ)

Programmet består af et varesaneringsprojekt og et offentlig-privat

innovationsprojekt. Begge projekter er i deres første fase med hhv.

identificering af data, som grundlag for regionens fremtidige vare-

sortiment og gennemførsel af en innovationsfase, hvor brugere og

private virksomheder er inviteret til at innovere på regionens

kommende logistikløsning. Rammen for det kommende innovati-

onsudbud er en centralisering af de nuværende fem usterile depo-

ter og en option på de seks sterile depoter.

Det er programmets formål:



at innovere centralisering af lagerfunktion og transporter til

[70]

regionens enheder i et offentlig-privat samarbejde med tredje-

part logistikoperatør og skabe en fleksibel vareforsynings-

struktur som sikrer forsyningssikkerheden i regionen og un-

derstøtter en kvalitets- og værdiforøgelse for brugere og bor-

gere



at skabe basis for den rette dimensionering af nyt varelager

gennem en sanering af regionens eksisterende varesortiment

inden udgangen af år 2015 samt udarbejde løsningsforslag til

regionens fremtidige sortimentsorganisation, som beslutter

sortimentsændringer i samarbejde med indkøb i overens-

stemmelse med Regionernes Fælles Indkøbs målsætning



at benytte lagercentraliseringen og varesaneringen som driv-

kraft for realisering af indkøbsgevinster i projektperioden med

henblik på opnåelse af varige indkøbsbesparelser

Status

Begge projekter er i første fase. Programmet er under gennemfør-

sel og forventes afsluttet med udgangen af 1. kvartal 2018.

Programmets leverancer og kompleksitet stiller krav til foran-

dringsledelse, kommunikation og organisationsændringer

Da projekterne er i første fase er der endnu ikke opnået specifikke

resultater. Dog antyder innovationsfasen, at det er lykkedes at

iscenesætte en innovationsramme for brugere og private virksom-

heder, hvor ideer til optimering af regionens forsyning af for-

brugsvare har fået frit spil.

Følgende resultater forventes opnået med projekterne:



Offentligt/privat samarbejde om forsyning af forbrugsva-

rer.

Centraliseret lagerfunktion.

Saneret og fælles varesortiment.

Optimeret indkøbs- og rekvireringsprocesser.

Høst af indkøbsbesparelser i programperioden og en varig

effekt på netto 10 mio. årligt på driftsøkonomien.

Resultater

Forventede resultater

Eventuelle besparelser ved Innovationsfasen munder ud i en konceptuel løsning, som beskri-

[71]

implementering af initiati-

vet

ver potentialer. Konceptet forventes færdigt med udgangen af før-

ste kvartal 2016. Programmet er et effektiviserings- og besparel-

sesprojekt, idet der er forventning om indkøbsbesparelser i pro-

gramperioden og en varig effekt på netto 10 mio. kr. årligt på

driftsøkonomien.

3.4.

Region Nordjylland

3.4.1. EMC-støj og apparatur

Byggeprojekter involveret

Formål

For sygehusene i Region Nordjylland, men resultatet kan benyt-

tes af alle regioner.

Fælles for de eksisterende sygehuse er/bliver, at der benyttes

stadig mere elektronik, herunder trådløs teknologi, som i forhold

til behandlingsudstyr giver EMC støj, der kan give anledning til

udstyrs fejlbehandling.

Initiativet er vigtigt, da der forudsættes massivt brug af trådløs

teknologi på sygehusene, ikke kun patientrelateret, men også af

det kliniske personale i forhold til patientplejen.

Status

Der er valgt at tage udgangspunkt i rapport udarbejdet for Region

Nordjylland i 2009 med titlen

”EMC Indstilling og Politik for

Trådløs Kommunikation”.

Der udarbejdes et appendiks til rapporten som tager højde for æn-

dringer sket siden rapportens tilblivelse. Appendiks udarbejdes ved

hjælp af interne ressourcer i regionen på såvel klinisk som teknisk

plan. Arbejdet omkring appendiks forventes færdig Q4 – 2015

Resultater

Arbejde pågår stadig, hvorfor der ikke på nuværende tidspunkt er

opnået specifikke resultater.

Det forventes, at der med rapporten fra 2009 og appendiks er

skabt et beslutningsgrundlag for indførelse af RFID på regionens

sygehuse, og at der ligeledes vil blive skabt et grundlag for et

setup som adresserer minimering af EMC støj og deraf følgende

utilsigtede fejl.

[72]

Forventede resultater

Eventuelle besparelser ved

implementering af initiati-

vet

Fokus omkring patientsikkerhed.

3.4.2.

Bedre mobildækning på sygehusene

For sygehusene i Region Nordjylland, men resultatet kan benyt-

tes af alle regioner.

Fælles for de eksisterende sygehuse og særligt for nye bygninger

er, at bygningerne er/bliver mere og mere tætte for mobilsigna-

ler, hvilket gør mobildækningen dårligere. Projektet skal fokuse-

re på hvad, der byggeteknisk let kan gøres for at sikre god mo-

bildækning indendørs.

Initiativet er vigtigt, da der forudsættes massivt brug af mobilte-

lefoni på sygehusene, ikke kun patientrelateret, men også af det

kliniske personale i forhold til patientplejen.

Byggeprojekter involveret

Formål

Status

Projektet afventer beslutning om økonomi i forhold til installation

af DAS anlæg

Det forventes, at den indendørs mobildækning optimeres, samti-

dig med at udgiften til DAS anlæg minimeres (kan ikke undvæ-

res) og problemer med EMC støj minimeres eller optimalt af-

værges helt.

Ukendt ved projektstart.

Forventede resultater

Eventuelle besparelser ved

implementering af initiati-

vet

3.4.3.

RFID-teknologi og signaldækning på sygehusene

For sygehusene i Region Nordjylland, men resultatet kan benyt-

tes af alle regioner.

Fælles for de eksisterende sygehuse er, at der i fremtiden bliver

behov for anvendelse af sporbarhed med RFID tags, hvoraf nog-

le har lille signalrækkevidde.

[73]

Byggeprojekter involveret

Formål

Initiativet er vigtigt, da der forudsættes massivt brug af RFID

teknologi på sygehusene, ikke kun i forhold til varetransport men

også i forhold til sporing af patienter, personale og udstyr.

Status

Projektet forventer at starte pilotprojekt omkring brug af RFID

teknologi i Q2 2016

Fælles for de eksisterende og nye sygehuse er, at der indføres

RFID teknologi til sporing af flere og flere ressourcer. Projektet

skal fokusere på, hvad der byggeteknisk let kan gøres for at sikre

god RFID dækning indendørs.

Optimering af antennedækningen ved indførelse af RFID sporing

samt minimering af fejllæsning af tags under transport på hospi-

talet.

Forventede resultater

Eventuelle besparelser ved

implementering af initiati-

vet

3.5.

Region Midtjylland

3.5.1.

Præfabrikation

Alle tre kvalitetsfondsbyggerier og de øvrige byggeprojekter.

Formålet med initiativet er, at undersøge fordele og ulemper

ved præfabrikation, særligt præfabrikerede toilet/baderum.

Der projekteres med præ-fabrikerede toilet/baderum i Det Nye

Hospital i Vest (DNV), og i Det Nye Universitetshospital i År-

hus (DNU) er man ved at undersøge mulighederne for, at præ-

fabrikerede toilet/baderum kan indgå i det kommende byggeri.

I efteråret 2014 blev det første udbud af egentlige byggearbej-

der på Det Nye Hospital i Vest (DNV) gennemført. Heri indgår

tilbudsafgivelse baseret på bad/toiletrum leveret som præfabri-

kerede enheder. Der vil efterfølgende blive foretaget en analyse

af denne del af udbuddet med henblik på afklaring af økonomi,

kvalitet, leveranceforhold mv. som konsekvens af præfabrikati-

on.

[74]

Byggeprojekter involveret

Formål

Status

Resultater

Analysen af det gennemførte udbud på Det Nye Hospital i Vest

(DNV) er retningsgivende for kommende udbud i Region Midt,

specielt for så vidt angår bad/toilet.

Der forventes følgende resultater:



Kortere byggetid.



Høj kvalitet.



Bedre totaløkonomi.

Det forventes, at præfabrikerede rum vil give en høj kvalitet, da

arbejdet foregår på fabrik under kontrollerede forhold. Det for-

ventes ligeledes, at der ved præfabrikerede toilet/baderum er en

besparelse på totaløkonomien.

Region Midtjylland har udarbejdet en designguide for toi-

let/baderum (se afsnit 3.5.2.) Anbefalingerne i denne design-

guide har været lagt til grund for udformningen af udbudsmate-

rialet på Det Nye Hospital i Vest (DNU) for så vidt angår præ-

fabrikerede toilet/baderum. Når analysen af dette udbud, jævn-

før ovenstående, er gennemført, vil resultatet heraf indgå i

kommende revision af den pågældende designguide

Forventede resultater

Eventuelle besparelser ved

implementering af initiati-

vet

Andet

3.5.2.

Designguides for Hospitalsbyggeri i Region Midtjylland

Alle tre kvalitetsfondsbyggerier og de øvrige byggeprojekter.

Inden for alle hospitalsbyggeprojekterne skabes der konstant ny

viden, og der indhentes løbende erfaringer. Formålet med De-

signguide for Hospitalsbyggeri er med afsæt i kvalitetsfonds-

projekterne og øvrige hospitalsbyggeprojekter i Region

Midtjylland, samt ind- og udland, at opsamle og dele viden.

Med udarbejdelse af designguides for hospitalsbyggeri er der

nu opbygget en vidensbank, hvorved Region Midtjylland i

fremtiden kan være i front, når det gælder viden om moderne,

fremtidssikrede hospitaler. I designguides for Hospitalsbyggeri

i Region Midtjylland er der inddraget en stor del af den viden,

der er udviklet og fortsat udvikles i kvalitetsfondsprojekterne

til fælles gevinst for hele regionen. Og for landets øvrige regio-

ner i det omfang man måtte ønske at gøre brug af denne viden.

[75]

Byggeprojekter involveret

Formål

Status

I februar 2012 besluttede Strategisk Sundhedsledelsesforum

(SSLF) i Region Midtjylland, at Designguide for Hospitalsbyg-

geri skulle implementeres ud fra princippet ”følg eller forklar”.

Princippet indebærer, at de anvisninger der gives i design-

guides skal følges, med mindre det er uhensigtsmæssigt i den

konkrete projektsituation. Er dette tilfældet skal der redegøres

for det i forbindelse med projektets forelæggelse for regionsrå-

det.

I november 2012 godkendte SSLF følgende designguides:



Somatisk ensengsstue.



Toilet / bad tilknyttet somatisk ensengsstue.



Multifunktionsrum i akutafdelingen.

På møde i SSLF i maj 2013 godkendte SSLF yderligere føl-

gende nye designguides:



MR – scannerfunktion.



CT – scannerfunktion.

På møde i SSLF i september 2013 godkendtes endvidere føl-

gende nye designguides:



Psykiatrisk sengestue og bad / toilet



Undersøgelses – og behandlingsrum i somatisk ambulato-

rium



Røntgenrum (”konventionelle”)

På møde i SSLF i februar 2014 godkendtes designguide vedrø-

rende:



Operationsstue (standard)

Med godkendelsen af denne seneste designguide er en meget

stor del af de forskellige hospitalsrum dækket ind med design-

guides. Derfor er der i foråret 2015 gennemført en omfattende

evaluering af de udarbejdede designguides. Formålet med eva-

lueringen har været at få tilbagemeldinger på anvendelighed,

indhold og brugen af designguides. Med udgangspunkt i de

[76]

indhentede evalueringsresultater er en revision af de tre ældste

designguides igangsat, så indholdet er opdateret med den sene-

ste viden og anvendeligheden af guides optimeres.

Forventede resultater

Designguides bidrager til at kvalificere bygherre, projektgrup-

per og rådgivere mv. til at gå i dialog om skabelsen af de bedst

mulige fysiske rammer for fremtidens hospitaler. Desuden støt-

ter designguiden bygherre og projektgrupper i at fastlægge og

synliggøre kvalitetskrav indenfor regionen, til gavn for både

patienter, personale og pårørende.

Designguides sikrer tillige et ensartet kvalitetsniveau, der un-

derstøtter bedre patientsikkerhed og generelt forbedrer patien-

ternes sundhed og velbefindende. Desuden kan en gennemar-

bejdet designguide medvirke til at sikre et godt arbejdsmiljø og

overholdelse af arbejdsmiljøloven samt optimere arealforbruget

og derigennem reducere anlægsudgiften. Gennemarbejdede og

fleksible løsninger kan samtidig understøtte, at viden deles, go-

de løsninger udbredes og behovet for fremtidige ombygninger

reduceres. Ligeledes har undersøgelser vist, at veldesignede

omgivelser kan forkorte patientens indlæggelse og lette perso-

nalets arbejdsgange, og dermed medvirke til en reducering af

fremtidige driftsudgifter.

