SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 201: Spm. om oversendelse af en oversigt over, hvornår og i hvilket omfang der er tilført økonomiske midler til det psykiatriske arbejde i regionerne de sidste fem år, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

22. februar 2008

Aftale om satspuljen

på sundhedsområdet 2008-2011

Partierne bag aftalen ønsker med udmøntningen at styrke indsatsen på sundhedsom-

rådet overfor tre udsatte grupper. Der er på den baggrund prioriteret midler til følgende

tre hovedområder:

•

Mennesker med sindslidelser

Mennesker med handicap

Særligt udsatte grupper

1. Indsatsen overfor mennesker med sindslidelser

Udviklingen i psykiatrien er de seneste år kommet langt, bl.a. forbi der med de indgåe-

de psykiatriaftaler og satspuljeaftaler er sat klare mål og afsat ressourcer til realisering

heraf. Der er med aftalerne opnået en betydelig udbygning af psykiatrien både for så

vidt angår fysiske rammer, behandlingskapacitet og behandlingstilbud.

Den seneste 4-årige psykiatriaftale på sundhedsområdet blev indgået i efteråret 2006.

Aftalen sigter mod at fastholde den gode udvikling og med afsæt i de hidtidige resulta-

ter fokusere yderligere på udvikling/udbygning af mere nuancerede, specifikke og mål-

rettede tilbud – med udgangspunkt i forskellige patientgruppers behov.

Med denne satspuljeaftale er det sigtet at understøtte en fortsat god udvikling i psykia-

trien og ikke mindst børne- og ungdomspsykiatrien og retspsykiatrien. Midlerne fra afta-

len afsættes i forlængelse af og som supplement til de tiltag, der blev igangsat med

psykiatriaftalen 2007-2010.

1.1 Ret til hurtig undersøgelse og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien

Der er fortsat lange ventetider til såvel undersøgelse som behandling i børne- og ung-

domspsykiatrien. Det er væsentligt, at børn og unge får den rigtige støtte og vejledning,

mens de venter på behandling. Derfor er en hurtig psykiatrisk undersøgelse særlig vig-

tig.

Hurtig undersøgelse muliggør, at patienten i ventetiden på baggrund af råd fra afdelin-

gen vil kunne modtage kvalificeret støtte, rådgivning mm. fra blandt andre den praktise-

rende læge, den kommunale socialforvaltning eller i skolevæsenet, indtil behandlingen

overtages af børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. En hurtig undersøgelse vil også

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 201: Spm. om oversendelse af en oversigt over, hvornår og i hvilket omfang der er tilført økonomiske midler til det psykiatriske arbejde i regionerne de sidste fem år, til sundheds- og ældreministeren

sikre, at børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling kan iværksætte behandling i den ræk-

kefølge, som de henviste patienters sygdom tilsiger.

Regeringen og satspuljepartierne var på den baggrund i psykiatriaftalen 2007-2010

enige om at indføre en ret til hurtig undersøgelse og behandling i børne- og ungdoms-

psykiatrien. Det blev aftalt, at patienter under 19 år, fra 2008, får ret til at lade sig un-

dersøge på en klinik eller et hospital, som regionerne har en aftale med, hvis bopæls-

regionen ikke kan tilbyde undersøgelse inden for 2 måneder.

Endvidere blev det aftalt, at patienter fra 1. januar 2009 får ret til lade sig behandle på

klinik eller hospital, som regionerne har en aftale med, når undersøgelsen viser, at et

hurtigt behandlingstilbud i børne- og ungdomspsykiatrien er nødvendigt for at undgå en

forværring af deres lidelse, hvis ventetiden på behandling overstiger 2 måneder.

Der fremsættes i foråret 2008 lovforslag om undersøgelses- og behandlingsretten.

Der var med psykiatriaftalen fra oktober 2006 enighed om, at regeringen og satspulje-

partierne ville drøfte børne- og ungdomspsykiatrien i de årlige satspuljeforhandlinger.

Med tidligere satspuljeaftaler er der tilført midler svarende til, at der i 2007 og fremefter

er 135 mio. kr. mere årligt til børne- og ungdomspsykiatrien. Det skønnedes, at børne-

og ungdomspsykiatrien dermed er tilført tilstrækkelig mange ressourcer til at kunne

imødekomme efterspørgslen på det nuværende niveau.

