SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om der eksisterer en brugerundersøgelse af psykiatriske patienters tilfredshed med egne genindlæggelser, herunder om patienterne opfatter genindlæggelserne som nødvendige, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

National undersøgelse af

patient- og pårørendeoplevelser

i psykiatrien

2015

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om der eksisterer en brugerundersøgelse af psykiatriske patienters tilfredshed med egne genindlæggelser, herunder om patienterne opfatter genindlæggelserne som nødvendige, til sundheds- og ældreministeren

LUP-psykiatri 2015

National undersøgelse af patient- og pårørendeoplevelser i psykiatrien

Udarbejdet af DEFACTUM på vegne af regionerne og Danske Regioner.

Rapporten ligger på www.psykiatriundersogelser.dk og www.defactum.dk, hvor den kan læses og downloades

gratis. Det er endvidere muligt at finde mere information om undersøgelsen.

Brug af uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse.

Rapporten er udarbejdet af:

Gitte Dahl

Dorte Brandt Svendstrup

Jon Hadsund

Simone Witzel

Henvendelse vedrørende undersøgelsen:

Simone Witzel

DEFACTUM

Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N

Telefon: 7841 4054

[email protected]

Omslagsillustration: Annette Windfeld, Gigraf

©DEFACTUM, marts 2016

Forord

Psykiatrien er nået langt i arbejdet med patientinddragelse. Derfor glæder det mig, at den landsdækkende un-

dersøgelse af patient- og pårørende oplevelser i psykiatrien for 2015 (LUP-psykiatri 2015) igen i år viser stor

tilfredshed med psykiatrien. Både patienter og forældre til patienter i børne- og ungdomspsykiatrien har et godt

samlet indtryk af deres kontakt med psykiatrien. Mere end 95 % af de ambulante patienter og over 90 % af

forældrene siger, at deres samlede indtryk er ’virkelig godt’ eller ’godt’. Det er rigtig flotte resultater, som alle

kan være stolte af.

Undersøgelsen viser også, at patienterne oplever, at de modtager den rette støtte og behandling i psykiatrien.

Der er høj tilfredshed med den måde behandlingsforløbene er tilrettelagt på, personalet er godt forberedt til

samtaler, kontaktpersonen tager ansvar. I det hele taget er der høj tilfredshed med relationen til personalet.

Det er vigtige og flotte resultater, som sætter fokus på det gode arbejde personalet udfører hver dag på de

psykiatriske afdelinger i hele landet.

LUP’en er en vigtig kilde til åbenhed i sundhedsvæsenet. Det er et redskab til at afklare, hvor vi gør det godt,

og hvor vi skal gøre det bedre. Samtidigt er det et værktøj, der kan give de lokale ledelser et fingerpeg om de

områder, hvor det vil være nyttigt at belyse og inddrage patienternes oplevelser yderligere i forbedringsarbej-

det.

For der er også områder i psykiatrien, hvor vi kan gøre det bedre. Undersøgelsen viser, at der fortsat er forbed-

ringspotentiale i forhold til samarbejdet på tværs af sektorer. Det handler særligt om, at vi skal blive bedre til

at dele information. Som en del af Borgernes Sundhedsvæsen er der allerede sat et projekt i gang på børne-

og ungeområdet med patienter, der lider af spiseforstyrrelse. Projektet udvikler en eller flere tværsektorielle

samarbejdsmodeller, så disse efterfølgende kan spredes til andre områder. Mit håb er også, at moderne tekno-

logi kan være med til at forbedre dette område.

Regionerne vil i den kommende tid arbejde målrettet med at forbedre de områder, hvor patienterne ikke er

tilfredse med det sundhedsvæsen, de møder. Det er et centralt fokusområde at understøtte forbedringsarbejdet

- også i psykiatrien.

Til sidst en stor tak til alle de mange borgere, som via deres besvarelse af spørgeskemaet har givet et vigtigt

bidrag til det videre arbejde med løbende at forbedre den patientoplevede kvalitet.

Bent Hansen

Formand for Danske Regioner

Indholdsfortegnelse

Resumé

1. Kort om undersøgelserne

2. Samlet tilfredshed

3. Inddragelse, behandling og samarbejde

4. Fastholdelse og forbedring af resultater

5. Retspsykiatrien

6. Udviklingen i pårørendes oplevelser fra 2012 til 2015

7. Hvad siger de pårørende om psykiatrien

8. Kvalitetsudvikling med LUP resultater

9. Referencer

10. Fakta om svarpersonerne

11. Oversigt over resultater

Resumé

Den nationale undersøgelse af patient- og pårøren-

deoplevelser i psykiatrien er i 2015 gennemført for

fjerde gang. 14.321 personer har deltaget i under-

søgelsen. Den samlede svarprocent for undersøgel-

sen er 56 %.

Undersøgelsen er i 2015 gennemført blandt

indlagte og ambulante patienter i henholdsvis

B&U- og voksenpsykiatrien

forældre til patienter i B&U-psykiatrien

indlagte patienter i retspsykiatrien

pårørende til indlagte og ambulante i voksenpsy-

kiatrien.

Pårørende til voksne patienter deltager kun i under-

søgelsen hvert tredje år og var senest med i 2012.

Landsrapportens temaafsnit er derfor i år reserveret

til beskrivelse af resultater og kommentarer fra

pårørende til indlagte og ambulante patienter i vok-

senpsykiatrien.

patienter i voksen- og B&U-psykiatrien, hvor hen-

holdsvis 75 % og 67 % svarer ’passende’, hvilket er

en tilbagegang i forhold til året før.

Undersøgelserne viser imidlertid også, at en relativ

stor andel af især indlagte patienter ikke kender

deres behandlingsplan. 43 % og 48 % af indlagte

patienter i henholdsvis voksen- og B&U-psykiatrien

svarer, at de ikke kender deres behandlingsplan.

Der er fra 2014 til 2015 sket en lille fremgang i

resultatet for ambulante patienter i voksenpsykiatri-

en, mens der derimod er sket et fald i andelen af

indlagte patienter i B&U-psykiatrien, der svarer, at

de kender til deres behandlingsplan.

På tværs af undersøgelserne giver omkring tre ud af

fire patienter udtryk for, at deres pårørende bliver

inddraget i passende omfang. Blandt de ambulante

patienter i B&U-psykiatrien er det tilfældet for hele

90 %. Flertallet af forældre til ambulante patienter i

B&U-psykiatrien mener også selv, at de bliver ind-

draget i behandlingen i passende omfang (86 %).

Fra 2014 til 2015 er der sket et fald fra 83 % til 71

% i andelen af forældre til indlagte børn og unge,

som vurderer, at de i passende omfang inddrages i

deres barns udredning og behandling.

Undersøgelserne viser, at mellem 22 % og 31 % af

de indlagte patienter i henholdsvis voksen- og B&U-

psykiatrien oplever, at de kun i mindre grad eller

slet ikke modtager den information om deres syg-

dom og behandling, som de har brug for. Tilfreds-

heden med informationen er større blandt de ambu-

lante patienter. Cirka 90 % af forældre til børn og

unge i psykiatrien er tilfredse med den information,

de modtager om deres barns udredning og behand-

ling samt deres barns vanskeligheder og problemer.

Andel positive svar er dog lavere blandt forældre til

indlagte børn og unge (80 %) i forhold til spørgsmå-

let om information vedrørende deres barns vanske-

ligheder og problemer. Her er andel positive endvi-

dere faldet med 11 procentpoint fra 2014 til 2015.

Undersøgelsen viser samtidig, at knap hver tredje

indlagte patient i B&U-psykiatrien kun i mindre grad

eller slet ikke oplever, at de får klar information om

medicinens virkning og eventuelle bivirkninger. For

forældre til disse patienter drejer det sig om 23 %.

Ambulante patienter i B&U-psykiatrien og deres

forældre er mere tilfredse på dette punkt.

Behandling

Omkring 90 % af patienterne i voksenpsykiatrien

mener, at de modtager den rette behandling og

støtte i psykiatrien. Henholdsvis 83 % og 92 % af

forældrene til indlagte og ambulante patienter i

B&U-psykiatrien oplever, at deres barn modtager

den rette behandling.

Patient- og forældre-

undersøgelserne

Samlet tilfredshed

I lighed med de foregående år, viser de fleste del-

undersøgelser, at både patienter og forældre til

patienter i B&U-psykiatrien overordnet har et godt

samlet indtryk af deres kontakt med psykiatrien.

95 % og 96 % af de ambulante patienter i hen-

holdsvis voksen og B&U-psykiatrien tilkendegiver, at

deres samlede indtryk er ’virkelig godt’ eller ’godt’.

Blandt de indlagte patienter har henholdsvis 89 %

og 72 % et positivt samlet indtryk af voksen- og

B&U-psykiatrien. Over 90 % af forældrene til både

indlagte og ambulante børn og unge i psykiatrien

tilkendegiver, at deres samlede indtryk er ’godt’

eller ’virkelig godt’.

Resultater for undersøgelsens emner

Inddragelse og information

Der er generelt en høj tilfredshed på spørgsmålene,

som vedrører relationen til personalet. Undersøgel-

sen viser eksempelvis, at over 90 % af patienterne

og forældrene oplever, at personalet behandler dem

med respekt. Andelen af positive er dog lavere

blandt de indlagte patienter i B&U-psykiatrien

(78 %).

Størstedelen af patienterne i psykiatrien vurderer, at

de bliver inddraget i passende omfang i deres be-

handling. 88 % og 90 % af ambulante patienter i

henholdsvis voksen- og B&U-psykiatrien tilkendegi-

ver, at de bliver inddraget passende i deres behand-

ling. Andelen af positive er lavere blandt de indlagte

LUP-psykiatri 2015

Samtidig oplever over 80 % af patienterne i vok-

senpsykiatrien, at de har fået det bedre af behand-

lingen i enten ambulatoriet eller under indlæggel-

sen. Det samme gør sig gældende for de ambulante

patienter i B&U-psykiatrien samt deres forældre.

Forældre til indlagte børn og unge er knap så tilfred-

se, 77 % svarer positivt på spørgsmålet. Patienters

og forældres vurdering af udbyttet af behandlingen i

psykiatrien har stort set ikke ændret sig siden 2013.

I den ambulante psykiatri mener omkring 10 pro-

cent af patienter samt forældre til børn og unge, at

de har oplevet fejl i behandlingsforløbet. For indlag-

te patienter og forældre til indlagte børn og unge er

andelen på mellem 21 % og 28 %. Voksne ambu-

lante patienter er i 2015 mere positive i forhold til

personalets håndtering af fejl, end de var i 2014.

Andel positive er steget seks procentpoint (73 %).

Sammenhæng og samarbejde

Patienternes og forældrenes svar peger på, at der

overordnet er høj tilfredshed med tilrettelæggelsen

af behandlingsforløbet. 86 % af voksne indlagte

patienter og 82 % af forældre (indlagt B&U) er til-

fredse med tilrettelæggelsen af behandlingsforløbet.

Blandt de voksne ambulante patienter og forældre

(ambulant B&U) er over 90 % positive. Dette har

også været tilfældet i tidligere undersøgelser. Over

90 % af de voksne ambulante patienter og forældre

(indlagt og ambulant B&U) oplever samtidig, at

personalet er godt forberedt til samtaler, samt at

kontaktpersonen tager særligt ansvar for patientens

undersøgelser og behandling. Blandt de voksne

indlagte patienter er resultatet tilsvarende hen-

holdsvis 87 % og 88 %.

Samtidig viser undersøgelsens resultater, at der

fortsat er forbedringspotentiale i forhold til samar-

bejdet mellem den regionale psykiatri og andre

offentlige steder. Blandt de indlagte patienter i vok-

senpsykiatrien er der sket en negativ udvikling

sammenlignet med resultatet i 2014. Andelen af

patienter, som svarer ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’

er her faldet med seks procentpoint til 78 %.

Generelt set ligger resultaterne fra 2015 på niveau

med resultaterne fra 2012, og der er kun tale om

mindre udsving.

Pårørende som oplever, at de ikke er blevet inddra-

get i passende omfang, svarer i mindre grad positivt

på spørgsmålet om det samlede indtryk af deres

egen kontakt med psykiatrien. Omkring 95 % af de

pårørende, som oplever at være blevet inddraget i

passende omfang svarer, at de har et ’virkelig godt’

eller ’godt’ samlet indtryk. For pårørende, der ikke

oplever at være blevet inddraget i passende omfang

er denne andel henholdsvis 32 % for pårørende til

indlagte patienter og 39 % for de pårørende til am-

bulante patienter.

På tilsvarende måde har spørgsmålet, om de pårø-

rende har fået hjælp til, hvordan de skal forholde sig

til patienten i dagligdagen indflydelse på de pårø-

rendes samlede indtryk af deres kontakt med psyki-

atrien. Også her er det omkring 95 % af de pårø-

rende, der svarer positivt på spørgsmålet om det

samlede indtryk, hvis de oplever, at de får den nød-

vendige hjælp. Andelen af positive svar på spørgs-

målet om de samlede indtryk er derimod 51 % for

de pårørende til indlagte patienter, der ikke oplever

at have fået hjælp til patienten i dagligdagen, mens

resultatet er 46 % for pårørende til ambulante pati-

enter.

Det andet temaafsnit præsenterer de pårørendes

kommentarer til spørgsmålet om, hvad de synes,

ambulatoriet eller sengeafsnittet kan gøre bedre

eller gør særlig godt. 611 kommentarer er blevet

kategoriseret og analyseret.

Det er meget de samme emner, der dukker op såvel

blandt de positive som de negative udsagn, blot

med modsatrettede fortegn. Kommentarerne fra de

pårørende handler overordnet set om: Kontakten

mellem personale, patient og pårørende, inddragel-

se af de pårørende, information til de pårørende,

patientens behandling samt strukturelle rammer.

Der er flest kommentarer om kontakten mellem

personale, patient og pårørende og færrest kom-

mentarer vedrørende de strukturelle rammer.

De pårørende efterspørger blandt andet mere kon-

takt og inddragelse, tidlig kontakt samt mere infor-

mation om sygdommen, og hvordan de skal forhol-

de sig til patienten i dagligdagen. De pårørende

sætter pris på et venligt, imødekommende og kom-

petent personale. Det efterspørges, at personalet

udviser forståelse for og indlevelse i patientens situ-

ation samt behandler patienter og pårørende på en

respektfuld måde.

Temaer: Pårørende i voksen-

psykiatrien

Det første tema præsenterer resultaterne fra de

pårørende på udvalgte lukkede spørgsmål. Resulta-

terne viser blandt andet, at pårørende til voksne

patienter har et knap så godt samlet indtryk af de-

res kontakt med psykiatrien som patienter samt

forældre til patienter i B&U-psykiatrien. 68 % og 75

% af de pårørende til henholdsvis indlagte og ambu-

lante patienter i voksenpsykiatrien tilkendegiver, at

deres samlede indtryk er ’virkelig godt’ eller ’godt’.

LUP-psykiatri 2015

1. Kort om undersøgelserne

Den nationale undersøgelse af patient- og pårøren-

deoplevelser i psykiatrien (LUP-psykiatri) er en årlig

spørgeskemaundersøgelse, der bliver gennemført i

et samarbejde mellem de fem regioner og Danske

Regioner. Formålet med LUP-psykiatri er at tilveje-

bringe information om patienternes og de pårøren-

des oplevelser af kvaliteten i psykiatrien i hele

Danmark.

Undersøgelsen omhandler indlagte og ambulante

patienter i voksen- og børne- og ungdomspsykiatri-

en (B&U-psykiatrien) samt forældre til patienter i

børne- og ungdomspsykiatrien. I år er pårørende til

patienter i voksenpsykiatrien med i undersøgelsen,

hvilket de er hvert tredje år.

Undersøgelserne afdækker centrale temaer om per-

sonalekontakt, behandling og organisering af be-

handlingen. Resultaterne rapporteres lokalt, så de

enkelte afsnit kan bruge dem til kvalitetsudvikling.

Derudover rapporteres resultaterne på afdelings-,

regions- og landsniveau.

første gang i 2014. For indlagte patienter (B&U) er

undersøgelsen første gang gennemført i 2013. De

øvrige undersøgelser har været gennemført siden

2012.

Enkelte patienter bliver ikke tilbudt et spørgeskema,

selvom de er i undersøgelsens målgruppe. Det dre-

jer sig om patienter, der ikke er i stand til at forhol-

de sig til undersøgelsen på grund af:

svær psykotisk tilstand

svær demens

middelsvær til svær mental retardering

at de er døende

akut overflyttelse til somatisk hospital (indlagte).

Pårørende og forældre

Pårørende

(indlagt)

Pårørende til patienter i målgruppen. På vok-

senafsnit og -ambulatorier bestemmer patien-

ten, hvilke(n) pårørende, de ønsker, der skal

deltage. Det kan være familie, kollegaer,

venner, naboer eller andre. Det må ikke være

en ansat fra det sted, spørgeskemaet drejer

sig om.

Forældre kan være forældremyndighedsinde-

havere, plejeforældre, værger m.fl. Forældre-

ne skal have haft mindst to kontakter med

ambulatoriet/afsnittet.

Pårørende

(ambulant)

Forældre

(B&U

ambulant)

Forældre

(B&U indlagt)

Målgrupper for LUP-psykiatri

LUP-psykiatri består af ni delundersøgelser fordelt

på fem patient- og fire pårørendeundersøgelser.

Patienter

Indlagte

patienter

Ambulante

patienter

Patienter som er indlagt på voksenafsnit i un-

dersøgelsesperioden, og som står foran udskriv-

ning/overflytning.

Patienter som i undersøgelsesperioden har

personlig kontakt med en eller flere behandlere i

den ambulante voksenpsykiatri, og som har haft

mindst tre personlige kontakter i det aktuelle

behandlingsforløb.

Patienter som har haft mindst to personlige

kontakter i det aktuelle behandlingsforløb i den

ambulante B&U-psykiatri.

Patienter som har været indlagt mindst tre døgn

på dag- eller døgnafsnit inden undersøgelsespe-

riodens afslutning.

Der kan deltage en eller to pårørende per patient.

Patienter i B&U-psykiatrien, der er fyldt 18 år, bliver

spurgt, om de ønsker, at deres forældre modtager

et spørgeskema. Samboende forældre får som ud-

gangspunkt ét spørgeskema. Forældre, der ikke bor

sammen, får et spørgeskema hver.

I 2015 deltager pårørende til patienter i voksenpsy-

kiatrien. De deltog ligeledes i 2012.

Det er muligt, at patienter og forældre til patienter

kan svare på spørgeskemaer fra flere afsnit eller

ambulatorier, hvis de skifter behandlingssted i un-

dersøgelsesperioden. Samme person kan dog ikke få

mere end et spørgeskema fra det samme afsnit eller

ambulatorium.

Ambulante

patienter

(B&U)

Indlagte

patienter

(B&U)

Indlagte

Patienter som har været indlagt i mindst tre

rets-

døgn på et specialiseret retspsykiatrisk afsnit

psykiatriske

inden undersøgelsesperiodens afslutning.

patienter

Indlagte patienter på specialiserede

retspsykiatriske afsnit

Resultaterne for de specialiserede retspsy-

kiatriske afsnit indgår ikke i kapitlerne med de

nationale resultater. Resultaterne fra denne

delundersøgelse præsenteres i stedet for samlet

i et særskilt kapitel. Der er derudover udarbej-

det en samlet rapport for de retspsykiatriske

afsnit på tværs af de fem regioner.

Hvis patienter i B&U-psykiatrien er 11 år eller yngre,

bliver forældrene bedt om at svare på patientens

vegne. Hvis patienten er 12 år eller ældre, er det

patienten selv, der svarer på spørgeskemaet –

eventuelt med hjælp fra andre.

For voksne indlagte patienter på specialiserede rets-

psykiatriske afsnit er undersøgelsen gennemført for

LUP-psykiatri 2015

Temaer i undersøgelserne

Oversigten nedenfor viser de temaer, undersøgel-

serne omhandler.

Som udgangspunkt deltager alle sengeafsnit og

ambulatorier. Det er imidlertid ikke alle deltagende

afsnit, som har fået mindst et svar retur. Disse af-

snit udgår helt af undersøgelsen. 132 sengeafsnit

(voksen), 21 sengeafsnit (B&U), 199 ambulatorier

(voksen), 60 ambulatorier (B&U) og 27 retspsy-

kiatriske sengeafsnit har fået mindst et svar retur

fra patienter.

Svarprocent

Tabel 1.2 nedenfor viser undersøgelsens svarpro-

center indenfor hver enkelt delundersøgelse.

Tabel 1.2. Svar og svarprocent

Besvarelser

Svarprocent

Områderne er udvalgt på baggrund af interview med

patienter og pårørende og regionale fokusområder.

Ud over de nationale spørgsmål har hver region

mulighed for at stille op til fire spørgsmål. De regio-

nale spørgsmål fremgår af de regionale rapporter,

afdelingsrapporter og afsnitsfoldere.

Indlagte patienter (voksen)

Indlagte patienter (B&U)

Forældre (B&U indlagt)

Ambulante patienter (voksen)

Ambulante patienter (B&U)

Forældre (B&U ambulant)

2.029

159

110

6.028

1.335

1.396

169

363

2.732

14.321

Undersøgelsesperiode

Udlevering af spørgeskemaer til patienter og foræl-

dre til børn og unge er foregået disse uger i 2015:

Voksne indlagte

Børn/unge indlagte

Voksne ambulante

Børn/unge ambulante

Voksne indlagte på specialisere-

de retspsykiatriske afsnit

Uge

36-45

40-41

36-38

36-41

36-38

Indlagte retspsykiatriske

patienter

Pårørende (indlagt)

Pårørende (ambulant)

I alt

Den samlede svarprocent er 56. Fra 2014 til 2015 er

svarprocenten steget en smule for undersøgelsen

blandt indlagte patienter (B&U) samt begge foræl-

dreundersøgelser (B&U).

For at sikre en tilfredsstillende svarprocent bliver

spørgeskemaer udleveret personligt af personalet til

patienter, og så vidt det er muligt, til forældre til

børn og unge i psykiatrien. Pårørende i voksenpsy-

kiatrien får tilsendt spørgeskemaer pr. post på bag-

grund af oplysninger fra patienterne.

Denne rapport

Rapporten er opdelt i en sektion med nationale re-

sultater og en sektion med temaafsnit.

Kapitel 2

giver et overblik over patienter og pårø-

rendes samlede tilfredshed med psykiatrien.

Kapitel 3

gennemgår de overordnede tendenser

indenfor undersøgelsens øvrige hovedområder:

Information og inddragelse

Behandling

Sammenhæng og samarbejde

Kapitel 4

identificerer områder, hvor der er forbed-

ringspotentialer og områder, hvor resultatet er vig-

tigt at fastholde.

Kapitel 5

indeholder særskilt resultatopgørelse for

retspsykiatrien.

Afsnit og ambulatorier

Tabel 1.1 viser hvor mange afsnit, der har deltaget i

undersøgelsen.

Tabel 1.1. Antal afsnit og ambulatorier, der har deltaget i un-

dersøgelsen

Afsnit/

ambulatorier

Indlagte patienter

Indlagte patienter (B&U)

Ambulante patienter

Ambulante patienter (B&U)

Indlagte retspsykiatriske patienter

I alt

LUP-psykiatri 2015

145

205

469

Kapitel 6-7

indeholder temaafsnit, der beskriver to

udvalgte områder mere dybdegående. Temaerne er

blevet udvalgt af Kompetenceenheden for LUP-

psykiatri. De to temaer er:

Udviklingen i pårørendes oplevelser fra 2012 til

2015

Hvad siger de pårørende om psykiatrien

Kapitel 8

beskriver hvordan man kan anvende re-

sultaterne i LUP-psykiatri til kvalitetsudvikling.

Kapitel 10

indeholder fakta om patienter og pårø-

rende, som har deltaget i undersøgelserne.

Kapitel 11

indeholder svarfordelinger på de enkelte

undersøgelsers spørgsmål.

Signifikans

Forskelle mellem grupper og udviklingen fra tidli-

gere undersøgelser bliver beskrevet ved, om de

er statistisk signifikante og/eller hvor store for-

skellene er (procentpointforskel). Forskelle kan

være statistisk signifikante uden, at der er store

procentforskelle, hvis der er mange svarpersoner.

Tilsvarende kan der være store procentforskelle,

der ikke er signifikante, hvis der er få svarperso-

ner.

Analyserne bygger på bivariate logistiske regres-

sionsanalyser. I analyserne er fokus på andelen

af positive svar i forhold til andelen af negative

svar. Den afhængige variabel behandles derfor

dikotomt. I analyserne er der ikke kontrolleret for

tredjevariable.

Der vises tre signifikansniveauer:

* p<0.05

** p<0.01

*** p<0.001

Analyser og metodiske valg

I rapporten præsenteres patienternes og de pårø-

rendes svar primært i form af andel positive svar.

De to mest positive svarkategorier eller svarkatego-

rien ”passende” medregnes som positivt (se eventu-

elt læsevejledning side 6). Derfor kan der være et

forbedringspotentiale, selvom nogle spørgsmål har

mange positive svar.

I rapporten er forskelle mellem grupper og udviklin-

gen fra tidligere undersøgelser beskrevet. Fokus er

på om forskellene er statistisk signifikante, og/eller

hvor store forskellene er (procentpointforskel).

Er en udvikling fra 2013 til 2015 signifikant og har

samme retning på udviklingen (positiv eller negativ)

alle tre år, beskrives udviklingen fra 2013 til 2015.

Er udviklingen derimod kun signifikant fra 2014 til

2015, eller skifter retningen på udviklingen fra 2013

til 2015, beskrives kun udvikling fra 2014 til 2015.

Undersøgelserne er billeder på synspunkter fra pati-

enter og pårørende, som er forskellige steder i pati-

entens behandlingsforløb med de vilkår, der er for

behandlingen. Selvom patienterne har fået stillet det

samme spørgsmål, kan der være gode forklaringer

på forskelle i resultaterne. Indlæggelse og ambulant

behandling vil ofte være faser i det samme patient-

forløb, hvor indlæggelsen sker, hvis ambulant be-

handling ikke er tilstrækkelig.

