Folketingets Sundheds‐ og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK‐1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Dato: 21‐12‐2016
Enhed: Ældre og det Nære Sam‐
menhængende Sundhedsvæsen
Sagsbeh.: DEPASFA
Sagsnr.: 1610827
Dok. nr.: 258695
Folketingets Sundheds‐ og Ældreudvalg har den 24. november stillet følgende
spørgsmål nr. 212 (Alm. del) til sundheds‐ og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 212:
”Hvordan vil ministeren sikre, at diabetespatienter får adgang til de nyeste teknologi‐
ske muligheder (f.eks. blodsukkermålere, insulinpumper m.v.), når den nye hand‐
lingsplan på diabetesområdet skal udarbejdes, så diabetespatienter får en bedre dag‐
ligdag med deres diabetes?”
Svar:
Jeg vil indledningsvis understrege, at det er helt centralt, at diabetespatienter gives
en god og rettidig behandling af høj kvalitet, som hviler på de gældende lovgivnings‐
mæssige rammer samt anbefalinger og retningslinjer på området.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at det er en lægefaglig vurdering, hvilken behandling
en patient skal tilbydes og hvilke eventuelle teknologiske muligheder, som er relevan‐
te som del af behandlingen. Det er naturligvis individuelt, hvilket behandlingsforløb
der er relevant for den enkelte patient, hvorfor valg af behandling og eventuelle tek‐
nologiske muligheder skal ske i dialog mellem patienten og det pågældende sund‐
hedsfaglige personale. Det er regioners og kommuners ansvar at sikre, at der stilles
eventuelle teknologiske muligheder til rådighed for patienterne.
Som det også fremgår af spørgsmålet, blev satspuljepartierne i satspuljeaftalen for
2017 enige om at prioritere 65 mio. kr. fra 2017‐2020 til en national diabeteshand‐
lingsplan. Satspuljepartierne blev desuden enige om, at diabeteshandlingsplanen skal
have følgende tre indsatsområder:
1) En styrket indsats på forebyggelse samt tidlig opsporing.
2) En styrket indsats for støtte, uddannelse og omsorg til diabetespatienter
med udgangspunkt i den enkeltes behov.
3) En indsats for at løfte og udbrede eksisterende indsatser, retningslinjer og
tilbud for at sikre høj kvalitet i hele landet.
Som det fremgår af indsatsområde nummer to, skal handlingsplanen blandt andet
styrke indsatsen for, at diabetespatienter tilbydes den rette støtte i forløbet. Jeg me‐
ner, ligesom spørgeren, at det er helt centralt, at diabetespatienter stilles relevante
støttemuligheder til rådighed, fordi patientens evne til at mestre sygdommen i dag‐
ligdagen er vigtigt for en velreguleret diabetesbehandling.
Som det ydermere fremgår af satspuljeaftalen, skal udarbejdelsen af planen ske i en
inddragende proces med de relevante aktører på området, hvorfor jeg vil lytte til de