De senere års tilvækst i antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien for-

udsættes at fortsætte i aftaleperioden. Der er derfor behov for flere ressourcer til un-

dersøgelse og behandling af et større antal henviste børn og unge.

På den baggrund afsættes der i alt 488,4 mio. kr. fordelt med 19,1 mio. kr. i 2008,

121,2 mio. kr. i 2009, 157,1 mio. kr. i 2010 og 191,0 mio. kr. i 2011 til indførelse af ud-

videde rettigheder i børne- og ungdomspsykiatrien. Midlerne udmøntes til regioner via

det statslige tilskud til sundhedsområdet.

Mio.kr.

Undersøgelses- og behandlingsret

2008

19,1

2009

121,2

2010

157,1

2011

191,0

Udgifterne ved fuld indfasning i 2012 skønnes til 227,2 mio.kr. årligt. Partierne er ind-

stillet på, at ordningen fra 2010 overføres til Finansloven og er indstillet på, at midler fra

satspuljen overføres til Finansloven til dækning herfor.

1.2 Mere personale i retspsykiatrien

Regeringen udgav i marts 2006 en rapport om psykisk sygdom og kriminalitet. Heri

tilvejebringes viden om sammenhængen mellem psykisk sygdom og kriminalitet og om

den aktuelle indsats og sammenhængen heri. På baggrund af denne viden giver rap-

porten en række anbefalinger for den fremtidige indsats for psykisk syge kriminelle.

I rapporten peges bl.a. på behovet for optimering af kapaciteten med henblik på at

undgå ventetid, øget mulighed for let og hurtig adgang til behandling og øget mulighed

for langvarige stabiliserende indlæggelser og for gradvis udslusning efter endt indlæg-

gelse.

For at styrke indsatsen i overensstemmelse med rapportens anbefalinger blev der med

psykiatriaftale for 2007-2010 på sundhedsområdet afsat i alt 120 mio. kr. over 4 år.

Med den fortsatte vækst i antallet af retspsykiatriske patienter stiger presset dels på de

eksisterende retspsykiatriske sengepladser, dels på de almenpsykiatriske sengeplad-

ser, når disse anvendes midlertidigt til retspsykiatriske patienter. Retspsykiatriske pati-

enter lægger således i stigende grad beslag på ressourcerne særligt i voksenpsykiatri-

en.

Dele af den retspsykiatriske indsats er så specialiseret, at den kræver et vist befolk-

ningsunderlag for at opnå tilstrækkelig faglig bæredygtighed. Denne del af den rets-

psykiatriske indsats vil derfor skulle varetages på relativt få, men specialiserede rets-

psykiatriske afdelinger. Specialiserede restpsykiatriske sengepladser kræver højere

personalenormering end almenpsykiatriske sengepladser.

Retspsykiatriske patienter vil ofte være præget af andre og flere problematikker end

den psykiatriske lidelse. Derfor skal personalestaben være så bred og flerfagligt sam-

mensat, at den kan gennemføre særligt tilrettelagte behandlingsforløb ud fra forskellige

metoder, træning i sociale og personlige kompetencer og opkvalificere patienter i andre

forhold herunder især af uddannelsesmæssig og arbejdsmarkedsrelateret karakter.

Regeringen og satspuljepartierne ønsker med denne aftale at styrke området yderlige-

re, særligt med henblik på at tilføre midler til udbygning af den retspsykiatriske senge-

kapacitet, som kan benyttes til at tilgodese behovet for flere langvarige stabiliserende

indlæggelser og gradvis udslusning efter indlæggelse.

På den baggrund afsættes der 90 mio.kr. i 2008 til ansættelse af mere personale i for-

bindelse med etablering af nye retspsykiatriske sengepladser i psykiatrien i 2008 og

2009. Midlerne udmøntes til regionerne efter ansøgning. Ansøgningerne forelægges

Sundhedsstyrelsen til faglig vurdering.

Mio.kr.

Retspsykiatriske sengepladser

2008

90,0

2009

0,0

2010

0,0

2011

0,0

1.3 Psykologbehandling af personer med let til moderat depression

Diagnosen depression dækker over et spektrum af lidelser gående fra relativt lette til-

stande til i de værste tilfælde svær livstruende sygdom. Det er derfor vigtigt, at behand-

lingen tilpasses den enkelte patient. Nogle depressionsramte vil kunne behandles hos

alment praktiserende læger, mens andre har behov for et specialiseret tilbud.