Samtidig er der forskelle i dataindsamlingen, der er

vigtige at være opmærksomme på i læsningen af

resultaterne. Spørgeskemaer til indlagte i B&U-

psykiatrien og indlagte retspsykiatriske patienter er

udleveret midt i patientens behandlingsforløb, mens

spørgeskemaer til indlagte i voksenpsykiatrien er

udleveret ved patientens udskrivelse eller eventuelt

overflytning til et andet afsnit.

LUP-psykiatri 2015

Psykiatriundersogelser.dk

Der er mere materiale om undersøgelserne på

psykiatriundersogelser.dk:

Spørgeskemaer for alle ni delundersøgelser

Opgørelse over hvilke afsnit, der har fået mindst

et svar i 2015-undersøgelsen

Undersøgelseskoncept og metode

Lokale og regionale resultater

Udover den nationale rapport er der rapporter med

regionale -, afdelings- og afsnitsresultater.

Resultater rapporteres kun på afsnits- og afdelings-

niveau, når der er udleveret mindst 10 spørgeske-

maer og mindst fem besvarelser er kommet retur.

Resultater fra afsnit med færre svar indgår i de

samlede resultater.

Spørgeskemaerne indeholder flere steder spørgs-

mål, hvor patienter og pårørende har mulighed for

at skrive en kommentar. Kommentarer fra patienter

og pårørende er fremstillet i kommentarrapporter på

afsnits- og afdelingsniveau.

De regionale rapporter ligger på defactum.dk, hvor-

fra det er muligt at downloade denne rapport. De

lokale rapporter kan rekvireres ved henvendelse til

de enkelte regioner eller DEFACTUM.

Læsevejledning

I rapporten er patienternes og de pårørendes svar præsenteret i en række figurer.

Figurerne viser (med få undtagelser) andelen af ’positive’ svar på et givet spørgsmål. Andel af positive svar

betegner som hovedregel den eller de mest positive svarkategorier på et spørgsmål. I oversigten nedenfor

fremgår det, hvilke svar der betegnes som positive.

Svarskala

I høj grad – I nogen grad – Kun i mindre grad – Slet ikke

Virkelig godt – Godt – Dårlig – Virkelig dårlig

For meget – Passende – For lidt

For lang – Passende – For kort

Ja – Nej, jeg fik ikke tilbudt det

Ja - Nej, men jeg ville ønske det

Ja/Nej

Sammenligning med tidligere resultater

LUP-psykiatri er årlige spørgeskemaundersøgelser, hvilket gør det muligt at vurdere

udviklingen

i den patient-

og pårørendeoplevede kvalitet af en række centrale temaer om kontakten med psykiatrien.

I rapporten præsenteres udviklingen i en række figurer, hvor resultatet fra nærværende undersøgelse sammen-

lignes med tidligere resultater. Det er muligt at sammenligne med resultater fra 2013 og 2014 - med undtagel-

se af undersøgelsen for indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit, der er gennemført første

gang i 2014.

I figurerne er der yderst til højre angivet andelen af ’positive’ svar for 2015, og hvor det er muligt også andel

’positive svar’ i henholdsvis 2013 og 2014. I tilfælde hvor en udvikling er signifikant, vil det blive beskrevet.

Nedenstående figur viser et eksempel på læsningen af en figur.

2013 2014

2015

Positive svar

I høj grad – I nogen grad

Virkelig godt - Godt

Passende

Indlagte patienter

(n=1759)

Ambulante patienter

(n=5683)

Ambulante patienter (B&U)

(n=1229)

30% 50% 70% 90%

Delundersøgelse.

Antallet, der har

besvaret

spørgsmålet er

angivet i parentes.

De liggende

søjler angiver

andel positive

svar i procent i

2015

Andel positive svar

i procent for 2013,

2014 og 2015.

Resultatet for 2015

er markeret med

fed.

1 Svarene ” Nej, jeg havde ikke behov det” og ”Nej, det ønskede jeg ikke” indgår ikke i beregningen, da de er vurderet som neutrale.

2 Svarene ” Nej, jeg havde ikke behov det” og ”Nej, det ønskede jeg ikke” indgår ikke i beregningen, da de er vurderet som neutrale.

3 I de tilfælde, hvor en samtykkende tilkendegivelse på et spørgsmål er negativt, betegner andelen af tilfredse svar, andelen der har svaret ”nej”.

LUP-psykiatri 2015

2. Samlet tilfredshed

Flertallet af patienterne har et godt samlet indtryk

af deres kontakt med psykiatrien. På tværs af de

seks delundersøgelser er der overordnet en høj

tilfredshed med kontakten med psykiatrien.

De ambulante patienter har generelt et mere posi-

tivt indtryk af psykiatrien end de indlagte patienter.

Henholdsvis 96 % og 95 % af de ambulante patien-

ter i voksen- og B&U-psykiatrien svarer, at deres

samlede indtryk er ’godt’ eller ’virkelig godt’. Blandt

de indlagte patienter i voksen- og B&U-psykiatrien

er det tilsvarende henholdsvis 89 % og 72 %.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at svarene

som tidligere nævnt er givet under forskellige om-

stændigheder. Indlagte patienter (B&U) svarer på

spørgeskemaet, mens de stadig er indlagte, i mod-

sætning til patienter indlagt i voksenpsykiatrien, der

svarer, når de står over for udskrivning eller over-

flytning.

Størstedelen af forældrene til både indlagte og am-

bulante børn og unge i psykiatrien har også et ’vir-

kelig godt’ eller ’godt' samlet indtryk af psykiatrien.

91 % og 95 % af forældrene til henholdsvis indlagte

og ambulante patienter i B&U-psykiatrien tilkende-

giver, at deres samlede indtryk er ’godt’ eller ’virke-

lig godt’.

Sammenlignet med resultatet i 2014 er der sket en

positiv udvikling i andelen af ambulante patienter i

B&U-psykiatrien, der har et positivt samlet indtryk

af kontakten med psykiatrien. Udviklingen er ikke

statistisk signifikant. Der er i samme periode sket en

negativ udvikling i andelen af patienter og forældre

til patienter indlagt i B&U-psykiatrien, der har et

positivt samlet indtryk af kontakten med psykiatri-

en. Udviklingen er heller ikke her statistisk signifi-

kant.

Figur 2.1. Samlet indtryk. Patienter og forældre. Andel positive,

procent

2013 2014

2015

Spørgsmål om samlet tilfredshed

Hvad er dit samlede indtryk af ambulatorieforlø-

bet/dine besøg i ambulatoriet/din indlæggelse på

dette afsnit/sengeafsnit?

[Patienter og forældre (B&U ambulant)]

Hvad er dit samlede indtryk af dit barns indlæg-

gelse/sengeafsnittets kontakt med patienten?

[Forældre (B&U indlagt)]

Forskelle mellem patientgrupper

I det følgende er fokus på, om patienters og foræl-

dres samlede indtryk af kontakten med psykiatrien

adskiller sig systematisk mellem forskellige patient-

grupper. Analyserne er foretaget for baggrundsvari-

ablene diagnose, køn og alder.

Diagnose

Der er ikke én bestemt diagnosegruppe, der skiller

sig ud med høj eller lav tilfredshed. Inden for enkel-

te undersøgelsesområder er der imidlertid enkelte

forskelle.

Indlagte patienter (voksne) med affektive sindslidel-

ser (F30-F39) er i signifikant højere grad tilfredse

med deres kontakt med psykiatrien sammenlignet

med øvrige patienter (**). Patienter med personlig-

hedsforstyrrelser (F60-69) er i signifikant mindre

grad positive sammenlignet med øvrige patienter

(*).

Ambulante patienter (voksne) med diagnosekode

F20-29 for eksempel skizofreni er i signifikant højere

grad tilfredse med deres kontakt med psykiatrien

sammenlignet med øvrige patienter (**). Patienter

med personlighedsforstyrrelser (F60-69) er derimod

i signifikant mindre grad positive sammenlignet med

øvrige patienter (***).

Ambulante patienter (B&U) med en spiseforstyrrelse

(F50-59) er signifikant mindre tilfredse med deres

kontakt med psykiatrien sammenlignet med øvrige

patienter (***). Patienter med adfærdsforstyrrelser

(F90-98) er i signifikant højere grad tilfredse sam-

menlignet med øvrige patienter (*).

Der er ikke signifikante forskelle på den samlede

tilfredshed blandt indlagte patienter med forskellige

diagnoser i B&U-psykiatrien. Dette kan skyldes da-

tagrundlagets størrelse.

Alder

Blandt de ambulante og indlagte patienter i voksen-

psykiatrien er der forskel på tilfredsheden afhængig

af patientens alder. De ældre patienter i aldersgrup-

pen 60 år og ældre er i signifikant højere grad til-

Indlagte patienter

(n=1897)

Indlagte patienter (B&U)

(n=150)

Forældre (B&U indlagt)

(n=108)

Ambulante patienter

(n=5917)

Ambulante patienter (B&U)

(n=1317)

Forældre (B&U ambulant)

(n=1377)

40%

60%

80%

100%

LUP-psykiatri 2015

fredse med kontakten med psykiatrien sammenlig-

net med de øvrige patienter (**).

Der er ligeledes signifikante forskelle på tilfredshe-

den blandt forældre til ambulante patienter i B&U-

psykiatrien afhængig af patienternes alder. Forældre

til patienter, der er 15 år eller ældre, er i mindre

grad tilfredse end forældre til yngre patienter (***),

mens forældre til patienter i alderen 7 til 14 år i

højere grad er tilfredse end forældre til øvrige pati-

enter (*).

Mænd og kvinder

Der er generelt ikke forskel på kvindelige og mand-

lige patienters samlede indtryk af kontakten med

psykiatrien.

Det er dog med undtagelse af de ambulante patien-

ter i B&U-psykiatrien, hvor drengene er signifikant

mere tilfredse med deres kontakt med den ambu-

lante psykiatri end pigerne (*). Tilsvarende er for-

ældre til drenge tilknyttet den ambulante psykiatri i

signifikant højere grad tilfredse end forældre til

piger (***). Tilsvarende tendens fremgik af sidste

års undersøgelse.

Figur 2.2. Samlet indtryk. Indlagte patienter (voksne). Andel

positive, procent

100%

89%

91%

88%

90%

89%

90%

88%

80%

70%

60%

(n=646)

(n=491)

(n=238)

RSj

(n=210)

RSyd

Alle

(n=312) (n=1897)

Der er større regionale forskelle i tilfredsheden

blandt de indlagte patienter i B&U-psykiatrien. Til-

fredsheden er størst i Region Hovedstaden. Her

tilkendegiver 80 % af de indlagte patienter, at deres

samlede indtryk er ’godt’ eller ’virkelig godt’. Til-

fredsheden er lavest i Region Sjælland, hvor den

tilsvarende andel er 61 %. Procentgrundlaget er

spinkelt, og forskellene er ikke signifikante.

Figur 2.3. Samlet indtryk. Indlagte patienter (B&U). Andel

positive, procent

100%

Regionale forskelle

Det følgende afsnit beskriver patienternes og foræl-

drenes samlede indtryk af deres kontakt med psyki-

atrien på tværs af de fem regioner. Derefter beskri-

ves udviklingen fra 2013 til 2015 på regionsniveau.

Fokus er først på de indlagte patienter i henholdsvis

voksen- og B&U-psykiatrien samt forældre til indlag-

te patienter i B&U-psykiatrien. Derefter præsenteres

resultaterne for de ambulante patienter i henholds-

vis voksen- og B&U-psykiatrien og forældre til am-

bulante patienter i B&U-psykiatrien.

90%

80%

73%

70%

61%

60%

(n=35)

(n=23)

(n=15)

RSj

(n=31)

RSyd

(n=46)

Alle

(n=150)

74%

72%

80%

Forkortelser i figurer

RH: Region Hovedstaden

RM: Region Midtjylland

RN: Region Nordjylland

RSj: Region Sjælland

RSyd: Region Syddanmark

Tilfredsheden blandt forældre til indlagte patienter i

B&U-psykiatrien varierer mellem 82 % og 100 %.

Andelen af forældre, der har et positivt samlet ind-

tryk, er størst i Region Sjælland. Procentgrundlaget

er spinkelt, og forskellene er ikke signifikante.

Figur 2.4. Samlet indtryk. Forældre (B&U indlagt). Andel positi-

ve, procent

100%

93%

90%

82%

94%

89%

100%

91%

Overordnet tilfredshed blandt indlagte patien-

ter og forældre

Tilfredsheden blandt de indlagte patienter i voksen-

psykiatrien varierer mellem 88 % og 91 % på tværs

af de fem regioner. Andelen af patienter, der har et

positivt samlet indtryk, er størst i Region Nordjyl-

land, men forskellen er ikke signifikant.

80%

70%

60%

(n=29)

(n=22)

(n=16)

RSj

(n=13)

RSyd

(n=28)

Alle

(n=108)

LUP-psykiatri 2015

Udvikling i samlet indtryk blandt indlagte pati-

enter og forældre

Andelen af patienter, der har et positivt samlet ind-

tryk af kontakten med psykiatrien – det vil sige

patienter, der svarer, at deres samlede indtryk er

enten ’godt’ eller ’virkelig godt’, er forholdsvis stabil

fra 2013 til 2015. I Region Midtjylland og Region

Sjælland har udviklingen været lidt mere fremtræ-

dende. I Region Midtjylland er andelen af indlagte

patienter i voksenpsykiatrien med et positivt samlet

indtryk forbedret med 3 procentpoint siden 2013,

mens den omvendt er reduceret med 4 procentpoint

i Region Sjælland fra 2013 til 2015. Udviklingen er

dog ikke signifikant.

Dette billede kan imidlertid nuanceres, når fokus

rettes mod de patienter, der svarer, at deres samle-

de indtryk er ’virkelig godt’.

I figur 2.5 er andelen, der svarer, at deres samlede

indtryk er ’virkelig godt’, i hver af de fem regioner

indtegnet for henholdsvis 2015 og 2013. Hvis til-

fredsheden er forbedret, er resultatet placeret over

den diagonale linje, mens resultatet er placeret

under den diagonale linje, hvis den samlede til-

fredshed er forværret. Jo større vandret afstand fra

resultatet til den diagonale linje desto større udvik-

ling fra 2013 til 2015.

Figur 2.5. Udvikling i samlet indtryk fra 2013 til 2015. Indlagte

patienter (voksne). Andel svar i ’Virkelig godt’, procent

50%

Der er generelt sket en tilbagegang i andelen af

patienter, der svarer, at deres samlede indtryk er

’virkelig godt’ fra 2014 til 2015. I Region Hovedsta-

den er der en signifikant tilbagegang på 7 procent-

point fra 2014 til 2015 (*) i andelen der har et ’vir-

kelig godt’ samlet indtryk.

Andelen af indlagte patienter i B&U-psykiatrien, der

har et ’virkelig godt’ samlet indtryk, er generelt

mindre end blandt indlagte patienter i voksenpsykia-

trien. Mellem 13 % og 35 % af patienterne i 2015

har et ’virkelig godt’ samlet indtryk af kontakten

med psykiatrien. Den største andel positive patien-

ter er i Region Midtjylland. Forskellen mellem resul-

tatet i Region Midtjylland og resultatet i de øvrige

regioner er signifikant (*).

I figur 2.6 fremgår det imidlertid, at der i B&U-

psykiatrien har været en positiv udvikling fra 2013

til 2015 i andelen af indlagte patienter, der svarer,

at deres samlede indtryk af kontakten med psykia-

trien er ’virkelig godt’. Opdelt på region er der sket

en positiv udvikling i alle regioner med undtagelse

af Region Nordjylland. Udviklingen er dog ikke signi-

fikant.

Figur 2.6. Udvikling i samlet indtryk fra 2013 til 2015. Indlagte

patienter (B&U). Andel svar i ’Virkelig godt’, procent

35%

30%

25%

RSyd

RSj

10%

45%

2015

40%

RSj

RSyd

2015

20%

15%

35%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

2013

30%

35%

40%

2013

45%

50%

Der er i 2015 mellem 36 % og 42 % af de indlagte

patienter (voksne), der har et virkelig godt samlet

indtryk af kontakten med psykiatrien. Forskellen

mellem regionerne i 2015 er ikke signifikant. Den

største fremgang er sket i Region Nordjylland, hvor

andelen er vokset med 7 procentpoint fra 2013 til

2015. Udviklingen er statistisk signifikant (*).

Figur 2.7. viser udviklingen i andelen af forældre til

indlagte patienter i B&U-psykiatrien, hvis samlede

indtryk er ’virkelig godt’. Andelen af forældre, der

har et virkelig godt samlet indtryk af kontakten med

psykiatrien i 2015 spænder fra 18 % til 54 % på

tværs af regionerne. Andelen er størst i Region

Sjælland, hvor lidt over halvdelen svarer, at det

samlede indtryk er ’virkelig godt’. Forskellen mellem

resultatet i Region Sjælland og resultatet i de øvrige

regioner er signifikant (*).

LUP-psykiatri 2015

Fra 2014 til 2015 er der sket et signifikant fald i

andelen af forældre i Region Midtjylland, der vurde-

rer, at deres samlede indtryk af kontakten med

psykiatrien er ’virkelig godt’. I de øvrige regioner

ses ingen signifikans.

Figur 2.7. Udvikling i samlet indtryk fra 2013 til 2015. Forældre

(B&U indlagt). Andel svar i ’Virkelig godt’, procent

70%

Figur 2.9. Samlet indtryk. Ambulante patienter (B&U). Andel

positive, procent

100%

95%

90%

95%

96%

95%

80%

70%

60%

50%

RSj

(n=213)

(n=339)

(n=40)

RSj

(n=227)

RSyd

(n=498)

Alle

(n=1317)

2015

40%

30%

20%

RSyd

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

2013

Af figur 2.10 fremgår det, at den samlede tilfreds-

hed blandt forældre til ambulante patienter i B&U-

psykiatrien varierer fra 91 % til 98 % på tværs af

regionerne. Tilfredsheden er højest blandt forældre-

ne til ambulante patienter (B&U) i Region Sjælland.

Forældre (B&U ambulant) i henholdsvis Region

Sjælland og Region Midtjylland er signifikant mere

tilfredse sammenlignet med forældre i de øvrige

regioner (*). Forældre (B&U ambulant) i Region

Hovedstaden er signifikant mindre tilfredse sam-

menlignet med forældrene i de øvrige regioner (**).

Figur 2.10. Samlet indtryk. Forældre (B&U ambulant). Andel

positive, procent

100%

92%

90%

97%

91%

98%

94%

95%

Overordnet tilfredshed blandt ambulante pati-

enter og forældre

Der er stort set ikke regionale forskelle i tilfredshe-

den blandt de ambulante patienter. Figur 2.8 viser

andelen af ambulante patienter (voksne) med et

positivt samlet indtryk på tværs af de fem regioner.

Den samlede tilfredshed blandt de ambulante pati-

enter i voksenpsykiatrien varierer mellem 95 % til

97 % på tværs af de fem regioner.

Figur 2.8. Samlet indtryk. Ambulante patienter (voksne). Andel

positive, procent

100%

97%

80%

70%

60%

(n=259)

(n=376)

(n=44)

RSj

(n=253)

RSyd

Total

(n=445) (n=1377)

96%

95%

96%

90%

Udvikling i samlet indtryk blandt de ambulante

patienter og forældre

Andelen af ambulante patienter, der har et positivt

samlet indtryk af kontakten med psykiatrien – det

vil sige patienter, der svarer, at deres samlede ind-

tryk er enten ’godt’ eller ’virkelig godt’, er stort set

uændret fra 2013 til 2015. Det gælder både de am-

bulante patienter i voksen- og B&U-psykiatrien.

Samme billede gør sig gældende for forældre til

ambulante patienter i B&U-psykiatrien. Udviklingen i

denne periode er ikke signifikant.

Billedet nuanceres mere, hvis der alene ses på ud-

viklingen i den mest positive svarkategori. I de føl-

gende figurer præsenteres udviklingen fra 2013 til

2015 i andelen af patienter og forældre, der svarer,

at deres samlede indtryk af kontakten med psykia-

trien er ’virkelig godt’.

80%

70%

60%

(n=1838) (n=1117)

(n=506)

RSj

RSyd

Alle

(n=1030) (n=1426) (n=5917)

Figur 2.9 viser det samlede indtryk blandt de ambu-

lante patienter i B&U-psykiatrien på tværs af de fem

regioner. Blandt de ambulante patienter i B&U-

psykiatrien spænder den samlede tilfredshed mel-

lem 96 % i henholdsvis Region Sjælland og Region

Syddanmark og 90 % i Region Syddanmark. Patien-

terne i Region Hovedstaden er signifikant mindre

tilfredse sammenlignet med patienterne i de øvrige

regioner (***).

LUP-psykiatri 2015

Figur 2.11 viser udviklingen i andelen af ambulante

patienter i voksenpsykiatrien, der har et ’virkelig

godt’ samlet indtryk. Mellem 47 % og 55 % af pati-

enterne svarer i 2015, at deres samlede indtryk af

kontakten med ambulatoriet er virkelig godt. Til-

fredsheden er højest i Region Hovedstaden og Regi-

on Syddanmark. Forskellen mellem resultatet i Re-

gion Hovedstaden og resultatet i de øvrige regioner

er signifikant (***). Tilfredsheden er lavest i Region

Nordjylland og Region Sjælland. Forskellen mellem

resultatet i Region Nordjylland og resultatet i de

øvrige regioner er signifikant (*). Det samme gør

sig gældende for Region Sjælland (**).

Fra 2013 til 2015 er andelen af patienter, der svarer

i den mest positive svarkategori, forbedret en smule

i tre ud af fem regioner. Udviklingen er imidlertid

ikke statistisk signifikant. Samtidig er der for to ud

af fem regioner sket et lille fald i andel ’virkelig godt’

fra 2014 til 2015. Heller ikke her er udviklingen

statistisk signifikant.

Figur 2.11. Udvikling i samlet indtryk fra 2013 til 2015. Ambu-

lante patienter (voksne). Andel svar i ’Virkelig godt’, procent

55%

RSyd

50%

2015

45%

RSj

Figur 2.12. Udvikling i samlet indtryk fra 2013 til 2015. Ambu-

lante patienter (B&U). Andel svar i ’Virkelig godt’, procent

50%

45%

RSj

40%

2015

35%

30%

RSyd

25%

30%

35%

2013

40%

45%

50%

40%

Figur 2.13 viser udviklingen blandt forældre til am-

bulante patienter i B&U-psykiatrien. Andelen af for-

ældre til børn og unge tilknyttet den ambulante

psykiatri, der svarer ’virkelig godt’ er i 2015 størst i

Region Midtjylland. Forskellen mellem resultatet i

Region Midtjylland og resultatet i de øvrige regioner

er signifikant (***). Den største positive udvikling

fra 2013 til 2015 er sket i Region Nordjylland og

Region Midtjylland. Udviklingen i Region Midtjylland

er signifikant (*). Omvendt er andelen af forældre,

der svarer, at deres samlede indtryk er ’virkelig

godt’ lavest i Region Syddanmark, og det er samti-

dig her, der er sket den største negative udvikling.

Denne udvikling er dog ikke signifikant. I 2015 er

andelen af forældre, der har et ’virkelig godt’ samlet

indtryk signifikant lavere i Region Syddanmark sam-

menlignet med de øvrige regioner (***).

Figur 2.13. Udvikling i samlet indtryk fra 2013 til 2015. Foræl-

dre (B&U ambulant). Andel svar i ’Virkelig godt’, procent

35%

40%

45%

2013

50%

55%

Der er generelt sket en positiv udvikling blandt de

ambulante patienter i B&U-psykiatrien, se figur

2.12. I fire ud af fem regioner er andelen af patien-

ter, der har et ’virkelig godt’ samlet indtryk, steget

sammenlignet med 2013. Fra 2014 til 2015 er ande-

len steget i alle frem regioner. Det er dog kun i Re-

gion Midtjylland, at udviklingen er signifikant. Her er

resultatet i 2015 signifikant højere i forhold til resul-

tatet i 2014 (*). Ses der udelukkende på resultatet i

2015 er andelen af forældre, der har et ’virkelig

godt’ samlet indtryk signifikant lavere i Region Syd-

danmark sammenlignet med de øvrige regioner

(**).

50%

RSj

45%

2015

RSyd

35%

40%

30%

25%

30%

35%

40%

2013

45%

50%

55%

LUP-psykiatri 2015

3. Inddragelse, behandling

og samarbejde

Det følgende kapitel giver et overblik over de over-

ordnede resultater for de områder, som undersøgel-

serne afdækker. LUP-psykiatri omhandler overord-

net tre områder:

Inddragelse og information om behandling

Behandlingen

Sammenhæng og samarbejde

I kapitlet fremstilles resultater for alle undersøgelser

i LUP-psykiatri, med undtagelse af pårørende (vok-

sen indlagte og ambulante) og indlagte retspsy-

kiatriske patienter, som behandles særskilt i kapitel

5-7.

Nogle spørgsmål og områder bliver uddybet mere

end andre, og ikke alle spørgsmål bliver beskrevet. I

bilaget fremgår resultaterne for samtlige spørgsmål.

Fokus er på tværgående spørgsmål mellem under-

søgelserne. Selvom patienterne har fået stillet det

samme spørgsmål, kan der være gode forklaringer

på forskelle i resultaterne. Indlæggelse og ambulant

behandling vil ofte være faser i det samme patient-

forløb, hvor indlæggelsen sker, hvis ambulant be-

handling ikke er tilstrækkelig.

I det følgende præsenteres resultaterne i overord-

nede træk.

Inddragelse og information

Det følgende afsnit beskriver patienter og forældres

oplevelse af relationen til personalet, deres vurde-

ring af inddragelsen i behandlingen samt vurderin-

gen af den information og undervisning, de modta-

ger i psykiatrien.

Relationer

Undersøgelserne indeholder en række spørgsmål

vedrørende patienternes oplevelse af relationen til

det personale, de er i kontakt med i psykiatrien.

Der er generelt en høj tilfredshed på spørgsmålene,

der vedrører relationen til personalet. Det har også

været tilfældet i de tidligere undersøgelser.

Udvalgte spørgsmål om relationer

Oplever du, at personalet respekterer dig?

[Ambulante og indlagte patienter (voksne), forældre

(indlagte og ambulante patienter B&U)]

Skaber personalet en situation, hvor du åbent

kan fortælle dem om dine vanskeligheder og pro-

blemer?

[Ambulante og indlagte patienter (voksne)]

Taler personalet til dig på en måde, som du for-

står?

