Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 21-12-2016
Enhed: Sundhedsjura og Psykiatri
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 1610724
Dok. nr.: 248216
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 203 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 203:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet i Sundheds- og Ældreudvalget den 17. no-
vember 2016 (jf. SUU alm. del – samrådsspørgsmål X) oplyse, om der eksisterer en
brugerundersøgelse af psykiatriske patienters tilfredshed med egne genindlæggelser,
herunder om patienterne opfatter genindlæggelserne som nødvendige? I bekræften-
de tilfælde bedes ministeren oversende undersøgelsen og undersøgelsens konklusio-
ner til udvalget.”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen af dette spørgsmål kontak-
tet Danske Regioner. Danske Regioner oplyser, at man måler patienternes tilfredshed
løbende ved de Landsdækkende Undersøgelser af Patienttilfredsheden – LUP. I disse
undersøgelser sondes der dog ikke mellem, hvorvidt indlæggelsesforløbet er startet
som en genindlæggelse eller ej. Den seneste undersøgelse i psykiatrien er fra 2015 og
ser både på tilfredsheden i børne- og ungepsykiatrien (B&U-psykiatrien), i de psykia-
triske sengeafsnit og i den ambulante psykiatri.
./.
National undersøgelse af patient- og pårørendeoplevelser i psykiatrien 2015 er ved-
lagt til udvalgets orientering.
I undersøgelsens resumé fremgår følgende:
”95 % og 96 % af de ambulante patienter i henholdsvis voksen og B&U-psykiatrien til-
kendegiver, at deres samlede indtryk er ’virkelig godt’ eller ’godt’. Blandt de indlagte
patienter har henholdsvis 89 % og 72 % et positivt samlet indtryk af voksen- og B&U-
psykiatrien. Over 90 % af forældrene til både indlagte og ambulante børn og unge i
psykiatrien tilkendegiver, at deres samlede indtryk er ’godt’ eller ’virkelig godt’.”
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Maja Sørensen