Sundhedsstyrelsen skønner, at ca. 150.000 mennesker i Danmark til enhver tid har

symptomer på depression. Blandt disse udgør patienter med svær, indlæggelseskræ-

vende depression kun en mindre del. Størstedelen er patienter med let til moderat de-

pression, og undersøgelser tyder på, at en stor del af disse ikke søger læge for at blive

behandlet.

Det fremgår af ”Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rumme-

lige arbejdsmarked” fra maj 2007, at der fra 2001 til 2006 er sket en stigning på 33 % i

antallet af førtidspensioner, der tildeles på grund af psykisk lidelser. Depression er

blandt årsagerne til disse mange førtidspensioner.

En tidlig opsporing og effektiv behandling af let til moderat depression, vil således må-

ske kunne fastholde nogle af disse personers tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der var med aftalen om regionernes økonomi for 2008 enighed om at afsætte 20 mio.

kr. årligt til en forsøgsordning vedr. tilbud om psykologbehandling til personer med ik-

ke-psykotiske lidelser. Det er besluttet, at midlerne anvendes til en psykologordning for

personer med let til moderat depression i aldersgruppen 18 til 37 år.

De 20 mio.kr. afsættes til et forsøg i de fem regioner med 60 % sygesikringstilskud til

psykologbehandling. Antallet af behandlinger begrænses til 12 pr. patient, dog med

mulighed for at blive genhenvist til en ny behandlingsrunde, hvis det vurderes nødven-

digt for den enkelte patient. Patienterne henvises af egen læge på baggrund af en psy-

kometrisk test. Formålet med forsøget er bl.a. at få større viden om de samfundsøko-

nomiske effekter, der er ved at tilbyde psykologbehandling til patienter med let til mode-

rat depression. Ordningen planlægges igangsat fra 1. april 2008.

Ordningen i den nuværende form dækker kun en del af de voksne med let til moderat

depression. Ved at afsætte yderligere 20 mio. kr. om året vil ordningen kunne udvides

til at dække dobbelt så mange voksne.

På den baggrund afsættes 20 mio. kr. årligt fra 2009 til 2011 til udvidelse af ordningen

med tilskud til psykologbehandling af voksne med let til moderat depression. Midlerne

udmøntes som en permanent bevilling til regionerne via det statslige tilskud til sund-

hedsvæsenet.

Mio.kr.

Psykologbehandling af depressionsramte

2008

0,0

2009

20,0

2010

20,0

2011

20,0

Partierne er enige om at vende tilbage til spørgsmålet om en evt. udvidelse af tilbudet

om psykologbehandling til at omfatte andre patienter med ikke psykotiske lidelser som

f.eks. angst og OCD.

1.4 Informations- og uddannelsesinitiativer til patientrådgivere

I forbindelse med satspuljen for 1996 blev der afsat 5 mio. kr. i perioden 1996-1999 til

informations- og uddannelsesinitiativer til patientrådgivere og bistandsværger.

Midlerne er nu brugt. De har bl.a. været anvendt til at støtte kursusvirksomhed afholdt

af Landsforeningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark, hvor patientråd-

giverne og bistandsværgerne undervises i psykiatriloven m.v., så de er i stand til at

rådgive patienterne om alle forhold i forbindelse med indlæggelse, ophold og behand-

ling på psykiatriske afdelinger. Patientrådgiverne, som automatisk beskikkes til patien-

ter, der er udsat for tvang, er forpligtet efter psykiatriloven til at besøge patienten

mindst én gang om ugen og i øvrigt efter behov, og derudover bl.a. støtte patienten i

forbindelse med klagesager.

Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at det er særdeles vigtigt, at informati-

ons- og uddannelsesinitiativer til denne gruppe kan fortsætte.

På den baggrund afsættes 0,4 mio. kr. årligt fra 2008-2011 til informations- og uddan-

nelsesaktivitet for patientrådgivere.

Mio.kr.