[Ambulante og indlagte patienter B&U]

Ti pejlemærker for en bedre psykiatri ifølge

Danske Regioner

Danske Regioner er i 2014 kommet med ti pej-

lemærker til en bedre behandling i psykiatrien.

Pejlemærkerne er Danske Regioners bud på,

hvor der skal investeres for at sikre en bedre

psykiatri i fremtiden.

Blandt de ti pejlemærker er blandt andet

Inddragelse af pårørende og patienter

Mindre tvang

Sammenhængende forløb

Læs mere på www.regioner.dk.

LUP-psykiatri bidrager med viden om, hvordan

patienter og pårørende oplever netop disse om-

råder i deres kontakt med psykiatrien. Undersø-

gelserne gør det samtidig muligt at vurdere, om

der er sket en udvikling i den patient- og pårø-

rendeoplevede kvalitet fra 2013 til 2015.

Fra 2014 indeholder undersøgelserne et spørgsmål,

der vedrører patienternes og forældrenes oplevelse

af at blive behandlet med respekt. Figur 3.1 viser,

at patienterne generelt oplever, at personalet be-

handler dem med respekt. Andel positive varierer

mellem 97 % og 78 %. Det er de ambulante patien-

ter, der er mest positive. Forældrene til patienter i

B&U-psykiatrien oplever også i høj grad, at de bliver

behandlet med respekt. 98 % og 95 % af henholds-

vis forældre til ambulante og indlagte børn og unge

svarer, at de i høj eller nogen grad oplever, at per-

sonalet respekterer dem.

Figur 3.1. Behandlet med respekt. Andel positive, procent

2013 2014

2015

Indlagte patienter

(n=2029)

Indlagte patienter (B&U)

(n=159)

Forældre (Indlagt B&U)

(n=110)

Ambulante patienter

(n=6028)

Ambulante patienter (B&U)

(n=1335)

Forældre (Ambulant B&U)

(n=1396)

40%

60%

80%

100%

LUP-psykiatri 2015

Det er ligeledes langt størstedelen af de ambulante

patienter (voksne og B&U), der oplever, at persona-

let skaber en situation, hvor de åbent kan fortælle

om vanskeligheder og problemer. I lighed med fore-

gående år er færre end 10 % af de ambulante pati-

enter utilfredse med dette, se figur 3.2.

Det er også flertallet af de indlagte patienter (voks-

ne), der oplever, at de åbent kan fortælle personalet

om deres problemer, men sammenlignet med de

ambulante patienter, er der mulighed for forbedring.

87 % af de indlagte patienter i voksenpsykiatrien

oplever, at personalet skaber en situation, hvor de

åbent kan fortælle om vanskeligheder og problemer.

Figur 3.2. Kan åbent fortælle personale om problemer. Andel

positive, procent

2013 2014

2015

er en signifikant tilbagegang sammenholdt med

2014 (*).

De ambulante patienter er i højere grad informerede

om deres behandlingsplan. 81 % af de ambulante

patienter i voksenpsykiatrien svarer, at de kender

deres behandlingsplan. Sammenlignet med resulta-

tet i 2013 er dette en signifikant fremgang (**).

Figur 3.4. Kender behandlingsplan. Andel positive, procent

2013 2014

2015

Indlagte patienter

(n=1753)

Indlagte patienter (B&U)

(n=108)

Ambulante patienter

(n=5321)

40%

60%

80% 100%

Indlagte patienter

(n=2029)

Ambulante patienter

(n=6028)

Ambulante patienter (B&U)

(n=1335)

60%

80%

100%

Udvalgte spørgsmål om inddragelse

Kender du din behandlingsplan?

[Ambulante og indlagte patienter (voksne), indlagte pa-

tienter (B&U)]

Patienter i B&U-psykiatrien bliver spurgt, om perso-

nalet taler på en måde, som de forstår. Det mener

langt størstedelen af patienterne er tilfældet. 98 %

af de ambulante patienter og 91 % af de indlagte

patienter svarer, at det ’i høj grad’ eller ’i nogen

grad’ er tilfældet.

Figur 3.3. Personalet taler forståeligt. Andel positive, procent

2013 2014

2015

Egen indflydelse/inddragelse

I hvilket omfang har/havde du indflydelse på din

behandling?

[Ambulante og indlagte patienter (voksne)]

Hvor meget bliver du inddraget i den udredning

og behandling, du får i ambulatoriet/afsnittet?

[Ambulante og indlagte patienter (B&U)]

I hvilket omfang bliver du inddraget i dit barns

udredning og behandling i ambulatoriet/afsnittet?

[Forældre (indlagte og ambulante patienter B&U)]

Indlagte (B&U) (n=159)

Ambulante (B&U)

(n=1313)

60%

80%

100%

Inddragelse af pårørende

I hvilket omfang bliver dine pårørende inddraget i

din behandling?

[Ambulante og indlagte patienter (voksne)]

Hvor meget bliver din familie inddraget i den

udredning og behandling, du får i ambulatoriet?

[Ambulante

(B&U)]

patienter

(B&U)

indlagte

patienter

Inddragelse

I psykiatrien skal der udarbejdes en behandlingsplan

for alle patienter, både ambulante og indlagte. For-

målet med behandlingsplanen er blandt andet at

sikre, at patientens behandlingsforløb er veltilrette-

lagt og sikre patienten mulighed for indflydelse på

behandlingen. Behandlingsplanen skal derfor udar-

bejdes i samarbejde med patienten, hvis det er

muligt. Det er patientens kontaktperson, der har

ansvaret for at skrive behandlingsplanen, inddrage

patienten og patientens forældre.

Undersøgelserne viser, at en relativ stor andel af

især indlagte patienter ikke kender deres behand-

lingsplan, se figur 3.4. Fire ud af ti indlagte patien-

ter i voksenpsykiatrien svarer, at de ikke kender

deres behandlingsplan, mens det blandt indlagte

patienter i B&U-psykiatrien er cirka halvdelen. Dette

LUP-psykiatri 2015

Størstedelen af patienterne vurderer selv, at de

bliver inddraget i passende omfang i deres behand-

ling. Henholdsvis tre ud af fire og to ud af tre indlag-

te patienter i voksen- og B&U-psykiatrien tilkende-

giver, at de bliver inddraget passende i deres be-

handling. Blandt ambulante patienter i både voksen-

og B&U-psykiatrien er det tilsvarende omkring ni ud

af ti. Resultatet er præsenteret i figur 3.5.

De indlagte patienters tilfredshed med inddragelse

er faldet sammenlignet med tidligere undersøgelser.

Der er en signifikant negativ udvikling blandt indlag-

te patienter i voksenpsykiatrien sammenlignet med

resultatet i 2013 (*) og 2014 (***). For indlagte

patienter (B&U) ses en negativ udvikling sammen-

lignet med 2014 (*).

Figur 3.5. Inddragelse i behandling. Andel positive, procent

2013 2014

2015

Figur 3.6. Inddragelse af pårørende. Andel positive, procent

2013 2014

2015

Indlagte patienter

(n=1800)

Indlagte patienter (B&U)

(n=143)

Ambulante patienter

(n=5640)

Ambulante patienter (B&U)

(n=1198)

60%

80%

100%

Indlagte patienter

(n=1346)

Indlagte patienter (B&U)

(n=133)

Ambulante patienter

(n=4426)

Ambulante patienter (B&U)

(n=1203)

40%

60%

80% 100%

Pårørende kan i mange tilfælde bidrage med unik

viden og erfaring om patienten, som er væsentlig

for patientens behandlingsforløb. Derfor er pårøren-

de en vigtig samarbejdspartner, som psykiatrien

også har en lang tradition for at inddrage, med af-

sæt i den enkelte patients ønsker og behov. Når de

pårørende bliver inddraget i patientens behandling,

bliver de bedre forberedt til at støtte og hjælpe pati-

enten – både under og efter behandlingsforløbets

afslutning. Ifølge Sundhedsstyrelsen og Socialstyrel-

sen er der tale om pårørendeinddragelse, ’når med-

arbejdere inddrager pårørendes viden, erfaring og

ressourcer i borgerens forløb og afklarer med borge-

ren og de pårørende, hvordan pårørende inddrages

aktivt’. (Danske Regioner, 2015 og Sundhedsstyrel-

sen og Socialstyrelsen, 2014).

Flertallet af forældrene til børn og unge i psykiatrien

mener også selv, at de bliver inddraget i behandlin-

gen i passende omfang, se figur 3.7. 71 % og 86 %

af forældre til henholdsvis indlagte og ambulante

patienter i B&U-psykiatrien er tilfredse med inddra-

gelsen.

Andelen af forældre til indlagte børn og unge i psy-

kiatrien, der svarer, at de er ’passende’ inddraget i

deres barns udredning og behandling er faldet, sam-

menlignet med tidligere undersøgelser. Forskellen

på resultatet i 2014 og resultatet i 2015 er signifi-

kant (*). Blandt de forældre, der ikke er tilfredse,

oplever de fleste at blive inddraget for lidt, hen-

holdsvis 29 % (forældre B&U indlagt) og 9 % (for-

ældre B&U ambulant).

Figur 3.7. Inddragelse af pårørende. Andel positive, procent

De pårørendes rolle i Borgernes Sundheds-

væsen

Danske Regioner er i 2015 kommet med en plan

for Borgernes Sundhedsvæsen. Planen indehol-

der 30 pejlemærker, herunder blandt andet:

Pårørende inddrages i patientens behand-

lingsforløb i det omfang, de selv ønsker, for-

mår og patienten bifalder det.

(Danske Regioner, 2015)

2013 2014

2015

Forældre (Indlagt B&U)

(n=105)

Forældre (Ambulant B&U)

(n=1362)

30% 50% 70% 90%

Information og undervisning

Skal patienter og pårørende have mulighed for at

være en aktiv part i behandlingsforløbet, forudsæt-

ter det, at patienten og de pårørende modtager den

information og undervisning, der giver den nødven-

dige viden om og indsigt i egen sygdom og behand-

ling. Det er samtidig afgørende, at personalet kom-

munikerer deres faglige viden på en måde, som

patienterne forstår. Det er ét af ti pejlemærker som

Danske Regioner i 2014 har udmeldt, at de vil ar-

bejde med for at styrke kvaliteten i psykiatrien.

Undersøgelserne viser, at der er rum til forbedring

på området blandt de indlagte patienter i voksen-

psykiatrien. Hver femte indlagte patient i voksen-

psykiatrien svarer, at de kun ’i mindre grad’ eller

’slet ikke’ får den information om deres sygdom og

behandling, som de har brug for. Blandt indlagte

børn og unge er hver tredje patient utilfredse med

informationen. Resultatet er præsenteret i figur 3.8.

Figur 3.6 viser patienternes vurdering af omfanget

af pårørendeinddragelse. Omkring tre ud af fire

indlagte patienter (voksne og B&U) mener, at deres

pårørende bliver inddraget i passende omfang. Det

er også tilfældet blandt de ambulante patienter i

voksenpsykiatrien. Hele ni ud af ti ambulante pati-

enter i B&U-psykiatrien oplever, at pårørende ind-

drages i passende omfang. Den negative udvikling i

resultatet for indlagte patienter i B&U-psykiatrien fra

2014 til 2015 er statistisk signifikant(*).

LUP-psykiatri 2015

Andelen af positive svar er større blandt de ambu-

lante patienter. Henholdsvis 89 % og 84 % af de

ambulante patienter i voksen- og B&U-psykiatrien

svarer, at de ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ modta-

ger den information, de har behov for.

Figur 3.8. Information om sygdom og behandling. Andel positi-

ve, procent

2013 2014

2015

Figur 3.10. Information om medicinens virkning og eventuelle

bivirkninger. Andel positive, procent

2013 2014

2015

Indlagte patienter (B&U)

(n=115)

Forældre (Indlagt B&U)

(n=70)

Ambulante patienter (B&U)

(n=620)

Forældre (Ambulant B&U)

(n=614)

40%

60%

80%

100%

Indlagte patienter

(n=1756)

Indlagte patienter (B&U)

(n=148)

Ambulante patienter

(n=5732)

Ambulante patienter (B&U)

(n=1212)

40%

60%

80%

100%

Billedet er nogenlunde ens, når fokus er på, om

patienterne oplever, at der bliver talt om, hvad de

selv kan gøre for at tackle psykiske problemer. 30

% af de indlagte patienter i voksenpsykiatrien sva-

rer, at det ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ er tilfældet,

mens det tilsvarende blandt de ambulante patienter

er 15 % og 20 % i henholdsvis voksen- og B&U-

psykiatrien, se figur 3.9.

Siden 2013 er der sket en signifikant fremgang i

andelen af ambulante patienter i B&U-psykiatrien,

der svarer positivt på spørgsmålet om fokus på

mestring (*). Blandt de ambulante patienter i vok-

senpsykiatrien er der en signifikant fremgang i re-

sultatet fra 2014 til 2015 (*).

Figur 3.9. Talt om hvad du kan gøre ift. dine psykiske proble-

mer. Andel positive, procent

2013 2014

2015

Forældre til børn og unge i psykiatrien er overordnet

tilfredse med den information, de modtager. Det

gælder både informationen om barnets vanskelighe-

der og problemer og informationen vedrørende bar-

nets udredning og behandling. Der ses en negativ

signifikant udvikling for forældre (indlagt B&U) i

forhold til information om barnets vanskeligheder og

problemer (*). Se figur 3.11 og 3.12.

Figur 3.11. Information om dit barns vanskeligheder og pro-

blemer. Andel positive, procent

2013 2014

2015

Forældre (Indlagt B&U)

(n=106)

Forældre (Ambulant B&U)

(n=1314)

40%

60%

80% 100%

Figur 3.12. Information om dit barns udredning og behandling.

Andel positive, procent

2013 2014

2015

Forældre (Indlagt B&U)

(n=107)

Forældre (Ambulant B&U)

(n=1340)

40%

60%

80% 100%

Indlagte patienter

(n=1759)

Ambulante patienter

(n=5683)

Ambulante patienter (B&U)

(n=1229)

40%

60%

80% 100%

En stor andel af de indlagte patienter i B&U-

psykiatrien oplever ikke, at de får information om

medicinens virkning og eventuelle bivirkninger. I

figur 3.10 fremgår det, at næsten hver tredje ind-

lagte patient (B&U) svarer, at det kun ’i mindre

grad’ eller ’slet ikke’ er tilfældet. Det gælder også de

indlagte patienters forældre, hvor der ligeledes er

en relativ stor andel, der ikke er tilfredse med in-

formationen om medicinens virkning og eventuelle

bivirkninger. Blandt ambulante patienter og forældre

(B&U) er andel tilfredse henholdsvis 84 % og 91 %.

Der er sket en fremgang sammenlignet med 2014

for indlagte patienter (B&U), som dog er ikke signi-

fikant.

LUP-psykiatri 2015

Udvalgte spørgsmål om information og un-

dervisning

Information om sygdom og behandling

Får/Fik du de informationer om din sygdom og

behandling, som du har/havde brug for?

[Ambulante og indlagte patienter (voksne)]

Forældre til børn og unge i psykiatrien oplever også

overvejende, at deres barn modtager den rette be-

handling. 92 % og 83 % af forældre til henholdsvis

ambulante og indlagte patienter (B&U) vurderer, at

deres barn modtager den rette behandling.

Figur 3.13. Rette behandling. Andel positive, procent

2013 2014

2015

Får du informationer om din sygdom og behand-

ling?

[Ambulante og indlagte patienter (B&U)]

Indlagte patienter

(n=1906)

Forældre (Indlagt B&U)

(n=108)

Ambulante patienter

(n=5764)

Forældre (Ambulant B&U)

(n=1301)

40%

60%

80%

100%

Information om medicinens virkning og bivirkninger

Får du information om medicinens virkning og

eventuelle bivirkninger?

[Ambulante og indlagte patienter (B&U)]

Får du de informationer, som du har brug for,

omkring medicinens virkning og eventuelle bi-

virkninger?

[Forældre (indlagte og ambulante patienter B&U)]

Mestring

Har personalet talt med dig om, hvad du kan

gøre for at få dine psykiske problemer under

kontrol, hvis du har f.eks. angst, uro eller søvn-

besvær?

[Ambulante og indlagte patienter (voksne)]

Har du fået at vide, hvad du selv kan gøre for at

tackle dine vanskeligheder og problemer?

[Ambulante patienter (B&U)]

Får du de informationer, som du har brug for om

dit barns vanskeligheder og problemer?

[Forældre (indlagte og ambulante patienter B&U)]

Får du de informationer, som du har brug for om

dit barns udredning og behandling?

[Forældre (indlagte og ambulante patienter B&U)]

Selvom der generelt er høj tilfredshed med behand-

lingstilbuddet, tilkendegiver mange patienter og

forældre (B&U), at de mangler behandlingstilbud.

Hver femte ambulante patient og hver fjerde indlag-

te patient i voksenpsykiatrien svarer, at de mangler

behandlingstilbud, se figur 3.14. Andelen af forældre

(B&U), der efterspørger flere eller andre behand-

lingstilbud er dog endnu højere. Mere end hver an-

den forælder til en indlagt patient i B&U-psykiatrien

svarer, at de mangler et tilbud til deres barn eller til

dem selv som forældre til et barn i psykiatrien. An-

delen er lidt mindre blandt forældre til ambulante

patienter. Billedet svarer stort set til resultatet i

2013 og 2014.

Figur 3.14. Mangler ikke behandlingstilbud. Andel positive,

procent

2013 2014

2015

Behandling

LUP-psykiatri bidrager med viden om, hvordan pati-

enter og forældre vurderer forskellige aspekter af

det behandlingstilbud, de modtager. Undersøgelser-

ne omfatter blandt andet spørgsmål vedrørende

patienternes og forældrenes vurdering af behand-

lingstilbuddet, udbyttet af behandlingen, fokus på

somatiske problemstillinger, samt oplevelsen af

henholdsvis tvang og fejl.

Behandlingstilbud

Flertallet af patienterne mener, at de modtager den

rette behandling og støtte. 93 % af de ambulante

patienter og 87 % af de indlagte patienter i voksen-

psykiatrien vurderer, at de ’i høj grad’ eller ’i nogen

grad’ modtager den rette behandling. Dette er stort

set samme resultatet som i 2013 og 2014, se figur

3.13.

Indlagte patienter

(n=1793)

Forældre (Indlagt B&U)

(n=82)

Ambulante patienter

(n=5703)

Forældre (Ambulant B&U)

(n=1060)

40%

60%

80% 100%

Patienter i B&U-psykiatrien bliver spurgt, om de

oplever, at der bliver talt om de spørgsmål, der er

vigtige for dem. Det mener langt de fleste ambulan-

te patienter. Kun fem procent mener ’i mindre grad’

eller ’slet ikke’, at det er tilfældet, se figur 3.15. Den

positive udvikling fra 2013 til 2015 er signifikant

(*). De indlagte patienter er dog knap så tilfredse.

Tre ud af fire indlagte patienter i B&U-psykiatrien

oplever, at der bliver talt om de spørgsmål, der er

vigtige for dem. Udviklingen er ikke signifikant.

LUP-psykiatri 2015

Figur 3.15. Taler om spørgsmål, der er vigtige. Andel positive,

procent

2013 2014

2015

Figur 3.16. Behandlingsudbytte. Andel positive, procent

2013 2014

2015

Indlagte patienter (B&U)

(n=146)

Ambulante patienter (B&U)

(n=1248)

40%

60%

80%

Indlagte patienter

(n=1861)

Forældre (Indlagt B&U)

(n=94)

Ambulante patienter

(n=5703)

Ambulante patienter (B&U)

(n=1126)

Forældre (Ambulant B&U)

(n=1102)

40%

60%

80%

100%

Udvalgte spørgsmål om behandlingstilbud

Rette behandling

Oplever du, at du får/fik den rette behandling i

ambulatoriet/under din indlæggelse?

[Ambulante og indlagte patienter (voksne)]

Udvalgte spørgsmål om behandlingsudbytte

Behandlingsudbytte

Har du/dit barn fået det bedre af behandlingen i

ambulatoriet?

[Ambulante patienter, forældre (ambulante patienter

B&U)]

Er det dit indtryk, at patienten/dit barn får den

rette støtte og behandling i psykiatrien/ ambula-

toriet/på afsnittet?

[Forældre (indlagte og ambulante patienter B&U)]

Mangler behandlingstilbud

Mangler du behandlingstilbud i psykiatrien?

[Ambulante og indlagte patienter (voksne)]

Har du fået det bedre af at være indlagt på sen-

geafsnittet?

[Indlagte patienter (voksne)]

Tror du, at behandlingen vil gøre dit barn bedre i

stand til at klare hverdagen efter udskrivelsen?

[Forældre (indlagte patienter B&U)]

Mangler du tilbud til dit barn eller til dig som

forælder til et barn i psykiatrien?

[Forældre (indlagte og ambulante patienter B&U)]

Mangler du tilbud til dig som pårørende i psykia-

trien?

[Forældre (indlagte og ambulante B&U)]

Somatiske sygdomme og livsstil

Undersøgelser viser, at somatiske sygdomme er

overrepræsenteret hos personer med psykiatriske

diagnoser. Det skyldes i høj grad, at rygning, mang-

lende motion og dårlig kost er mere udbredt hos

personer med psykiatriske diagnoser. Men undersø-

gelser peger samtidig på, at personer med psykiatri-

ske diagnoser ligesom den øvrige befolkning er mo-

tiveret til at leve sundere (Vidensråd for Forebyggel-

se, 2012). I psykiatrien er somatiske sygdomme og

livsstil derfor også et fokusområde.

Med udgangspunkt i patienternes svar er det ikke

muligt at spore fremgang indenfor dette område. Af

figur 3.17 fremgår det, at andelen af patienter der

oplever, at der bliver talt om deres fysiske helbred

stort set er uændret siden 2013. Seks ud af ti ind-

lagte patienter og syv ud af ti ambulante patienter i

voksenpsykiatrien svarer, at der ’i høj grad’ eller ’i

nogen grad’, bliver talt med dem om de problemer,

de har med deres fysiske helbred.

Figur 3.17. Talt om problemer med dit fysiske helbred. Andel

positive, procent

2013 2014

2015

Taler personalet om de spørgsmål, der er vigtige

for dig?/ Hjælper personalet dig til at tale om de

ting, der er vigtige for dig?

[Ambulante og indlagte patienter (B&U)]

Udbytte af behandlingen

Patienters og forældres vurdering af udbyttet af

behandlingen i psykiatrien har stort set ikke ændret

sig siden 2013, se figur 3.16. Der ses dog et fald i

andel tilfredse blandt forældre til indlagte patienter

(B&U). Udviklingen er ikke signifikant.

Mellem 84 % og 85 % af patienterne oplever, at de

har fået det bedre af behandlingen i enten ambula-

toriet eller under indlæggelsen. Der er generelt ikke

stor variation i patienters vurdering af behandlings-

udbyttet på tværs af delundersøgelser. Forældre og

ambulante patienter (B&U) vurderer behandlingsud-

byttet ensartet, imens forældre til indlagte B&U

vurderer behandlingsudbyttet mindre positivt end

patienterne. Udviklingen er ikke signifikant.

Indlagte patienter

(n=1493)

Ambulante patienter

(n=4946)

40%

60%

80% 100%

LUP-psykiatri 2015

Hver fjerde ambulante patient svarer, at de kun ’i

mindre grad’ eller ’slet ikke’ er informeret om, hvor-

dan deres livsstil kan påvirke deres sygdom, mens

det er mere end hver tredje indlagte patient, der

svarer dette. Resultatet er præsenteret i figur 3.18.

Sammenlignet med resultatet i 2014 er der en lille

tilbagegang, men udviklingen er ikke signifikant for

hverken de ambulante eller indlagte patienter

(voksne).

Figur 3.18. Information om livsstils påvirkning af sygdom.

Andel positive, procent

2013 2014

2015

Registreret

tvang

versus

patientoplevet

Alle oplysninger om anvendelse af tvang i psykia-

trien bliver i dag registreret for hver enkelt pati-

ent. Opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsen viser,

at omkring 22,5 % af alle indlagte patienter i

voksenpsykiatrien i 2014 var udsat for tvang

(esundhed.dk, 2016).

Dette tal fraviger fra opgørelsen baseret på pati-

enternes svar i LUP-psykiatri-undersøgelserne.

Det kan der være flere årsager til. Det patienter-

ne oplever som tvang er ikke nødvendigvis lig

det, der i psykiatriloven er defineret som tvang.

En anden forklaring kan være, at patienter, der

har været udsat for tvang, er underrepræsente-

ret i undersøgelsen.

Indlagte patienter

(n=1612)

Ambulante patienter

(n=5357)

40%

60%

80% 100%

Udvalgte spørgsmål om somatiske sygdom-

me og livsstil

Har personalet talt med dig om problemer, som

du har med dit fysiske helbred?

[Ambulante og indlagte patienter (voksne)]

Har personalet informeret dig om, hvordan din

livsstil kan påvirke din sygdom?

[Ambulante og indlagte patienter (voksne)]

Undersøgelsen for voksne indlagte patienter viser,

at 14 % har oplevet tvang. Næsten hver tredje ind-

lagte patient, der har oplevet tvang, mener, at tvan-

gen ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ foregik på en

ordentlig måde. Der ses fra 2014 til 2015 en forbed-

ring på otte procentpoint i oplevelsen af, om tvang

foregår på en ordentlig måde. Udviklingen er dog

ikke statistisk signifikant.

Figur 5.4. Foregik brugen af tvang ordentlig, indlagte patienter.

Andel positive, procent

2013 2014

2015

Tvang under indlæggelsen

Ifølge psykiatriloven er der tale om tvang, når der

anvendes foranstaltninger, hvor der ikke foreligger

et informeret samtykke. Der må kun anvendes

tvang, når der er gjort, hvad der er muligt for at

opnå patientens frivillige medvirken (Psykiatriloven,

2015).

LUP-psykiatri bidrager med viden om patienternes

oplevelse af personalets brug af tvang. Det er vigtigt

at være opmærksom på, at det som patienterne

oplever som tvang ikke nødvendigvis er lig det, der i

psykiatriloven defineres som tvang.

Indlagte patienter (n=245)

40%

60%

80%

100%

Ifølge Psykiatriloven har patienten krav på at blive

tilbudt en opfølgende samtale efter anvendelsen af

tvang.