Således forventes designguiden at kunne øge kvaliteten af hos-

pitalsbyggerierne i forhold til patientsikkerhed.

Eventuelle besparelser ved

implementering af initiati-

vet

Det er vanskeligt at estimere og måle kvantitative effekter af

implementering af designguides. Men da de forskellige guides

indeholder konkrete anbefalinger, vurderes det, at der vil være

en betydelig nedgang i antal rådgivertimer og honoraromkost-

ninger i planlægningsfasen.

En tværregional arbejdsgruppe sikrer udbredelsen af kendska-

bet til Region Midtjyllands designguides til de øvrige regioner.

Andet

[77]

3.5.3.

Fælles projektweb

Regionshospitalet Viborg, DNV Gødstrup og øvrige egenfinan-

sierede byggeprojekter.

Formålet med projektet er, at sikre en ensartethed i håndterin-

gen af data i regionens byggeprojekter og ved at samme pro-

jektweb anvendes at opøve brugen i projektweb’en.

Projektweb – ydelsen har været i udbud, og der er indgået kon-

trakt med leverandør (Byggeweb) i form af en rammeaftale.

Rammeaftalen bruges i såvel DNV Gødstrup som kvalitets-

fondsprojektet i Viborg og i en række af regionens øvrige byg-

geprojekter.

Byggeprojekter involveret

Formål

Status

Resultater

Håndteringen af de enkelte byggeprojekters dokumenter sker i

projektweb. Der foretages desuden elektronisk udbud af såvel

rådgiver – som entreprenørydelser i projektweb’en.

Det tidlige og samlede, fælles udbud af projektweb–ydelsen har

medført, at Region Midtjylland har været godt forberedt på at

kunne implementere relevante bestemmelser i IKT – Bekendt-

gørelsen straks fra bekendtgørelsens ikrafttræden i april 2013.

Hvor der tidligere var frihed med hensyn til anvendelse af pro-

jektweb indeholder IKT – bekendtgørelsen netop en forpligtel-

se til at digitalisere udbudsprocesserne og dokumenthåndterin-

gen.

Forventede resultater

Resultaterne indtil nu peger entydigt i retning af smidig håndte-

ring af sagsdokumenter, ligesom de udbud, der har været afvik-

let i projektweb’en er forløbet glat og uden usikkerhed med

hensyn til tilbudsaflevering, anonymitet mm.

Det er ikke muligt at opgøre besparelser i forbindelse med an-

vendelse af projektweb, men det er den generelle opfattelse, at

såvel sikkerhed i dokumenthåndteringen (hvilke dokumenter er

gyldige) som overblik over sagens forløb, er forbedret.

Det samlede rammeudbud af projektweb ydelsen vurderes at

have givet en gunstig pris på anvendelsen i de enkelte projek-

ter. Da prisen uden rammeudbud af gode grunde ikke kendes,

[78]

Eventuelle besparelser ved

implementering af initiati-

vet

Andet

kan besparelsen ikke opgøres konkret.

Fælles drifts – og vedligeholdelsessystem (FM – system)

Det fælles drifts- og vedligeholdelsessystem er under imple-

mentering og påregnes i udgangspunktet at skulle bruges af alle

driftsenheder i Region Midtjylland.

Formålet med etableringen af et fælles system er at erstatte de

gamle og meget forskellige systemer, hvoraf en del er arvet fra

de tidligere amter, med et moderne og tværgående netbaseret

system.

Ikke mindst kvalitetsfondsprojekterne drager nytte af, at det nu

ligger klart, hvilket system der skal anvendes fremadrettet såle-

des, at projekternes mange driftsdata kan ”modtages” fra pro-

jektorganisationerne.

Status

Efter en afklarings- og beskrivelsesproces har levering af et

vedligeholdelsessystem været i udbud og følgende system er

valgt: ICEConsult Mainmanager.

Systemet og driften heraf er organisatorisk placeret i Byggeri

og Ejendomme, hvor der (bl.a. ved nyansættelse) er opbygget

en særlig organisatorisk enhed til varetagelse af implemente-

ring og drift af vedligeholdelsessystemet.

Systemet vil senere kunne udvikles til et egentligt Facility Ma-

nagement-system.

Resultater

Forventede resultater

For indeværende kan der konstateres en stor interesse fra de

enkelte driftsenheder i, at der etableres et fælles system.

Ved etablering af systemet muliggøres en smidig og operativ

opsamling af projektdata til gavn for driften af såvel de nye

hospitaler som de eksisterende hospitaler hver især, og for de-

ling af driftsdata mellem projekterne.

Endvidere skabes med systemet et samlet overblik over kvalite-

[79]

3.5.4.

Byggeprojekter involveret

Formål

ten og sammensætningen af regionens bygningsmasse bl.a. med

mulighed for beregning og budgettering af regionens samlede

vedligeholdelsesbehov.

Eventuelle besparelser ved

implementering af initiati-

vet

Det er ikke muligt at estimere gevinster, men et fælles moderne

drifts- og vedligeholdelsessystem vil for alvor kvalificere ar-

bejdet med Facility Management på de enkelte driftsenheder.

3.5.5.

Formål

Psykiatriske anlægsprojekter

DNV-Gødstrup, DNU.

At der på tværs af de to anlægsprojekter sker en generel vi-

densdeling specifikt i forhold til udviklingen af de psykiatriske

byggerier.

Der er etableret samarbejdsstrukturer bilateralt mellem projek-

terne. Samtidig har der været arrangeret fælles studieture i

Danmark og i udlandet.

Begge projekter har været involveret i udarbejdelsen af fælles

designguides for blandt andet den psykiatriske sengestue.

Byggeprojekter involveret

Status

Resultater

Erfaringer i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale

for de to udbudsprocesser er udvekslet med henblik på at sikre

fælles standarder.

At der i projekteringen af de to projekter fortsat vil blive vi-

dendelt på et stadigt mere detaljeret niveau.

Forventede resultater

3.5.6.

Samarbejde om løsninger i forbindelse med procesenergi

DNU, DNV og Regionshospitalet Viborg.

Formålet er at samarbejde omkring at finde optimale løsninger

vedr. investeringer i procesenergi, afstedkommet af låneram-

men til energiinvesteringer i kvalitetsfondsprojekter. Løsnin-

gerne kan eventuelt være fælles.

[80]

Byggeprojekter involveret

Formål

Status

Hvert kvalitetsfondsprojekt har udarbejdet et udkast til en stra-

tegi vedrørende investeringer i procesenergi. Der pågår en

tværgående dialog i regionen omkring strategierne.

Erfaringsudveksling og sparede ressourcer. Prioritering af til-

tag: Man finder de gode investeringer og får frasorteret resten.

Reducerede driftsudgifter; optimeret ressourceudnyttelse.

Resultater

Forventede resultater

3.5.7.

Voksdug en metode til involvering i ibrugtagning af byggeri og nye effektive

arbejdsgange

Regionens tre kvalitetsfondsprojekter, henholdsvis DNU, DNV

og Viborg samt de to akutmodtagelser i Horsens og Randers.

Metoden har endvidere været præsenteret på 3 workshops på

Netværksdagene for sygehushusbyggeri i august 2014 i Ny-

borg. I forlængelse heraf har der været indledende forhandlin-

ger om udbredelse til andre regioner/hospitaler.

Byggeprojekter involveret

Formål

At ruste afdelinger til at tage nybyggeri i brug, specielt i for-

hold til ny geografi, teknologi og effektive arbejdsgange.

Der er i 2015 afholdt voksdugskurser på 3 afdelinger, og et

koncept for OP/perioperativt område er blevet testet første

gang. Som følge af at byggeriet er forsinket, er der ikke afholdt

voksdugssessioner i det omfang som var oprindeligt planlagt.

Som supplement til voksdugs sessionerne er der udviklet præ-

sentationsmateriale på mobile TV skærme som opstilles på de

afdelinger som skal gennemføre voksdug. Dette koncept har

været præsenteret for de øvrige hospitalsprojekter ved et lands-

dækkende seminar i september 2015.

Status

Resultater

Personalet på udflyttende afdelinger oplever bedre overblik

over hvilke opgaver der skal løses inden udflytning.

[81]

Ny geografi, teknologi og effektive arbejdsgange sættes i en

konkret sammenhæng, der gør medarbejderne bevidste om,

hvilke ændringer i arbejdsgangene som skal indlæres inden ud-

flytning.

Forventede resultater

Det forventes, at:



Medarbejdere og linjeledere opnår bedre overblik over

hvad det vil sige at arbejde i nye omgivelser, hvilket gi-

ver et solidt fundament for planlægning af en udflyt-

nings- og ibrugtagningsproces.



Medarbejdernes engagement i effektive arbejdsgange

styrkes gennem involvering



Større sikkerhed for, at hospitalet fungerer optimalt fra

dag 1 ved klinisk ibrugtagning

Eventuelle besparelser ved

implementering af initiati-

vet

Det kan ikke estimeres på nuværende tidspunkt.

3.5.8. Finansiering af flytterelaterede opgaver

Byggeprojekter involveret

Formål

Region Midtjyllands byggeprojekter.

Formålet er at opgøre udgifter i relation til de flytterelaterede

opgaver og afklare finansiering heraf. Herved skabes fokus på

planlægning af flytteopgaven, ligesom der sigtes mod en hen-

sigtsmæssig tilrettelæggelse af processen med henblik på at

nedbringe udgifter.

Det samlede investeringsniveau er opgjort og udgifterne for-

delt.

Der er større klarhed over de forskelligartede udgifter, der føl-

ger af flytningerne, og vished omkring ansvar ift. finansiering.

Forventeligt betyder arbejdet, at man i højere grad kan forudse

udgifter, ligesom det giver mulighed for at tilrettelægge tinge-

ne, så udgifterne minimeres (f.eks. ved at gennemføre udbud på

[82]

Status

Resultater

Forventede resultater

givne områder).

Eventuelle besparelser ved

implementering af initiati-

vet

Det kan ikke estimeres på nuværende tidspunkt, men fælles ud-

bud på givne opgaver kan have en positiv effekt.

3.5.9. Informations- og Kommunikationsteknologi i byggeprojekter (IKT)

Byggeprojekter involveret

Initiativet er under udvikling og påregnes i udgangspunktet, at

skulle bruges i forbindelse med alle byggeprojekter i Region

Midtjylland.

Formålet med etableringen af et fælles paradigme for IKT

ydelsesbeskrivelser og aftaler er at sikre ensartede krav til råd-

givere. Kravene skal medvirke til at højne kvaliteten i projekt-

materialet og sikre den digitale kommunikation mellem parter-

ne.

Ikke mindst i forbindelse med kvalitetsfondsprojekterne er

strukturerede og detaljerede ydelsesbeskrivelser væsentlige i

forbindelse med såvel opførelsen som afleveringen af byggeriet

samt overgangen til drift.

Status

Udarbejdelsen af standarddokumenter løber i øjeblikket i to

spor. På tværs af regionerne finder arbejdet sted i en arbejds-

gruppe med repræsentanter fra alle 5 regioner indenfor ram-

merne af de fælles pejlemærker.

I Region Midtjylland pågår samtidig et arbejde med bl.a. at sik-

re, at ydelsesbeskrivelsen omfatter forberedelse af data til FM

systemet, og at data bliver struktureret og formateret korrekt.

Dette arbejde er endnu i sin opstart.

Resultater

For indeværende kan der konstateres en stor interesse fra de

enkelte projektorganisationer og fra driftsenhederne for arbej-

det.

Ved udarbejdelsen og brugen af dokumenterne kan det forven-

[83]

Formål

Forventede resultater

tes, at rådgiverne producerer og afleverer data af højere kvali-

tet, større ensartethed og med en større grad af sikkerhed for

materialets anvendelighed. Tilsvarende sikres også en umid-

delbar anvendelighed i drifts- og vedligeholdelsessystemet.

Eventuelle besparelser ved

implementering af initiati-

vet

Det er ikke muligt at estimere gevinster, men fokuserede krav-

specifikationer til projektmateriale har potentiale til at kaste

store besparelser på såvel projektering som på udførelse af sig.

Besparelserne er direkte relateret til kvaliteten af tegningsmate-

riale og beskrivelser. Endvidere vil en tæt integration til Main-

manager betyde store tidsbesparelser i forbindelse med afleve-

ringsforretningen og overgangen til drift.

3.5.10. Totaløkonomi i byggeprojekter

Byggeprojekter involveret

Initiativet er under udvikling og påregnes i udgangspunktet at

skulle bruges i forbindelse med alle byggeprojekter i Region

Midtjylland.

