Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-01-2017
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPPCH
Sagsnr.: 1610693
Dok. nr.: 271078
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 206 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 206:
”Vil ministeren oplyse, hvor lang ventetiden er på at få foretaget en operation for
kræft i bugspytkirtlen på Rigshospitalet? Og vil ministeren i den forbindelse redegøre
for, om den nye sundhedsplatform, efter sundheds- og ældreministerens vurdering,
kan have indflydelse på de lange ventetider, og om ministerens vurderer, at forhol-
dene for patienter med kræft i bygspytkirtlen lever op til målsætningerne i Kræftplan
IV?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Region Hovedstaden,
som oplyser følgende:
”Seneste nationale monitoreringsdata på kræftområdet for 3. kvartal 2016 viser, at
83 procent af patienterne med kræft i bugspytkirtlen blev opereret inden for de fast-
satte forløbstider i kræftpakken. Det skal bemærkes, at da der var registreret under
11 patientforløb for 3. kvartal, fremgår målopfyldelsen for kirurgisk behandling af
kræft i bugspytkirtlen ikke af de nationale monitoreringsdata, men er baseret på LPR
data fra samme periode. I 2. kvartal 2016 var målopfyldelsen for kirurgisk behandling
ligeledes på 83 procent.
En stigende patienttilgang i efteråret 2016 og især siden oktober, og samtidig høj ak-
tivitet på transplantationsområdet, som håndteres inden for samme operations- og
sengekapacitet, kan imidlertid få indflydelse på målopfyldelsen i 4. kvartal 2016. Det
vurderes i øjeblikket, om kapaciteten er tilstrækkelig til at imødekomme den øgede
efterspørgsel.
Klinikken har fået lånepladser i Aalborg til standardoperationer og tilbyder patienter
operation i udlandet med mulighed for tidligere behandling, hvis ventetiden ikke kan
overholdes. De fleste patienter ønsker imidlertid ikke at benytte sig af disse mulighe-
der, men vælger i stedet at vente på behandling på Rigshospitalet.
Region Hovedstaden har som målsætning, at 90 procent af patientforløbene på
kræftområdet skal gennemføres inden for de fastsatte forløbstider. Da forhold som fx
anden betydende sygdom, særligt komplicerede forløb eller patientens egne præfe-
rencer ikke medtages i monitoreringsdataene, er det ikke forventeligt, at standardfor-
løbstiderne kan opfyldes i alle pakkeforløb.