I undersøgelsen bliver patienterne spurgt, i hvilket

omfang de fik udbytte af den opfølgende samtale,

efter tvangen var ophørt. 68 % af de indlagte pati-

enter, der har oplevet tvang, svarer, at de ’i høj’

eller ’i nogen grad’ fik udbytte af den opfølgende

samtale, se figur 5.5. Der ses en forbedring sam-

menlignet med 2013 og 2014. Udviklingen er dog

ikke signifikant.

Figur 5.5. Udbytte af opfølgende samtale efter tvang, indlagte

patienter. Andel positive, procent

2013 2014

2015

Indlagte patienter (n=194)

40%

60%

80% 100%

I lighed med 2014 er både spørgsmålet om, hvor-

vidt tvangen foregik på en ordentlig måde og

spørgsmålet om udbytte af den efterfølgende sam-

LUP-psykiatri 2015

tale, fremhævet i kapitel 4 som to af de tre spørgs-

mål, der blandt de indlagte patienter i voksenpsy-

kiatrien, har de umiddelbart største forbedringsmu-

ligheder. Det vil med andre ord sige, at disse

spørgsmål, trods forbedringen, fortsat har et forbed-

ringspotentiale og en relativ stor betydning for pati-

enternes samlede indtryk af psykiatrien.

I relation til indlagte børn og unge i psykiatrien har

32 % oplevet tvang. Heraf angiver 50 %, at de har

talt med personalet om tvangen, efter den var op-

hørt. 69 % giver udtryk for at have forstået, hvorfor

der er brugt tvang. For B&U-psykiatrien er tvang i

lighed med voksenpsykiatrien blandt de spørgsmål

med størst forbedringspotentiale, jævnfør kapitel 4.

Udvalgte spørgsmål om tvang

Synes du, at personalets brug af tvang foregik på

en ordentlig måde?

[Indlagte patienter (voksne)]

Figur 6.1. Andel svarpersoner der har oplevet, at der er sket

fejl, procent

2013 2014

2015

Indlagte patienter

(n=1880)

Indlagte patienter (B&U)

(n=152)

Forældre (B&U indlagt)

(n=107)

Ambulante patienter

(n=5879)

Ambulante patienter (B&U)

(n=1302)

Forældre (B&U ambulant)

(n=1375)

20%

40%

Personalets håndtering af fejl

Ambulante og indlagte patienter i voksenpsykiatrien

samt ambulante patienter og deres forældre i B&U-

psykiatrien er efterfølgende blevet spurgt, hvordan

de synes, at personalet håndterede fejlene, efter de

blev opdaget. Cirka tre ud af fire ambulante patien-

ter og forældre i B&U-psykiatrien er positive i for-

hold til personalets håndtering af fejlen, mens det

samme gør sig gældende for 59 % og 73 % af hen-

holdsvis indlagte og ambulante patienter i voksen-

psykiatrien. Der er sket en signifikant positiv udvik-

ling for voksne ambulante patienter 2014 til 2015

(*).

Figur 6.2. Håndtering af fejl, andel positive, procent

2013 2014

2015

Fik du udbytte af den opfølgende samtale med

personalet, efter at tvangen var ophørt?

[Indlagte patienter (voksne)]

Talte personalet med dig om tvangen, efter at

den var slut?

[Indlagte patienter (B&U)]

Forstår du, hvorfor der er blevet brugt tvang?

[Indlagte patienter (B&U)]

Fejl i behandlingsforløbet

Samtlige patienter og forældre er blevet spurgt, om

de har oplevet fejl i forbindelse med ambulatoriefor-

løbet eller under indlæggelsen. Figur 6.1. viser hvor

mange patienter og forældre, der har oplevet fejl i

løbet af behandlingsforløbet i hver af de seks delun-

dersøgelser. Figuren viser, at indlagte patienter

(voksne og B&U) samt forældre til indlagte patienter

i B&U-psykiatrien oplever flest fejl i kontakten med

psykiatrien. Der er imidlertid sket et fald i antallet af

oplevet fejl hos forældre til indlagte i B&U-

psykiatrien fra 2013 til 2015. Udviklingen er ikke

statistisk signifikant.

Indlagte patienter (n=338)

Ambulante patienter

(n=712)

Ambulante patienter (B&U)

(n=139)

Forældre (ambulant B&U)

(n=132)

40%

60%

80% 100%

Spørgsmål om fejl

Har du oplevet, at der skete fejl i forbindelse med

dine/dit barns besøg i ambulatoriet/dit/dit barns

indlæggelsesforløb

[Alle delundersøgelser]

Hvilke(n) fejl oplevede du?

[Alle delundersøgelser]

Hvordan synes du, at personalet tog hånd om

fejlen(e), efter den/de blev opdaget?

[Ambulante og indlagte patienter (voksne) samt patien-

ter og forældre (B&U ambulant)]

LUP-psykiatri 2015

Sammenhæng og samarbejde

Patienter i psykiatrien og deres pårørende er ofte i

kontakt med flere offentlige aktører i løbet af et

behandlingsforløb. Sammenhæng i behandlingsfor-

løbet og samarbejde mellem regionen og kommu-

nen er også blandt fokuspunkterne i Danske Regio-

ners ti pejlemærker for en bedre psykiatri.

I undersøgelserne vurderer patienter og forældre i

hvor høj grad, de oplever sammenhæng og samar-

bejde i behandlingsforløbet. I undersøgelserne ind-

går både spørgsmål om det interne samarbejde og

tilrettelæggelsen af behandlingsforløbet, samt det

eksterne samarbejde mellem psykiatrien i regionen

og andre offentlige aktører.

Det interne samarbejde og tilrettelæggelsen af

behandlingsforløbet

Som ved tidligere undersøgelser, peger patienternes

og forældrenes svar på, at der overordnet er høj

tilfredshed med tilrettelæggelsen af behandlingsfor-

løbet, se figur 3.19. Færre end 10 % af de ambulan-

te patienter og forældre (B&U ambulant) er utilfred-

se med tilrettelæggelsen, mens utilfredsheden er

lidt større blandt de indlagte patienter (voksne) og

forældre (B&U indlagt).

Sammenlignet med resultatet i 2014 er der en min-

dre andel af indlagte patienter (voksen), forældre til

indlagte patienter (B&U) og ambulante patienter

(voksen), der er positive overfor tilrettelæggelsen af

deres barns udrednings- og behandlingsforløb. Ud-

viklingen er dog ikke statistisk signifikant.

Figur 3.19. Tilrettelæggelse af behandlingsforløb. Andel positi-

ve, procent

2013 2014

2015

gelser og behandling. Udviklingen er dog ikke signi-

fikant.

Figur 3.20. Personale godt forberedt til samtaler. Andel positi-

ve, procent

2013 2014

2015

Indlagte patienter

(n=1850)

Forældre (Indlagt B&U)

(n=100)

Ambulante patienter

(n=5894)

Forældre (Ambulant B&U)

(n=1367)

40%

60%

80% 100%

Figur 3.21. Kontaktperson tager særligt ansvar. Andel positive,

procent

2013 2014

2015

Indlagte patienter

(n=1869)

Forældre (Indlagt B&U)

(n=101)

Ambulante patienter

(n=5493)

Forældre (Ambulant B&U)

(n=1303)

40%

60%

80% 100%

Udvalgte spørgsmål om det interne samar-

bejde

Tilrettelæggelse af behandlingsforløb

Hvordan vurderer du, at dit samlede behand-

lingsforløb er tilrettelagt?

[Ambulante patienter (voksne)]

Hvordan vurderer du, at dit samlede undersøgel-

ses- og behandlingsforløb var tilrettelagt?

[Indlagte patienter (voksne)]

Indlagte patienter

(n=1747)

Forældre (Indlagt B&U)

(n=92)

Ambulante patienter

(n=5593)

Forældre (Ambulant B&U)

(n=1334)

40%

60%

80% 100%

Hvordan vurderer du, at dit barns samlede ud-

rednings- og behandlingsforløb er tilrettelagt?

[Forældre (indlagte og ambulante patienter B&U)]

Er/var personalet godt forberedt til planlagte

samtaler?

[Ambulante og indlagte patienter, forældre (indlagte og

ambulante patienter B&U)]

Størstedelen af patienterne og forældrene oplever

samtidig, at personalet er godt forberedt til samta-

ler, samt at kontaktpersonen tager særligt ansvar

for patientens undersøgelser og behandling, jf. figur

3.20 og 3.21

Resultatet er stort set uændret sammenlignet med

2013 og 2014, når fokus er på patienternes svar.

Forældre til børn og unge i psykiatrien vurderer

imidlertid i højere grad, at deres barns kontaktper-

son tager særligt ansvar for deres barns undersø-

LUP-psykiatri 2015

Kontaktperson tager særligt ansvar

Oplevede du, at din kontaktperson tog særligt

ansvar for dine undersøgelser og din behandling?

[Ambulante og indlagte patienter (voksne)]

Oplever du, at dit barns kontaktperson tager

særligt ansvar for dit barns udredning og be-

handling?

[Forældre (indlagte og ambulante patienter B&U)]

Det eksterne samarbejde

Patienterne i voksenpsykiatrien er forholdsvis positi-

ve i vurderingen af samarbejdet mellem den regio-

nale psykiatri og andre offentlige steder, men der er

rum til forbedring. Resultatet er præsenteret i figur

3.22. 78 % og 81 % af henholdsvis de ambulante

og indlagte patienter i voksenpsykiatrien svarer, at

samarbejdet mellem ambulatoriet/sengeafsnittet og

andre er virkelig godt eller godt. Blandt de indlagte

patienter er der imidlertid sket en negativ udvikling

sammenlignet med resultatet i 2014 (***).

Figur 3.22. Samarbejde mellem sengeafsnittet/ambulatoriet og

andre. Andel positive, procent

2013 2014

2015

Figur 3.24. Samarbejde mellem ambulatoriet og andre. Foræl-

dre (Ambulant B&U). Andel positive, procent

2013 2014

2015

Daginstitution/skole/udd.

(n=841)

PPR/Socialforvaltning

(n=629)

Praktiserende læge

(n=507)

Sengeafsnit (n=137)

40%

60%

80% 100%

Udvalgte spørgsmål om det eksterne sam-

arbejde

Hvordan har du oplevet samarbejdet mellem

ambulatoriet/sengeafsnittet og andre offentlige

steder, som du har kontakt med om din syg-

dom?

[Ambulante og indlagte patienter (voksne)]

Indlagte patienter

(n=1206)

Ambulante patienter

(n=4534)

40%

60%

80% 100%

I undersøgelserne er forældrene blevet bedt om at

vurdere samarbejdet mellem ambulatoriet eller

sengeafsnittet og en række forskellige offentlige

aktører. Figur 3.23 og 3.24 viser resultatet for hen-

holdsvis forældre til indlagte og ambulante patienter

i B&U-psykiatrien. Bemærk at antallet af svarperso-

ner varierer. Andelen af forældre til indlagte patien-

ter i B&U-psykiatrien, der vurderer samarbejdet

mellem afsnittet og andre offentlige aktører positivt,

svinger fra 63 % til 85 %, afhængig af hvilken an-

den offentlig aktør, der er i fokus. Blandt forældre til

ambulante patienter i B&U-psykiatrien varierer an-

delen, som svarer positivt fra 62 % til 77 %. Sam-

arbejdet mellem psykiatrisk sengeafsnit og ambula-

torium er det samarbejde, som den største andel af

både forældre til indlagte patienter og forældre til

ambulante patienter er positive overfor.

Figur 3.23. Samarbejde mellem afsnittet og andre. Forældre

(Indlagt B&U). Andel positive, procent

2013 2014

2015

Hvordan oplever du, at samarbejdet er mellem

1) daginstitution/skole/uddannelsessted og

ambulatoriet/afsnittet?

2) PPR/Socialforvaltning og ambulatoriet/

afsnittet?

3) praktiserende læge og ambulatoriet/

afsnittet?

4) psykiatrisk sengeafsnit og ambulatoriet?

[Forældre (indlagte og ambulante patienter B&U)]

Hvordan oplever du, at samarbejdet er mellem

opholdssted/bosted og afsnittet?

[Forældre (indlagte patienter B&U)]

Daginstitution/skole/udd.

(n=53)

PPR/Socialforvaltning

(n=59)

Praktiserende læge (n=30)

Ambulatoriet (n=53)

Opholdssted/bosted

(n=21)

40%

60%

80% 100%

LUP-psykiatri 2015

4. Fastholdelse og

forbedring af resultater

Dette kapitel giver et bud på, hvilke områder ambu-

latorier og afsnit kan være opmærksomme på i det

løbende arbejde med at forbedre og fastholde den

samlede tilfredshed hos patienter og pårørende.

På baggrund af undersøgelsesresultaterne fremhæ-

ves tre spørgsmål, der rummer umiddelbare forbed-

ringsmuligheder, og tre spørgsmål, hvor fastholdel-

se af stor tilfredshed er vigtig i forhold til patienter-

nes og de pårørendes samlede indtryk af psykiatri-

en.

Spørgsmålene er udvalgt ved at sammenholde pati-

enternes og de pårørendes svar på spørgsmålene

med sammenhængen mellem de enkelte spørgsmål

og patienternes og de pårørendes samlede indtryk

af psykiatrien.

Under

fasthold resultat

er der fremhævet spørgs-

mål med resultater, der skal fastholdes. For hver

delundersøgelse er der fremhævet tre spørgsmål,

der er karakteriseret ved relativt mange positive

svar og relativ stærk sammenhæng med det samle-

de indtryk.

Under

forbedringsmuligheder

er der fremhævet

spørgsmål, der umiddelbart rummer de største for-

bedringsmuligheder. For hver delundersøgelse er

der fremhævet tre spørgsmål, som er karakteriseret

ved relativt få positive svar og relativ stor sammen-

hæng med det samlede indtryk.

Efter hvert spørgsmål er der angivet andel positive

svar på det pågældende spørgsmål.

I figur 4.1 og figur 4.2 er resultatet præsenteret for

ambulante patienter, pårørende til ambulante pati-

enter (voksen og B&U), indlagte patienter og pårø-

rende til indlagte patienter (voksen og B&U).

Analysen viser, at der på tværs af delundersøgelser

overordnet set er en tendens til, at der særligt er

gode resultater, der skal fastholdes med hensyn til

relationer til personalet, og om personalet møder

patient og pårørende med respekt. Samtidig viser

analysen, at der for patienterne er forbedringsmu-

ligheder i forhold til, om behandlingen gør patienten

bedre til at tackle egne problemer, og om patienten

oplever at få det bedre af behandlingen. Særligt for

de indlagte patienter, såvel voksne som børn og

unge, er tvang i lighed med sidste år et forbedrings-

område. For de pårørende er forbedringsområderne

primært inddragelse og information om patientens

behandling.

LUP-psykiatri 2015

Beregninger

På baggrund af andel positive svar og den biva-

riate sammenhæng mellem spørgsmålene og det

samlede indtryk (γ) er spørgsmålene rangordnet

og kategoriseret efter forbedringsmuligheder.

Figuren nedenfor illustrerer, hvordan spørgsmå-

lene er udvalgt. Spørgsmålene er dels rangordnet

efter andel positive svar (den vertikale akse i

figuren), og dels rangordnet efter spørgsmålenes

sammenhæng med det samlede indtryk (den

horisontale akse i figuren). Figuren er her efter

inddelt i fire områder, med forskelligt fokus og

prioritering i forhold til henholdsvis forbedring og

fastholdelse af den samlede tilfredshed hos pati-

enter og pårørende.

Figur 4.1. og figur 4.2. viser spørgsmål, der er

placeret i felterne ’fasthold resultat (primær)’ og

’forbedringsmulighed (primær)’.

Som mål for sammenhængen med det samlede

indtryk anvendes korrelationen mellem de enkelte

spørgsmål og patienternes eller de pårørendes

samlede indtryk (γ). To spørgsmål er eksempelvis

stærkt korreleret (stor sammenhæng), hvis per-

soner, der svarer positivt på spørgsmål A samti-

dig har tendens til at svare positivt på spørgsmål

B. Sammenhængen mellem spørgsmålene og det

samlede indtryk er undersøgt bivariat.

På www.psykiatriundersogelser.dk er der en ud-

dybende metodisk beskrivelse af beregningerne.

Figur 4.1. Fastholdelse og forbedring af resultater, indlagte patienter og forældre (B&U indlagt)

INDLAGTE

PATIENTER

VOKSEN

PÅRØRENDE

INDLAGTE

PATIENTER

VOKSEN

Oplevede du, at perso-

nalet respekterede dig?

[88 %]

Hvad er dit samlede

indtryk af senge-

afsnittets kontakt med

patienten? [81 %]

Fik du den støtte og

opbakning fra personalet

på sengeafsnittet, som

du havde brug for under

patientens indlæggelse?

[70 %]

INDLAGTE

PATIENTER

B&U

FORÆLDRE

B&U INDLAGT

Hvordan vurderer du,

at dit samlede

undersøgelses- og

behandlingsforløb er

tilrettelagt? [86 %]

Tog personalet godt imod

dig, da du blev indlagt?

[94 %]

Skaber personalet en

tryg stemning på

afsnittet? [89 %]

Taler personalet til dig på

en måde, som du

forstår? [91 %]

Er det trygt for dig, at

dit barn er på afsnittet?

[96 %]

Taler personalet til dig

på en måde, som du

forstår?

[99 %]

Oplever du, at

personalet respekterer

dig? [95 %]

Fasthold

resultat

Oplevede du, at du fik

den rette behandling?

[87 %]

Tog personalet godt imod

dig, da du blev indlagt?

[96 %]

Forbedrings-

mulighed

Hvordan synes du, at

personalet tog hånd om

fejlen(e), efter den/de

blev opdaget? [59 %]

Synes du, at personalets

brug af tvang foregik på

en ordentlig måde?

[69 %]

Fik du udbytte af den

opfølgende samtale med

personalet, efter at

tvangen var ophørt?

[68 %]

Fik du hjælp til, hvordan

du kunne forholde dig til

patienten efter

indlæggelsen?

[35 %]

I hvilket omfang blev

du inddraget i patientens

behandlingsforløb?

[56 %]

Fik du hjælp til, hvordan

du kunne forholde dig til

patienten under

indlæggelsen? [48 %]

Talte personalet med dig

om tvangen, efter at den

var slut? [50 %]

Forstår du, hvorfor der

er blevet brugt tvang?

[69 %]

Synes du selv, at det var

nødvendigt for dig at

blive indlagt? [72 %]

Har du fået information

om din mulighed for at

indberette en fejl?

[27 %]

Mangler du tilbud til dit

barn eller dig som

forælder til et barn i

psykiatrien?

[43 %]

I hvilket omfang bliver

søskende inddraget?

[43 %]

Inddragelse og information

Behandling

Sammenhæng og samarbejde

Figur 4.2. Fastholdelse og forbedring af resultater, ambulante patienter og forældre (B&U ambulant)

AMBULANTE

PATIENTER

VOKSEN

PÅRØRENDE

AMBULANTE

PATIENTER

VOKSEN

Oplever du, at personalet

respekterer dig? [93 %]

Hvad er dit samlede

indtryk af ambulatoriets

kontakt med patienten?

[89 %]

Får du den støtte og

opbakning fra personalet

i ambulatoriet, som du

har brug for? [77 %]

AMBULANTE

PATIENTER

B&U

FORÆLDRE

B&U AMBULANT

Hvordan vurderer du,

at dit samlede

behandlingsforløb er

tilrettelagt? [93 %]

Oplever du, at personalet

respekterer dig? [97 %]

Tager personalet dine

synspunkter alvorligt?

[96 %]

Skaber personalet en

situation, hvor du åbent

kan fortælle dem om dine

vanskeligheder og

problemer? [92 %]

Fasthold

resultat

Hvordan vurderer du,

at dit barns samlede

udrednings- og

behandlingsforløb er

tilrettelagt? [92 %]

Oplever du, at personalet

respekterer dig? [98 %]

Er det dit indtryk, at dit

barn for den rette støtte

og behandling i

ambulatoriet? [92 %]

Oplever du, at perso-

nalet respekterer dig?

[97 %]

Er personalet godt

forberedt til planlagte

samtaler? [97 %]

Hvordan synes du, at

personalet tog hånd om

fejlen(e), efter den/de

blev opdaget? [73 %]

Mangler du tilbud til dig

som pårørende i

psykiatrien? [48 %]

I hvilket omfang bliver

du inddraget i patientens

behandling i

ambulatoriet? [65 %]

Har du fået hjælp til,

hvordan du kan forholde

dig til patienten i

dagligdagen? [57 %]

Har du fået hjælp til at

løse dine problemer?

[84 %]

Har du fået det bedre af

behandlingen i

ambulatoriet? [84 %]

Får du informationer

om din sygdom

og behandling? [84 %]

Har behandlingssamtaler,

hvor du og/eller dit barn

deltog, hjulpet dit barn til

at få det bedre? [82 %]

Har du fået hjælp til at

tackle dit barns

vanskeligheder og

problemer? [83 %]

Hvordan oplever du, at

samarbejdet er mellem

psykiatrisk sengeafsnit

og ambulatoriet? [77 %]

Forbedrings-

mulighed

Har du fået det bedre af

behandlingen i

ambulatoriet? [85 %]

Har personalet talt med

dig om, hvad du kan gøre

for at få dine psykiske

problemer under kontrol,

hvis du har f.eks. angst,

uro eller søvnbesvær?

[85 %]

Inddragelse og information

Behandling

Sammenhæng og samarbejde

LUP-psykiatri 2015

5. Retspsykiatrien

Voksne indlagte patienter på specialiserede retspsy-

kiatriske afsnit er for første gang omfattet af under-

søgelsen i 2014. I 2015 deltager 27 specialiserede

retspsykiatriske afsnit i undersøgelsen. 169 indlagte

patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit

har deltaget i 2015, og svarprocenten er 61. De

indlagte patienter i retspsykiatrien deltager i under-

søgelsen, mens de stadig er indlagt.

De retspsykiatriske patienters samlede indtryk

og behandlingsudbytte

Tre ud af fire patienter indlagt på specialiserede

retspsykiatriske afsnit tilkendegiver i undersøgelsen,

at deres samlede indtryk af kontakten med psykia-

trien er ’virkelig godt’ eller ’godt’. Det er stort set

samme resultat som sidste år. Resultatet er præ-

senteret i figur 5.1.

Figur 5.1. Samlet indtryk. Andel positive, procent

2013 2014

2015

Indlagte, spec.

retspsykiatri (n=159)

30% 50% 70% 90%

Kort om retspsykiatrien

Retspsykiatrien behandler og udreder patienter,

der er sigtede og dømt i henhold til straffeloven.

Ifølge dansk lovgivning skal personer, som har

været sindssyge i gerningsøjeblikket, ikke straf-

fes, men idømmes psykiatrisk behandling. Det

skyldes, at de ikke betragtes som strafegnede,

og det vurderes, at de ikke har forudsætningerne

for at vurdere deres handlingers beskaffenhed

eller for at blive motiveret af samfundets normer

– som eksempelvis truslen om straf. Der er tre

foranstaltningstyper:

Anbringelsesdom:

Patienten bliver dømt til

anbringelse på en psykiatrisk afdeling. Ud-

skrivelse kræver en domstolsafgørelse. An-

bringelsesdomme er den mest indgribende

retslige foranstaltning.

Behandlingsdom:

Patienten bliver dømt til

behandling, men beslutningen om udskrivelse

og indlæggelse træffes af overlægen.

Ambulant behandlingsdom:

Patienten bli-

ver idømt en ambulant behandlingsdom, hvis

det vurderes, at der ikke er behov for indlæg-

gelse.

(Dansk Sundhedsinstitut, 2011)

I relation til udbytte af behandlingen svarer tre ud af

fire patienter, at de ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’

har fået udbytte af behandlingen. En lidt større an-

del svarer positivt i år sammenlignet med sidste år,

men resultatet er ikke statistisk signifikant.

Figur 5.2. Behandlingsudbytte. Andel positive, procent

2013 2014

2015

Indlagte, spec.

retspsykiatri (n=149)

30% 50% 70% 90%

Udvalgte tilfredshedsspørgsmål

Hvad er dit samlede indtryk af din indlæggelse på

dette sengeafsnit?

Har du fået det bedre af at være indlagt på sen-

geafsnittet?

Aktiviteter

De lange indlæggelsesforløb, der er kendetegnende

for den specialiserede retspsykiatri, stiller særlige

krav til meningsfulde aktivitets- og beskæftigelses-

muligheder. Muligheden for aktiviteter er afgørende

af flere grunde. Aktiviteter er centrale for patienter-

nes rehabilitering og forberedelse til et liv efter op-

holdet på et retspsykiatrisk afsnit. Aktivitetstilbud

kan være et frirum for patienterne, og kan være

med til at styrke patienternes handlekraft. Derud-

over er aktivitetstilbud vigtige, da flugtrisikoen

øges, hvis patienterne ikke oplever adspredelse eller

skiftende miljøer (Dansk Sundhedsinstitut, 2011).

I undersøgelsen bliver patienterne spurgt, om de er

tilfredse med de aktiviteter, de kan deltage i under

indlæggelsen. Næsten hver femte indlagte patient i

retspsykiatrien er ’slet ikke’ tilfreds med aktivitets-

mulighederne. I forhold til sidste år er der sket en

positiv udvikling, men resultatet er ikke statistisk

signifikant. Figur 5.3 viser andel af indlagte retspsy-

kiatriske patienter, der er tilfredse med aktivitets-

mulighederne under indlæggelsen.

Patienternes oplevelse af rets-

psykiatrien

I det følgende afsnit er de retspsykiatriske patien-

ters oplevelser og vurderinger af deres kontakt med

psykiatrien beskrevet. Fokus er på følgende udvalg-

te temaer i undersøgelsen:

Samlet indtryk og behandlingsudbytte

Aktiviteter under indlæggelsen

Relation til personalet

Udvikling 2014-2015

LUP-psykiatri 2015

Figur 5.3. Aktiviteter. Andel positive, procent

2013 2014

2015

Udvalgte tilfredshedsspørgsmål

Oplever/oplevede du, at personalet respekterer

dig?

Skaber personalet en situation, hvor du åbent

kan fortælle dem om dine vanskeligheder og pro-

blemer?

Indlagte, spec.

retspsykiatri (n=152)

30% 50% 70% 90%

Udvalgte tilfredshedsspørgsmål

Er du tilfreds med de aktiviteter, du kan/kun-

ne deltage i under indlæggelsen?