Formålet med udviklingen af paradigme og værktøj til bereg-

ning af totaløkonomi i byggeprojekter er dels at etablere det

bedst mulige beslutningsgrundlag, dels at belyse og eftervise de

valg man træffer, og endelig at optimere drift og vedligeholdel-

se allerede under opførelsen.

I forbindelse med kvalitetsfondsprojekterne, hvor den økono-

miske ramme er defineret og fastlagt på forhånd, tjener de to-

taløkonomiske beregninger til at optimere projekterne indenfor

rammen.

Status

Vejledning og værktøj til totaløkonomiske beregninger er ud-

arbejdet af Region Midtjylland som et fælles, tværregionalt

projekt i forbindelse med pejlemærkerne (se afsnit 3.11).

Dokumenterne er udarbejdet og publiceret på Danske Regio-

ners fælles webside www.godtsygehusbyggeri.dk

Resultater

For indeværende kan der konstateres en stor interesse fra de

[84]

Formål

enkelte projektorganisationer og fra bygningskontoret for ar-

bejdet.

Forventede resultater

Totaløkonomiberegningerne skal resultere i, at regionen får op-

timeret sine driftsomkostninger allerede under udførelsen. I en

bygnings levetid siges det normalt, at ca. 80 % af omkostnin-

gerne ligger i driften og vedligeholdelsen, mens kun ca. 20 %

ligger i anlægsinvesteringen. Ved at træffe valg og beslutninger

på et oplyst grundlag vil man kunne forvente en reduktion af

omkostningerne.

Endvidere skal beregningerne tjene til at sikre en høj kvalitet

på såvel materialer og komponenter som på faktorer, der ikke

lader sig kvantificere. Dette kan omfatte arbejdsmiljø, patient-

sikkerhed, bæredygtighed m.v.

Eventuelle besparelser ved

implementering af initiati-

vet

Det er ikke muligt at estimere gevinster, men ved en stadig og

kontinuerlig anvendelse af totaløkonomiberegninger vil bygge-

projekternes kvalitet og drifts- og vedligeholdelsesvenlighed

kunne optimeres ganske betydeligt.

3.5.11. Forsyningsområdet

Byggeprojekter involveret

Alle tre kvalitetsfondsbyggerier i Region Midtjylland samt Re-

gionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Randers

Arbejdet er afsluttet.

På apoteksområdet pegede analysen overvejende på ét fælles

apotek. På baggrund af analysen er der truffet beslutning i Re-

gion Midtjylland om at fusionere regionens apoteker.

På sterilcentralområdet konkluderede regionen på baggrund af

analysen, at den nuværende organisering af sterilcentralområ-

det fastholdes.

Kvalitetsfondsbyggerierne og de øvrige anlægsprojekter i regi-

onen skal afspejle ovenstående beslutninger.

[85]

Status

Resultater

Byggeprojekterne baserer sig på en hensigtsmæssig organise-

ring under hensyntagen til bl.a. driftsøkonomi, kvalitet og an-

lægsudgift.

3.5.12. Netværksgruppe for wayfinding på supersygehuse

Byggeprojekter involveret

Alle regioner på nær Region Nordjylland deltager med repræ-

sentanter i netværksgruppen.

Erfaringsudveksling – produkt- og vidensdeling på wayfinding-

området.

Gruppen blev etableret på Netværksdage om Nyt Sygehusbyg-

geri konferencen i Nyborg i august 2014. Gruppen har holdt 2

møder – det 3. er planlagt til ultimo november 2015.

Temaet for de afholdte møder har været en præsentation og

drøftelse af valgte skiltestrategier og konkrete udfordringer på

nogle af hospitalerne. Eksempelvis skiltning i ombygningsperi-

oder. Hvad gør vi i forhold til ældre patienter og svagtseende?

Parkering – hvordan skilter vi her? Hvordan støtter vi op om

den statiske skiltning? Interaktive visualiseringer, digitale skil-

te, finde-vej-standere, apps på hospitalernes hjemmesider mv.

Næste møde afholdes ultimo november 2015, hvor netværket

skal drøfte fælles formålsformulering for Wayfinding-gruppen.

Resultater

Projektet har eksisteret i godt et år, og der har været to møder.

Resultater tæller lige nu udveksling af rapporter og IT-

understøttende projekter – samt erfaringer generelt.

Er ikke fastlagt. Det forventes dog, at projektet kan reducere i

ressourceforbruget, idet sigtet er at anvende og dele allerede

indhentede erfaringer og dermed undgå, at man udvikler det

samme flere steder. Det er forventningen, at der kan drages nyt-

te af den fælles erfaring, og muligvis også dele produkter på

[86]

Formål

Status

Forventede resultater

tværs af regionsgrænserne, eksempelvis digitale produkter.

Eventuelle besparelser ved

implementering af initiati-

vet

Endnu ikke afklaret.

3.5.13. Samarbejde og erfaringsudveksling om sygehusbyggerier

Byggeprojekter involveret

Alle tre kvalitetsfondsbyggerier i Region Midtjylland samt Re-

gionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Randers

Formålet er samarbejde og erfaringsudveksling vedr. sygehus-

byggerier. Kredsen mødes ca. hver 6. uge og består af regio-

nens sundhedsdirektør, repræsentanter for projektledelserne og

hospitalsledelserne i de tre kvalitetsfondsprojekter, repræsen-

tanter fra Regionshospitalet Horsens og Regionshospitalet

Randers samt repræsentanter fra Sundhedsplanlægning.

Mødet er et forum, hvor man erfaringsudveksler og bl.a. drøfter

konkrete emner med henblik på ensartede og/eller fællesløs-

ninger på tværs af projekterne. Det omhandler både mindre

forhold, såsom:

Kønsspecifikke toiletter eller ej?, Personlige

garderobeskabe til personalet eller ej?, Motionsrum til perso-

nalet eller ej?

og større forhold såsom:

Hvilken udbudsstrategi

skal man vælge? Håndtering af tvister, IKT, Håndtering af ar-

bejdskonflikter/blokader, Tilrettelæggelse af flytteprocesser,

Hvor stor en varemodtagelse skal man dimensionere efter?

Fælles tilgang til håndtering af arbejdsmiljø i byggeprocessen.

Status

- Mødekredsen har mødtes siden primo 2011 og har undervejs

taget løbende beslutninger om ensartede og/eller fælles løsnin-

ger.

- Projekterne er i forskellige stadier. Men alle projekterne har

en interesse i at lære af hinanden og arbejde sammen. Hvis et

projekt ønsker at fravige det fælles koncept er det muligt, hvis

der er en god begrundelse herfor.

Formål

[87]

Resultater

En vidensdeling mellem de tre projekter, som sikrer, at man ta-

ger ved lære af hinanden. F.eks. er DNU langt fremme på man-

ge områder, og har derfor kunnet bidrage meget til de øvrige

projekter.

Øget kvalitet og patientsikkerhed, ressourcebesparelser i både

byggeprocessen og den efterfølgende drift, ensartet kvalitetsni-

veau, bedre funktionalitet, bedre arbejdsmiljø i byggeprocessen

og for personalet i de nye byggerier, optimering af arealforbru-

get, fleksible løsninger, reduktion af behovet for fremtidige

ombygninger, kortere liggetid, mere sundhed for pengene.

Det er ikke muligt, at kvantificere effekterne, men der spares

uden tvivl mange ressourcer i både planlægnings- og bygge-

processen samt i den efterfølgende drift. Desuden optimeres

arealbehovet, således, at man får mest muligt for den økonomi-

ske ramme.

Der er underliggende erfaringsudvekslingsgrupper i Region

Midtjylland, som blandt andet går mere i detaljen i forhold til

den praktiske håndtering af den økonomiske del, samt af an-

lægsområdet generelt. Endvidere er der erfaringsudvekslings-

grupper vedrørende risikostyring og effektiviseringsarbejdet.

Forventede resultater

Eventuelle besparelser ved

implementering af initiati-

vet

Andet

3.5.14. Samarbejde om risikostyring og effektiviseringsarbejde

Byggeprojekter involveret

Formål

Alle tre kvalitetsfondsbyggerier i Region Midtjylland.

Formålet er samarbejde og erfaringsudveksling vedrørende ri-

sikostyring og effektiviseringsarbejde. Der afholdes møder ef-

ter behov. Mødedeltagerne er repræsentanter fra Sundhedsplan-

lægning samt repræsentanter fra de tre kvalitetsfondsprojekter

og de bagvedliggende hospitalsenheder, som arbejder med risi-

kostyring og effektiviseringsarbejde.

Møderne er et forum, hvor man udveksler erfaringer med risi-

kostyring og risikorapportering og drøfter konkrete emner med

[88]

henblik på ensartede og/eller fællesløsninger på tværs af pro-

jekterne. Der udveksles endvidere erfaringer og drøftes fælles

løsninger vedrørende effektiviseringsarbejdet og rapportering

på dette.

Status

Mødekredsen har undervejs taget løbende beslutninger om ens-

artede og/eller fælles løsninger. Eksempelvis har man vedtaget

en fælles skabelon for risikorapportering af byggeriet samt en

fælles skabelon for risikorapportering af effektiviseringsarbej-

det. Der er også aftalt en fælles risikomatrix, og hvor det er

hensigtsmæssigt, arbejdes med ensartede konsekvensskalaer i

risikostyringen.

En vidensdeling mellem de tre projekter, som sikrer, at man ta-

ger ved lære af hinanden.

Igangsættelse af initiativer på tværs af projekterne, som munder

ud i ensartede og/eller fælles løsninger, øget kvalitet og res-

sourcebesparelser

Det er ikke muligt at kvantificere effekterne.

Resultater

Forventede resultater

Eventuelle besparelser ved

implementering af initiati-

vet

3.5.15. Medicoteknisk rådgivning til kvalitetsfondsbyggerierne i Region Midtjylland

Byggeprojekter involveret

Regionens tre kvalitetsfondsprojekter, henholdsvis DNU, DNV

og Viborg samt de to akutmodtagelser i Horsens og Randers

At benytte regionens fællesfunktion til medicoteknisk rådgiv-

ning, Indkøb & Medicoteknik, hvor regionens faglige kompe-

tencer indenfor rådgivning og anskaffelse af medicoteknik er

samlet. Ved at anvende regionens funktion med medicotekni-

ske kompetencer, udnyttes og udvikles denne funktion til gavn

for regionens øvrige projekter.

Ved at samle anskaffelserne på tværs af regionen og kvalitets-

fondsprojekter er det muligt, at;

[89]

Formål



Status

opnå en øget standardisering,

sikre fælles anvendelse af værktøjer,

sikre inddragelse af driftserfaringer.

Der er indgået en skriftlig samarbejdsaftale med samtlige byg-

geprojekter, hvor grænsefladen mellem Indkøb & Medicotek-

nik og byggeprojekterne er defineret. Indkøb & Medicoteknik

har på nuværende tidspunkt ansat to projektledere til med an-

svar for henholdsvis DNU, DNV, Viborg og Horsens. Projekt-

lederne har et tæt samarbejde omkring projekterne, men har

egne ansvarsområder. Projektlederne har ansvar for anskaffel-

serne i forbindelse med de enkelte byggeprojekter.

DNU er opdelt i flere faser, hvor flere byggefelter nu er i udfø-

relsesfasen, og der er sket juridisk aflevering på de første byg-

ninger. Der er gennemført et udbud på 24-7 laboratoriet (fuld-

automatisk laboratorieløsning) til DNU. Udstyret er leveret og

installation er i fuld gang. DNV og Viborg er delvist i gang

med byggeriet.

Den medicotekniske del af projekterne følger byggeprojekter-

nes tidsplaner for klinisk ibrugtagning og udflytningen af eksi-

sterende udstyr.

Kvalitetsfondsprojekternes størrelse udfordrer den eksisterende

organisationsstruktur i Indkøb & Medicoteknik mht. kompeten-

cer, ressourcer og organisering. Ved anskaffelser til kvalitets-

fondsprojekterne overlapper tidsplanerne i perioder hinanden.

Der sker forskydninger i tidsplanerne, hvilket medfører risiko

for flaskehalse og mangel på ressourcer i visse perioder.

Resultater

Generelt er den viden der er opbygget i forbindelse med byg-

herreleverancer af udstyr overleveret til de efterfølgende kvali-

tetsfondsprojekter, hvilket har været en fordel for projektafde-

lingen i DNV og Viborg.

Konkret er der opnået store besparelser ved, i størst mulig om-

[90]

fang, at genanvende data i dRofus vedr. bestykningen af medi-

coteknisk udstyr i de øvrige projekter. Det har været muligt at

genanvende rumlister, udstyrslister og oplysning om udstyrs-

specifikke behov.

Forventede resultater

Det forventes, at:



Der opnås besparelser på ressourcer.