Uddannelse af patientrådgivere

2008

0,4

2009

0,4

2010

0,4

2011

0,4

1.5 Udvidelse af behandlingskapaciteten i relation til de specialiserede tilbud for

traumatiserede flygtninge

Behandling af traumatiserede flygtninge varetages enten i psykiatrien eller gennem

anvendelse af særlige behandlingstilbud. Personer med ret til vederlagsfri sygehusbe-

handling kan henvises til et vederlagsfrit tilbud.

Ventetiden til behandling er meget lang. Det vurderes, at der vil være behov for at for-

øge behandlingskapaciteten med 50 %, hvis ventetiden skal nedbringes betragteligt.

Det svarer til en forøgelse af antallet af ambulante behandlingspladser med ca. 210.

Udvidelsen af kapaciteten kan dels finde sted ved, at regionerne selv udbygger tilbud-

det, dels ved at regionerne køber ydelser hos private leverandører – Dansk Flygtnin-

gehjælp, privatpraktiserende psykologer og psykiatere.

Sikring af hurtigere behandling til traumatiserede personer forventes at kunne medvirke

til at øge chancerne for en vellykket integration ikke alene for patienten selv, men også

for den resterende del af familien.

På den baggrund afsættes der i årene 2008 – 2011 i alt 75 mio. kr., fordelt med 25 mio.

kr. i 2008, 25 mio. kr. i 2010 og 25 mio. kr. i 2011. Midlerne udmøntes som puljemidler

til meraktivitet i regionerne eller til udvidelse af kapacitet på de private behandlingsste-

der omfattet af fritvalgsreglerne. Bevillingen anbefales videreført efter 2011 med hen-

blik på at kunne medgå i finansieringen af udvidede behandlingsrettigheder i psykiatri-

en.

Mio.kr.

Traumatiserede flygtninge

2008

25,0

2009

0,0

2010

25,0

2011

25,0

1.6 Screeningsprojekt for psykisk syge kriminelle

Rapporten om psykisk sygdom og kriminalitet viser et betydeligt behov for, at der udar-

bejdes og afprøves et redskab til identifikation af psykisk sygdom i forbindelse med

varetægtsfængsling. Det forventes, at dette screeningsredskab vil kunne bidrage til, at

personer med psykiske lidelser på et tidligere tidspunkt end hidtil identificeres og hurti-

gere får tilbud om behandling eller eventuelt bliver overført til andet regi, f.eks. en psy-

kiatrisk afdeling.

Som opfølgning på anbefalingerne foreslås iværksat et pilotprojekt i to arresthuse og

en del af Københavns Fængsler svarende til i alt 100-150 pladser, hvor der primært

anbringes varetægtsarrestanter. Projektet iværksættes i henhold til følgende model:

•

Indledende samtale med en sundhedsfaglig person, f.eks. en sygeplejerske.

Afdækkende samtale med institutionslægen, hvis sygeplejersken henviser her-

til.

Samtale med en psykiater, hvis institutionslægen finder det påkrævet.

Overførsel til en psykiatrisk afdeling, hvis den indsatte findes at være sindssyg

(eller i en tilstand der kan sidestilles dermed) eller en anbringelse i henhold til

straffuldbyrdelseslovens § 78 (hospital, institution mv.), hvis der findes grundlag

herfor.

Sygeplejersken skal tale med den nyindsatte hurtigt efter indsættelse. Det forventes, at

ca. 80 pct. viderehenvises til lægen. Det forventes endvidere, at yderligere en tredjedel

af de indsatte, som er blevet henvist til lægen, skal viderehenvises til psykiateren.

Samtalerne med den indsatte noteres i patientjournalen. Det er forudsat, at sygeplejer-

sken sammen med Direktoratet for Kriminalforsorgen forestår den løbende opfølgning.

Ved at afsætte 24 mio.kr i perioden 2008-2011 til screeningsprojektet får man mulighed

for at afprøve screeningen på forventeligt ca. 1.500 indsatte, hvilket medfører et til-

fredsstillende grundlag for en efterfølgende evaluering og stillingtagen til, om ordningen

skal fortsætte og evt. udbredes til øvrige andre dele af landet. Heri indgår midler til eva-

luering.

Da projektet kun får halvårseffekt i 2008 afsættes der 3 mio.kr. i 2008, 7 mio.kr. årligt

fra 2009 til 2011 til screeningsprojektet for psykisk sygdom blandt varetægtsarrestan-

ter.

Mio.kr.