Udvikling fra 2014 til 2015

Relation til personalet

Relationen til personalet er afgørende for at sikre

patientens tillid og motivation til behandling. Dansk

Sundhedsinstitut (2011) beskriver, at en forudsæt-

ning for en god relation mellem personalet og pati-

enterne i retspsykiatrien, er et højt sikkerhedsni-

veau, så personalet kan føle sig trygge. Omvendt er

det afgørende, at patienterne ikke føler, at persona-

lets adfærd er enormt kontrollerende.

Knap hver fjerde patient tilknyttet de specialiserede

retspsykiatriske afsnit tilkendegiver i undersøgelsen,

at personalet kun ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’

respekterer dem, se figur 5.4. Der er sket en min-

dre, men positiv udvikling sammenlignet med sidste

år. Resultatet er dog ikke statistisk signifikant.

Figur 5.4. Respekt. Indlagte patienter. Andel positive, procent

2013 2014

2015

Når blikket rettes mod udviklingen fra 2014 til 2015

generelt, er der sket en positiv udvikling på de fleste

undersøgte områder. I forhold til hvad der har hjul-

pet den indlagte retspsykiatriske patient til at få det

bedre, er den positive udvikling størst for

gruppete-

rapi/gruppesamtaler

behandlingssamtaler, hvor

pårørende deltog.

For alle spørgsmål gælder det

dog, at udviklingen fra 2014 til 2015 ikke er stati-

stisk signifikant.

I 2015 er tilfredsheden højest på områderne

perso-

nalet tog godt imod mig, samtaler med behandler

har hjulpet

behandlingssamtaler med pårørende

har hjulpet.

Omvendt er tilfredsheden lavest på

områderne

modtaget skriftlig information, om brug

af tvang er ordentlig

personalets håndtering af

fejl.

I figur 5.6 er andelen, der svarer positivt vist på

hvert område for henholdsvis 2014 og 2015.

Figur 5.6. Udvikling på alle spørgsmål fra 2014 til 2015.

Andel positive, procent

90%

Indlagte, spec.

retspsykiatri (n=160)

30% 50% 70% 90%

Når fokus er på, om patienterne oplever, at perso-

nalet skaber en situation, hvor de åbent kan fortælle

om vanskeligheder og problemer, ses samme ten-

dens. Mere end hver fjerde svarer, at de ’i mindre

grad’ eller ’slet ikke’ kan tale åbent med personalet

om vanskeligheder og problemer. Der ses en nega-

tiv udvikling sammenlignet med sidste år. Resultatet

er ikke statistisk signifikant.

Figur 5.5. Kan åbent fortælle om vanskeligheder og problemer.

Indlagte patienter. Andel positive, procent

2013 2014

2015

70%

2015

50%

30%

50%

2014

70%

90%

Indlagte, spec.

retspsykiatri (n=161)

30% 50% 70% 90%

LUP-psykiatri 2015

6. Udviklingen i pårørendes

oplevelser fra 2012 til 2015

Betydningen af pårørendeinddragelse

Undersøgelser peger på, at pårørende til patienter i

psykiatrien er værdifulde samarbejdspartnere, og at

information og støtte til pårørende kan forbedre

patientens forløb i psykiatrien.

Forskning viser eksempelvis, at inddragelse af pårø-

rende kan reducere risikoen for tilbagefald og gen-

indlæggelse. Samtidig peger studier på, at inddra-

gelsen af pårørende kan medføre samfundsøkono-

miske besparelser, som følge af færre udgifter til

indlæggelse og førtidspension, samt øgede skatte-

indtægter, når borgere med en psykiatrisk diagnose,

forbliver længere på arbejdsmarkedet (Psykiatriud-

valget, 2013).

I dette tema kigger vi nærmere på de pårørendes

oplevelser af psykiatrien. Temaet omhandler alene

oplevelser blandt pårørende til patienter i voksen-

psykiatrien. Undersøgelsen afvikles hvert tredje år

for denne målgruppe og er gennemført i 2012 og

2015.

Kapitel 4 ’Fastholdelse og forbedring af resultater’

peger på, at det især er følgende to områder, som

er vigtige for de pårørende:

Inddragelse og information om behandling

Sammenhæng og samarbejde

Temaet er bygget op omkring de to områder samt

de pårørendes samlede indtryk af kontakt med psy-

kiatrien. I det følgende præsenteres resultaterne i

overordnede træk.

Samlet indtryk

I det følgende afsnit beskrives de pårørendes sam-

lede indtryk af deres kontakt med psykiatrien både

på landsplan og på tværs af de fem regioner. Deref-

ter vises udviklingen fra 2012 til 2015 på regionsni-

veau.

Overordnet ses der den samme tendens i pårøren-

deundersøgelserne, som i patient- og forældreun-

dersøgelserne. På det ambulante område er der

højere tilfredshed end på området for indlagte pati-

enter.

Forkortelser i figurer

RH: Region Hovedstaden

RM: Region Midtjylland

RN: Region Nordjylland

RSj: Region Sjælland

RSyd: Region Syddanmark

Størstedelen af de pårørende har et ’virkelig godt’

eller ’godt’ samlet indtryk af deres kontakt med

psykiatrien. 68 % og 75 % af de pårørende til hen-

holdsvis indlagte og ambulante patienter i voksen-

psykiatrien tilkendegiver, at deres samlede indtryk

er ’godt’ eller ’virkelig godt’. Den positive udvikling

fra 2012 til 2015 er dog ikke signifikant. Se figur

6.1.

Figur 6.1. Samlet indtryk af afsnits kontakt med pårørende.

Voksen indlagt og voksen ambulant. Andel positive, procent

2012

2015

Pårørende (Voksen indlagt)

(n=318)

Pårørende (Voksen

ambulant) (n=2054)

40%

60%

80% 100%

Koncept for systematisk inddragelse af

pårørende

Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen har i 2014

udarbejdet et koncept for systematisk inddragel-

se af pårørende. Konceptet består af otte anbefa-

linger, der beskriver, hvordan kommuner og

regioner kan tilrettelægge en systematisk ind-

dragelse af de pårørende på lokalt niveau.

Formålet med konceptet er at sikre ”at pårøren-

de i højere grad anerkendes og indgår som en

ressource i indsatsen”.

Læs mere på sundhedsstyrelsen.dk

På tværs af regioner varierer tilfredsheden blandt de

pårørende til indlagte patienter i voksenpsykiatrien

mellem 61 % og 79 %. Andelen af pårørende, der

har et positivt samlet indtryk er størst i Region

Nordjylland. På tværs af regioner ses der dog ingen

signifikante forskelle.

LUP-psykiatri 2015

Figur 6.2. Samlet indtryk af afsnits kontakt med pårørende.

Voksen indlagt. Andel positive, procent

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

(n=66)

(n=98)

(n=53)

RSj

(n=41)

Rsyd

(n=60)

Alle

(n=318)

’Virkelig godt’ samlet indtryk fra 2012 til 2015

Fokuseres der igen på de pårørende, men denne

gang på dem, som har svaret, at deres samlede

indtryk er ’virkelig godt’, nuanceres billedet lidt.

I figur 6.4 er andelen af pårørende til indlagte pati-

enter, der svarer ’virkelig godt’, i hver af de fem

regioner, indtegnet for henholdsvis 2012 og 2015.

Andelen af pårørende til indlagte patienter, som har

et virkelig godt indtryk i 2015 varierer mellem 19 %

og 24 %. Hvis tilfredsheden er forbedret, er resulta-

tet placeret over den diagonale linje, mens resulta-

tet er placeret under den diagonale linje, hvis den

samlede tilfredshed er faldet. Jo større vandret af-

stand fra resultatet til den diagonale linje desto

større udvikling fra 2012 til 2015. Der ses ingen

signifikant udvikling i perioden.

Figur 6.4. Samlet indtryk af kontakt med pårørende fra 2012 til

2015. Voksen indlagt. Andel svar i ’Virkelig godt’, procent

30%

79%

68%

67%

61%

68%

64%

Blandt pårørende til ambulante patienter varierer

andelen, som angiver at have et positivt samlet

indtryk mellem 66 % og 83 % på tværs af de fem

regioner. Andelen af pårørende, der har et positivt

samlet indtryk er signifikant højere i Region Hoved-

staden (***) og signifikant lavere i Region Sjælland

(***), sammenlignet med de andre regioner.

Figur 6.3. Samlet indtryk af afsnits kontakt med pårørende.

Voksen ambulant. Andel positive, procent

RSj

100%

2015

Rsyd

90%

80%

70%

60%

50%

40%

83%

74%

77%

66%

76%

75%

20%

10%

(n=420)

(n=495)

(n=202)

RSj

(n=358)

Rsyd

(n=579)

Alle

(n=2054)

20%

30%

2012

Samlet indtryk af kontakt til patienten

Med hensyn til de pårørendes samlede indtryk af

sengeafsnittets kontakt med patienten varierer an-

del positive for pårørende til indlagte patienter mel-

lem 77 % og 92 % på tværs af regioner. Andel posi-

tive i Region Nordjylland (92 %) er signifikant høje-

re sammenlignet med de andre regioner. For pårø-

rende til ambulante patienter varierer andelen som

har et positivt samlet indtryk af ambulatoriets kon-

takt til patienten mellem 86 % og 94 %. I Region

Hovedstaden (94 %) er tilfredsheden signifikant

højere (***) og i Region Sjælland (*) signifikant

lavere, sammenlignet med de andre regioner. Både

for undersøgelsen blandt pårørende til indlagte og

ambulante patienter ses således en større tilfreds-

hed med psykiatriens kontakt til patienten end psy-

kiatriens kontakt med de pårørende selv.

Andelen af pårørende til ambulante patienter, der

har et ’virkelig godt’ samlet indtryk varierer mellem

16 % og 37 % i 2015. For Region Hovedstaden er

andel pårørende, som svarer ’virkelig godt’ signifi-

kant forbedret fra 2012 til 2015 (**). For de andre

regioner er udviklingen ikke signifikant. Se figur 6.5.

LUP-psykiatri 2015

Figur 6.5. Samlet indtryk af kontakt med pårørende fra 2012 til

2015. Voksen ambulant. Andel svar i ’Virkelig godt’, procent

svarer ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’. Udviklingen

fra 2012 til 2015 er ikke signifikant.

Figur 6.7. Personalet taler forståeligt. Pårørende. Andel positi-

ve, procent

2012

2015

40%

30%

2015

Rsyd

Pårørende (Voksen indlagt)

(n=308)

Pårørende (Voksen

ambulant) (n=1960)

40%

60%

80% 100%

20%

RSj

10%

20%

30%

40%

2012

Spørgsmål om samlet tilfredshed

Hvad er dit samlede indtryk af sengeafsnit-

tets/ambulatoriets kontakt med dig?

[Pårørende (voksne indlagte og ambulante patienter)]

Figur 6.8 viser andelen af pårørende, som giver

udtryk for at have fået den nødvendige støtte og

opbakning fra personalet. 70 % og 77 % af pårø-

rende til henholdsvis indlagte og ambulante patien-

ter i voksenpsykiatrien oplever, at de ’i høj grad’

eller ’i nogen grad’ oplever at få dette. Der er sket

en positiv udvikling både for pårørende til indlagte

og ambulante patienter. Udviklingen er dog alene

signifikant for pårørende til ambulante patienter

(***).

Figur 6.8. Støtte og opbakning. Pårørende. Andel positive,

procent

2012

2015

Inddragelse og information

I det følgende afsnit beskrives de pårørendes ople-

velse af relationen til personalet, deres vurdering af

inddragelsen i behandlingen samt vurderingen af

den information og undervisning, de modtager i

psykiatrien.

Relationer

Der er generelt en høj tilfredshed på spørgsmålene,

der vedrører relationen til personalet.

I 2015 indeholder pårørendeundersøgelserne et nyt

spørgsmål om, hvorvidt de oplever, at personalet

behandler dem med respekt. Figur 6.6 viser, at

88 % og 93 % af henholdsvis pårørende til indlagte

og ambulante patienter i voksenpsykiatrien svarer,

at de ’i høj’ eller ’i nogen grad’ oplever, at persona-

let respekterer dem.

Figur 6.6. Behandlet med respekt. Pårørende. Andel positive,

procent

2012

2015

Pårørende (Voksen indlagt)

(n=306)

Pårørende (Voksen

ambulant) (n=1728)

40%

60%

80% 100%

Når de pårørende bliver bedt om at sætte ord på

deres oplevelse af psykiatrien, er relationer til per-

sonalet et af de emner, der ofte bliver nævnt. Det er

for eksempel personalets respektfuldhed, lydhørhed

og indlevelse, der kommenteres på. Læs mere her-

om i kapitel 6.

Udvalgte spørgsmål om relationer

Oplever du, at personalet respekterer/respek-

terede dig?

[Pårørende (voksne indlagte og ambulante patienter)]

Fik du den støtte og opbakning fra personalet,

som du havde brug for under patientens indlæg-

gelse?

[Pårørende (voksne indlagte)]

Pårørende (Voksen indlagt)

(n=306)

Pårørende (Voksen

ambulant) (n=1811)

40%

60%

80%

100%

Får du den støtte og opbakning fra personalet,

som du har brug for?

[Pårørende (voksne ambulante patienter)]

Taler/talte personalet til dig på en måde, som du

forstår/forstod?

[Pårørende (voksne indlagte og ambulante patienter)]

Pårørende til patienter i psykiatrien bliver desuden

spurgt, om personalet taler på en måde, som de

forstår. 93 % og 95 % af henholdsvis pårørende til

indlagte og ambulante patienter i voksenpsykiatrien

LUP-psykiatri 2015

Inddragelse

Godt halvdelen (56 %) af de pårørende til indlagte

patienter i voksenpsykiatrien oplever, at de i pas-

sende omfang bliver inddraget i patientens behand-

ling. Andel positive svar er højere blandt pårørende

til ambulante end indlagte patienter, hvor knap to

ud af tre oplever at blive inddraget i passende om-

fang. Blandt de pårørende til patienter, som ikke

oplever inddragelse i passende omfang, er det pri-

mært oplevelsen, at de bliver inddraget for lidt. Kun

ganske få oplever at være blevet inddraget for me-

get. I figur 6.9 ses en lille positiv udvikling, der dog

ikke er signifikant.

Figur 6.9. Inddragelse i behandling. Pårørende. Andel positive,

procent

2012

2015

Når de pårørende bliver bedt om at sætte ord på

deres oplevelse af psykiatrien, er inddragelse et af

de emner, der oftest nævnes. Det handler fx om

tidlig inddragelse, behovet for at inddrage flere på-

rørende og løbende inddragelse. For pårørende til

indlagte patienter nævnes desuden inddragelse i

patientens udskrivelse. Læs mere herom i kapitel 6.

Udvalgte spørgsmål om inddragelse

I hvilket omfang bliver du inddraget i patientens

behandling?

[Pårørende (voksne indlagte og ambulante patienter

(voksne))]

Pårørende (Voksen indlagt)

(n=317)

Pårørende (Voksen

ambulant) (n=1916)

40%

60%

80% 100%

I hvilket omfang blev du inddraget i patientens

udskrivelse?

[Pårørende (voksne indlagte)]

Er personalet interesseret i din erfaring og viden

som pårørende?

[Pårørende (voksne indlagte og ambulante patienter

(voksne))]

Pårørende til indlagte patienter bliver endvidere

spurgt til deres oplevelse af inddragelse i patientens

udskrivelse. Her er det ligeledes godt halvdelen (55

%), der i passende omfang oplever dette.

Figur 6.10. Inddragelse i patientens udskrivelse. Pårørende.

Andel positive, procent

2012

2015

Inddragelse påvirker samlet indtryk

Pårørende som oplever, at de ikke er blevet inddra-

get i passende omfang, svarer i mindre grad positivt

på spørgsmålet om det samlede indtryk af deres

egen kontakt med psykiatrien. Figur 6.12 viser, at

95 % af de pårørende til indlagte patienter, som

oplever at være blevet inddraget i passende om-

fang, svarer at de har et ’virkelig godt’ eller ’godt’

samlet indtryk, imens denne andel er 32 % for de

pårørende, som ikke oplever at være blevet inddra-

get i passende omfang. Forskellen er signifikant

(***).

Figur 6.12. Samlet indtryk. Voksen indlagt. Pårørende. Opdelt

på inddraget i passende omfang, andel positive, procent

2012

2015

Pårørende (Voksen indlagt)

(n=302)

40%

60%

80% 100%

Sammenholdes de pårørendes oplevelse af inddra-

gelse i behandlingen med patienternes oplevelse af

pårørendeinddragelse ses en større forskel. Patien-

terne er i højere grad tilfredse med inddragelsen af

de pårørende, end de pårørende selv er. 76 % og 79

% af de indlagte og ambulante patienter i voksen-

psykiatrien oplever, at deres pårørende er inddraget

i passende omfang. Se figur 3.6, kapitel 3.

I forhold til, om personalet viser interesse for den

pårørendes viden og erfaring, svarer 62 % og 77 %

af pårørende til henholdsvis indlagte og ambulante

patienter i voksenpsykiatrien ’i høj grad’ eller ’i no-

gen grad’. For pårørende til ambulante patienter er

den positive udvikling fra 2012 til 2015 signifikant

(***).

Figur 6.11. Interesse i viden og erfaring. Pårørende. Andel

positive, procent

2012

2015

Inddraget passende

(n=172)

Ikke passende inddraget

(n=132)

30% 50% 70% 90%

Pårørende (Voksen indlagt)

(n=302)

Pårørende (Voksen

ambulant) (n=1878)

40%

60%

80% 100%

Resultatet er cirka det samme for pårørende til am-

bulante patienter. 96 % af de pårørende til ambu-

lante patienter, der oplever at være inddraget i

passende omfang, svarer samtidig, at de har et

’virkelig godt’ eller ’godt’ samlet indtryk af psykiatri-

en. Tilsvarende er andelen, der svarer ’virkelig godt’

eller ’godt’ kun 39 % for de pårørende til ambulante

patienter, som ikke oplever at være blevet inddraget

i passende omfang. Forskellen er signifikant (***).

Se figur 6.13.

LUP-psykiatri 2015

Figur 6.13. Samlet indtryk. Voksen ambulant. Pårørende. Op-

delt på inddraget i passende omfang, andel positive, procent

2012

2015

Passende inddraget

(n=1233)

Ikke passende inddraget

(n=653)

30% 50% 70% 90%

89 % af henholdsvis indlagte og ambulante patien-

ter svarer, at de ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ får

informationen, jævnfør figur 3.8, kapitel 3.

I figur 6.16 ses de pårørendes oplevelse af at have

modtaget information om pårørenderådgivning og

netværk. 32 % og 51 % af henholdsvis pårørende til

indlagte og ambulante patienter i voksenpsykiatrien

oplever ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ at få dette.

Udviklingen fra 2012 til 2015 er ikke signifikant.

Figur 6.16. Information om pårørenderådgivning og netværk.

Pårørende. Andel positive, procent

2012

2015

Information

Skal den pårørende have mulighed for at være en

aktiv part i behandlingen sammen med patienten, er

det blandt andet en forudsætning, at de modtager

den information, de har brug for om patientens

behandling. Det er et af de ti pejlemærker, Danske

Regioner har meldt ud i 2014 (Danske Regioner,

2014).

De pårørendes oplevelse af at have modtaget infor-

mation om patientens behandling, sygdom samt

pårørenderådgivning og netværk er vist i figurerne

6.14-6.19. Der ses et vist forbedringspotentiale.

Figur 6.14 viser, at der er 57 % og 69 % af hen-

holdsvis pårørende til indlagte og ambulante patien-

ter i voksenpsykiatrien, som er tilfredse med den

information, de får om patientens behandling. Ud-

viklingen fra 2012 til 2015 er positiv, men ikke sig-

nifikant.

Figur 6.14. Information om patientens behandling. Pårørende.

Andel positive, procent

2012

2015

Pårørende (Voksen indlagt)

(n=291)

Pårørende (Voksen

ambulant) (n=1900)

20%

40%

60%

80%

Udvalgte spørgsmål om information

Har du fået de informationer, som du har brug

for, omkring patientens behandling?

[Pårørende (indlagte og ambulante patienter (voksne))]

Har du fået de informationer, som du har brug

for, omkring patientens sygdom?

[Pårørende (indlagte og ambulante patienter (voksne))]

Har du fået de informationer, som du har brug

for, omkring mulighed for pårørenderådgivning

og netværk?

[Pårørende (indlagte og ambulante patienter (voksne))]

Pårørende (Voksen indlagt)

(n=313)

Pårørende (Voksen

ambulant) (n=2027)

40%

60%

80% 100%

Sammenhæng og samarbejde

Oplevelsen af at få hjælp til at forholde sig til pati-

enten i dagligdagen er blandt de områder, pårøren-

de finder vigtige i kontakten med psykiatrien, jævn-

før kapitel 4. Samtidig viser resultatet, at der mulig-

hed for forbedring på området. Resultatet i 2015

ligger på niveau med resultatet i 2012, og der ses

ingen signifikant udvikling på spørgsmålene i figu-

rerne 6.17-6.19.

I forhold til information om patientens sygdom giver

58 % og 72 % af henholdsvis pårørende til indlagte

og ambulante patienter i voksenpsykiatrien udtryk

for ’i høj grad’ eller ’i nogen grad ’at have fået in-

formationen. Den positive udvikling fra 2012 til

2015 er ikke signifikant.

Figur 6.15. Information om patientens sygdom. Pårørende.

Andel positive, procent

2012

2015

Pårørende (Voksen indlagt)

(n=305)

Pårørende (Voksen

ambulant) (n=2025)

40%

60%

80%

100%

Ved en sammenligning med patienternes oplevelse

af at få information om sygdom og behandling ses

det, at patienterne har en mere positiv oplevelse af

at få informationen, end de pårørende har. 78 % og

LUP-psykiatri 2015

Støtte til de pårørende i Borgernes Sund-

hedsvæsen

Som en del af planen for Borgernes Sundheds-

væsen anerkendes, at rollen som pårørende kan

være ressourcekrævende og hård. Derfor kan de

pårørende selv kan have brug for støtte til at

komme igennem forløbet. Et pejlemærke er der-

for:

Pårørende får den støtte, de har brug for i

patientens behandlingsforløb.

(Danske Regioner, 2015)

Figur 6.19. Samarbejde mellem psykiatriske sengeafsnit og

ambulatorier. Pårørende. Andel positive

2012

2015

Pårørende (Voksen indlagt)

(n=240

Pårørende (Voksen

ambulant) (n=859)

40%

60%

80% 100%

Figur 6.17 viser de pårørendes oplevelse af, om

psykiatrien giver dem hjælp til at forholde sig til

patienten i dagligdagen (for pårørende til indlagte

handler det om tiden efter indlæggelse). 35 % og

57 % af de pårørende til henholdsvis indlagte og

ambulante patienter svarer ’i høj grad’ eller ’i nogen

grad’.

Figur 6.17. Hjælp til patient i dagligdagen. Pårørende. Andel

positive, procent

2012

2015

Pårørende (Voksen indlagt)

(n=303)

Pårørende (Voksen

ambulant) (n=1915)

20%

40%

60%

De pårørende bliver endvidere spurgt, om de ople-

ver, at der er overensstemmelse mellem de oplys-

ninger de får fra forskelligt personale. I relation

hertil svarer 69 % og 77 % af de pårørende til hen-

holdsvis indlagte og ambulante patienter ’i høj’ eller

’i nogen’ grad.

Figur 6.18. Overensstemmelse mellem oplysninger. Pårørende.

Andel positive, procent

2012

2015

Pårørende (Voksen indlagt)

(n=267)

Pårørende (Voksen

ambulant) (n=1368)

40%

60%

80% 100%

Figur 6.19 viser de pårørendes oplevelse af samar-

bejdet mellem psykiatrisk sengeafsnit og ambulato-

rium. 63 % og 72 % af de pårørende til henholdsvis

indlagte og ambulante patienter svarer ’i høj’ eller ’i

nogen grad’.

LUP-psykiatri 2015

Hjælp til patient i dagligdagen påvirker samlet

indtryk

Pårørende der svarer, at de kun ’i mindre grad’ eller

’slet ikke’ har fået hjælp til patienten i dagligdagen,

svarer i mindre grad positivt på spørgsmålet om

deres samlede indtryk af kontakten med psykiatrien.

96 % af de pårørende til indlagte patienter, som

oplever at have fået den nødvendige hjælp, svarer

at de har et ’virkelig godt’ eller ’godt’ samlet indtryk,

mens denne andel er 51 % for de pårørende, der

ikke oplever at have fået hjælp til patienten i dag-

ligdagen. Forskellen er signifikant (***).

Figur 6.20. Samlet indtryk. Voksen indlagt. Pårørende. Opdelt

på hjælp til patient i dagligdagen. Andel positive, procent

2012

2015

Udvalgte spørgsmål om sammenhæng og

samarbejde

Har du fået hjælp til, hvordan du kan forholde

dig til patienten i dagligdagen (efter indlæggel-

sen)?

[Pårørende (voksne indlagte og ambulante patienter

(voksne))]

Er der overensstemmelse mellem de oplysnin-

ger, du får af personale forskellige steder i psy-

kiatrien?

[Pårørende (voksne indlagte og ambulante patienter

(voksne))]

Hvordan oplever du, at samarbejdet er mellem

psykiatrisk sengeafsnit og ambulatoriet?

[Pårørende (voksne indlagte og ambulante patienter

(voksne))]

Tilfreds med hjælp

(n=195)

Ikke tilfreds med hjælp

(n=105)

40%

60%

80%

100%

Resultatet peger i samme retning for pårørende til

ambulante patienter. 94 % af de pårørende til am-

bulante patienter, der oplever at få hjælp til patien-

ten i dagligdagen, svarer samtidig, at de har et

’virkelig godt’ eller ’godt’ indtryk af psykiatrien.

Denne andel er 46 % for de pårørende til ambulante

patienter, som ikke oplever at få hjælp til patienten i

dagligdagen. Forskellen er signifikant (***). Se figur

6.21.

