SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om redegørelse for, hvordan det sikres, at kommunerne imødekommer og hjælper børn med ADHD-diagnoser med pædagogiske og øvrige værktøjer, så antallet af børn i medicinsk behandling begrænses i videst muligt omfang, til social- og indenrigsministeren og ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Sagsnr.

2016 - 8800

Doknr.

429830

Dato

19-12-2016

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 9. november 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 159 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares

af børne- og socialministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål nr. 205:

Vil ministrene i forlængelse af samrådet i Sundheds- og Ældreudvalget den 17. no-

vember 2016 (jf. SUU alm. del – samrådsspørgsmål K) redegøre for, hvordan det

sikres, at kommunerne imødekommer og hjælper børn med ADHD-diagnoser med

pædagogiske og øvrige værktøjer, så antallet af børn i medicinsk behandling begræn-

ses i videst muligt omfang?

Svar:

SUU alm. del – spørgsmål 205 er stillet både til undervisningsministeren og jeg. Det er

aftalt med undervisningsministeren, at jeg besvarer spørgsmålet på vegne af os beg-

ge.

Undervisningsministeren har bidraget med følgende besvarelse:

”Det følger af lovgivningen på undervisningsområdet, at alle børn og unge skal tilby-

des den nødvendige støtte for at kunne trives, udvikles og lære samt gennemføre

videre uddannelse.

Med reformen af folkeskolen er der iværksat en styrket indsats for at øge elevernes

trivsel. Der er indført obligatoriske trivselsmålinger, og med indførelsen af den længe-

re og mere varierede skoledag er der bl.a. gennem tid til understøttende undervisning

og flere pædagoger i undervisningen blevet øgede muligheder for at styrke det inklu-

derende læringsmiljø og arbejdet med elevernes trivsel og sociale kompetencer. Hertil

kommer en række støttemuligheder, bl.a. særlige ressourcepersoner, pædagogisk

psykologisk rådgivning, specialundervisning og specialpædagogisk støtte.

Kommuner og skolers indsats understøttes af ministeriets læringskonsulenters inklu-

sionsindsats, der rådgiver om, hvordan der skabes fælles inkluderende læringsrum for

alle børn og unge, herunder børn med ADHD diagnoser gennem samarbejder med

kommuner, skole, dagtilbud og fritidstilbud.

Samarbejdet omhandler bl.a., hvordan specialviden kan bringes i spil i almenområdet,

og hvordan kommuner, skoler og dagtilbud kan tilrettelægge et tværprofessionelt ar-

bejde, således at lærere og pædagoger har adgang til viden og værktøjer, der under-

støtter børn med særlige behov, herunder børn med ADHD-diagnoser.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om redegørelse for, hvordan det sikres, at kommunerne imødekommer og hjælper børn med ADHD-diagnoser med pædagogiske og øvrige værktøjer, så antallet af børn i medicinsk behandling begrænses i videst muligt omfang, til social- og indenrigsministeren og ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Undervisningsministeriet har endvidere iværksat flere projekter, der skal understøtte

kommunerne med viden om god undervisningspraksis, der blandt andet er rettet mod

elever med ADHD eller lignende vanskeligheder. Det drejer sig blandt andet om det

kommende satspuljeprojekt ”Mestring af skoledag og hverdagsliv hos elever med au-

tisme og ADHD samt deres klassekammerater (2017-2020). På baggrund af lovende

international forskning og nationale erfaringer udvikles, systematisk afprøves og spre-

des forløb om styrkelse af sociale kompetencer hos elever med autismespektrumfor-

styrrelser og ADHD og deres klassekammerater.

Af andre initiativer kan nævnes systematisk forsøg med selvevalueringsredskabet

”MinMestring” og opkvalificering af lærere, der blev offentliggjort 2015 samt en række

forskningskortlægninger om elever med særlige behov i almenskolen og om effekt og

pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen.

