Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1705365_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Sundheds- og Ældreudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. december 2016
Strafferetskontoret
Sidsel Kathrine Møller
2016-0032/37-0020
2150634
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 221 (Alm. del), som Folketin-
gets Sundheds- og Ældreudvalget har stillet til justitsministeren den 29.
november 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Thomas Tordal-Mortensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om redegørelse for lovgrundlaget i forhold til at rejse tiltale mod personer med svær demens, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 221 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds- og Ældreud-
valg:
”Vil ministeren redegøre for lovgrundlaget i forhold til at rejse
tiltale mod personer med svær demens?”
Svar:
1.
Efter straffelovens § 16, stk. 1, straffes personer, der på gerningstids-
punktet var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må
ligestilles hermed, ikke. Tilsvarende gælder for personer, der var mentalt
retarderede i højere grad. Det er dog en betingelse for straffriheden efter
den nævnte bestemmelse, at personen på gerningstidspunktet var utilregne-
lig på grund af f.eks. sindssygdommen.
Endvidere straffes personer, der på gerningstidspunktet var mentalt retar-
derede i lettere grad, ikke, medmindre særlige omstændigheder taler for at
pålægge straf. Tilsvarende gælder personer, der befandt sig i en tilstand
som ganske må ligestilles med mental retardering, jf. straffelovens § 16,
stk. 2.
2.
Det følger af straffelovens § 68, 1. pkt., at retten kan træffe bestemmelse
om anvendelse af andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at
forebygge yderligere lovovertrædelser, hvis en tiltalt frifindes for straf i
medfør af § 16. Efter bestemmelsens 2. pkt. kan retten f.eks. bestemme, at
den pågældende skal anbringes på en retspsykiatrisk afdeling, i institution
for personer med vidtgående psykiske handicap eller i hjem eller instituti-
on til særlig pleje eller forsorg, hvis mindre indgribende foranstaltninger
som f.eks. tilsyn, behandling eller bestemmelser vedrørende opholdssted
ikke findes tilstrækkelige.
Ved fastsættelsen af en foranstaltning skal der således foretages en propor-
tionalitetsafvejning. De foranstaltninger, der kan fastsættes efter straffelo-
vens § 68, varierer således i type og intensitet. Det er med andre ord en
meget konkret vurdering, hvilken foranstaltning der mest formålstjenligt
forebygger yderligere kriminalitet og under hensyn hertil indebærer den
mindst nødvendige indgriben.
3.
Efter straffelovens § 69 kan retten såfremt det findes formålstjenligt
træffe bestemmelser om foranstaltninger, som nævnt i § 68, 2. pkt., hvis
gerningsmanden ved den strafbare handlings foretagelse befandt sig i en
2
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 221: Spm. om redegørelse for lovgrundlaget i forhold til at rejse tiltale mod personer med svær demens, til justitsministeren
tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyr-
relse af de psykiske funktioner, og som ikke er af den i § 16 nævnte be-
skaffenhed.
4.
Der er i § 2, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 302 af 2. marts 2016 om politidi-
rektørernes og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale fastsat mulig-
hed for, at statsadvokaterne, medmindre særlige omstændigheder taler
imod det, kan frafalde tiltale i sager om lovovertrædelser begået af perso-
ner, der er undergivet foranstaltninger i medfør af straffelovens §§ 68 og
69.
Hvorvidt der er grundlag for at frafalde tiltale i en sag, afhænger af en
konkret vurdering baseret på en række forhold. I vurderingen vil det såle-
des bl.a. skulle indgå, hvilken lovovertrædelse det nye forhold vedrører, og
hvor grov denne lovovertrædelse er. Hvis den nye lovovertrædelse er gro-
vere, end den der udløste den igangværende foranstaltning, og eventuelt
må forventes at udløse en mere indgribende foranstaltning, bør sagen ikke
afgøres med et tiltalefrafald.
Er en person ikke undergivet foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 og
69, finder de almindelige regler efter retsplejeloven anvendelse.
5.
Hvis en svær dement person dømmes, og retten træffer bestemmelse om
foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 og 69, fuldbyrdes disse – af-
hængig af indholdet i foranstaltningen – af sygehusvæsenet, der drives af
regionerne, eller af kommunerne.
Kommunernes pligt til at modtage personer, der bl.a. er dømt til anbringel-
se i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne,
fremgår af lov om social service og bekendtgørelsen om magtanvendelse
og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt særlige
sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter
serviceloven, der begge henhører under børne- og socialministeren.
3