Figur 6.21. Samlet indtryk. Voksen ambulant. Pårørende. Op-

delt på hjælp til patient i dagligdagen. Andel positive, procent

2012

2015

Tilfreds med hjælp

(n=1079)

Ikke tilfreds med hjælp

(n=793)

40%

60%

80% 100%

Når de pårørende bliver bedt om at beskrive, hvad

afsnittet/ambulatoriet kan gøre bedre, fremgår

hjælp til at forholde sig til patienten og hjælpe den-

ne i dagligdagen

som et af de emner, en del pårø-

rende giver udtryk for, at de har behov for mere

hjælp til. Læs mere herom i kapitel 6.

LUP-psykiatri 2015

7. Hvad siger de pårørende

om psykiatrien

Efter spørgsmålene om de pårørendes samlede ind-

tryk af psykiatriens kontakt med henholdsvis dem

selv og patienten, bliver de pårørende bedt om at

beskrive, hvad de synes, personalet kan gøre bedre

eller gør særligt godt.

1.230 pårørende til voksne ambulante patienter har

skrevet en kommentar til spørgsmålet. Det svarer til

45 % af de pårørende, der indgår i undersøgelsen.

Heraf er der udvalgt 400 tilfældige kommentarer,

som er kategoriseret og analyseret. I undersøgelsen

for pårørende til voksne indlagte patienter er samt-

lige 211 kommentarer fra pårørende kategoriseret

og analyseret. 58 % af de pårørende til indlagte

patienter har skrevet en kommentar til spørgsmålet.

Dette kapitel vil fokusere på forbedringspotentiale

på baggrund af de pårørendes kommentarer, hvor-

for kommentarer med kritik eller mangler vil være i

fokus. Positive kommentarer, som for eksempel kan

være med til at illustrere ”det gode eksempel” vil

indgå, hvor det vurderes relevant.

Det er meget de samme emner, som dukker op

blandt de positive udsagn, såvel som blandt de ne-

gative blot med modsatrettede fortegn. Kommenta-

rerne fra de pårørende handler overordnet set om:

kontakten mellem personale, patient og pårøren-

inddragelse af de pårørende

information til de pårørende

patientens behandling

Der er flest kommentarer om kontakten mellem

personale, patient og pårørende og færrest kom-

mentarer vedrørende information. Kun få af de på-

rørende kommenterer på emner som eksempelvis

de fysiske rammer, forplejning, samarbejdet mellem

offentlige steder samt manglende ressourcer i psy-

kiatrien. Derfor uddybes disse emner ikke i temaet.

En række kommentarer handler om, at de pårøren-

de har haft positive oplevelser og er tilfredse med

psykiatrien. En del af disse pårørende skriver blot,

at de er tilfredse og uddyber ikke, hvad de konkret

har lagt vægt på i deres bedømmelse, andre beskri-

ver mere detaljeret, hvad der har betydning for

dem. Der er ikke på samme måde negative kom-

mentarer, hvor kritikken står alene uden en begrun-

delse for, hvorfor det blev vurderet dårligt.

Udvalgt spørgsmål

Vi vil meget gerne vide, hvis du synes, ambu-

latoriet/sengeafsnittet kunne gøre noget bedre

eller gør noget særligt godt?

Kontakten mellem personale,

patient og pårørende

Kommentarerne fra de pårørende omhandler blandt

andet om kontakten mellem personalet og hen-

holdsvis patient og pårørende. Flere pårørende skri-

ver, at de ikke har haft kontakt med personalet,

mens andre skriver, at de ville ønske mere eller

bedre kontakt til personalet. Andre pårørende skri-

ver, at der har været god kontakt mellem personalet

og patienten og de pårørende. Det er særligt pårø-

rende, som ingen samtaler har haft med personalet

eller som har haft en til fem samtaler med persona-

let, der ønsker mere og bedre kontakt. Samtidig er

næsten halvdelen af kommentarerne, som beskriver

en god kontakt med personalet, fra pårørende, der

har haft mere end fem samtaler med personalet. En

større andel af disse kommentarer handler om, at

de pårørende oplever, at der er en god kontakt mel-

lem personalet og patienten og ikke om deres egen

kontakt med personalet.

Blandt de pårørende som ønsker mere eller bedre

kontakt med personalet skriver flere, at de selv har

taget initiativ til kontakten, men at de gerne så, at

det var personalet, som tog initiativ til kontakt med

de pårørende. Det kan være svært at have overskud

til at tage kontakt til personalet, fordi patientens

sygdom fylder meget. Det er vigtigt at være op-

mærksom på, at der her kun er set på de kommen-

tarer, hvor pårørende direkte taler om kontakt.

”Uopfordret kontakt til pårørende. Man

føler sig så svag som pårørende, træt også

efter mange strabadser op til indlæggelse.”

Pårørende (indlagt)

”Jeg ville gerne inddrages noget mere.

Kontaktes af behandleren selv. At det ikke

var mig, der skulle tage kontakten.”

Pårørende (ambulant)

I 2009 blev det nationale kvalitetsprojekt ”Pårøren-

de i Psykiatrien” gennemført. En af anvisningerne på

god praksis herfra er netop, at personalet bør tage

initiativ til kontakten, fordi de pårørende ikke altid

har overskud til selv at tage kontakt til personalet,

LUP-psykiatri 2015

fordi de er belastede af situationen eller måske ban-

ge for at trænge sig på.

En stor andel af de øvrige kommentarer handler

også om kontakten til personalet, men går konkret

på personalets væremåde, engagement og synlig-

hed, indlevelse og respekt, lydhørhed samt faglig-

hed m.m. En lang række kommentarer handler om

positive karakteristika ved personalet, som f.eks. at

personalet er søde og venlige, imødekommende,

omsorgsfulde og respektfulde. Andre skriver blot, at

personalet f.eks. gør det bedste, de kan, eller at de

gør et stort stykke arbejde.

”Patienten selv var også glad for persona-

let, men savnede dog kontakt/ samta-

le/aktiviteter med dem. Han vidste, at han

kunne henvende sig på kontoret, men el-

lers syntes han ikke, at der var en egentlig

kontakt (dog deltog personalet af og til,

når patienterne så TV i TV-stuen om afte-

nen).”

Pårørende (indlagt)

”Stor omsorg over for både mig og patien-

ten. Personalet er altid venligt og imøde-

kommende, både ved personlig kontakt og

i telefonsamtaler.”

Pårørende (indlagt)

”At personalet er opsøgende i kontakten

(gerne flere gange i løbet af en vagt!) til

patienterne og ikke omvendt, da det netop

er det, nogle patienter har svært ved. Og

det de så har brug for hjælp til.”

Pårørende (indlagt)

Enkelte pårørende skriver modsat, at de savner

mere imødekommenhed fra personalets side, eller

at personalet er stresset og afvisende, samt at de

pårørende gerne vil have mere støtte og vejledning

fra personalet.

De pårørende efterspørger både mere tid og initiativ

fra personalets side til at holde opsyn med og tale

med patienterne, når de har det dårligt samt til at

have mere socialt samvær og nærvær med patien-

terne.

Enkelte pårørende giver udtryk for, at de anerken-

der, at personalet er nødt til at bruge tid på admini-

strativt arbejde, men at de skal passe på med, at

det ikke bliver en undskyldning for at opholde sig på

kontoret og hygge frem for at være sammen med

patienterne.

”Når man står uden for glasdøren ind til

afdelingen og har banket på, er det direkte

uforskammet bare at blive ignoreret i op til

fem minutter. Jeg oplevede meget lidt

imødekommenhed…”

Pårørende (indlagt)

Engagement og synlighed

Flere pårørende til indlagte patienter kritiserer per-

sonalet i psykiatrien for manglende engagement og

for ikke at være synlige nok. Der er ganske få

kommentarer om dette fra pårørende til ambulante

patienter. Det manglende engagement kommer til

udtryk ved, at personalet tilbringer for lidt tid med

patienterne. Flere giver i den forbindelse udtryk for,

at personalet i for høj grad sidder på kontoret med

lukket dør i stedet for at være sammen med patien-

terne. Andre ville ønske, at personalet var mere

opsøgende i forhold til patienterne, som måske selv

kan have svært ved at tage kontakt til personalet.

”Synes, der var alt for meget personale på

kontoret ad gangen. Man kan se de sidder

og pjatter/taler med hinanden måske tre-

fire stykker. Ved som sagt, der er meget

administrativt, men giver et dårligt indtryk,

når man kan stå og se ”ind på glasburet”.

Synes, man skal passe på, at det admini-

strative ikke bliver en undskyldning for at

opholde sig på kontoret og ”hygge”.”

Pårørende (indlagt)

Aktiviteter kan være med til at give patienterne en

følelse af mere nærvær og samvær under patien-

tens indlæggelse. Flere pårørende efterspørger flere

aktiviteter for patienterne, herunder at personalet

gør en aktiv indsats for at hjælpe patienterne i gang

med at foretage sig noget. De fleste kommentarer

kommer fra pårørende til indlagte patienter. De

pårørende foreslår især fysiske aktiviteter, men

også sang og spil, træning i at fungere i samfundet

LUP-psykiatri 2015

samt inddragelse i madlavningen. Kun en enkelt

pårørende roser afdelingen for at være god til at

tilbyde ture ud ad huset, såsom svømning, idræt,

gåture og cafebesøg. Selvom de pårørende aner-

kender, at patienterne har det dårligt, og måske

ikke har overskud til så meget, kan det alligevel

være svært for dem at forstå, hvorfor der ikke er

flere aktiviteter, som patienterne har mulighed for

at vælge til eller fra.

”Det er min oplevelse, at både min søster,

som er patient, og vores familie bliver ta-

get meget alvorligt og bliver mødt med

empati, når vi henvender os.”

Pårørende (ambulant)

”For mig er respekten for det enkelte men-

neske noget af det vigtigste, og det synes

jeg, personalet levede op til.”

Pårørende (indlagt)

”…tænkte jeg: ”Hvorfor er der ikke nogen,

der hjælper dem i gang med noget?” Bord-

tennis, yatzy, ludo, whatever, bare noget.

For efter min bedste overbevisning, selvom

man har det skidt, burde der være nogle

tilbud, så kan man jo som individ fravæl-

ge.”

Pårørende (indlagt)

Personalets faglighed

Flere pårørende nævner også personalets faglighed i

deres kommentarer, hvor de positive kommentarer

fylder mest. De pårørende som kritiserer personalets

faglighed nævner flere forskellige årsager hertil. For

eksempel siger de pårørende, at de har haft oplevel-

sen af, at personalet ikke vidste, hvordan de skulle

håndtere patienten, eller at personalet skal være

bedre til at sætte sig ind i den enkelte patients situa-

tion for bedre at kunne behandle patienten. Andre

beskriver personalet som værende famlende og usik-

re eller skriver, at det virker som om, at personalet

ikke har læst i journalen før et ambulant besøg og

derudover laver faktuelle fejl i patientens journal.

Efterfølgende kommentar er fra en pårørende, som

fortæller, at patienten gennem flere år har haft et

dårligt forhold til psykiatrien, men nu endelig er i

behandling et sted, hvor patienten bliver mødt med

professionalisme og empati. Kommentaren illustre-

rer et eksempel på kontrasten mellem det gode og

dårlige patientforløb.

Indlevelse, lydhørhed og respekt

De pårørendes kommentarer om kontakten med

personalet handler desuden om, hvorvidt personalet

udviser forståelse for og indlevelse i patientens situ-

ation samt lytter til henholdsvis patienten og de

pårørende. Kommentarerne omhandler ligeledes,

hvorvidt især patienten men også de pårørende

bliver behandlet på en ligeværdig og respektfuld

måde. Der er stort set lige mange positive og nega-

tive kommentarer om dette. De negative kommen-

tarer handler om, at de pårørende savner forståelse

for og indlevelse i patientens situation, ligesom flere

efterspørger mere empati og lydhørhed over for

patienten. Andre giver udtryk for et ønske om, at

personalet taler til patienten på en mere respektfuld

måde i stedet for at tale ned til patienten. Ifølge

enkelte pårørende vil en respektfuld og lyttende

tilgang til patienterne kunne skabe større tillid til

personalet og åbenhed fra patientens side.

”Dejligt hvis personalet kunne vise respekt,

interesse og medmenneskelighed, både

over for den syge og de pårørende. Ind-

dragelse mangler. Hvor blev empatien af?

Behandlingen bliver overfladisk, man føler

sig som et nummer (både patient og pårø-

rende).”

Pårørende (ambulant)

”… vil jeg også gerne give stor ros til per-

sonale og behandlere for deres professio-

nelle og empatiske adfærd i deres daglige

virke. Min patient har hele sit liv haft et

dårligt forhold til det psykiatriske system,

[…]. En mistillid der er totalt forsvundet,

efter han er startet her. Udover det, har de

opnået mere på kortere tid med ham, end

der var blevet de steder, han har været

tidligere. Jeg er som pårørende glad og

tryg ved at han er tilknyttet distriktspsykia-

trien og kan ærligt sige, at vores liv bliver

overordnet nemmere hver dag takket være

hans behandlere. Så TAK.”

Pårørende (ambulant)

I den følgende kommentarboks er det muligt at se

nogle af de positive kommentarer, der knytter sig til

respekt og empati.

LUP-psykiatri 2015

Inddragelse af pårørende

Kommentarer omkring inddragelse

fylder en del i kommentarerne.

kommentarerne handler om, at de

vil inddrages mere, herunder at de

i flere samtaler med personalet.

af de pårørende

Hovedparten af

pårørende gerne

gerne vil deltage

Tidlig og løbende kontakt

Forudsætningen for pårørendeinddragelse er, at der

etableres en kontakt mellem personalet og de pårø-

rende.

Flere pårørende giver udtryk for, at pårørende bør

inddrages så hurtigt som muligt i patientens be-

handlingsforløb, da det er i starten af patientens

behandlingsforløb, at de har mest behov for det.

Der er få kommentarer fra pårørende, som direkte

skriver, at de føler sig inddraget. Dette er ikke ens-

betydende med, at der er få pårørende, som er

inddraget af personalet i psykiatrien, hvilket de

positive kommentarer er eksempler på. Det er

nærmere et udtryk for, at de pårørende som har

kontakt med psykiatrien i højere grad fokuserer på

andre ting i deres kommentarer end på inddragelse.

Derimod fylder kommentarer om inddragelse mere

for de pårørende, som ikke har oplevet at blive ind-

draget, men som har et behov for eller ønske om at

blive inddraget i patientens behandlingsforløb.

Kommentarer fra pårørende som ønsker at blive

inddraget mere handler blandt andet om, hvornår

de pårørende bør inddrages, mere inddragelse af

dem selv eller flere pårørende til samme patient

samt fordelene ved at blive inddraget.

”Vi var inviteret til et par eftermiddage,

hvor sygdom og behandling blev gennem-

gået. Det var et meget fint forløb, men

desværre i vores tilfælde, i slutningen af et

behandlingsforløb, således at vi fik brugbar

viden på ”bagkanten” af forløbet. Det hav-

de været dejligt med den information i

forbindelse med starten af forløbet..”

Pårørende (indlagt)

Et vellykket forsøg med styrket pårørende-

inddragelse

Projekt ”Pårørende i Psykiatrien” blev igangsat af

Danske Regioner og Ministeriet for Sundhed og

Forebyggelse.

Projektet omfattede 15 voksenpsykiatriske sen-

geafsnit og 6 ambulante centre fordelt over hele

landet og Færøerne. I 15 måneder arbejdede

projektdeltagerne målrettet på at forbedre pårø-

rendes tilfredshed med kontakt, information og

samarbejde, samt at forbedre den faglige og

organisatoriske kvalitet af pårørendearbejdet i

psykiatrien.

De deltagende psykiatriske enheder oplevede

store forbedringer uden at de fik tilført flere øko-

nomiske midler. Der var kun tale om praktiske

ændringer i behandlingsforløbet og en ny tilgang

til de pårørende. Tilfredsheden blandt de pårø-

rende tilknyttet sengeafsnittene steg med 64 pct.

Tilfredsheden steg tilsvarende 34 pct. ved ambu-

lante enheder.

Se idékatalog fra projektet på

www.defactum.dk

(Center for Kvalitetsudvikling, 2009).

Kontakt med pårørende tidligt i patientens behand-

lingsforløb er en af de otte anbefalinger i Socialsty-

relsen og Sundhedsstyrelsens ”Koncept for systema-

tisk inddragelse af pårørende” fra 2014. Her henvi-

ses der til idékataloget fra ”Projekt pårørende i psy-

kiatrien” fra 2009, hvor der blandt andet peges på

følgende erfaringsbaserede indsatser:

Telefonisk kontakt inden for 24 eller 48 timer

Deltagelse i en lægesamtale dagen efter indlæg-

gelsen

Brevkontakt til pårørende

Afholdelse af en forventningssamtale

For at de pårørende har mulighed for at tage kon-

takt til psykiatrien er det nødvendigt, at de ved,

hvor og hvem de kan henvende sig til. Et af forsla-

gene fra de pårørende går da også på, at personalet

sender et brev til de pårørende i starten af behand-

lingsforløbet med oplysninger om, hvordan de pårø-

rende kan komme i kontakt med afsnittet, hvem

patientens kontaktperson(er) er, samt hvad de på-

rørende kan bruge afsnittet til.

LUP-psykiatri 2015

”Jeg er meget tilfreds med forløbet indtil

videre, men måske ville det have været

rart som pårørende at modtage et brev i

starten af behandlingsforløbet. F.eks. med

oplysning om, at man som pårørende kun-

ne henvende sig ved spørgsmål/generel

kontaktinformation/evt. tilbud om samta-

le.”

Pårørende (ambulant)

pårørende. Patientens sygdom påvirker hele familien,

hvorfor der kan være behov for at inddrage flere

familiemedlemmer. Samtidig bør personalet være

opmærksomme på også at inddrage relevante pårø-

rende, som ikke er i familie med patienten.

Nogle få pårørende skriver direkte, at det kunne

være rart med en forventningsafstemning mellem

psykiatrien og de pårørende, hvilket er i tråd med

ovennævnte erfaringsbaserede indsats i forhold til

pårørendeinddragelse.

”Jeg synes, at jeg som pårørende bliver

inddraget overraskende lidt. Jeg har været

inviteret til behandlingsmøder, og det er

fint, men derudover har jeg ikke fået in-

formationer overhovedet. Oplever også, at

det er sværere, fordi jeg hverken er familie

eller partner.”

Pårørende (indlagt)

”Måske forventningsafstemning i forhold til,

hvordan man kan bruge hinanden. Kontak-

ten er meget på den pårørendes initiativ,

og det kræver overskud, og at man ved, at

det er ok at kontakte og bruge kontaktper-

sonernes tid.”

Pårørende (ambulant)

En del pårørende skriver, at de gerne vil have sam-

taler med personalet. To tredjedele af disse pårø-

rende har enten ikke haft en samtale med persona-

let eller kun en eller to samtaler. De resterende har

haft mere end to samtaler med personalet.

Nogle få af de pårørende skelner mellem samtaler

med personalet med eller uden patientens tilstede-

værelse. Behovet for samtaler uden patientens til-

stedeværelse begrundes blandt andet med, at de

pårørende har bekymringer, som de ikke kan drøfte

frit, hvis patienten er til stede, eller at de gerne vil

vide noget mere om, hvordan de selv kan tackle

patientens sygdom i hverdagen.

Derudover giver flere pårørende udtryk for, at der er

behov for løbende kontakt. Pårørende til indlagte

patienter finder det desuden vigtigt med inddragelse

af pårørende i forbindelse med udskrivelse af pati-

enten, herunder hvordan man kan støtte patienten

efter udskrivelsen for blandt andet at forebygge en

ny indlæggelse.

”Holder et til to møder med den pårørende

alene alt efter behov. Det kan give god

mening i forhold til behandling af den syge.

Det er svært at sidde ved siden af og ikke

få sagt det, man gerne vil af hensyn til den

syge.”

Pårørende (ambulant)

”1. At personalet tager kontakt til pårøren-

de ved første besøg. 2. At personalet ind-

drager pårørende i behandling/tid/mål/

indhold. 3. At personalet giver information

om pårørendes rolle i forbindelse med ud-

skrivelse/efter udskrivelse.”

Pårørende (indlagt)

Fordelene ved pårørendeinddragelse

Flere pårørende kommer desuden ind på gevinsten

ved at inddrage de pårørende. Ifølge de pårørende

er gevinsten for personalet, at de kan drage nytte af

de pårørendes viden og erfaringer om patienten

samt bruge de pårørende som støtte for patienten.

Gevinsten for de pårørende er, at de kan få hjælp til

at forstå patientens sygdom og behandling samt

hjælp til at klare hverdagen sammen med patienten.

Gevinsten for begge parter kommer i begge tilfælde

patienten til gode, idet både personale og pårørende

bliver bedre rustet til at hjælpe patienten.

Behov for mere inddragelse

De pårørendes ønske om at blive inddraget mere

handler om flere forskellige faktorer. Nogle pårørende

giver udtryk for, at de savner at blive inddraget eller

gerne ville inddrages noget mere, mens andre giver

udtryk for, at det ikke er nok kun at inddrage den

LUP-psykiatri 2015

”Jeg kunne ønske, at pårørende ses som

ressource og samarbejdspartnere, da det

er os, som må være støtten i hverdagen og

som derfor kender patienten rigtig godt.

Jeg ville gerne orienteres om diagnose,

behandling og planer (via telefon), og ud-

veksle observationer og erfaringer.”

Pårørende (ambulant)

ændringer i medicineringen. Enkelte pårørende fore-

slår, at de pårørende får adgang til oplysninger om

patientens behandling elektronisk, så de kan se

medicinskift og anden relevant information samt

skrive kommentarer til personalet.

Tilbud til pårørende

Flere pårørende giver udtryk for, at de savner in-

formation om, hvilke tilbud der er til pårørende,

mens andre skriver, at de konkret savner tilbud som

for eksempel pårørendeaftener, pårørendegrupper

eller undervisning. Formålet med disse tilbud er fra

de pårørendes synspunkt blandt andet at informere

om patientens sygdom, at støtte de pårørende og at

hjælpe de pårørende med, hvordan de bedst muligt

hjælper patienten.

Som nævnt i starten af kapitel 6 kan der desuden

være en væsentlig samfundsøkonomisk gevinst ved

at inddrage de pårørende i patientens behandlings-

forløb. Dette er dog ikke et aspekt, som de pårøren-

de kommer ind på i deres kommentarer, idet deres

fokus er på patientens velbefindende og på hverda-

gen sammen med patienten.

Information

Information fylder også en del i de pårørendes

kommentarer. Langt de fleste af kommentarerne

handler om mangel på information. De pårørende

savner information indenfor følgende områder:

Patientens sygdom, behandlingsforløb og status

Tilbud til pårørende

Hvad pårørende kan gøre for at hjælpe patienten

Henvendelsesmuligheder

Der er flest kommentarer om manglende informati-

on om patientens sygdom, behandlingsforløb og

status, dernæst om tilbud til pårørende og så frem-

deles. Nedenfor bliver de fire områder uddybet.

Patientens sygdom, behandlingsforløb og sta-

tus

Flere pårørende skriver, at de savner information

om patientens sygdom, behandlingsforløb og status.

Information om sygdommen kan være med til at

øge de pårørendes indsigt og forståelse samt gøre

det nemmere at være pårørende, hvorimod mang-

lende viden om sygdommen kan gøre det svært at

være pårørende.

”Et pårørendemøde, hvor man prøver at

hjælpe/give tilbud til den pårørende. Som

pårørende oplever man angst og sorg, men

ingen hjælp.”

Pårørende (indlagt)

Pårørende som fortæller, at de har deltaget i pårø-

rendearrangementer er generelt meget positive. De

pårørende er glade for at have fået mere viden om

patientens sygdom, og for at have talt med andre

pårørende.

Hvad pårørende kan gøre for at hjælpe patien-

ten i dagligdagen

Flere pårørende skriver i kommentarerne, at de

savner information om, hvad de kan gøre for at

hjælpe patienten i dagligdagen, men også hvad de

ikke må gøre eller sige til patienten. De vil gerne

vide, hvordan de som pårørende skal agere over for

patienten, fordi de ikke ønsker at gøre noget for-

kert, som i værste fald kan forværre patientens

tilstand. Kommentarerne handler ikke kun om behov

for information men også om behov for støtte og

vejledning fra personalet.

”Det er meget svært at være pårørende,

når man ikke ved noget om diagnosen.”

Pårørende (ambulant)

Andre kommentarer handler om, at de pårørende i

højere grad gerne vil være informeret om selve

behandlingen og fremtidsudsigterne, samt oriente-

res når der sker ændringer i behandlingen, herunder

LUP-psykiatri 2015

Henvendelsesmuligheder

”Give mere støtte og rådgivning til, hvor-

dan man forholder sig som pårørende til en

indlagt patient, og hvordan man bedst

støtter og hjælper patienten.”

Pårørende (indlagt)

”Jeg synes, det er rigtig svært som pårø-

rende. Man vil jo rigtig gerne hjælpe, men

aner ikke hvordan. Vi kan jo kun være der

for ham, men nogen gange er man jo ban-

ge for at komme til at gøre noget forkert

eller sige noget forkert.”

Pårørende (ambulant)

For patienter og pårørende som lige har fået en

diagnose kan der være behov for meget informati-

on, blandt andet om hvordan patient og pårørende

lever med sygdommen i dagligdagen, mens der for

pårørende til indlagte patienter er behov for infor-

mation om, hvordan de tackler tiden efter udskrivel-

se for blandt andet at forebygge en ny indlæggelse.

Ifølge nogle af de pårørende kan det være en god

idé at orientere de pårørende om, hvor meget de for

eksempel bør blande sig, hvilke symptomer de skal

være opmærksomme på, samt hvornår de skal ringe

efter hjælp.

De pårørende giver også udtryk for et behov for at

vide, hvem og hvor de kan henvende sig med

spørgsmål, eller hvis patienten får det dårligt.

Kommentarerne handler helt konkret om, at de

pårørende har behov for at have kontaktoplysninger

på det sted, hvor patienten er i behandling. Derud-

over vil de gerne orienteres om, hvilke ansatte de

skal gå til, hvis de for eksempel har spørgsmål til

personalet eller information om patienten, som de

gerne vil dele med personalet. Det kunne for ek-

sempel være rart at vide, hvem der er patientens

kontaktperson. Kommentarerne kan være et udtryk

for, at de pårørende gerne vil sikre sig, at de får

kontakt med en ansat som kender patienten, men

også at de ikke ønsker at forstyrre uvedkommende

personale. Eksempler på kommentarer om behovet

for viden om de pårørendes muligheder for at hen-

vende sig til psykiatrien fremgår af afsnittet ”Tidlig

og løbende kontakt”.