Der udarbejdes fælles standard på anskaffelse af udstyr.

Der udarbejdes fælles standarder på indretninger af

funktioner.

Bedre udnyttelse af faglige kompetencer og udvikling af

disse til gavn for projekterne, og den efterfølgende drift

af de nye hospitaler.

Inddragelse af driftserfaring og kendskab til eksisterende ud-

styr, hvilket gør det muligt at opnå den nødvendige genanven-

delse af eksisterende udstyr

Eventuelle besparelser ved

implementering af initiati-

vet

Indkøb & Medicoteknik forventer at løse de rådgivende opga-

ver væsentligt billigere end eksterne rådgivere. Det er dog ikke

muligt at angive et eksakt estimat.

Det forventes, at synergien ved at Indkøb & Medicoteknik er

ansvarlig for den medicotekniske rådgivning i alle projekter vil

reducere ressourceforbrug på mellem 20 og 30 %.

Det forventes, at der vil opnås en væsentlig besparelse ved, at

anskaffelse af udstyr sker i fælles udbud på tværs af regionens

kvalitetsfondsprojekter.

3.5.16. Integration af bygninger/rum som doneres f.eks. fra Kræftens Bekæmpelse eller

Kirken

Byggeprojekter involveret

Formål

DNU og DNV-Gødstrup.

Der har været henvendelse fra både Kræftens Bekæmpelse og

Kirken om opførelse af bygninger i forbindelse med de store

[91]

hospitalsbyggerier. I et samarbejde mellem de to kvalitets-

fondsprojekter, Sundhedsplanlægning og Juridisk Kontor skal

der findes generelle principper for opførelse af den slags byg-

ninger herunder principper for salg eller leje af grund.

Status

Der er indgået aftale med Folkekirken om salg af grund og op-

førelse af hospitalskirke i forbindelse med DNV-Gødstrup-

projektet. Samtidig er der dialog med Kræftens Bekæmpelse om

salg eller udleje af grund til opførelse af rådgivningsbygning i

hhv. Gødstrup og ved DNU.

Ensartede principper, vidensdeling på tværs af projekter og af-

delinger i regionen.

Udarbejdelse af principsæt for eventuelle kommende henven-

delser og sager med samme formål.

Besparelse på arbejdstid ved eventuelle kommende henvendel-

ser og sager.

Resultater

Forventede resultater

Eventuelle

besparelser

ved implementering af

initiativet

3.5.17. OP fleX

Byggeprojekter involveret

Region Midt, DNU. Det kan komme til at gælde for de øvrige

hospitaler i regionen, hvis projektet bliver en succes.

Formålet er, at det medicotekniske udstyr kan indgå i de flek-

sible OP stuer via en medicoteknisk skabelon. Kan udbredes til

f.eks. DNV m.fl.

Projektet er lige startet på DNU og man er i gang med at kortlæg-

ge mulighederne for skabelonen. Centerledelsen samt afdelings-

ledelsen er orienteret og sidder med i Styregruppen for projektet.

Der er følgende udfordringer med projektet:



Nye arbejdsgange

Patientsikkerhed

[92]

Formål

Status



Udstyrsplads (der er projekteret med begrænset plads til

udstyr, både teknisk udstyr, og medicoteknisk udstyr)

Grænseflader, ansvar

IT afhængigheder

Resultater

Forventede resultater

Ingen endnu. Styregruppen for projektet bliver orienteret om

status medio december 2015



Øget for patientsikkerhed.



Mulighed for at arbejde på tværs af OP specialer f.eks. ved

øget ventelister/kapacitet o.l.



Mulighed for at standardisere og ensrette udstyr, kunne gi-

ve en økonomisk gevinst.



Et samlet overblik over medicoudstyr ift. et konkret speci-

ale.

Det er ikke muligt at kvantificere effekterne endnu.

Eventuelle

besparelser

ved implementering af

initiativet

3.5.18. Udbudsstrategi for det billeddannende udstyr

Byggeprojekter involveret Region Midt, alle regionens byggeprojekter: DNU, DNV, Viborg,

Horsens, Randers

Øget dialog med klinikere og leverandørerne mhp. en bedre ud-

Formål

budsproces (mere præcise udbud), bedst mulig udnyttelse af de

forskellige udbudsformer, lave fælles udbud på tværs af byggeri-

erne.

Status

Der er afholdt dialogmøde med klinikere og leverandørerne inden

for området

Dialogen har givet bedre forståelse for og viden om leverandø-

rernes og klinikernes mening om, hvordan et udbud bliver gen-

nemført.

Det kan f.eks. være øget kvalitet og patientsikkerhed, ressource-

besparelser eller lignende. Ressourcebesparelser, øget kvalitet,

mere præcise udbud, bedre priser. Øget fokus på TCO i forbindel-

[93]

Resultater

Forventede resultater

se med anskaffelse af medicoteknisk udstyr, fx energiforbrug,

serviceudgifter, forbrugsvarer mv.

Eventuelle

besparelser

ved implementering af

initiativet

Det er ikke muligt at kvantificere effekterne endnu.

3.6.

3.6.1.

Region Hovedstaden

Valg af AGV’er til Region Hovedstadens kvalitetsfondsprojekter m.fl.

Nyt Hospital Herlev, Det Nye Rigshospital, Nyt Hospital og Ny

Psykiatri Bispebjerg og Nyt Hospital Nordsjælland forventes at

anskaffe AGV’er. Region Hovedstadens to nye regionale steril-

centraler vil også operere med AGV’er.

Etablering af sammenhængende AGV-system på tværs af AGV-

førende hospitaler i Region Hovedstaden, som tilgodeser både

individuelle, lokale og regionale behov. Konceptet kan indehol-

de:



Processer, planlægning & styring – Kortlægning og be-

skrivelse af arbejdsprocesser, produktionsplanlægning,

koordinering og kørselsprioritering mv.

Teknologi – styringssystem, sporing, integration mv.

Fysisk indretning mv. – bygningernes fysiske indretning

samt særlige hensyn, layout, elevator kapacitet, krav til

gulvbelægning, kørselsområder mv.

Serviceniveau & kvalitet – intern SLA, leveringsperfor-

mance, leverancekvalitet mv.

Governance – beslutningskompetence, eskalering, centra-

le/decentrale beslutninger.

Byggeprojekter involve-

ret

Formål



Status

Styregruppen for den strategiske indsats om de store hospitals-

byggerier i Region Hovedstaden har i oktober 2014, godkendt

indstilling vedrørende den videre proces for AGV’er med ud-

gangspunkt i etablering af et fælles AGV- koncept.

[94]

Resultater

Der er udført et større analysearbejde af forskellige AGV-

modeller og systemer, der danner baggrund for indstillingen og

beslutningen omkring etablering af et fælles AGV- koncept.

Initiativet forventes i årene 2015 og frem, at resultere i etable-

ring af et fælles AGV styringskoncept for Region Hovedstaden

som tilgodeser behovet for koordineret varetransport på de in-

volverede hospitaler koordineret med Regionslageret og steril-

centralerne.

Der forventes ressourcebesparelser ved indkøb og drift af AGV-

systemer på flere hospitaler. Intern transport med AGV’er er på

flere hospitaler en forudsætning for indfrielse af effektivise-

ringskrav.

Initiativet koordineres med det i Region Hovedstaden igangvæ-

rende initiativ om standardisering af AGV-kompatible transport-

vogne.

Forventede resultater

Eventuelle

besparelser

ved implementering af

initiativet

Andet

3.6.2.

AGV-kompatible transportvogne

Byggeprojekter involve- Alle Region Hovedstadens hospitalsbyggerier:

ret

Nyt Hospital og Psykiatri Bispebjerg

Nyt Hospital Nordsjælland

Det Nye Rigshospital

Nyt Hospital Hvidovre

Nyt Hospital Herlev

Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Nyt Hospital Glostrup

Regional Sterilcentral Rigshospitalet

Regional Sterilcentral Herlev

Formål

Initiativet har til formål at standardisere nye AGV-kompatible

transportvogne, der kan benyttes på alle regionens hospitaler og

virksomheder, heriblandt regionslageret, apoteket, sterilcentra-

lerne og vaskerierne.

Arbejdet blev igangsat i forsommeren 2013. Projektet har i 2014

[95]

Status

afventet en beslutning omkring etablering af regionalt AGV-

koncept, som vil være bestemmende for etablering og indkøb af

nye AGV- kompatible transportvogne (se afsnit 3.6.1).

Resultater

Arbejdet vil resultere i udvikling og anskaffelse af nye AGV-

kompatible transportvogne til de berørte hospitaler og fælles fa-

ciliteter som lagre, vaskerier og sterilcentraler.

På sigt standardiserede/ens transportvogne på tværs af alle ma-

trikler i Region Hovedstaden. Vogne, som overholder internatio-

nale industristandarder, og som smidigt kan benyttes på tværs af

alle matrikler, f.eks. transporteret på lastbiler mellem regionsla-

ger eller sterilcentral og de enkelte hospitaler. Vognene skal

samtidig være sporbare ved hjælp af f.eks. RFID og indgå i regi-

onens samlede supply chain.

Fuldt implementeret vil initiativet understøtte driftsbesparelser

og mere effektiv supply chain på tværs af alle hospitaler og ma-

trikler.

Dette initiativ i Region Hovedstaden søges koordineret med det

på nogle områder overlappende tværregionale projekt om fælles

standarder for transportmateriel, der er forankret i Region

Midtjylland.

Forventede resultater

Eventuelle

besparelser

ved implementering af

initiativet

Andet

3.6.3.

Analyse og prognose for aktiviteten på Region Hovedstadens hospitaler frem til

2024

Alle seks kvalitetsfondsbyggerier i Region Hovedstaden.

At opdatere og kvalitetssikre datagrundlaget, der udgør rygraden

i planlægningen af den fremtidige aktivitet på hospitalerne i Re-

gion Hovedstaden.

At analysere, om den hidtidige metode stadig er gyldig og deref-

ter fastlægge en fremtidig metode.

Byggeprojekter involve-

ret

Formål

[96]

Status

Der foreligger en kapacitetsfremskrivning, som går frem til

2025. Fremskrivningen vil i efteråret 2016 blive opdateret med

udgangspunkt i data fra 2015

Ensartethed og rationel dimensionering.

En troværdig og holdbar dimensionering.

Resultater

Forventede resultater

3.6.4. Bæredygtighedscertificering af hospitaler

Byggeprojekter involve-

ret

Danske Regioner, samtlige regioner samt Green Building Coun-

cil Denmark samarbejder om tilpasningsprocessen af DGNB-

hospitalskriterier. Der har været i alt syv teknikergrupper, hvoraf

Region Hovedstaden har deltaget i arbejdet i fire (tre fra admini-

strationen og en fra Glostrup Hospital). De øvrige regioner har

alle været repræsenteret i en eller flere grupper.

Region Hovedstaden har i april 2014 gennemført en DGNB-

screening af følgende projekter: Det Nye Rigshospital (Nordflø-

jen), Regional Sterilcentral Rigshospitalet, Nyt Hospital Nord-

sjælland, Nyt Hospital Herlev, Regional Sterilcentral Herlev,

Nyt Hospital Glostrup (Neurorehabilitering), Nyt Hospital Hvid-

ovre, Ny Retspsykiatri Sct. Hans, Nyt Hospital Bispebjerg (so-

matik) og Nyt Hospital Bispebjerg (psykiatri)

Region Hovedstaden deltager i workshops og møder vedr. pilot-

fasen, hvor hospitalskriterier for DGNB testes på fem projekter

fra tre forskellige regioner.

Formål

Formålet har været at få tilpasset DGNB-systemet til danske vil-

kår for bygningskategorien ”hospitaler”. Nu testes hospitalskrite-

rierne på udvalgte pilotprojekter for en endelig tilpasning.

Formålet med, at DGNB screener Region Hovedstadens bygge-

projekter har været at få en vurdering af, hvilken certificering de

enkelte projekter ville kunne opnå ved en egentlig certificering.

Formålet med Region Hovedstadens deltagelse i workshops og

[97]

møder vedr. pilotfasen er at opsamle erfaring med certificering

af hospitaler og følge de endelige kriteriers tilblivelse.

Status

Der er udarbejdet hospitalskriterier for DGNB.

Der er igangsat en pilotfase, hvor hospitalskriterier efterprøves

på udvalgte projekter. Green Building Council Denmark har ind-

kaldt til og afholdt to workshops i 2015, hvor projektforløb og

certificeringer på private projekter har været præsenteret og den

videre udvikling af certificeringer og anvendelse af certifice-

ringsprocesser og værktøjer har været drøftet. Umiddelbart væl-

ger hospitalerne at arbejde mod en Guld certificering, tidligere

Sølv, da DGNB har valgt at udarbejde nye certificeringer.