Som opfølgning på det gennemførte inklusionseftersyn planlægges et samarbejde

med relevante ministerier og kommunerne om at arbejde for at styrke samarbejdet

mellem kommunerne og børne- og ungdomspsykiatrien. Samarbejdet skal bidrage til,

at specifikke undervisningstilbud og støtteformer i højere grad kan udledes direkte af

udredninger, der understøtter at viden og redskaber fra børne- og ungdomspsykiatrien

i højere grad finder vej ind i almenskolen.

Ungdomsuddannelserne

Trivsel blandt eleverne er en stor del af uddannelsesinstitutionernes arbejde med at

skabe gode og attraktive uddannelsesmiljøer. Uddannelsesinstitutionerne er forpligtet

til at stille kontaktpersoner til rådigheder for elever samt formidle social, personlig eller

psykologisk rådgivning til elever, der har behov for det.

Uddannelsesinstitutionerne skal hurtigt kunne tage hånd om eventuelle problemer og

kan anvende eget personale eller indgå aftale med relevante leverandører, en kom-

mune eller lokale institutioner. Endelig vil skolen om nødvendigt kunne hjælpe eleven

med kontakt til et relevant tilbud.

I ungdomsuddannelserne er der de seneste år kommet øget fokus på elevtrivsel. Det

fremgår både af erhvervsuddannelses- og gymnasiereformen, hvor årlige obligatoriske

trivselsmålinger henholdsvis er og vil blive indført.”

I forhold til indsatserne på børne- og socialområdet kan jeg oplyse følgende:

Det er et kommunalt ansvar at sikre, at børn med handicap og deres familier får den

hjælp og støtte efter den sociale lovgivning, som de har brug for. Afgørelser om hjælp

og støtte skal træffes ud fra en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns

ressourcer og behov. Det gælder også børn og unge med ADHD og lignede opmærk-

somhedsforstyrrelser. Hjælp og støtte efter serviceloven gives altså ikke på baggrund

af diagnoser, men på baggrund af en konkret vurdering af ressourcer og behov.

Kommunerne kan give forskellige former for hjælp og støtte til børn og unge med

ADHD og lignede problemstillinger, eksempelvis hjælp til mestring til børnene/de unge

og deres familier. I tilrettelæggelsen af indsatsen kan kommunerne finde inspiration i

den nationale handleplan:

National ADHD-Handleplan - Pejlemærker, anbefalinger og

indsatser på det sociale område,

som Socialstyrelsen udgav i 2013.

Handleplanen peger på centrale pejlemærker for kommunernes indsats og indeholder

desuden en række eksempler på konkrete sociale indsatser målrettet henholdsvis

børn, unge og voksne. I handleplanen fokuseres der primært på indsatser inden for

det sociale område, men i forhold til børn og unge med ADHD og lignende problemstil-

linger indeholder handleplanen også anbefalinger til indsatser i dagtilbud og skole.

Anbefalingerne er baseret på aktuelt bedste viden og sætter blandt andet fokus på

tidlige, generelle og forebyggende indsatser.

Der har igennem en længere årrække været iværksat en række satspuljeprojekter,

som skal styrke de sociale indsatser på ADHD-området. På børneområdet har sats-

puljeprojekterne ikke mindst haft fokus på udvikle og udbrede metoder, som skal un-

derstøtte børnene og deres forældre i at mestre en hverdag med de særlige udfor-

dringer, der følger med, når et eller flere børn i familien har ADHD eller lignende pro-

blemstillinger.

Tidligere erfaringer med mestringsstøttende indsatser viser, at de kan medvirke til at

lette tilværelsen for familierne, og samtidig være med til at forebygge, at udfordringer-

ne vokser til mere tunge sociale og sundhedsfaglige problemer.

Vurderingen af, hvilke konkrete støtteforanstaltninger, der skal iværksættes, vil variere

fra barn til barn, og det vil ofte være relevant at lade både socialfaglige, pædagogiske

og sundhedsfaglige indsatser indgå i den samlede indsats.

Det er et regionalt, sundhedsfagligt ansvar at vurdere, om der er behov for medicinsk

behandling til børn og unge med ADHD, enten som supplement eller alternativ til pæ-

dagogiske og socialfaglige indsatser i kommunalt regi.

Med venlig hilsen

Mai Mercado