SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 4/10-16 om pesticidrester i børns og deres mødres urin, til miljø- og fødevareministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

Tale til besvarelse af Samrådsspørgsmål AM om pesticidrester

Deltagere: Medlemmer af SUU og Sundheds- og

Ældreministeren

Praktik: Samrådet afholdes den 4. oktober kl. 17.00 i værelse 1-

133. Ministeren besvarer samrådet forud for Sundheds- og

Ældreministerens besvarelse.

Talens formål: Besvare Samrådsspm. AM (SUU)

Budskab: Der redegøres for, at der ikke er behov for at ændre

lovgivningen på området samt for relevante

forskningsinitiativer.

Kontaktpersoner: Kontorchef Marie Louise Flach de Neergaard

Tale til besvarelse af Samrådsspørgsmål AM om pesticidrester

Vi har jo ved tidligere lejligheder haft

mulighed for at drøfte emnet, men det er

altid godt med opmærksomhed på et

emne som pesticidrester i urin.

Miljøstyrelsen har i maj offentliggjort en

rapport med Syddansk Universitets

resultater af målinger af pesticidrester i

urinen hos danske kvinder og deres

børn. Rapporten fokuserer på pesticider

af typen organofosfater og viser, at 90 %

af forsøgspersonerne havde indhold af

pesticidrester i deres urin.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 4/10-16 om pesticidrester i børns og deres mødres urin, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Tale til besvarelse af Samrådsspørgsmål AM om pesticidrester

En væsentlig kilde til indtaget af

pesticidrester er fødevarer.

Det er meget vigtigt for mig at

understrege, at målsætningen for

regeringen fortsat er, at fødevarer på det

danske marked indeholder så få

pesticidrester, som muligt. Det betyder

også, at grænseværdier for rester i

fødevarer skal være sat på

sundhedsmæssigt forsvarlige niveauer.

Som jeg har sagt under både et tidligere

samråd i Miljø- og Fødevareudvalget og

under 1. behandlingen af B150, så er det

faktum, at der kan påvises pesticidrester

i urinen ikke ensbetydende med, at det

er farligt. Det er en forventelig

konsekvens af pesticidanvendelse i

landbrug og gartneri, at der kan påvises

rester i urinen, da kroppen skiller sig af

med pesticiderne og deres

nedbrydningsprodukter via urinen.

EU’s pesticidregler sikrer, at fastsættelse

af grænseværdier for pesticidrester i

fødevarer sker på et sundhedsmæssigt

forsvarligt grundlag. Der ligger en

TALEPAPIR

Tale til besvarelse af Samrådsspørgsmål AM om pesticidrester

omfattende risikovurdering bag, som

indbefatter al tilgængelig viden om

stoffet.

bekæmpelsesmiddelforskningsprogram

met.

Den omtalte undersøgelse med målinger

Jeg mener derfor ikke, at der er behov

for at ændre lovgivningen på området.

Men jeg tager selvfølgelig forskernes

bekymring alvorlig, når der er tale om

potentielle alvorlige effekter på

nervesystemet og hjernens udvikling.

Miljøstyrelsen har tidligere støttet

forskningsprojekter under

af organofosfater, som Syddansk

Universitet og Københavns Universitet

har udført, er netop et initiativ for at få

mere viden på området.

Både i EU og internationalt er det et

område, hvor der udføres mange

forskningsaktiviteter. Det undersøges

dels, hvor meget befolkninger

eksponeres for pesticider, dels hvilke

TALEPAPIR

Tale til besvarelse af Samrådsspørgsmål AM om pesticidrester

effekter disse pesticider måtte have, og

endelig undersøger man, hvordan man

kan teste pesticiderne, inden de

markedsføres.

På nuværende tidspunkt er der opbygget

viden, som skal indbygges i den måde

myndighederne regulerer stofferne for

eksempel ved anvendelse af de

nyudviklede testmetoder.

Det er derfor, at den Europæiske

Fødevaresikkerheds Autoritet- EFSA –

sammen med OECD - igangsætter et

fælles initiativ indenfor udviklingen af

testmetoder. Helt konkret vil man

supplere de eksisterende testmetoder,

som består af meget omfattende

undersøgelser i rotter, med den nyeste

viden indenfor andre testmetoder.

De nyere metoder er ikke baseret på

dyreforsøg, men på undersøgelser af

hjerneceller, som man kan dyrke i

laboratorier. Den type undersøgelser har

mange fordele, blandt andet at de er

relativt billige og hurtige. På den måde

kan man screene mange pesticider og

TALEPAPIR

Tale til besvarelse af Samrådsspørgsmål AM om pesticidrester

andre stoffer i fødevarekæden for mulige

effekter på udviklingen af

nervesystemet.

Der er en bred anerkendelse af, at nye

testmetoder er nødvendigt, og

udviklingsarbejdet har derfor bred

global opbakning og deltagelse. Det

forventes afsluttet i løbet af nogle år.

Man kan synes, at det er lang tid og for

lang tid, men det er nødvendigt for at få

lavet en robust teststrategi, som er

målrettet, præcis og beskyttende og

derfor kan anerkendes af alle

interessenter – herunder såvel

myndigheder som industrien.

Jeg mener at forskernes bekymring er

legitim, men at vi kan stole på, at

myndighederne sikrer høj

forbrugerbeskyttelse samtidig med at

landbrug og gartneri også fremover kan

bruge de stoffer, som er nødvendige for

produktionen.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at den

fremtidige indsats vil blive drøftet i

TALEPAPIR

Tale til besvarelse af Samrådsspørgsmål AM om pesticidrester

forbindelse med den kommende

pesticidstrategi.

Regeringens mål er, at en ny strategi,

som afløser for den nuværende, fortsat

skal sikre høj miljøbeskyttelse og sunde

fødevarer.

(Det talte ord gælder)