Screening af regionens byggeprojekter er gennemført. Samtlige

projekter vurderes at kunne opnå guld ved en certificering, dog

sølv for de to sterilcentraler. Det skal nu besluttes, om Region

Hovedstadens projekter skal certificeres, eller om man evt. øn-

sker, at hospitalskriterier indarbejdes i byggeprojekter på anden

vis og i hvilket omfang. De nuværende udbud udbydes med en

klassificering Guld (tidligere sølv) i 2015 eller 2020.

Resultater

Initiativet har sikret en bevidsthed omkring bæredygtighed i re-

gionen, herunder i byggeprojekterne. Et eventuelt ønske om at

certificere eller at anvende bæredygtighedskriterier i projekterne

afklares.

Som bygherrer og fremtidige bestillere/brugere af systemet har

regionerne stor interesse i at være med til fortsat at forme model-

len og sikre en optimal anvendelse af certificering. Det overord-

nede mål er at sikre bæredygtigt hospitalsbyggeri til glæde for

miljøet, patienterne, personalet og totaløkonomien i hospitals-

byggeriet. Den proces er fortsat evalueret.

Målet er, at de økonomiske omkostninger ved certificeringen ud-

lignes af de totaløkonomiske fordele ved tiltagene til at opnå cer-

tificeringen eller ved at anvende kriterierne på anden vis. Der må

dog forventes en række startomkostninger.

[98]

Forventede resultater

Eventuelle

besparelser

ved implementering af

initiativet

3.6.5.

Fælles indkøbsaftaler

Initiativet gælder for Region Hovedstaden og vil omfatte alle

kvalitetsfondsbyggeprojekterne, de to nye regionale sterilcentra-

ler samt Nyt Hospital Glostrup.

Formålet er at afklare samspillet mellem projekterne og indkøb,

fortrinsvis vedr. inventar og flytning af afdelinger, samt at af-

dække i hvilket omfang det vil være hensigtsmæssigt, at hospi-

talsprojekterne indkøber inventar/andet udstyr sammen på en se-

parat indkøbsaftale/udbud for at opnå bedre priser og vilkår,

frem for at bruge den rammeaftale, der dækker hele Region Ho-

vedstaden. Det påtænkes sideløbende at afdække, om det vil bli-

ve nødvendigt med udvikling af nye møbelstoffer eller – typer i

OPI-regi.

Det Nye Rigshospital, som er det kvalitetsfondsprojekt der er

længst fremme, har arbejdet på at kvalificere behovet for inven-

taranskaffelser i forhold til nybyggeriet, således at indkøbsstra-

tegien kan blive fastlagt. Anskaffelserne til de øvrige projekter

vil blive afklaret i takt med, at styklisterne og forventet forbrug

bliver afdækket. Det forventes, at det næste projekt bliver Nyt

Hospital Herlev. Den centrale indkøbsfunktion i Region Hoved-

staden indgår i en tæt dialog med hvert af de større byggeprojek-

ter for derved at sikre en koordineret indsats for derved at opnå

gode indkøbsaftaler.

Der sikres en tryghed i projekterne, idet de ikke, via eksisterende

indkøbsaftaler, bliver dikteret indkøb af bestemte møbler, men at

de selv kan vælge.

Jf. ovenstående vil der være øget kvalitet i de møbler, der væl-

ges. Initiativet sikrer endvidere mulighed for en forskellighed i

møbelvalg, ligesom der er forskellighed i arkitektur i hvert pro-

jekt. Derudover rummer initiativet eventuelt en mulighed for ud-

vikling af nye hospitalsegnede produkter.

Det er ikke muligt pt. at kvantificere effekten. Men det er forven-

tet, at man med målrettede udbud kan opnå bedre priser på møb-

[99]

Byggeprojekter involve-

ret

Formål

Status

Resultater

Forventede resultater

Eventuelle

besparelser

ved implementering af

initiativet

ler til de enkelte byggerier end ved brug af Region Hovedstadens

rammeaftaler.

3.6.6.

Fælles økonomistyringssystem – byggestyring i SAP

Alle seks kvalitetsfondsprojekter i Region Hovedstaden. Dertil

kommer følgende projekter, som det i regionen er besluttet skal

følge samme styring som kvalitetsfondsprojekterne:

Ny Psykiatri Bispebjerg, Nyt Hospital Glostrup, Regional Ste-

rilcentral Rigshospitalet og Regional Sterilcentral Herlev

Byggeprojekter involveret

Formål

Formålet er at sikre en effektiv økonomistyring og retvisende

økonomisk rapportering for de enkelte projekter og samlet for

projekterne. Der er tilvejebragt et fælles byggestyringssystem,

som en del af regionens samlede SAP-løsning til styring af logi-

stik og økonomi. Ud over almindelig driftsstyring består løsnin-

gen af et særligt byggestyringsmodul, som skal håndtere kvali-

tetsfondsbyggeprojekterne samt de ovenfor nævnte investe-

ringsprojekter i regionen.

I løbet af 2013 blev en successiv udrulning af det fælles SAP

økonomistyringssystem afsluttet i Region Hovedstaden, således

at samtlige af regionens virksomheder, herunder byggeprojek-

ter, nu bruger det samme økonomisystem. I løbet af 2014 er de

store byggeprojekter, der i implementeringsfasen var tildelt en

særskilt firmakode til byggestyring, løbende blevet overført til

det respektive hospitals firmakode for derved at understøtte sik-

ker drift af systemet samt mulighed for bedre ressourceudnyttel-

se på hospitalerne.

Der pågår fortsat løbende uddannelse i forhold til anvendelsen

af det nye system ved afholdelse af fælleskurser samt individuel

sidemandsoplæring. Der er desuden oprettet en særlig erfa-

gruppe for byggestyring med deltagelse af repræsentanter for

samtlige større anlægsprojekter.

Status

Resultater

Arbejdet med udvikling af byggestyringsløsningen og de enkel-

te projekters overgang til systemet har medført en række over-

[100]

vejelser og videndeling projekterne imellem om økonomisk sty-

ring. Særligt har projekter i planlægningsfasen haft stor glæde

af de erfaringer, som de projekter, der er længst i byggefasen,

har gjort sig om økonomistyring. Der udestår dog fortsat en

række udfordringer i forhold til implementering af systemet, i

særdeleshed i forhold til den fastsatte kvartalsvise rapportering

af kvalitetsfondsbyggerierne til Ministeriet for Sundhed og Fo-

rebyggelse, der har vist sig vanskelig at håndtere i et økonomi-

system.

Forventede resultater

Der forventes en ensartet afrapportering på økonomi og frem-

drift samt grundlag for økonomistyring i projekterne.

3.6.7.

Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald og overskudsjord

I første omgang dækker initiativet Region Hovedstadens kvali-

tetsfondsprojekter samt Nyt Hospital Glostrup og de to regionale

sterilcentraler.

Resultaterne af den første kortlægning af mulighederne for at

genanvende bygge- og anlægsaffald og overskudsjord på tværs

af Region Hovedstadens store byggeprojekter er videreformidlet

til de øvrige regioner via det eksisterende netværk

”Regionernes

erfa-gruppe for miljø og energi”

(jf. afsnit 2.11.7).

Byggeprojekter involveret

Formål

Formålet med initiativet er at skabe et overblik over muligheder

og udfordringer for udnyttelse af ressourcepotentialet af bygge-

og anlægsaffald og overskudsjord, som forventes frembragt un-

der gennemførelsen af regionens kvalitetsfondsbyggerier.

Alle projekterne er blevet screenet, og der er beskrevet en række

bud på muligheder for det enkelte projekt eller projekterne imel-

lem for at minimere omkostninger til nedrivning, affaldshåndte-

ring, brug af naturlige råstoffer og dermed til at opfylde Region

Hovedstadens krav til bæredygtighed, affaldsminimering samt

begrænsning af CO2-udslip og energiforbrug.

Status

Der er henover sommeren og efteråret 2014 gennemført en deci-

deret kortlægning indeholdende en tidsplan med henblik på at vi-

[101]

se, hvornår hvilke projekter har brug for at aflevere hvor meget

jord mv.

Der er i juli 2014 iværksat en kortlægning af sygehusprojekter-

nes produktion af byggeaffald og overskudsjord og tidsramme

for denne produktion. Kortlægningen forventes afsluttet novem-

ber 2014. Foreløbige resultater viser, at det bliver vanskeligt at

udnytte eget byggeaffald ved udveksling mellem de enkelte pro-

jekter. Aktuelt undersøges mulighederne for at modtage over-

skudsjord på Nyt Hospital Nordsjælland til brug for demonstrati-

onsprojekter, herunder klimasikring via landskabsmodellering

med henblik på hydraulisk kontrol i tilfælde af skybrud mv.

Resultater

Stort set alle projekter er gennemgået med henblik på at belyse

muligheder for regions-internt genbrug af overskudsjord og ned-

rivningsmaterialer.

Hvis en eller flere af de beskrevne muligheder for at genanvende

bygge- og anlægsaffald og overskudsjord udnyttes, er der en klar

forventning om, at der både kan spares penge på projekterne, og

at regionens overordnede målsætninger kan understøttes.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at estimere de kon-

krete besparelser, men et groft skøn vil være mellem 1-20 mio.

kr. i alt for de involverede projekter afhængig af ambitionsni-

veauet.

Desuden vil regionen kunne se resultaterne i det grønne regn-

skab.

Forventede resultater

Eventuelle besparelser ved

implementering af initiati-

vet

3.6.8.

Intensivkapacitet

Alle seks kvalitetsfondsbyggerier i Region Hovedstaden

At kortlægge intensivkapaciteten og planlægge en passende

fremtidig kapacitet under hensyn til implementeringen af hospi-

tals- og psykiatriplanen, samt de økonomiske og rekrutterings-

mæssige muligheder

[102]

Byggeprojekter involveret

Formål

Status

Resultater

Forventede resultater

Intensivkapaciteten er etableret

Ensartethed og rationel dimensionering.

En passende dimensionering.

3.6.9.

Anbefalinger for Fremtidens Kliniske Grundstruktur i Region Hovedstaden

Region Hovedstaden. Initiativet gælder primært for regionens

akuthospitaler og byggeprojekter tilknyttet hertil, som er: Nyt

Hospital Nordsjælland, Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispe-

bjerg, Nyt Hospital Herlev og Nyt Hospital Hvidovre

Hertil kommer, at anbefalinger skal implementeres på følgende

hospitaler i det omfang, det er hensigtsmæssigt og muligt: Rigs-

hospitalet, Region Hovedstadens Psykiatri og Glostrup Hospital

Byggeprojekter involve-

ret

Formål

Affødt af bl.a. implementeringen af fælles akutmodtagelse

(FAM) er det vurderingen, at der er behov for at gentænke den

kliniske grundstruktur i Region Hovedstaden og komme med et

fagligt og organisatorisk forslag hertil. Klinisk grundstruktur

skal forstås som de organisatoriske rammer for at gennemføre et

fagligt og patientoplevet veltilrettelagt behandlingsforløb.

Overordnede mål:



Patienten skal være i fokus.



Den kliniske logistik og den sundhedsfaglige organise-

ring skal understøtte forløb og forløbstankegangen.



Patienter skal modtage behandling og pleje på et højt fag-

ligt kvalitets- og serviceniveau.



Akut behandling skal leveres med den samme høje kvali-

tet døgnet rundt, året rundt i hele regionen.



Sundhedsfaglig ubegrundet ventetid skal elimineres eller

mindskes.



Ressourcerne skal anvendes effektivt.

Initiativet består af en række anbefalinger/hensigtserklæringer.

[103]

Alle anbefalinger er i princippet fælles regionale. Men nogle an-

befalinger er meget specifikke ift. etableringen af FAM og kan

derfor kun implementeres på hospitaler med FAM.

Anbefalingerne skal implementeres på alle regionens hospitaler i

det omfang, det vurderes muligt og hensigtsmæssigt.

Status

Regionens rapport

”Organisering af Akutmodtagelserne og

Akutklinikkerne”,

august 2014, rummer anbefalinger til mere

ensartet organisering af regionens akutmodtagelser og akutkli-

nikker. Heri er hovedparten af anbefalingerne fra

”Fremtidens

Kliniske Grundstruktur”

videreført. Rapporten er i november

2015 suppleret med en rapport om

”Bemanding af akutmodta-

gelser, akutklinikker og børnemodtagelser”,

som opstiller en ge-

nerisk model for, hvilke funktioner der er i hhv. akutmodtagel-

serne, -klinikkerne og børnemodtagelserne.

Anbefalingerne forventes gennemført i løbet af 2015, og regio-

nen er i færd med at gøre status over implementeringen pr. 1. ok-

tober 2014.