Screening for psykisk sygdom

2008

3,0

2009

7,0

2010

7,0

2011

7,0

1.7 Fripladsordning til behandling af spiseforstyrrede

Regeringen og satspuljepartierne er enige om at anvende de resterende 14,5 mio.kr i

incitamentspuljen for spiseforstyrrelser til etablering af en fripladsordning, hvorved der

gives økonomisk støtte til køb af fripladser til sundhedsfaglig behandling på private

behandlingssteder for spiseforstyrrede.

Det overordnede mål er at udvide behandlingskapaciteten til spiseforstyrrelser her og

nu og samtidig få et billede af kvaliteten af private behandlingstilbud.

Det vurderes, at der for de 14,5 mio.kr. i en periode på to år vil kunne etableres ca. 7

pladser til intensiv døgnbehandling, svarende til behandlingen af ca. 28 patienter. I det

omfang midlerne udmøntes til ambulante tilbud, vil flere patienter kunne behandles.

Puljen på de 14,5 mio.kr. udmøntes som en ansøgningspulje. De enkelte behandlings-

institutioner ansøger Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om at få del i fripladser-

ne under ordningen. Disse ansøgninger vil blive forelagt Sundhedsstyrelsen.

For at sikre alle behandlingssteder lige adgang til at søge om midler fra puljen, vil an-

søgninger kunne indkaldes via relevante dagblade og på ministeriets hjemmeside.

De formelle krav til ansøgninger vil være følgende

•

behandlingsstedet skal have en velbeskrevet metodisk behandlingsmodel

behandlingsstedet skal have anmeldt/ anmelde en virksomhedsansvarlig læge

til Sundhedsstyrelsen, jf. lov om virksomhedsansvarlige læger

der skal være ansat faguddannet personale (terapeutisk, socialt og sundheds-

fagligt)

Tildeling af midler vil ske til den enkelte institution og gælde for en fastlagt periode på

to år. Under den forudsætning, at behandlingsinstitutionen ikke igangsætter forløb me-

get sent i projektperioden, kan der tages hensyn til, at igangsatte behandlingsforløb

færdiggøres, selvom de rækker ud over 2 årsperioden, såfremt bevillingen rækker til

det.

Når det er besluttet, hvilke institutioner, der bliver omfattet, informeres regionerne. Pa-

tienter kan herefter henvises af en praktiserende læge eller speciallæge til disse plad-

ser uden udgift for regionen og efter først til mølle princippet. Når der ikke er flere mid-

ler i puljen, nedlægges fripladsordningen.

Det bør være en forudsætning, at kun de patienter, der skønnes at kunne få gavn af

behandlingen, henvises til private behandlingssteder. Endvidere skal den enkelte pati-

ent selv ønske at komme i behandling på behandlingsstedet.

Mio.kr.

Fripladsordning for spiseforstyrrede *

2008

14,5

2009

0,0

2010

0,0

2011

0,0

*Omprioritering af allerede udmøntede midler – trækker ikke på satspulje for 2008-2011

2. Indsatsen overfor mennesker med handicap

Partierne bag aftalen er enige om at udvide adgangen til vederlagsfri fysioterapi, såle-

des at også patienter med en progressiv sygdom, som indebærer et forudsigeligt tab af

funktionsevne, omfattes.

2.1 Vederlagsfri fysioterapi

Sundhedsstyrelsen reviderede i oktober 2005 retningslinierne fra 2000 for fysisk handi-

cappede personers adgang til vederlagsfri fysioterapi. Denne revision synliggjorde bl.a.

kriterierne for at opnå vederlagsfri fysioterapi, herunder at vederlagsfri fysioterapi for-

udsætter et svært fysisk handicap.

I forlængelse heraf besluttede Sundhedsstyrelsen i maj 2006, at der ikke var fagligt

grundlag for at videreføre den dispensation fra kravet om et svært fysisk handicap, som

alene sclerosepatienter havde haft siden 2001. En sådan dispensation ville i givet fald

være relevant for store grupper af patienter.

Denne synliggørelse af kriterierne for at opnå vederlagsfri fysioterapi og ophævelsen af

den særlige dispensation for sclerosepatienterne betød, at nogle patienter, som tidlige-

re fik fysioterapi vederlagsfrit, gled ud af den vederlagsfri ordning.

