Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-12-2016
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPLGR
Sagsnr.: 1610759
Dok. nr.: 253334
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 209 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 209:
”Vil ministeren redegøre for fordelingen af genoptræningsplaner på henholdsvis ba-
salt og avanceret niveau til patienter med erhvervet hjerneskade herunder, om bor-
gerne får en begrundelse for den kommunale afgørelse?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at for borgere, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan
til almen genoptræning, skal kommunen ud fra en sundhedsfaglig vurdering tage stil-
ling til, om genoptræningen skal foregå på basalt eller avanceret niveau. Der sker ikke
nogen central registrering af fordelingen mellem genoptræning på basalt og avance-
ret niveau, og det er derfor heller ikke muligt at opgøre denne fordeling for borgere
med erhvervet hjerneskade.
KL har oplyst til Sundheds- og Ældreministeriet, at KL i oktober 2016 har foretaget en
spørgeskemaundersøgelse blandt alle kommuner, hvor der bl.a. er spurgt til, om
kommunerne har etableret procedurer for fordelingen af genoptræningsplaner mel-
lem basalt og avanceret niveau, hvilket er tilfældet blandt langt hovedparten af
kommunerne. KL råder dog heller ikke over opgørelser over fordelingen af genop-
træningsplaner mellem basalt og avanceret niveau.
Når kommunen tager stilling til, om den almene genoptræning skal foregå på basalt
eller avanceret niveau, sker dette ud fra en sundhedsfaglig vurdering. Der er ikke krav
om, at kommunen skal give borgeren en begrundelse for denne, men det forudsæt-
tes naturligvis, at kommunen står til rådighed for at forklare borgeren baggrunden for
vurderingen, hvis dette ønskes. Det er ligeledes muligt at påklage kommunens vurde-
ring til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Jens Bjerg Johansen