Det er

de:



Eventuelle

besparelser

ved implementering af

initiativet

forventningen, at implementeringen af initiativet vil bety-

Øget kvalitet og pleje i behandlingen.

Øget patientoplevet kvalitet og pleje.

Øget patientsikkerhed (ens retningslinjer, ens patientfor-

løb på tværs af matrikler).

Ressourceoptimering både ift. de fysiske rammer og per-

sonalet.

Øget fokus på sammenhængende patientforløb og for-

løbstankegangen.

Samme høje niveau i akutbehandlingen 24/7 i hele regio-

nen.

Minimering af sundhedsfaglig ubegrundet ventetid.

Resultater

Forventede resultater

Initiativet er ikke vurderet ud fra dette parameter. Det er dog

vurderingen, at initiativet har stort potentiale. Initiativet er imid-

lertid meget gennemgribende ift. den måde hospitalerne skal or-

ganisere sig på, og i forhold til tilrettelæggelse af arbejdsgange-

[104]

ne. Derfor er det vanskeligt at fastlægge evt. besparelsespotentia-

le eller effektiviseringspotentiale.

3.6.10. Tilbud og fysiske rammer på kvinde-barn området

Byggeprojekter involve-

ret

Formål

Nyt Hospital Herlev, Nyt Hospital Hvidovre, Nyt Hospital Nord-

sjælland og Det Nye Rigshospital.

Anbefalinger for den fremtidige indretning af regionens kvinde-

barn enheder, hvor det bl.a. vægtes, at afdelingerne skal være

indrettet hensigtsmæssigt, og at der eksempelvis skal være plads

til at faderen kan være medindlagt.

Initiativet implementeres løbende.

Ensartethed.

Øget kvalitet og patientsikkerhed som følge af standardisering

og ensartethed.

Status

Forventede resultater

Eventuelle

besparelser

ved implementering af

initiativet

3.6.11.

OPI-erfagruppe

Initiativet er åbent for alle Region Hovedstadens hospitalsbygge-

rier. Der er ligeledes deltagelse af en repræsentant fra Region

Sjælland.

Formålet med OPI-erfagruppen er at etablere et forum og net-

værk for dedikerede medarbejdere/ildsjæle inden for innovation

og OPI i forbindelse med Region Hovedstadens hospitalsbygge-

rier.

Hovedfokus for gruppen er at dele og drøfte viden, idéer, tips og

erfaringer omkring OPI og innovationsprojekter på tværs af byg-

georganisationerne samt samarbejde om konkrete innovations-

projekter.

Områder, som gruppen kan drøfte og samarbejde om, omfatter;

[105]

Byggeprojekter involveret

Formål



konkrete igangsatte innovationsprojekter eller OPI-

forprojekter på de forskellige hospitaler,

generelle innovationsområder, som f.eks. hygiejne, logi-

stik, wayfinding, lys og lyd, materialer, inventar, spor-

barhed, robotteknologi, automatisering m.v.,

værktøjer til innovationsprojekter, som f.eks. OPI-

modeller, kontrakter, jura, rettigheder og udbud,

innovationspuljer og midler i Region Hovedstaden,

finansiering af OPI og innovationsprojekter,

samarbejdsmodeller med private virksomheder eller uni-

versiteter,

samarbejde med andre regioner,

egne workshops eller seminarer,

eksterne arrangementer, kurser, konferencer mv. om in-

novation og OPI ifm. hospitalsbyggeri.

Status

Resultater

Der afholdes ca. 3-4 møder om året.

At der mellem gruppens medlemmer sker en løbende udveksling

af dokumenter, anden viden og nyheder omkring innovation og

OPI i hospitalsbyggerier og sundhedsvæsenet generelt.

Initiativets primære mål er at højne kvaliteten og effektiviteten af

arbejdet med innovation og OPI i regi af Region Hovedstadens

hospitalsbyggerier, og derigennem skabe succesfulde OPI-

projekter, som giver værdi til både hospitaler, virksomheder og

patienter.

Initiativet kan indirekte generere besparelser i det omfang, der

som følge af samarbejdet etableres succesfulde OPI-samarbejder,

der resulterer i bedre og/eller billigere løsninger, end der er til-

gængelige på markedet i dag.

Forventede resultater

Eventuelle besparelser ved

implementering af initiati-

vet

3.6.12

Projektchefforum

Alle byggeprojekter, som indgår i Region Hovedstadens samlede

Hospitalsplan 2020 – både kvalitetsfondsprojekter og egenfinan-

sierede projekter.

[106]

Byggeprojekter involve-

ret

Formål

Etablering af en central byggeorganisation og fælles grundlag for

gennemførelse af byggeprojekter relateret til regionens hospitals-

plan, herunder sikring af erfaringsudveksling, videndeling og fæl-

les initiativer på tværs af projekterne.

Projektchefforum består af projektchefen/-direktøren for hvert af

de større byggeprojekter samt ledelsesrepræsentanter fra Center

for Økonomi. Når det er relevant, deltager også et medlem af re-

gionens koncerndirektion i møderne, lige som andre relevante

ledere deltager ad hoc.

Status

Resultater

Projektchefforum har eksisteret siden medio 2011. Der er i 2015

afholdt fem møder, og det planlægges at afholde yderligere et

møde.

Løbende videndeling, koordinering og gensidig læring. En stor del

af de fælles initiativer, der er beskrevet for Region Hovedstaden i

denne oversigt, har været drøftet i projektchefforum forud for

iværksættelsen. Projektchefforum fungerer endvidere som kvalifi-

cering af beslutningsoplæg til strategistyregruppen.

Det kan være en udfordring at identificere fælles initiativer, som

skaber værdi for alle byggeprojekter, fordi projekterne er af for-

skellig karakter og befinder sig på forskellige stadier i byggepro-

cessen.

3.6.13. Risikostyring på porteføljeniveau

Byggeprojekter involve-

ret

Region Hovedstaden. Byggeporteføljen omfatter de seks kvali-

tetsfondsprojekter i Region Hovedstaden, Nyt Hospital Glostrup

samt Regionale sterilcentral Herlev og Regional sterilcentral

Rigshospitalet.

At identificere, analysere og håndtere mulige hændelser (risici),

der kan påvirke hele byggeporteføljen.

Porteføljerisikoprocessen er ejet af Koncerndirektionen.

Status

Resultater

Projektet er igangværende og forventes at fortsætte i hele bygge-

projektperioden.

Tværgående risici identificeres dels på projekternes risikowork-

shop hvorfra de kommunikeres til koncerndirektionen, samt ved

workshops med deltagere fra administrationen.

[107]

Formål

Der udarbejdes en risikolog, som omfatter de risici, der vurderes

at kunne have en effekt på hele eller størstedelen af byggeporte-

føljen, samt risici, hvor alene koncerndirektionen vil kunne træf-

fe beslutninger omkring håndteringen af den identificerede risi-

ko.

Ved at centralisere håndteringen af de tværgående risici sikres en

ensartet og effektiv håndtering af de identificerede porteføljerisi-

ci. Det forventes, at de samlede omkostninger forbundet med

håndteringen af disse risici herved kan reduceres.

Forventede resultater

Eventuelle

besparelser

ved implementering af

initiativet

Konkrete tiltag som vil reducere eller eliminere risici fra bygge-

porteføljen.

Ved reduktion eller eliminering af risici vil Region Hovedstaden

spare forskellen mellem de omkostninger, der er forbundet ved

en konkret hændelse (risiko) indtræffer med fradrag af omkost-

ningen ved rettidigt håndtering af den konkrete risiko.

Der er således ikke en konkret driftsbesparelse.

3.6.14. Tekniker Erfa

Byggeprojekter involveret

Region Hovedstaden - deltagerne er fra de hospitaler, som byg-

ger pt. (både kvalitetsfondsprojekter og øvrige), dvs. Rigshospi-

talet, Bispebjerg Hospital, Hvidovre Hospital, Herlev Hospital,

Nordsjællands Hospital, Region Hovedstadens Psykiatri, Gentof-

te Hospital og Glostrup Hospital.

Formål

Formålet er at videndele mellem projekterne på det stade de er.

Projekterne skiftes til at være værter, når de har afsluttet en fase el-

ler lignende. Formålet er endvidere at drøfte initiativer fra admini-

strationen, som forventes implementeret i projekterne.

Tekniker Erfa har eksisteret siden 2010 og har været afholdt 4-8

gange årligt.

Det er meget tydeligt, at de respektive teknikere har stor glæde af

at dele viden på tværs. Forummet er med til at skabe muligheder

for yderligere videndeling bilateralt vedr. særlige problemstillin-

[108]

Status

Resultater

ger.

Forventede resultater

Tekniker Erfa skal understøtte, at viden om forløb med rådgiver

eller entreprenør udbredes således at de projekter, der tidsmæs-

sigt er foran, deler erfaring med dem, som kommer senere.

Eventuelle besparelser ved Der kan ikke sættes tal på, hvilke besparelser det kan give at af-

implementering af initiati- holde Tekniker Erfa møder. Udveksling af viden om samarbejde

vet

med rådgiver, nedrivning, projektgranskning, entrering med en-

treprenør mv. skulle gerne afføde, at byggeprojekterne udføres

mere ensartet i Region Hovedstaden og dermed med mindre risi-

ko for fejl.

3.6.15. Styregruppen for de store hospitalsbyggerier

Byggeprojekter involve- Alle byggeprojekter, som indgår i Region Hovedstadens samlede

Hospitalsplan 2020 – både kvalitetsfondsprojekter og egenfinan-

ret

sierede projekter.

Deltagerkredsen i strategistyregruppen er alle hospitalsdirektø-

rer, centerdirektører og koncerndirektører i regionen.

Formål

Under overskriften

”Fokus og Forenkling”

er der identificeret ti

strategiske indsatsområder for Region Hovedstaden. Ét af disse

indsatsområder er ”De Store Hospitalsbyggerier”. Strategistyre-

gruppens opgave i relation hertil er at sikre, at det overordnede

formål om at skabe fysiske rammer, der muliggør den bedste be-

handling, service, komfort og kvalitet for patienterne efterleves,

og at de to delformål om hhv. at gennemføre en effektiv bygge-,

indkøbs- og flytteproces og at bruge hospitalsbyggerierne som

katalysator for vækst og udvikling i regionen efterleves.

Styregruppen blev oprettet i foråret 2014 og har i 2015 holdt ét

møde med særskilt fokus på hospitalsbyggerierne. I foråret 2015

blev der igangsat en proces mhp. at revidere de strategiske ind-

satsområdebeskrivelser, herunder beskrivelsen af ”De Store

Hospitalsbyggerier”, og i relation hertil er der afholdt 4-5 styre-

gruppemøder. Endvidere har ”De Store Hospitalsbyggerier” væ-

ret drøftet i regionens øvrige lederfora mhp. at kvalificere den

[109]

Status

reviderede indsatsområdebeskrivelse. Det er besluttet at videre-

føre dette indsatsområde i de kommende år, dog i en justeret ud-

gave.

Resultater

De fælles indsatser inden for byggerierne forankres i organisati-

onen, og styregruppemedlemmerne påtager sig ejerskab for de af

indsatsområderne, der berører deres hospital. Styregruppens be-

slutninger bidrager til at fokusere og sætte retning for det arbejde

på tværs af hospitaler, der skal sikre, at formålet med de store

hospitalsbyggerier opfyldes.

3.6.16. Arbejdsklausuler

Byggeprojekter involve-

ret

Revision af Region Hovedstadens kontraktparadigmer indenfor

bygge- og anlægsvirksomhed, som følge af en politisk beslutning

om at arbejde med sociale klausuler (arbejdsklausuler) i regio-

nens byggesager.

Kontrakterne gælder for såvel regionale byggesager som for kva-

litetsfondsbyggerierne.

Formål

At sikre fokus på ordnede løn og arbejdsvilkår i forbindelse med

gennemførelse af byggeri i regionen.

Kontraktrevision er gennemført.

Der er udarbejdet nye kontraktparadigmer til brug på konkrete

opgaver.

Status

Resultater

[110]

4. Innovationsprojekter støttet af Sygehuspartnerskabet

v/Markedsmodningsfonden

Initiativet blev iværksat af Markedsmodningsfonden (tidligere Fornyelsesfonden) og de fem

regionale vækstfora i 2011. Alle regioner har deltaget i Sygehuspartnerskabet, og hvert af de

regionale vækstfora investerede 10 mio. kr., mens fonden investerede 50 mio. kr., så den sam-

lede offentlige finansiering var på 100 mio. kr.

Partnerskabet havde til formål at bidrage til realisering af sygehusbyggeriernes erhvervsmæs-

sige potentiale ved at fremme udvikling, standardisering og markedsmodning af moderne dan-

ske sygehus- og sundhedsløsninger.