Patientens behandling

Patientens behandling fylder også en del i de pårø-

rendes kommentarer, hvor de negative kommenta-

rer fylder mest, men hvor der også er flere positive

kommentarer.

Kommentarerne omhandler:

Behandlingstid

Behandlingen og behandlerne

Fast personale versus skiftende personale

Behandlingstid

De negative kommentarer omkring behandlingen

handler især om behandlingstiden, hvor de fleste

kommentarer går på, at de pårørende oplever en for

kort behandlingstid. For pårørende til ambulante

patienter handler den korte behandlingstid om den

tid, hvor patienten har mulighed for at være i sy-

stemet. Ifølge de pårørende bør behandlingsforløbet

vare så længe, patienten har behov for det og ikke

være et fast afgrænset forløb. Det kan skabe angst

og utryghed hos patienten, hvis vedkommende føler

at blive sluppet for tidligt.

”Inddrage de pårørende og vejlede i, hvor-

dan man som pårørende kan støtte patien-

ten efter indlæggelsen, så man kan fore-

bygge ny indlæggelse.”

Pårørende (indlagt)

”Lokalpsykiatrien skal fortælle familien,

hvad den skal gøre hjemme med patienten,

og hvilke symptomer, familien skal være

opmærksomme på, og hvornår de skal

ringe efter hjælp, og også hvad de ikke

skal gøre.”

Pårørende (ambulant)

En anden måde, hvorpå de pårørende kan være

med til at hjælpe patienten er ved, at de pårørende

bliver informeret om de behandlingstiltag/øvelser,

patienten skal udføre i hjemmet, så de kan være

med til at minde patienten om at få det gjort.

”Efter de x antal samtaler min datter blev

tilbudt i første omgang, var hun skeptisk og

bange for at slippe kontakten til jer. Tak,

fordi I fandt en løsning, der gjorde, at hun

kunne fortsætte i et nyt forløb. Hun virker

mere afklaret i dag, og jeg tror, både tiden

og samtalerne har gjort hende stærkere.”

Pårørende (ambulant)

LUP-psykiatri 2015

De få der vurderer, at behandlingstiden er for lang,

giver udtryk for, at behandlingen bør ske hurtigere,

og ikke trækkes i langdrag eller være for længe om

at komme i gang.

For pårørende til indlagte patienter handler kom-

mentarerne om, at patientens udskrivelse sker for

hurtigt, og før patienten er klar til det, eller før pati-

enten ikke længere er i fare for at skade sig selv

ifølge de pårørendes vurdering. Kommentarerne om

behandlingstid omhandler desuden personalets tid

til at tale med patienterne, hvor enkelte pårørende

giver udtryk for, at der er for meget fokus på medi-

cin i stedet for samtale.

te eller mangelfulde informationer fra patienterne og

de pårørende, fordi det kan virke grænseoverskri-

dende at fortælle personlige ting, når der er andre

patienter til stede.

Fast personale versus skiftende personale

En del pårørende skriver i deres kommentarer om

deres oplevelser med at have enten en fast person

eller et fast team omkring patienten versus skiften-

de personale. De negative kommentarer drejer sig

blandt andet om, at udskiftning af personale ikke er

godt for patienten, idet det skaber utryghed for

patienten eller får patienten til at ”stige af”, fordi de

ikke orker at starte forfra. Omvendt skaber det

tryghed at have en fast person tilknyttet, hvilket

fremgår af de positive kommentarer. Andre pårø-

rende giver udtryk for, at kommunikationen mellem

de forskellige personaler ikke virker optimal. Ek-

sempler på dette er, når de pårørende oplever, at

de ansatte ikke ved, hvad de hver især foretager sig

eller når en ansat underkender en anden ansats

udtalelse. Personaleskift samt forskellige beskeder

fra de ansatte er desuden forvirrende og frustreren-

de for både patient og pårørende.

”Min datter var måske ikke en af de dårlig-

ste, men jeg synes ikke, der blev taget

meget initiativ til snak. F.eks. blev hun lidt

utryg en dag pga. en medpatient, der rea-

gerede lidt voldsomt. Min datter blev tilbud

noget beroligende (takkede nej) i stedet for

en snak, som var det, der var mest brug

for.”

Pårørende (indlagt)

Behandlingen og behandlerne

Enkelte pårørende kommenterer på patientens be-

handling og behandlerne. De positive kommentarer

drejer sig om, at personalet har gjort det godt, at

patienten har fået det bedre, at personalet forstår at

tage udgangspunkt i patienten og lytte til patienten

samt at personalet er gode til at skabe et tillidsfor-

hold til patienten. De negative kommentarer handler

derimod om, at patienterne får tilbudt for lidt eller

forkert behandling, blandt andet i form af for få

behandlingstilbud samt for lidt tilsyn af de indlagte

patienter. Derudover nævner enkelte, at der er for

lidt kontakt med lægen/psykiateren.

”Det ville være rart med en fast kontakt-

person, da det nogle gange var lidt forvir-

rende.”

Pårørende (indlagt)

”Synes det er rigtig godt, at patienterne får

tilknyttet en fast sygeplejerske, da jeg

føler, at det er med til at skabe tryghed.

Både for patienterne og mig som pårøren-

de.”

Pårørende (ambulant)

”Det lægelige/psykiatriske tilsyn og indsats

var meget minimal. Dosering og styring af

min datters medicin under indlæggelsen

var mangelfuld og fejlbehæftet.”

Pårørende (indlagt)

Enkelte pårørende giver desuden udtryk for, at be-

handlingssamtaler bør foregå under private forhold

og ikke i venteværelset eller ude på gangen, idet

patienten og de pårørende her føler sig udstillet. I

sådanne situationer risikerer personalet at få forker-

LUP-psykiatri 2015

8. Kvalitetsudvikling med

LUP resultater

Patienter og pårørendes behov og oplevelser er et

godt udgangspunkt for at skabe gode forløb. Samti-

dig er de et fundament til udvikling og forbedringer

af kvaliteten. Tilbagemeldinger fra patienter og på-

rørende giver en indsigt, der kan indgå som en af

byggestenene i kvalitetsarbejdet nationalt, regionalt

og lokalt inden for psykiatrien. Resultaterne fra LUP-

psykiatri er med til at gøre det synligt, hvor indsat-

sen med kvalitetsforbedringer bør have sin tyngde,

som afsæt til at skabe bedre forløb, service, be-

handling og sætte patienten i centrum.

Det er centralt, at de enkelte enheder (afsnit, afde-

ling og region) selv arbejder videre med egne resul-

tater, og ser resultaterne i lyset af den faglige viden

om, hvad der er god og dårlig kvalitet inden for det

pågældende område. Forbedringsmodellen (Langley

et al., 2009) kan bruges til at udvikle, afprøve og

implementere ændringer i praksis, så der sker en

kontinuerlig udvikling af kvaliteten. Forbedringsmo-

dellens proces med afsæt i resultaterne fra LUP-

psykiatri er illustreret i figur 8.1

Figur 8.1 Model for forbedringsarbejde

Ved aktivt at forholde sig til og arbejde med resulta-

terne kan leder og medarbejder skabe synlighed om

resultater, effekter samt forbedringer for patienter

og pårørende. Ved at koble forbedringsmodellen

med LUP-psykiatri kan enheden planlægge en æn-

dring med afsæt i undersøgelsens resultater og

udføre den i praksis.

Det er muligt at læse mere om forbedringsmodellen

på http://defactum.dk/om-DEFACTUM/faglige-

omrader/enhed-for-forbedringsprocesser/

Resultaterne fra LUP-psykiatri til

forbedringsarbejdet

Ved at gennemgå resultaterne fra LUP-psykiatri kan

den enkelte enhed forholde sig til, om den er tilfreds

med resultaterne eller om der er områder, hvor

enheden ser et forbedringspotentiale. Til at målrette

forbedringsarbejdet præsenterer LUP-psykiatri en

række værktøjer til at vurdere resultatet, som kan

hjælpe med at synliggøre, hvor en indsats kan få

betydning for patienter og pårørendes oplevelser af

kvaliteten. Forbedringsmodellen kan herefter an-

vendes i kvalitetsudviklingen.

Fordelingen af patienter og pårørendes svar på

alle spørgsmål

I de regionale rapporter og afdelingsrapporter bliver

resultaterne inden for hvert enkelt spørgsmål frem-

stillet med alle de positive og negative svarkategori-

er. I de regionale rapporter præsenteres regionens

resultater på afdelingsniveau, mens resultaterne

bliver præsenteret på afsnitsniveau i afdelingsrap-

porterne. Det er desuden muligt at sammenligne

dette års resultat med de to forrige års resultater på

de spørgsmål, hvor tidssammenligning er mulig.

Fordelingen af positive og negative svar på alle

spørgsmålene på de forskellige niveauer samt ud-

viklingen i resultater kan indikere, hvor der er mu-

lighed for forbedring.

Overbliksfigurer med andel positive svar

De regionale rapporter og afdelingsrapporter inde-

holder en oversigt med andelen af positive svar,

hvor spørgsmålene præsenteres temavist med afde-

lingens svar og resultatet for hele landet, mens en

anden oversigt viser spørgsmålenes andel af positi-

ve svar rangordnet efter tilfredshed. Andel af positi-

ve svar kan bruges til at identificere de spørgsmål,

som patienten vurderer mindst positivt, og være

med til at pege på mulige forbedringsområder.

Opdeling på patientkarakteristika

I de regionale rapporter og afdelingsrapporter bliver

patientens/de pårørendes svar opgjort på bag-

grundskarakteristika som for eksempel køn og

LUP-psykiatri 2015

længde af kontakt. Her er det muligt at se, om nog-

le patient-/pårørendegrupper er særligt tilfredse

eller utilfredse. Det kan i den forbindelse være nød-

vendigt at undersøge nærmere, hvorfor nogle grup-

per er mere utilfredse end andre for at se, om der er

behov for forskellige indsatser.

Sammenligning af enhedens resultater med

andre enheders resultater

De regionale rapporter og afdelingsrapporter frem-

stiller variationen i svarpersonernes svar på regions-

/afdelingsniveau. Dette er illustreret med en figur,

som viser samtlige regioners/afdelingers andel posi-

tive svar pr. spørgsmål. Her er det muligt at se,

hvor den enkelte region eller afdeling placerer sig i

forhold til øvrige regioner/afdelinger på hvert enkelt

spørgsmål. Har en region eller afdeling resultater,

der ligger under niveauet for øvrige regio-

ner/afdelinger, kan det indikere de forbedringsom-

råder, som kvalitetsudviklingen kan blive rettet

mod.

Spørgsmåls udvikling over tid

Afdelings- og regionale rapporter præsenterer ud-

viklingen i andel positive svar på spørgsmålene fra

2013 til 2015 for patienter og forældre (B&U) samt

for 2012 og 2015 for pårørende. Rapporterne frem-

hæver de tre spørgsmål med henholdsvis størst

positiv og størst negativ udvikling fra 2014 til 2015.

Det bliver således synligt, at nogle områder har en

tilbagegang i andelen tilfredse patienter og pårøren-

de, som måske kræver en indsats, så udviklingen

kan vendes.

Svarpersonernes kommentarer

Patienter og pårørende supplerer med deres kom-

mentarer, som i anonymiseret form er samlet i

kommentarrapporter på afsnitsniveau. Kommenta-

rerne indeholder ris og ros til afsnittet samt forslag

til forbedringer eller eksempler på noget, som af-

snittet gør særlig godt. Kommentarerne kan være

med til at forklare, nuancere eller begrunde patien-

ternes og de pårørendes svar på lukkede spørgsmål

i spørgeskemaet, og kan være et vigtigt bidrag til

indsatsområder i den lokale kvalitetsudvikling.

Fastholdelse og forbedring af resultater

I afdelings- og regionale rapporter er der et bud på,

hvilke områder enhederne kan være opmærksomme

på i det løbende arbejde med at forbedre og fast-

holde den patient- og pårørendeoplevede kvalitet.

På baggrund af resultaterne i undersøgelsen frem-

hæves tre spørgsmål, der rummer umiddelbare

forbedringsmuligheder, og tre spørgsmål, hvor fast-

holdelse af høj patient-/pårørendetilfredshed er

vigtig i forhold til målgruppens samlede indtryk af

LUP-psykiatri 2015

psykiatrien. Det bliver således synligt, at nogle om-

råder har en tilbagegang i andelen tilfredse patien-

ter og pårørende, som måske kræver en indsats, så

udviklingen kan vendes.

Vær opmærksom på, at der kan være sund-

hedsfaglige begrundelser, der taler for at

fokusere på andre kvalitetsudviklingstiltag,

som vejer tungere, end formålet med at øge

den samlede tilfredshed for patienter og pårø-

rende.

Mål og strategier

De enkelte enheder kan have forskellige mål og

strategier, som de arbejder med i udviklingen af

kvaliteten. Det skaber et behov for forskellige ind-

satser i forbedringsarbejdet. En strategi for at øge

tilfredsheden for ambulante patienter i voksenpsyki-

atrien virker ikke nødvendigvis for indlagte voksne

patienter eller for ambulante patienter i B&U-

psykiatrien. På samme måde kan der være behov

for at sætte forskellige mål for, hvornår patienters

vurdering er tilfredsstillende, og hvornår den ikke

er. Hvis enheden ikke når det fastsatte mål, er det

et oplagt forbedringsområde.

Inddrag patienter og pårørende i

kvalitetsudvikling

LUP-psykiatri bidrager med resultater, som kan

kombineres med de enkelte regioner, afdelinger

eller afsnits øvrige arbejde med kvalitetsforbedrin-

ger. Der kan være brug for en dybere indsigt i, hvad

et indsatsområde rummer af udviklingsbehov for, at

de enkelte enheder efterfølgende kan igangsætte

supplerende undersøgelser af patienters og pårø-

rendes behov og krav til indsatsområdet. Inddragel-

se af patienter og pårørende er en vigtig forudsæt-

ning for at skabe kvalitet med værdi for patienten

(Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2015).

Forskellige metoder der inddrager patienter og pårø-

rendes viden, præferencer og erfaring til at uddybe

de mere overordnede svar fra patienter og pårøren-

de, kan her tages i brug. Det giver mulighed for

fremadrettede forandringer i patientforløbet og en

højere grad af patientoplevet kvalitet. Samtidig

anerkendes patienter og pårørende som vigtige

samarbejdspartnere og giver læring.

Patienternes oplevelser er udgangspunkt for

at skabe gode forløb

Pejlemærker

Alle afdelinger indsamler og anvender borger-

nes feedback regelmæssigt som led i det lø-

bende forbedringsarbejde.

Sundhedsvæsenet bruger borgernes oplevel-

ser til at forbedre planlægning og udvikling af

service og organisatoriske processer.

Service tager udgangspunkt i patienter og

pårørendes behov og præferencer

(Danske Regioner, 2015)

Brugerråd

Brugere – patienter og pårørende - har andre erfa-

ringer og kan se problemer og løsninger, som per-

sonalet ikke kan se. Ved at nedsætte et brugerråd

får enheden et forum, hvor personale jævnligt mø-

des med brugerrepræsentanter for at have en dialog

om forskellige emner og problemstillinger. Herigen-

nem bliver patienter og pårørendes blik rettet på

praksis i organisationen og giver en indsigt i, hvad

de prioriterer. Et brugerråd kan blive inddraget ek-

sempelvis gennem fokusgrupper, dialogmøder og

workshops. Brugerinddragelsen kan ske på de for-

skellige organisatoriske niveauer alt efter formålet.

Lokale spørgeskemaundersøgelser

Med afsæt for eksempel i de områder enheden lokalt

har valgt at fokusere på i forbedringsarbejdet, kan

enheden gennemføre egne undersøgelser med få,

specifikke spørgsmål. Spørgsmålene kan eksempel-

vis være supplerende eller uddybende til spørgsmå-

lene i LUP-psykiatri.

Kvalitetsoptimering med tavlemøder

Et tavlemøde kan være et redskab til at lægge en

plan eller give en status samtidig med, at det skaber

overblik og koordinering af indsatser i forbedrings-

arbejdet. Mødet foregår omkring en tavle, hvorpå de

enkelte indsatsområder er opført. De forskellige

faggrupper inddrages i planlægningen og gennemfø-

relsen af opgaven, så de tager ansvar for opgaven,

og hele tiden kommer med forslag til forbedringer.

Synspunkter udveksles for eksempel med det formål

at skabe et hurtigt og fælles overblik gennem en

positiv og konstruktiv dialog om opgaven.

Casebaseret audit

Enheden kan anvende auditmetoden til at lave en

systematisk gennemgang og vurdering af en af-

grænset faglig problemstilling, for fremadrettet at

bidrage til den bedst mulige praksis.

Casebaseret audit er et møde, hvor fagfolk systema-

tisk vurderer og drøfter en afgrænset problemstilling

i forhold til en eller få cases, eksempelvis patientfor-

løb. Casebaseret audit kan omhandle tværsektorielle

problemstillinger, for eksempel et særligt kritisk

forløb eller løbende kvalitetsudvikling. Typisk ind-

drages de involverede parter i planlægningen af den

enkelte audit. Metoden er praksisnær og velegnet til

at fremme nyt udsyn, fælles fremdrift og læring.

Læringspotentialet kan udledes af velgennemførte

audits af både succesfulde og kritiske hændelser.

Hent inspiration til casebaseret audit på

http://www.defactum.dk/om-DEFACTUM/vi-

tilbyder/audit/

Eksempler på forskellige metoder:

Interview med patienter og pårørende

Der kan anvendes forskellige former for interview

med patienter og pårørende, eksempelvis enkelt-

mands- og fokusgruppeinterview.

Enkeltmandsinterview giver indsigt i den enkelte

patient/pårørendes viden og erfaringer. Man kan gå

i dybden med den enkeltes oplevelser og måske

lettere tale om følsomme og personlige emner.

Fokusgruppeinterview med patienter og pårørende

går ud på at få mange forskellige synspunkter frem

om det emne, der er i fokus for interviewet. Fokus-

gruppen har ikke til formål at nå til enighed om eller

præsentere løsninger på de spørgsmål, der diskute-

res, men at få forskellige synspunkter på sagen

frem. Fokusgruppeinterview er velegnede til eksplo-

rative undersøgelser på et nyt område, og kan brin-

ge deltagernes oplevelser i spil, så de inspirerer

hinanden. Man kan få flere vinkler på et særligt

emne og samtidig indsamle meget data på kort tid.

Dialogmøder

Enheden kan gå i dialog med patienter og pårørende

med afsæt i resultater fra LUP-psykiatri. Inviter

patienter og pårørende fra for eksempel en afdeling

til et møde, hvor personalet hører deres mening

direkte fra dem selv. Patienter og pårørende kan

interviewes om, hvordan de oplevede for eksempel

indlæggelsen/besøget på afdelingen med fokus på

områder med forbedringsmuligheder fra LUP-

psykiatri. Metoden giver mulighed for at medinddra-

ge og sætte patienten og pårørende i centrum, stille

uddybende spørgsmål, få mere indgående og sam-

menhængende viden om patienter og pårørendes

oplevelser. Dialogmøder bidrager til øget refleksion,

læring og indsigt hos personalet.

LUP-psykiatri 2015

9. Referencer

Sundheds- og Ældreministeriet, 2015. Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien.

DEFACTUM.

2016).

Casebaseret

audit

http://www.defactum.dk/om-defactum/vi-tilbyder/audit/

(lokaliseret

marts

Dansk Sundhedsinstitut (2011). Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri.

Danske Regioner (2015). Plan for Borgernes Sundhedsvæsen – vores sundhedsvæsen.

Forbedringsmodellen på http://defactum.dk/om-DEFACTUM/faglige-omrader/enhed-for-forbedringsprocesser/

(lokaliseret marts 2016)

Langley et al. (2009). The Improvement Guide.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2013/2014). Ligeværd – nyt fokus for mennesker med psykiske lidel-

ser. En langsigtet plan.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2015). Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2015-2018.

Psykiatriudvalget (2013). En moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser.

Center for Kvalitetsudvikling (2009). Pårørende i Psykiatrien. Nationalt kvalitetsprojekt til udvikling af pårøren-

dearbejdet i psykiatrien.

Sundhedsstyrelsen (2010). Brugerhåndbog til klassifikation af rapporterede utilsigtede hændelser til Dansk

PatientSikkerhedsDatabase.

Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen (2014). Koncept for systematisk inddragelse af pårørende.

Vidensråd for forebyggelse (2012). Psykisk sygdom og ændringer i livsstil, www.vidensraad.dk

Tabel 9.1-9.7 giver et overblik over svarpersonerne i 2015-undersøgelsen.

LUP-psykiatri 2015

10. Referencer

Fakta om svarpersonerne

Tabel 9.1-9.7 giver et overblik over svarpersonerne i 2015-undersøgelsen.

Indlagte patienter

Tabel 9.1. Fakta om svarpersonerne. Indlagte patienter (voksen). Procent (n)

Indlagte patienter

(voksen)

Køn

Mand

Kvinde

Alder

Under 40 år

40 til 59 år

60 år og ældre

Diagnose

F10-19

F20-29

F30-39

Andet

Indlæggelseslængde

Under 1 døgn

1 til 3 døgn

4 til 6 døgn

1 til 2 uger

3 til 4 uger

1 til 2 mdr.

Over 2 mdr.

47% (948)

53% (1070)

44% (890)

40% (793)

16% (322)

9% (166)

34% (618)

27% (489)

29% (530)

7% (142)

16% (322)

14% (279)

19% (381)

18% (356)

16% (315)

11% (219)

LUP-psykiatri 2015

Tabel 9.2. Fakta om svarpersonerne. Indlagte patienter (B&U) og forældre (B&U indlagt). Procent (n)

Indlagte patienter

(B&U)

Køn

Dreng

Pige

Alder

0 til 6 år

7 til 14 år

15 år og ældre

Diagnose (patient)

F20-29

F50-59

Andet

Indlæggelseslængde (patient)

3 til 7 døgn

8 døgn til 2 mdr.

3 til 6 mdr.

7 til 12 mdr.

Over 12 mdr.

Hyppighed af forældres samtaler Flere gange om ugen

med afsnittet

1 gang om ugen

1 gang hver 14. dag

1 gang om måneden

Sjældnere

Tidligere indlagt på dag- og

døgnafsnit (patient)

Forældres relation til patienten

Nej

Mor

Far

Mor og far i fællesskab

Anden relation

31% (49)

69% (109)

0% ()

35% (54)

65% (101)

20% (29)

15% (22)

65% (93)

Forældre (B&U

indlagt)

34% (37)

66% (71)

0% ()

49% (52)

51% (55)

8% (9)

61% (65)

25% (26)

6% (6)

0% ()

11% (11)

32% (33)

34% (35)

11% (11)

12% (12)

38% (41)

62% (66)

59% (63)

19% (20)

21% (22)

2% (2)

LUP-psykiatri 2015

Ambulante patienter

Tabel 9.3. Fakta om svarpersonerne. Ambulante patienter (voksen). Procent (n)

Ambulante patienter

(voksen)

Køn

Mand

Kvinde

Alder

Under 40 år

40 til 59 år

60 år og ældre

Diagnose

F20-29

F30-39

F40-49

F60-69

Andet

Varighed af kontakt med

ambulatoriet

0 til 3 mdr.

3 til 12 mdr.

1 til 3 år

Over 3 år

37% (2226)

63% (3795)

53% (3171)

35% (2133)

12% (712)

36% (2046)

25% (1391)

12% (708)

16% (884)

11% (644)

14% (804)

34% (2029)

29% (1710)

23% (1357)

LUP-psykiatri 2015

Tabel 9.4. Fakta om svarpersonerne. Ambulante patienter (B&U) og forældre (B&U ambulant). Procent (n)

Ambulante patienter

(B&U)

Køn

Dreng

Pige

Alder

0 til 6 år

7 til 14 år

15 år og ældre

Diagnose (patient)

F40-49

F50-59

F80-89

F90-98

Andet

Antal kontakter/samtaler med

ambulatoriet (patient)

1 til 2

3 til 4

5 til 9

10 eller flere

Antal kontakter/samtaler med

ambulatoriet (forældre)

1 til 2

3 til 4

5 til 9

10 eller flere

Er patientens kontakt til

ambulatoriet afsluttet

Forældres relation til patienten

Nej

Mor

Far

Mor og far i fællesskab

Anden relation

46% (613)

54% (721)

8% (109)

44% (574)

48% (635)

12% (152)

16% (202)

12% (153)

37% (463)

23% (290)

8% (98)

20% (243)

28% (345)

44% (533)

Forældre

(B&U ambulant)

51% (702)

49% (676)

9% (123)

51% (700)

40% (549)

9% (115)

22% (289)

28% (374)

41% (550)

15% (198)

23% (307)

26% (342)

35% (463)

15% (195)

85% (1139)

64% (876)

15% (206)

19% (255)

2% (29)

LUP-psykiatri 2015

Specialiserede retspsykiatriske patienter

Tabel 9.5. Fakta om svarpersonerne. Indlagte patienter retspsykiatri (voksen). Procent (n)

Retspsykiatri

Køn

Mand

Kvinde

Alder

Under 40 år

40 til 59 år

60 år og ældre

Diagnose

F20-29

Andet

Indlæggelseslængde

Under 1 måned

1-2 måneder

3-5 måneder

6-12 måneder

Over 1 år

87% (147)

13% (22)

57% (95)

42% (70)

1% (1)

66% (97)

34% (49)

7% (11)

11% (19)

15% (25)

56% (94)

LUP-psykiatri 2015

Pårørende

Tabel 9.6. Fakta om svarpersonerne. Pårørende indlagt (voksen). Procent (n)

Køn

Alder

Mand

Kvinde

18 til 39 år

40 til 59 år

60 år eller derover

Pårørende

(indlagt)

33% (119)

67% (243)

14% (50)

53% (189)

33% (117)

29% (106)

40% (147)

14% (50)

10% (35)

7% (25)

12% (43)

34% (119)

23% (81)

14% (50)

16% (54)

43% (148)

43% (149)

13% (44)

1% (3)

Relation

Ægtefælle/samlever

Mor/far

Datter/søn

Søster/bror

Anden relation

Antal samtaler

Ingen

1 til 2

3 til 5

6 til 10

Over 10

Belastning

Meget belastet

En del belastet

Lidt belastet

Slet ikke belastet

Tabel 9.7. Fakta om svarpersonerne. Pårørende ambulant (voksen). Procent (n)

Pårørende

(ambulant)

Køn

Alder

Mand

Kvinde

18 til 39 år

40 til 59 år

60 år eller derover

Relation

Ægtefælle/samlever

Mor/far

Datter/søn

Søster/bror

Anden relation

Antal samtaler

Ingen

1 til 2

3 til 5

6 til 10

Over 10

Varighed af patientens kontakt

med ambulatoriet

0 til 3 måneder

4 til 12 måneder

1 til 3 år

Over 3 år

Belastning

Meget belastet

En del belastet

Lidt belastet

Slet ikke belastet

36% (991)

64% (1738)

19% (514)

52% (1382)

29% (776)

34% (919)

49% (1339)

6% (170)

5% (134)

6% (170)

23% (603)

31% (797)

21% (550)

11% (297)

14% (352)

9% (223)

35% (914)

34% (892)

22% (581)

24% (626)

43% (1121)

26% (682)

6% (167)

LUP-psykiatri 2015

Repræsentativitet

I de følgende tabeller er fordelingen i undersøgelsespopulationen sammenholdt med fordelingen blandt patien-

ter/forældre/pårørende, der har deltaget i undersøgelsen, i forhold til køn, alder og kontakt/indlæggelseslæng-

de. Overordnet set afspejler patienter/forældre/pårørende, der har deltaget i undersøgelsen, undersøgelsespo-

pulationen godt, og fordelingen af medvirkende patienter/forældre/pårørende ligger tæt op ad fordelingen i

undersøgelsespopulationen. I de tilfælde hvor der er signifikante forskelle mellem de patienter, der har svaret,

og den samlede undersøgelsesgruppe, er der tale om nogle beskedne procentvise forskelle. De signifikante

forskelle er bemærket i en note og beskrevet ved tabellerne.

