SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 226: Spm. om, hvor mange kommuner der ligesom Odense Kommune er bundet af længerevarende kontrakter om levering af mad til kommunens plejehjem fra storkøkkener, til ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 22. december 2016

Enhed: Ældre og det Nære Sam-

menhængende

Sagsbeh.: DEPSLH

Sagsnr.: 1611054

Dok. nr.: 254279

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 30. november 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 226 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Jeppe Jakobsen (DF).

Spørgsmål nr. 226:

”Vil ministeren oplyse, hvor mange kommuner der ligesom Odense Kommune, jf. ar-

tiklen ”Trods drømme fra ny minister: Ældremad bliver i storkøkkenet” bragt i Fyens

Stiftstidende den 30. nov. 2016, er bundet af længevarende kontrakter om levering af

mad til kommunens plejehjem fra storkøkkener?”

Svar:

Jeg er meget tilfreds med, at der i aftalen om finansloven for 2017, som blev indgået i

november mellem den daværende Venstre-regering, Dansk Folkeparti, Liberal Allian-

ce og Det Konservative Folkeparti blev afsat 425 mio. kr. i 2017 til en kommunal an-

søgningspulje målrettet renovering, etablering eller genetablering af køkkener på

landets plejecentre. Køkkenerne kan både være større produktionskøkkener, der la-

ver mad til hele plejecentret, eller mindre anretterkøkkener i fx leve-bo miljøer. Må-

let er at bringe maden tættere på borgeren og gøre madlavning til en større del af

hverdagen på plejecentrene.

Sundheds- og Ældreministeriet har ikke oplysninger om, hvilke konkrete ordninger og

kontrakter kommunerne har indgået i forbindelse med deres tilbud om madservice til

borgere på plejecentre.

Ankestyrelsen har i en kortlægning af plejeboligområdet fra februar 2016 bl.a. set på

madproduktionen på danske plejecentre. Deres undersøgelse beskriver, at der grund-

læggende er tre modeller for, hvordan madproduktionen foregår på landets plejecen-

tre. Maden bliver enten lavet fra bunden på selve plejecentret, leveret udefra færdig-

forarbejdet eller leveret som halvfabrikerede retter, som skal tilberedes på plejecen-

tret.

Tabel 1 viser, at 66 procent af kommunerne får leveret færdigforarbejdet mad i høj

eller i nogen grad.

Tabel 1

Kommunen bedes angive, i hvilken grad madproduktionen på plejecentre i kommunen fordeler sig på føl-

gende tre former for madproduktion

I høj grad

I hvilken grad produceres ko-

sten til borgere på plejehjem

og på plejecentre i et fælles

centralt køkken og leveres

færdigforarbejdet?

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

I alt

33 (34)

31 (32)

15 (15)

18 (19)

97 (100)

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 226: Spm. om, hvor mange kommuner der ligesom Odense Kommune er bundet af længerevarende kontrakter om levering af mad til kommunens plejehjem fra storkøkkener, til ældreministeren

I hvilken grad tilberedes

halvfabrikerede retter på

plejehjem og på plejecentre?

I hvilken grad planlægges

madplan med borgerne og

tilberedes fra bunden på ple-

jehjem og på plejecentre?

8 (8)

36 (37)

39 (40)

14 (14)

97 (100)

26 (27)

22 (23)

29 (30)

20 (21)

97 (100)

Kilde: Ankestyrelsens kortlægning af Plejeboligområdet, marts 2016

Anm.: Alle 98 kommuner er blevet bedt om at besvare spørgsmålet. I alt 97 kommuner har besvaret spørgsmålet. Kommunerne er blevet

bedt om at besvare de enkelte svarkategorier særskilt i forhold til at angive, i hvilken grad madproduktionen på plejecentre i kommunen

fordeler sig på tre former for madproduktion blandt kommunale, selvejende og privatdrevne plejecentre. Tabellen angiver antal og procen-

ter i parentes. Kommunerne er blevet bedt om at inkludere kommunale, selvejende og privatdrevne plejecentre i deres besvarelse af

spørgsmålet. Kommunernes besvarelser kan være forbundet med en vis usikkerhed, idet det ikke vides, om alle kommuner har adgang til

de pågældende oplysninger vedrørende de selvejende og privatdrevne plejecentre. Således kan der være kommuner, der har undladt at in-

kludere selvejende og privatdrevne plejecentre i deres besvarelse, selvom disse plejecentertyper eksisterer i kommunen.

Et vigtigt forbehold ved denne besvarelse er dog, at spørgsmålet er formuleret således, at kommunerne ikke kan svare, at maden tilberedes

fra bunden, uden samtidig også at svare, at beboerne inddrages i madplanen, hvorfor den reelle andel kan være højere.

Jeg mener, at der er et stort potentiale og gode muligheder for at flytte madlavnin-

gen tilbage til de enkelte plejecentre. Jeg har også bemærket, at bl.a. KLs formand

Martin Damm i forbindelse med finanslovsaftalens indgåelse glædede sig over, at der

blev afsat midler til køkkener på plejecentre. Derfor har jeg også i udgangspunktet en

klar forhåbning om, at kommunerne vil søge puljen.

Med venlig hilsen

Thyra Frank

/ Signe Lind Hansen

Side 2