Det var aftalen, at regionernes pejlemærker for fælles indsatser om sygehusbyggeri skulle væ-

re en inspirationskilde for udvælgelsen af partnerskabets indsatsområder. Der blev nedsat en

styregruppe for partnerskabet, hvor alle regioner deltog, og i sammensætningen af styregrup-

pemedlemmerne var der taget højde for en sammenhæng med styregruppemedlemmerne af re-

gionernes projekt om videndeling i sygehusbyggeri.

Partnerskabet har udmøntet den samlede bevilling i to ansøgningsrunder i henholdsvis 2012 og

2013 inden for tre områder: Logistik og sporbarhed, udlæggelse og selvhjulpenhed samt hospi-

talsinfektioner/hygiejne. Fonden har primært støttet projekter inden for området logistik og

sporbarhed.

Markedsmodningsfonden og regionerne besluttede i foråret 2013 at anvende de resterende

midler i partnerskabet til at afprøve innovativ offentlig efterspørgsel som et redskab til at

fremme udviklingen af innovative sygehusløsninger. Der er afholdt to PCP-udbud (pre-

kommercial procurement) i 2014, hvor der hos udvalgte virksomheder indkøbes udvikling og

test af en prototype inden for følgende to områder:

1. Automatisering af arbejdsgangene på sterilcentraler

2. Reduktion af smittespredning ved brug af sengestuer og tilhørende baderum.

Udbuddet gennemføres i to faser, hvor der i fase 1 indgås kontrakt med et antal virksomheder

om færdigudvikling af et foreslået løsningsdesign, herunder afdækning af tekniske muligheder

og det kommercielle potentiale i den foreslåede løsning. Fasen afsluttes med en rapport.

Såfremt virksomhederne fra fase 1 ønsker at komme i betragtning til fase 2, skal der på bag-

grund af erfaringerne fra fase 1 indleveres et opdateret tilbud, herunder det endelige løsnings-

[111]

design, forslag til testprocedurer og projektplan. På baggrund af evalueringerne af de opdat e-

rede tilbud træffer Sygehuspartnerskabets styregruppe beslutning om hvilke virksomheder, der

indgås fase 2-kontrakter med. Sygehuspartnerskabets PCP-initiativ afsluttes medio 2017.

Den samlede projektstatus er som følger:

Af de i alt 16 projekter er 7 projekter i gang, 7 projekter er afsluttet, og 2 projekter er lukket

pga. likviditetsproblemer.

4.1.

Private

der

Den intelligente forsendelseskasse

virksomhe-

Regioner, sygehuse og bygge-

projekter involveret

Aalborg Sygehus (Nordjylland)

og Odense Universitetshospital

(Syddanmark)

Projektperiode

Januar 2012 til

december 2014

Budget

(mio.kr.)

7 mio. kr.

Intelligent systems

A/S,

LT Automation A/S,

Balluff ApS og

Farusa Emballage A/S

Formål

Udviklingen af et intelligent logistiksystem for diagnostiske prøver

fra rekvirering af prøven til prøvetagning og forsendelse til analyse

i biokemiske laboratorier. Systemet skal mindske tid, spild og ma-

nuelle arbejdsgange med henblik på øget kapacitet og økonomisk

besparelse.

Status

Projektet er afsluttet og har indfriet målsætningerne. Den udviklede

løsning forventes kommercialiseret, og de involverede virksomhe-

der forventer opstart af afledte aktiviteter inden for sundhedsområ-

det.

Forventede

og effekter

resultater

Øget patientsikkerhed, øget kvalitet og større effektivitet.

4.2.

Private

der

Gibosort (tidligere benævnt Robosort) - intelligent sortering af blodprøver

virksomhe-

Regioner, sygehuse og bygge-

projekter involveret

Odense Universitets Hospital

[112]

Projektperiode

November

Budget

(mio.kr.)

17 mio. kr.

Gibotech A/S

(Syddanmark), Aalborg Sygehus

(Nordjylland), Hillerød Hospital

(Hovedstaden) og Syddansk

Sundhedsinnovation

Formål

2012 til no-

vember 2014

Projektets formål var at udvikle en intelligent sorteringsrobot, der

bygger på koncepter og produkter fra industrielle løsninger. Løsnin-

gen skal automatisere de arbejdsopgaver, der ligger mellem ankomst

af prøven i laboratoriet og analyse af prøven for at forøge sikkerhe-

den i håndteringen af prøver og svarresultater og afkorte gennem-

løbstiden, så en mærkbar effektivisering opnås.

Projektet er afsluttet. Anlæg er under indkøring hos Nordsjællands

Hospital, Hillerød. Og der udarbejdes en samarbejdsaftale, hvor

Hospitalet forpligter sig til at vise systemer og robotter frem for

Gibotech som led i virksomhedens markedsføring.

Større effektivitet og større kvalitet.

Status

Forventede resultater

og effekter

4.3.

Private

der

Sengetransporter med indbygget sporingssystem

virksomhe-

Regioner, sygehuse og bygge-

projekter involveret

Bornholms Hospital (Hovedsta-

den) og Odense Universitetsho-

spital (Syddanmark)

Projektperiode

November

2012 til juni

2014

Budget

(mio.kr.)

9,2 mio. kr.

Borringia A/S

Formål

I projektet udvikles en sengetransporter, der kan skubbes ind under

hospitalssenge og transportere sengen frem og tilbage og sideværts.

Transporteren skal kunne klare transport af senge med en samlet

vægt på op til 800 kg. Derudover tilføjes et sporingssystem, som

kan indsamle data om sengenes fysiske placering, serviceeftersyn,

rengøring mv. I forhold til allerede eksisterende sengeskubbere vil

den udviklede sengetransporter kunne køre sidelæns og dreje rundt

på stedet, hvilket er særligt påkrævet ved trange pladsforhold. Den

vil desuden ikke forlænge sengene og vil derved ikke kræve ekstra

plads f.eks. i elevatorer.

Første afprøvningsperiode er gennemført og produktet lever op til

forventningerne. Der gennemføres aktuelt en 2. afprøvningsperiode

[113]

Status

med henblik på udviklingen af et endeligt salgsklart produkt. End-

videre er der mulighed for at tilpasse produktet til transport af andet

større inventar.

Forventede resultater

og effekter

Bedre arbejdsmiljø og lavere sygefravær, samt større effektivitet.

Sengetransporteren forventes at kunne give hospitalerne besparelser

på op imod 50 mio. kr. om året ved reduktion i portørernes sygefra-

vær og færre udgifter til vikarer mv.

4.4.

Private

der

Trådløs sporbarhed via et elektronisk patientarmbånd

virksomhe-

Regioner, sygehuse og bygge-

projekter involveret

Hvidovre Hospital (Hovedsta-

den) og Odens Universitetsho-

spital (Syddanmark)

Projektperiode

November

2012 til juli

2015.

Budget

(mio.kr.)

9,2 mio. kr.

Carecord og Frankly

Development AB

Formål

I projektet udvikles et elektronisk patientarmbånd til hospitalsind-

lagte patienter med patientlokalisation og -identifikation, mulighed

for personale-til-patient kommunikation og mulighed for integration

af trådløs måling af vitaltegn.

Projektet har været afprøvet på 2 afdelinger for at undersøge om det

fungerer tilfredsstillende. Der har ikke været problemer, hverken

når patienterne var på afdelingen, eller når patienten forlod afdelin-

gen. Testen viste, at der blev observeret begivenheder med mulig

patientrisiko, som ellers ikke ville være observeret.

Projektet er lukket ned grundet likviditetsudfordringer.

Projektet er lukket.

Status

Forventede resultater

og effekter

4.5.

Private

der

Healthcare Asset Tracing (HAT) – Intelligent sporing af varer og medicinske ef-

fekter på hospitaler

virksomhe-

Regioner, sygehuse og bygge-

projekter involveret

Herlev Hospital (Hovedstaden),

Aalborg Sygehus (Nordjylland),

Center for Sundhedsinnovation

[114]

Projektperiode

December 2012

til maj 2014

Budget

(mio.kr.)

7 mio. kr.

Munin Spot Technol-

ogy ApS, Informi GIS

A/S,

Alectia og Insero

Business Services

Formål

(Hovedstaden), Region Hoved-

stadens Apotek og Region Ho-

vedstadens Regionslager

I projektet blev en intelligent webbaseret logistikløsning testet, der

kan optimere flowet og sporbarheden af varer og medicinske effek-

ter i og omkring hospitaler. Herved kan hospitalernes enorme om-

kostningerne til logistik reduceres og patientsikkerheden forbedres.

Løsningen testes på følgende problemstillinger: Trykaflastningsma-

drasser, der hyppigt skal til rengøring hos ekstern leverandør eller

som helt bliver væk; Medicin, der såfremt det bliver væk, kan koste

mange penge at erstatte og være farlig i forkerte hænder; Manglen-

de overblik over, hvor transportvogne med varer befinder sig på

hospitalet.

Projektet er afsluttet. Afdækning af arbejdsprocesser og vareflow er

gennemført på Herlev Hospital, Aalborg Universitetshospital samt

Region Hovedstadens apotek og regionslager. Logistikløsningen er

udvidet og tilpasset til brugerbehov og testet på 6 varegrupper på de

to hospitaler samt apotek og regionslager. Der er udviklet nye løs-

ninger, som er tilpasset hospitalerne.

Projektet har vist følgende resultater:



Reduktion af tidsforbrug til varetagelse af logistikopgaver –

omfatter også tidsforbrug til rettelse af fejl og til at lede ef-

ter genstande (alle cases).



Reduktion af beholdningen af ”aktiver” (transportvogne og

trykaflastningsmadrasser).



Øget patient-sikkerhed og reduktion af utilsigtede hændelser

(medicinkasser, nødblod og celle- og vævsprøver).

Reduktion af varekassationer (primært medicinkasser).

Dokumentation for overholdelse af procedurer.

Identificering af forbedringsmuligheder i logistikkæden.

Status

Resultater og forven-

tede effekter

4.6.

Intelligent hospitalslogistik

Regioner, sygehuse og byg-

geprojekter involveret

Hvidovre Hospital (Hovedsta-

den), Odense Universitetsho-

spital (Syddanmark), Nyt Aal-

[115]

Projektperiode

Budget

(mio.kr.)

Private virksomhe-

der

NNE

Pharmaplan

A/S, Intelligent Sys-

tems A/S, LogiSys-

Maj 2013 til maj 23 mio. kr.

2015.

tems ApS, Copenha-

gen Living Lab ApS,

Qubiqa

A/S,

Schoeller-Plast-

entreprise

A/S,

Xcelgo A/S, Alectia

A/S, Kjærulff Design,

Formål

borg

Universitetshospital

(Nordjylland), Sygehus Him-

merland (Nordjylland) og

Sygehus Thy-Mors (Nordjyl-

land) samt Syddansk Sund-

hedsinnovation

Projektet skulle udvikle et fuldautomatisk internt transport- og logi-

stik-system, der kan reducere behovet for depotplads og understøtte

den samlede logistikopgave på hospitaler. Systemet skal kunne

håndtere elementer, som transporteres eller lagres i en kasse med

dimensionerne 60 x 40 x 31 cm. og vejer op til 30 kg. Det er f.eks.

instrumenter og engangsartikler, prøver, medicin, beklædning og

linned, mad, post og journaler.

Projektet er afsluttet og ideen bag projektet er realiseret. Et testanlæg

på Hvidovre Hospital i mindre målestok var fuldt funktionsdygtigt.

Virksomhederne satser fremadrettet på yderligere videreudvikling og

klinisk afprøvning samt at deltage i kommende udbud baseret på

IHL-konceptet. Endelig overvejes vireudvikling og international

markedsføring i større skala sammen med en investor.

Øget patientsikkerhed, øget kvalitet og større effektivitet.

Status

Forventede resultater

og effekter

4.7.

Private

der

Markedsmodning og test af autoclaverbar sterilvogn (Julius)

virksomhe-

Regioner, sygehuse og bygge-

projekter involveret

Aarhus

Universitetshospital

(sterilcentral)

(Midtjylland),

Regionshospitalet Viborg (ste-

rilcentral) (Midtjylland) og

Glostrup Sygehus (Hovedsta-

den)

Projektperiode

Maj 2013

maj 2015

til

Budget

(mio.kr.)

7,4 mio. kr.

Alu-Technologies

A/S, Fonden AluClus-

ter, Hilsberg Consult

og Teccluster

Formål

Projektet har til formål at teste og markedsmodne en transportvogn

til kirurgiske operationsinstrumenter, der på én gang kan steriliseres

og transporteres med alle instrumenter til én eller flere operationer.

”Julius” forventes at effektivisere hospitalets arbejdsgange og

pladsforbrug i forbindelse med emballering og pakning af kirurgi-

ske instrumenter. Ligeledes reduceres risikoen for infektioner, tunge

[116]

løft samt ressourceforbruget til rengøring og affaldshåndtering.

