Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1703884_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 15-12-2016
Enhed: Ældre og det Nære Sam-
menhængende Sundhedsvæsen
Sagsbeh.: SUMSEB
Sagsnr.: 1611013
Dok. nr.: 253158
Medlem af Folketinget Astrid Krag (S) har den 25. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 215 (SUU alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål 215:
”Ministeren bedes give en status for den landsdækkende udrulning af initiativet med
faste plejehjemslæger, som SR-regeringen satte i gang som forsøg, og efterfølgende
tog initiativ til at rulle ud nationalt. Ministerens status bedes afdække, hvor stor en
andel af landets plejehjem, der i dag har en fast tilknyttet læge.”
Svar:
En gradvis udrulning af en landsdækkende ordning med faste læger på plejecentre
blev aftalt med satspuljeaftalen for 2016, som blev indgået under den daværende
Venstre-regering. Der blev afsat 100 mio. kr. i perioden 2016-2019 til den gradvise
indfasning af ordningen. Der er efterfølgende i maj 2016 indgået en aftale mellem
Praktiserende Lægers Organisation (PLO), staten, Danske Regioner og KL, hvor par-
terne forpligter sig til at understøtte, at ordningen bliver landsdækkende og kommer
til at omfatte samtlige plejecentre i løbet af den 4-årige indfasningsperiode, som
strækker sig frem til 2019.
Det fremgår af aftalen mellem staten, PLO, Danske Regioner og KL, at der skal foreta-
ges en national monitorering og opfølgning på indfasningen af ordningen. Første
opfølgning på implementeringen foretages primo 2017. Derefter fortages en opfølg-
ning én gang årligt i indfasningsperioden.
Jeg vil orientere Folketinget, når den første opfølgning fra parterne foreligger primo
2017.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Sven Erik Bukholt