Blandt indlagte patienter (voksen) er aldersgruppen fra 40 til 59 årige lidt

sammenholdt med undersøgelsespopulationen, imens aldersgruppen fra 60

præsenterede. Desuden er der en lille underrepræsentation af patienter, der

gruppen af svarpersoner i forhold til undersøgelsespopulationen. Patienter

uger samt en til to måneder er en smule overrepræsenterede.

Tabel 9.6. Frafald. Indlagte patienter (voksen). Procent (n)

overrepræsenterede i svargruppen

år og ældre er en anelse underre-

har været indlagt under tre døgn, i

der har været indlagt i tre til fire

Population

Køn

Mand

Kvinde

Alder

Under 40 år

40 til 59 år

60 år og ældre

Indlæggelseslængde

Under 1 døgn

1 til 3 døgn

4 til 6 døgn

1 til 2 uger

3 til 4 uger

1 til 2 mdr.

Over 2 mdr.

Note: Signifikant forskel i fordelingen ved alder (***) og indlæggelseslængde (***).

Svar

47% (948)

53% (1070)

44% (890)

40% (793)

16% (322)

7% (142)

16% (322)

14% (279)

19% (381)

18% (356)

16% (315)

11% (219)

48% (1487)

52% (1612)

43% (1308)

39% (1205)

18% (555)

9% (265)

19% (570)

14% (428)

18% (557)

17% (508)

14% (429)

10% (316)

LUP-psykiatri 2015

Blandt indlagte patienter (B&U) er aldersgruppen fra syv til 14 år underrepræsenterede i gruppen af svarperso-

ner i forhold til undersøgelsespopulationen, og omvendt er aldersgruppen fra 15 og ældre lidt overrepræsente-

rede. Samtidig er der en signifikant forskel i indlæggelseslængde. Patienter med en indlæggelseslængde på tre

til 12 måneder er en smule underrepræsenterede i gruppen af svarpersoner sammenlignet med undersøgelses-

populationen, og patienter indlagt otte døgn til to måneder er lidt overrepræsenterede.

Tabel 9.7. Frafald. Indlagte patienter (B&U). Procent (n)

Population

Køn

Dreng

Pige

Alder

0 til 6 år

7 til 14 år

15 år og ældre

Indlæggelseslængde

3 til 7 døgn

8 døgn til 2 mdr.

3 til 6 mdr.

7 til 12 mdr.

Over 12 mdr.

Note: Signifikante forskelle i fordelingen ved alder (*) og indlæggelseslængde (**).

Svar

31% (49)

69% (109)

0% (0)

35% (54)

65% (101)

21% (29)

60% (84)

14% (19)

5% (7)

0% (0)

31% (65)

69% (144)

0% (0)

39% (80)

61% (126)

20% (37)

55% (102)

17% (32)

8% (15)

1% (1)

Tabel 9.8 viser frafald i undersøgelsen blandt forældre til indlagte patienter i B&U-psykiatrien. Der er en signifi-

kant forskel i indlæggelseslængden i populationen og i gruppen med svarpersoner.

Tabel 9.8. Frafald. Forældre (B&U indlagt). Procent (n)

Population

Køn

Dreng

Pige

Alder

0 til 6 år

7 til 14 år

15 år og ældre

Indlæggelseslængde

3 til 7 døgn

8 døgn til 2 mdr.

3 til 6 mdr.

7 til 12 mdr.

Over 12 mdr.

Note: Signifikant forskel i fordelingen ved indlæggelseslængde (**).

Svar

34% (37)

66% (71)

% (0)

49% (52)

51% (55)

8% (9)

61% (65)

25% (26)

6% (6)

0% (0)

31% (58)

69% (131)

0% (0)

44% (82)

56% (104)

14% (25)

57% (102)

19% (34)

10% (18)

1% (1)

LUP-psykiatri 2015

I delundersøgelsen ambulante patienter (voksen) er der en mindre underrepræsentation af mænd i gruppen af

svarpersoner i forhold til undersøgelsespopulationen, mens der er en overrepræsentation af kvinder. Desuden

er der i gruppen af svarpersoner en lille underrepræsentation af patienter med forløb på tre til 12 måneder

sammenlignet med undersøgelsespopulationen, samt en underrepræsentation af patienter med forløb over tre

år.

Tabel 9.9 Frafald. Ambulante patienter (voksen). Procent (n)

Population

Køn

Mand

Kvinde

Alder

Under 40 år

40 til 59 år

60 år og ældre

Varighed af kontakt med

ambulatoriet

0 til 3 mdr.

3 til 12 mdr.

1 til 3 år

Over 3 år

Note: Signifikant forskel i fordelingen ved køn (***) og forløbslængde (***).

Svar

37% (2226)

63% (3795)

53% (3171)

35% (2133)

12% (712)

14% (804)

34% (2029)

29% (1710)

23% (1357)

40% (4268)

60% (6509)

53% (5695)

35% (3814)

12% (1251)

13% (1404)

32% (3435)

30% (3122)

25% (2617)

I delundersøgelsen ambulante patienter (B&U) er drenge en smule underrepræsenterede blandt svarpersonerne

i forhold til undersøgelsespopulationen, mens piger er lidt overrepræsenterede. Der er desuden en lille underre-

præsentation af børn mellem nul og 14 år i gruppen af svarpersoner, mens ambulante patienter på 15 år eller

derover er overrepræsenterede. Endelig er ambulante patienter, der har haft en til fire kontakter/samtaler med

ambulatoriet, en smule overrepræsenterede, mens ambulante patienter med fem til ni kontakter/samtaler er

lidt underrepræsenterede.

Tabel 9.10. Frafald. Ambulante patienter (B&U). Procent (n)

Population

Køn

Dreng

Pige

Alder

0 til 6 år

7 til 14 år

15 år og ældre

Antal kontakter/samtaler med

ambulatoriet (patient)

1 til 2

3 til 4

5 til 9

10 eller flere

52% (1548)

48% (1418)

9% (274)

49% (1431)

42% (1223)

7% (194)

18% (503)

31% (865)

44% (1236)

Svar

46% (613)

54% (721)

8% (109)

44% (574)

48% (635)

8% (98)

20% (243)

28% (345)

44% (533)

Note: Der er signifikante forskelle i fordelingen af køn (***), alder (***) og antal kontakter/samtaler (**).

LUP-psykiatri 2015

Tabel 9.11 viser frafald i undersøgelsen blandt forældre til ambulante patienter i B&U-psykiatrien. Der er en

signifikant forskel i køns- samt aldersfordelingen i populationen og i gruppen med svarpersoner. Samtidig er

der en signifikant forskel i antallet af kontakter/samtaler i populationen og svargruppen.

Tabel 9.11. Frafald. Forældre (B&U ambulant). Procent (n)

Population

Køn

Alder

Dreng

Pige

0 til 6 år

7 til 14 år

15 år og ældre

Antal kontakter/samtaler med

ambulatoriet (patient)

1 til 2

3 til 4

5 til 9

10 eller flere

54% (1331)

46% (1153)

10% (242)

52% (1288)

38% (924)

7% (166)

18% (434)

30% (720)

44% (1042)

Svar

51% (702)

49% (676)

9% (123)

51% (700)

40% (549)

9% (115)

22% (289)

28% (374)

41% (550)

Note: Signifikante forskelle i fordelingen ved køn (**), alder (*) og antal kontakter/samtaler (***).

Tabel 9.12 viser frafald blandt patienter i den specialiserede retspsykiatri.

Tabel 9.12 Frafald. Indlagte patienter retspsykiatri (voksen). Procent (n)

Population

Køn

Mand

Kvinde

Alder

Under 40 år

40 til 59 år

60 år og ældre

Indlæggelseslængde

Under 1 måned

1-2 måneder

3-5 måneder

6-12 måneder

Over 1 år

88% (244)

12% (33)

58% (158)

40% (108)

2% (6)

7% (19)

11% (29)

12% (33)

16% (44)

54% (146)

Svar

87% (147)

13% (22)

57% (95)

42% (70)

1% (1)

7% (11)

11% (19)

15% (25)

56% (94)

LUP-psykiatri 2015

Blandt pårørende til indlagte patienter (voksen) er mænd en smule underrepræsenterede blandt svarpersoner-

ne i forhold til undersøgelsespopulationen, mens kvinder er lidt overrepræsenterede. Samtidig ses en signifikant

forskel vedrørende indlæggelsestid i populationen og svargruppen.

Tabel 9.13 Frafald. Pårørende indlagte patienter (voksen). Procent (n)

Population

Køn

Relation til patient

Mand

Kvinde

Ægtefælle/samlever

Mor/far

Datter/søn

Søster/bror

Anden relation

Indlæggelsestid

Under 1 døgn

1 til 3 døgn

4 til 6 døgn

1 til 2 uger

3 til 4 uger

1 til 2 måneder

Over 2 måneder

Note: Signifikante forskelle i fordelingen ved køn (*) og indlæggelseslængde (***).

Svar

33% (119)

67% (243)

29% (106)

40% (147)

14% (50)

10% (35)

7% (25)

2% (9)

6% (23)

6% (21)

13% (48)

25% (91)

29% (105)

18% (66)

37% (299)

63% (499)

33% (268)

35% (283)

14% (112)

8% (68)

9% (74)

4% (32)

9% (78)

11% (91)

19% (154)

21% (175)

22% (179)

14% (119)

Blandt pårørende til ambulante patienter (voksen) er mænd en smule underrepræsenterede blandt svarperso-

nerne i forhold til undersøgelsespopulationen, mens kvinder er lidt overrepræsenterede. I relation til forløbs-

længde er der en lille underrepræsentation af pårørende med kontakt til ambulatoriet i nul til tre måneder,

imens der er en lille overrepræsentation af pårørende med kontakt til ambulatoriet i et til tre år. Desuden ses

en signifikant forskel med hensyn til relation til patient i populationen og svargruppen.

Tabel 9.14 Frafald. Pårørende ambulante patienter (voksen). Procent (n)

Population

Køn

Relation til patient

Mand

Kvinde

Ægtefælle/samlever

Mor/far

Datter/søn

Søster/bror

Anden relation

Varighed af patientens kontakt

med ambulatoriet

0 til 3 måneder

4 til 12 måneder

1 til 3 år

Over 3 år

41% (1870)

59% (2669)

37% (1711)

43% (1986)

7% (336)

6% (256)

7% (324)

11% (509)

35% (1598)

33% (1483)

21% (972)

Svar

36% (991)

64% (1738)

34% (919)

49% (1339)

6% (170)

5% (134)

6% (170)

9% (223)

35% (914)

34% (892)

22% (581)

Note: Signifikante forskelle i fordelingen ved køn (***), relation (***) og forløbslængde (***).

LUP-psykiatri 2015

11. Oversigt over resultater

Figurerne på de næste sider viser en oversigt over undersøgelsernes resultater. Andelen af positive svar på de

enkelte spørgsmål angiver som hovedregel svar de to mest positive svarkategorier på et spørgsmål, ”passende”

eller ”ja” (Se eventuelt læsevejledningen side 6).

LUP-psykiatri 2015

Indlagte patienter (voksen)

2013 2014

2015

23. Samlet indtryk

SAMLET INDTRYK

24. Har fået det bedre af indlæggelse

25. Tilrettelæggelse af forløb

1. Personale tog godt imod dig

2. Kan åbent fortælle personale om

vanskeligheder

KONTAKT

3. Personale godt forberedt til

samtaler

4. Respekt fra personalet

5. Kontaktperson tager særligt ansvar

6. Samtale om hvad der beroliger dig

7. Kendte behandlingsplan

8. Rette behandling

9. Indflydelse på behandling

BEHANDLING

11a. Behandling med medicin har

hjulpet

11b. Samtaler med behandler har

hjulpet

11c. Gruppeterapi/gruppesamtaler har

hjulpet

11d. Behandlingssamtaler med

pårørende har hjulpet

12. Tilfreds med aktiviteter under

indlæggelse

20%

40%

60%

80%

100%

LUP-psykiatri 2015

2013 2014

2015

13. Talt om hvad du kan gøre ift. dine

psykiske problemer

14. Talt om problemer med dit fysiske

helbred

BEHANDLING

15. Inddragelse af pårørende

16. Har ikke oplevet fejl

18. Personales håndtering af fejl

19. Informationer om sygdom og

behandling

INFORMATION

20. Modtaget skriftlig information

21. Vurdering af skriftlig information

22. Information om din livsstils

påvirkning af sygdom

27. Ikke anvendt tvang

TVANG

28. Brug af tvang ordentlig

29. Udbytte af opfølgende samtale om

tvang

UDSKR.

30. Vurdering af indlæggelseslængde

31. Forberedt på tid efter udskrivelse

SAMMENHÆNG

32. Tilrettelæggelse af

overflytning(er)

33. Samarbejde mellem

sengeafsnittet og andre

35. Mangler ikke behandlingstilbud

20%

40%

60%

80%

100%

LUP-psykiatri 2015

Indlagte patienter (B&U)

2013 2014

2015

25. Samlet indtryk

1. Personale har tid til at lytte

2. Taler om spørgsmål der er vigtige

for dig

3. Respekt fra personalet

BEHANDLING

4. Inddraget i udredning og

behandling

5. Inddragelse af familie

6. Kender behandlingsplan

7. Har ikke oplevet fejl

FORHOLD PÅ AFSNIT

9. Personale skaber tryg stemning

10. Plads til besøg på afsnit

11. Med til at bestemme aktiviteter

12. Ikke anvendt tvang

TVANG

13. Talt om tvang efter afslutning

14. Forstår brug af tvang

20%

40%

60%

80%

100%

LUP-psykiatri 2015

2013 2014

2015

15. Talt om hvorfor du er indlagt

INFORMATION

16. Information om sygdom og

behandling

17. Information om medicins virkning

og bivirkning

18. Talt om hvordan du kan leve

sundt

19. Personale taler forståeligt

PERSONALE

20. Personale godt forberedt til

samtaler

21. Personale holder aftaler med dig

22. Personale tog godt imod dig

VED INDLÆGGELSEN

23. Information om dagligdag og

regler

24. Talt om hvad der beroliger dig

30. Synes at indlæggelse var

nødvendig

20%

40%

60%

80%

100%

LUP-psykiatri 2015

Forældre (B&U indlagt)

2013 2014

2015

25. Samlet indtryk af indlæggelse

SAMLET INDTRYK

23. Forventer barn bliver bedre til at

klare hverdag

24. Hjælp til at tackle barns problemer

1. Personale imødekommende

KONTAKT

2. Respekt fra personalet

3. Personale interesseret i din erfaring

og viden

4. Kender behandlingsplan

6. Inddraget i udredning og

behandling

BEHANDLINGEN

7. Inddragelse af søskende

8. Rette støtte og behandling

9. Trygt at barn er på afsnit

10. Information om mulighed for at

indberette fejl

11. Har ikke oplevet fejl

13a. Information om udredning og

behandling

INFORMATION

13b. Information om vanskeligheder

og problemer

13c. Information om medicins virkning

og bivirkning

13d. Information om barns dagligdag

20%

40%

60%

80%

100%

LUP-psykiatri 2015

2013 2014

2015

14. Talt om hvordan barn kan leve

sundt

INFORMATION

15. Personale taler forståeligt

16. Mængden af skriftlig information

18. Kender kontaktperson

ORGANISERING

19. Talt om forventning til indlæggelse

20. Personale godt forberedt til

samtaler

21. Tydelige forventninger til dig fra

personale

22. Kontaktperson tager særligt

ansvar

27. Tilrettelæggelse af forløb

28a. Samarbejde med

daginst./skole/udd.

28b. Samarbejde med

socialforvaltning/PPR

HELE PSYKIATRIEN

28c. Samarbejde med praktiserende

læge

28d. Samarbejde med ambulatoriet

28e. Samarbejde med

opholdssted/bosted

29. Flytning mellem afsnit godt

tilrettelagt

31. Mangler ikke behandlingstilbud

20%

40%

60%

80%

100%

LUP-psykiatri 2015

Ambulante patienter (voksen)

2013 2014

2015

22. Samlet indtryk

SAMLET INDTRYK

23. Har fået det bedre af behandling

24. Tilrettelæggelse af

behandlingsforløb

1. Personale godt forberedt til

samtaler

2. Kan komme i kontakt med

personale

KONTAKT

3. Kan åbent fortælle personale om

vanskeligheder

4. Respekt fra personalet

5. Kontaktperson tager særligt ansvar

6. Kender behandlingsplan

7. Rette behandling

8. Indflydelse på behandling

BEHANDLING

10a. Behandling med medicin har

hjulpet

10b. Samtaler med behandler har

hjulpet

10c. Gruppeterapi/gruppesamtaler har

hjulpet

10d. Behandlingssamtaler med

pårørende har hjulpet

20%

40%

60%

80%

100%

LUP-psykiatri 2015

2013 2014

2015

11. Personale følger op på medicinsk

behandling

12. Talt om hvad du kan gøre ift. dine

psykiske problemer

BEHANDLING

13. Talt om problemer med dit fysiske

helbred

14. Inddragelse af pårørende

15. Har ikke oplevet fejl

17. Personales håndtering af fejl

18. Information om sygdom og

behandling

INFORMATION

19. Modtaget skriftlig information

20. Vurdering af skriftlig information

21. Information om din livsstils

påvirkning af sygdom

SAMMENHÆNG

26. Samarbejde mellem ambulatoriet

og andre

28. Mangler ikke behandlingstilbud

20%

40%

60%

80%

100%

LUP-psykiatri 2015

Ambulante patienter (B&U)

2013 2014

2015

17. Samlet indtryk

SAMLET INDTRYK

18. Har fået det bedre af behandling

19. Har fået hjælp til at løse

problemer

1. Kan komme i kontakt med

personale

2. Personale taler forståeligt

3. Personale tager synspunkter

alvorligt

KONTAKT

4. Taler om spørgsmål der er vigtige

for dig

5. Kan åbent fortælle personale om

problemer

6. Respekt fra personalet

7. Kender kontaktperson

UDREDNING/BEHANDLING

8. Inddraget i udredning og

behandling

9. Inddragelse af familie

10. Har ikke oplevet fejl

12. Personales håndtering af fejl

13. Information om mulighed for

hjælp i ambulatoriet

INFORMATION

14. Information om hvordan du kan

tackle problemer

15. Information om sygdom og

behandling

16. Information om medicins virkning

og bivirkninger

LUP-psykiatri 2015

20%

40%

60%

80%

100%

Forældre (B&U ambulant)

2013 2014

2015

21. Samlet indtryk af forløb

SAMLET

INDTRYK

22. Har fået det bedre af behandling

1. Personale interesseret i din erfaring

og viden

2. Får opbakning fra personale

3. Inddraget i udredning og

behandling

KONTAKT

4. Inddragelse af søskende

5. Talt om forventning til kontakt

6. Barn kan åbent fortælle personale

om problemer

7. Respekt fra personalet

8. Hjælp til at tackle barns problemer

TILRETTELÆGGELSE

9. Kontaktperson tager særligt ansvar

10. Personale godt forberedt til

samtaler

11. Tilrettelæggelse af forløb

BEHANDLING

13. Rette støtte og behandling

14a. Behandling med medicin har

hjulpet

20%

40%

60%

80%

100%

LUP-psykiatri 2015

2013 2014

2015

14b. Samtaler med behandler har

hjulpet

14c. Vejledning/undervisning til

forældre har hjulpet

14d. Gruppeterapi/gruppesamtaler

har hjulpet

BEHANDLING

15. Har ikke oplevet fejl

17. Personales håndtering af fejl

18a. Information om udredning og

behandling

18b. Information om vanskeligheder

og problemer

18c. Information om medicins virkning

og bivirkninger

INFORMATION

19. Modtaget skriftlig information

20. Vurdering af skriftlig information

24a. Samarbejde med

daginst./skole/udd.

24b. Samarbejde med

PPR/socialforvaltning

24c. Samarbejde med praktiserende

læge

24d. Samarbejde med psyk.

sengeafsnit

26. Mangler ikke behandlingstilbud

20%

40%

60%

80%

SAMMENHÆNG

100%

LUP-psykiatri 2015

Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit (voksen)

2013 2014

2015

22. Samlet indtryk

SAMLET

INDTRYK

23. Har fået det bedre af indlæggelse

1. Personale tog godt imod dig

KONTAKT

2. Kan åbent fortælle personale om

vanskeligheder

3. Personale godt forberedt til

samtaler

4. Respekt fra personalet

5. Samtale om hvad der beroliger dig

6. Kender behandlingsplan

7. Rette behandling

BEHANDLING

8. Indflydelse på behandling

10a. Behandling med medicin har

hjulpet

10b. Samtaler med behandler har

hjulpet

10c. Gruppeterapi/gruppesamtaler har

hjulpet

10d. Behandlingssamtaler med

pårørende har hjulpet

20%

40%

60%

80%

100%

LUP-psykiatri 2015

2013 2014

2015

11. Tilfreds med aktiviteter under

indlæggelse

12. Talt om hvad du kan gøre ift. dine

psykiske problemer

BEHANDLING

13. Talt om problemer med dit fysiske

helbred

14. Inddragelse af pårørende

15. Har ikke oplevet fejl

17. Personales håndtering af fejl

18. Informationer om sygdom og

behandling

INFORMATION

19. Modtaget skriftlig information

20. Vurdering af skriftlig information

21. Information om din livsstils

påvirkning af sygdom

25. Ikke anvendt tvang

TVANG

26. Brug af tvang ordentlig

27. Udbytte af opfølgende samtale om

tvang

SAMMENHÆNG

28. Samarbejde mellem

sengeafsnittet og andre

30. Mangler ikke behandlingstilbud

20%

40%

60%

80%

100%

LUP-psykiatri 2015

Pårørende (voksen indlagt)

2012

2015

2018

15. Samlet indtryk af kontakt med

pårørende

16. Samlet indtryk af kontakt med

patient

SAMLET

INDTRYK

1. Viden om henvendelsesmuligheder

2. Haft kontakt med personale

3. Personalet tog initiativ til kontakt

4. Talt om forventninger til kontakt

5. Respekt fra personalet

6. Fik den støtte og opbakning der er

brug for

KONTAKT

7. Interesse i erfaring og viden

8. Talte personalet forståeligt

9. Hjælp til patient under indlæggelse

10. Støttede personalet patienten i

pårørendekontakt

11. Inddragelse i patientens

behandling

12. Inddragelse i patientens

udskrivelse

13. Hjælp til patient i dagligdagen

20%

40%

60%

80%

100%

LUP-psykiatri 2015

2012

2015

2018

14a. Information om patientens

behandling

14b. Information om patientens

sygdom

14c. Information om

pårørenderådgivning og netværk

18. Rette behandling

INFORMATION

19. Overensstemmelse mellem

oplysninger

SAMMENHÆNG

20a. Samarbejde mellem

praktiserende læge og sengeafsnittet

20b. Samarbejde mellem ambulant

psykiatri og sengeafsnittet

20c. Samarbejde mellem kommunen

og sengeafsnittet

22. Mangler ikke pårørendetilbud

20%

40%

60%

80%

100%

LUP-psykiatri 2015

Pårørende (voksen ambulant)

2012

2015

2018

14. Samlet indtryk af kontakt med

pårørende

15. Samlet indtryk af kontakt med

patient

SAMLET

INDTRYK

1. Viden om henvendelsesmuligheder

2. Haft kontakt med personale

3. Personalet taget initiativ til kontakt

4. Komme i kontakt med personalet

ved behov

5. Talt om forventninger til kontakt

KONTAKT

6. Respekt fra personalet

7. Får den støtte og opbakning der er

brug for

8. Interesse i erfaring og viden

9. Personalet taler forståeligt

10. Hjælp til patient i dagligdagen

11. Personalet støtter patienten i

pårørendekontakt

12. Inddragelse i patientens

behandling

20%

40%

60%

80%

100%

LUP-psykiatri 2015

2012

2015

2018

13a. Information om patientens

behandling

13b. Information om patientens

sygdom

13c. Information om

pårørenderådgivning og netværk

17. Rette behandling

INFORMATION

18. Overensstemmelse mellem

oplysninger

SAMMENHÆNG

19a. Samarbejde mellem

praktiserende læge og ambulatoriet

19b. Samarbejde mellem psykiatriske

sengeafsnit og ambulatoriet

19c. Samarbejde mellem kommune

og ambulatoriet

21. Mangler ikke pårørendetilbud

20%

40%

60%

80%

100%

LUP-psykiatri 2015