Status

Forventede resultater

og effekter

Der pågår arbejde med CE-mærkning og salgsbesøg på alle danske

sygehuse.

Øget patientsikkerhed, øget kvalitet og større effektivitet.

4.8.

Private

der

Tag, Track & Trace: sikker sporing af kirurgiske instrumenter

virksomhe-

Regioner, sygehuse og bygge-

projekter involveret

Rigshospitalet (Hovedstaden),

Gentofte Hospital (sterilcentral)

(Hovedstaden), Aarhus Univer-

sitetshospital

(sterilcentral)

(Midtjylland), Aalborg Univer-

sitetshospital

(sterilcentral)

Nordjylland), Herlev Hospital

(sterilcentral) (Hovedstaden),

Karolinska Universitetssjukhu-

set (Solna) og Skånes Universi-

tetssjukhus. Samt Sundhedsin-

novation Sjælland og Syddansk

Sundhedsinnovation

Projektperiode

Juni 2013 til

november

2014.

Budget

(mio.kr.)

4,5 mio. kr.

Caretag, Dana Lim

A/S, Stille AB, GS1,

Medicoindustrien,

Welfare Tech

Formål

I projektet blev der udviklet en produktløsning, der skal hjælpe hos-

pitalers sporing af kirurgiske instrumenter. Der er tale om både en

software løsning og en hardware løsning der skal gøre det muligt al-

tid at spore instrumenterne og gøre håndteringen af disse lettere.

Løsningen vil spare tid og penge for hospitalerne og sikre patienter-

nes sikkerhed.

Projektet er gennemført og afsluttet med tilfredsstillende resultat, og

det har fået stor opmærksomhed internationalt. Produktet er meget

tæt på markedet.

Øget patientsikkerhed, øget kvalitet og større effektivitet.

Status

Forventede resultater

og effekter

[117]

4.9.

Private

der

Viewcare

Lifeline

virksomhe-

Regioner, sygehuse og bygge-

projekter involveret

Viborg Sygehus (Midtjylland),

Næstved Sygehus (Sjælland) og

Sundhedsinnovation Sjælland

Projektperiode

Budget

(mio.kr.)

November 2012 8,5 mio. kr.

til

november

2014.

Formål

Formålet med projektet var at udvikle en løsning til smartphones,

hvor overvågningsmuligheder fra et intensivafsnit er bygget ind i

mobiltelefonen. Lifeline skal forbedre muligheden for hjemmebe-

handling af for tidligt fødte børn og børn med astmatisk bronkitis.

Det skal ske ved at gøre det muligt for forældre at følge med i bør-

nenes almentilstand, såkaldt livstegnsovervågning, og på den måde

støtte forældrene i at vurdere om barnet er i en kritisk tilstand eller

ved at komme det.

Projektet er afsluttet. Der er udviklet og testet to apps samt tilhø-

rende devices. Firmaet arbejder videre med at markedsmodne til

salg via CE mærkning og medical device godkendelser. Firmaet

forventer at kunne gå på markedet med to produkter, der er målret-

tet de to målgrupper.

Øget patientsikkerhed, øget kvalitet og større effektivitet.

Status

Forventede resultater

og effekter

4.10.

Private

der

Markedsmodning af sensorteknologi til optimal behandling af venøse bensår

virksomhe-

Regioner, sygehuse og bygge-

projekter involveret

Roskilde Sygehus (Sjælland),

Odense

Universitetshospital

(Syddanmark), Bispebjerg Hos-

pital (Hovedstaden) og Holbæk

Sygehus (Sjælland)

Projektperiode

Budget

(mio.kr.)

Danish Care Technol-

ogy

A/S,

Meditrade ApS,

Mediteam Consulting

ApS og Danfoss Pol-

yPower A/S

Formål

Maj 2013 til maj 10,3 mio. kr.

2016.

I projektet markedsmodnes en sensor, der løbende monitorerer

trykket fra kompressionsbandager, som anvendes i behandlingen af

kroniske venøse bensår. Produktet vil sikre et mere stabilt bandage-

tryk, hvilket ifølge ansøger er afgørende for helingstiden. Data op-

samles på en trådløs enhed i patientens hjem, hvorved behandlere

[118]

løbende kan kontrollere korrekt tryk uden at skulle fjerne bandagen,

og dertil sikres patienten større selvhjulpenhed og tryghed i hjem-

met.

Status

Der arbejdes mod CE-mærkning. Der er tilknyttet ph.d.-studerende

og Post.Doc. som skriver artikler til faglige_/ivdenskabelige tids-

skrifter som en del af projektarbejdet.

Øget patientsikkerhed, øget kvalitet og større effektivitet.

Forventede resultater

og effekter

4.11. Håndfrit bad

Private

der

virksomhe-

Regioner, sygehuse og bygge-

projekter involveret

Odense

Universitetshospital

(Syddanmark), Sygehus Sønder-

jylland (Aabenraa) (Syddan-

mark), Sygehus i henholdsvis

Region Hovedstaden og Region

Sjælland

samt Sundhedsinnovation Sjæl-

land og Syddansk Sundhedsin-

novation

Projektperiode

Budget

(mio.kr.)

Nobak ApS, Grohe,

Sunservice, Cordura,

Sunservice,

Circle

Consult,

CPHsoft,

Clemmens, Badmodul

og Philips

August 2013 til 14,1 mio. kr.

august 2015.

Formål

Det er projektets primære formål at minimere smittespredningen på

sygehuse ved at udvikle et baderum, der fungerer ved at guide bru-

gerne til en hygiejnisk adfærd, ved at minimere antallet af berørin-

ger samt sikre korrekt brug af sprit, sæbe mv. De øvrige gevinster er

reduktion i; rengøringsudgifter, installationsomkostninger og om-

bygningstid, samt personaleudgifterne idet patienten guides sikkert

igennem ”rutinerne” og badeværelset er udstyret med de fornødne

hjælpemidler.

Der er indgået aftale med Slagelse Sygehus om en testopstilling.

Projektet er blevet rekonstrueret undervejes og hermed forsinket.

Projektet kører nu efter planen.

Øget patientsikkerhed.

Status

Forventede resultater

og effekter

[119]

4.12. Sikker desinfektion af intravenøse katetre via UVC lys teknologi

Private

der

virksomhe-

Regioner, sygehuse og bygge-

projekter involveret

Rigshospitalet (Hovedstaden)

og Roskilde Sygehus, (Sjæl-

land)

Projektperiode

Budget

(mio.kr.)

U-Vivo Aps

Maj 2013 til maj 7,5 mio. kr.

2015.

Formål

Projektet har taget udgangspunkt i en problemstilling omkring mi-

krobiologisk forurening gennem intravenøse katetre, der i stort om-

fang bruges inden for fx kemoterapi, parenteral ernæring og hæmo-

dialyse. Formålet med projektet er at teste og markedsmodne en ny

innovativ løsning på ovenstående problemstilling. Der er tale om et

højeffektivt, kemikaliefrit, UVC-baseret håndholdt apparat, der be-

nytter UV-lys, som er en meget effektiv og sikker metode til desin-

fektion.

Projektet er lukket ned grundet ekstra investeringsbehov, der ikke

har kunnet realiseres.

Øget patientsikkerhed og øget kvalitet.

Status

Forventede resultater

og effekter

4.13. Modulært sengebord

Private

der

virksomhe-

Regioner, sygehuse og bygge-

projekter involveret

Herlev Hospital (Hovedstaden),

Bispebjerg Hospital (Hovedsta-

den) og Aalborg Sygehus

(Nordjylland)

Projektperiode

Juni 2013 til

juni 2015.

Budget

(mio.kr.)

6 mio.kr.

Lolle

Nielsen,

Smith & Storm og

Hospitalsudstyr

Formål

Projektets formål er at udvikle et modulært sengebord, der er desig-

net med aftagelige ender til maskinvask. Derved kan produktet

medvirke til at bryde smittekæden fra patient til patient gennem

sengebordet på patientstuer.

Grundet stor kompleksitet med at udforme støbeforme til sengebor-

dets chassis og skuffe er projektet blevet forsinket. Det forventes at

de nødvendige afprøvninger af 0-serien afvikles efter endt projekt-

periode.

Øget patientsikkerhed, øget kvalitet og større effektivitet.

[120]

Status

Forventede resultater

og effekter

4.14. cLEAN BED

Private

der

virksomhe-

Regioner, sygehuse og bygge-

projekter involveret

Hvidovre Hospital (Hovedsta-

den) og Regionshospitalet Ran-

ders (Midtjylland)

Projektperiode

November

2012 til no-

vember 2014.

Budget

(mio.kr.)

7,7 mio.kr.

K.R. Hospitalsudstyr,

ZIBO A/S, LINAK

A/S, Sanitized AG og

KEN Hygiene Sy-

stems

Formål

Formålet var at udvikle et samlet produktkoncept for rengørings-

venlige hospitalssenge. Sengene skal leve op til fremtidens behov

for bedre hygiejne og effektiv rengøring på hospitalerne. Et andet

væsentligt formål med projektet er at samle dokumentation for, at

nye konstruktions-, overflade- og materialeløsninger på hospitals-

sengen kan skabe hygiejniske og driftsrelaterede merværdier på

danske hospitaler.

Med projektet er der opnået ny viden vedrørende maskinvask af

hospitalssenge, så der kan findes frem til en vaskeproces, der både

sikrer den fornødne rengøring, men samtidig minimerer sliddet på

sengen. Dette kan få betydning for fremtidige vaskestandarder, hvor

kravene kan reduceres i overensstemmelse med projektets resulta-

ter.

Øget patientsikkerhed og øget kvalitet.

Status

Forventede resultater

4.15. Automatisering af arbejdsgangene på sterilcentraler (PCP-projekt)

Private

der

virksomhe-

Regioner, sygehuse og bygge-

projekter involveret

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

[121]

Projektperiode

Fase 1: 2014-

2015

Fase 2: 2015 -

2017

Budget

(mio.kr.)

17,5 mio. kr.

(fase 2)

Intelligent Systems

Formål

Målet er udvikling af nye automatiseringsteknologier, f.eks. robot-

ter, processer og metoder, der reducerer den manuelle håndtering af

sterilvarer. Den udvalgte løsning vil automatisere langt størstedelen

af de manuelle opgaver, der i dag udføres. Løsningen er modulop-

bygget, hvilket sikrer en vis fleksibilitet ift. eksisterende indretning

af sterilcentraler.

Fase 1 er afsluttet med udvikling af to forskellige løsningsforslag.

Et projekt er gået videre til fase 2: Intelligent Systems A/S (”Den

intelligente sterilcentral – automatisering af pakning og inspekti-

on”). Det vindende projekt har nu to år til at færdigudvikle deres

prototype og teste den i faktiske brugssituationer evt. som mock up

løsning. Samarbejdssygehus for denne fase er ved at blive fundet.

Alle regioner deltager i en faglig følgegruppe.

resulta-

Det vurderes, at et projekt omhandlende indføring af robotteknologi

i sterilcentraler ville kunne skabe gevinster ift.:



Patientsikkerhed.



Effektivisering.



Arbejdsmiljø.



Sporbarhed.

Status

Forventede

ter

4.16. Reduktion af smittespredning ved brug af sengestuer og tilhørende baderum

(PCP-projekt)

Private

der

virksomhe-

Regioner, sygehuse og bygge-

projekter involveret

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Projektperiode

Fase 1: 2014-

2015

Fase 2: 2015 -

2017

Budget

(mio.kr.)

6 mio. kr. (fa-

se 2)

Blue Ocean Robotics

Formål

Formålet er at sikre bedre hygiejne på sengestuerne og i baderum.

Den udvalgte løsning er en selvkørende robotplatform (AGV), som

selv finder rundt på hospitalet og desinficerer patientstuer og tilhø-

rende baderum med et bakterienedbrydende UV-lyssystem.

Fase 1 er afsluttet med udvikling af tre forskellige løsningsforslag.

[122]

Status

Et projekt er gået videre til fase 2: Blue Ocean Robotics (”Desinfek-

tionsrobotten UV-Sterilizer-Robot”). Det vindende projekt har nu to

år til at færdigudvikle deres prototype og teste den i faktiske brugs-

situationer. Samarbejdssygehus for denne fase er ved at blive fun-

det. Alle regioner deltager i en faglig følgegruppe.

Forventede resultater

Det vurderes, at et projekt omhandlende reduktion afsmittespred-

ning både på sengestuer og i baderum vil kunne skabe gevinster ift.:



Patientsikkerhed.



Reduktion af antal sengedage.



Effektivisering.

Det forventes endvidere, at løsningen kan anvendes i andre hospi-

talsmiljøer, f.eks. operationsstuer.

[123]