Den efterfølgende politiske debat, blandt andet i forbindelse med beslutningsforslag B

86 som blev fremsat den 6. februar 2007, viste en bred politisk enighed om at udvide

adgangen til vederlagsfri fysioterapi.

Det er på den baggrund, at regeringen og satspuljepartierne har aftalt, at adgangen til

vederlagsfri fysioterapi udvides til at omfatte sclerosepatienter og andre personer med

progressive sygdomme, der indebærer et forudsigeligt tab af funktionsevne og for hvil-

ke det kan være vigtigt at indlede fysioterapi tidligt for at forhale forringelse af funkti-

onsevnen. Behandlingen gives som udgangspunkt i form af holdtræning.

Sundhedsstyrelsen har i et fagligt udredningsarbejde afgrænset den personkreds, som

har behov for at indlede fysioterapeutisk behandling tidligt for at forhale en forringelse

af funktionsevnen. De årlige merudgifter til ordningen er estimeret til 130,5 mio.kr.

Regeringen og satspuljepartierne har aftalt at afsætte midler til udvidelsen af ordningen

i 2008 og 2009.

På den baggrund afsættes der 54,4 mio.kr. i 2008 og 130,5 mio. kr. i 2009 til finansie-

ring af vederlagsfri fysioterapi til personer med funktionsevnenedsættelse som følge af

progressiv sygdom. Efter DUT-forhandling udmøntes midlerne til kommunerne.

Mio.kr.

Vederlagsfri fysioterapi

2008

54,4

2009

130,5

2010

2011

3. Særligt udsatte grupper

Formålet med denne del af aftalen er at afsætte midler til initiativer for særligt udsatte

grupper som narkotika- og alkoholmisbrugere og udsatte børn og unge.

Regeringen og satspuljepartierne har en fælles ambition om at begrænse narkotika-

misbruget og de skader, som følger med misbruget. For at indfri ambitionen er der ikke

mindst med to satspuljeaftaler på narkotikaområdet sat massivt ind for at sikre flere

behandlingstilbud og for at gøre tilbuddene bedre.

Med sigte på en styrkelse af indsatsen indgik regeringen og forligspartierne satspuljeaf-

talen for 2004. Der blev med aftalen afsat 145 mio. kr. over årene 2004-2007 til konkre-

te initiativer på narkotikaområdet. For at give indsatsen endnu et løft indgik regeringen

og forligspartierne satspuljeaftalen for 2006. Med denne aftale blev der afsat 248,4

mio. kr. over årene 2006-2009 til konkrete initiativer på narkotikaområdet.

Til trods for både flere og bedre behandlingstilbud står samfundet fortsat over for store

udfordringer på narkotikaområdet. Regeringen og satspuljepartierne hverken kan eller

vil acceptere udbredelsen af narkotikamisbruget eller omfanget af de skader, som føl-

ger med misbruget. Narkotikamisbruget og skaderne – ikke mindst det foruroligende

høje antal narkotikarelaterede dødsfald – skal begrænses.

Derfor vil regeringen og satspuljepartierne ikke blot fastholde de senere års styrkede

indsats. Regeringen og satspuljepartierne er enige om at intensivere behandlingsind-

satsen med tre nye konkrete initiativer. To af initiativerne – Buprenorphin som første-

valg ved substitutionsbehandling og Kvalitetssikring af den lægelige behandling af

stofmisbrugere – handler om forbedring af den eksisterende behandlingsindsats. Det

tredje initiativ – Lægeordineret heroin – handler om udvikling af et helt nyt behandlings-

tilbud.

Derudover prioriterer regeringen og partierne midler til en pulje til fremme af seksuel og

reproduktiv sundhed i forhold til udsatte grupper, etniske minoriteter og unge. Endelig

er regeringen og partierne enige om at omprioritere tidligere afsatte midler til en an-

søgningspulje for behandlingsinstitutioner på alkoholområdet til fripladser til alkoholbe-

handling for de mest udsatte alkoholmisbrugere.

3.1 Buprenorphin som substitutionsbehandling og kvalitetssikring af stofmis-

brugsbehandlingen

Regeringen og satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til dækning af kommu-

nernes merudgifter i forbindelse med, at præparatet buprenorphin i overensstemmelse

med Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af afhængighedsskabende læge-

midler i højere grad bør anvendes på bekostning af metadon.

I lyset af erfaringerne fra udlandet forventes indskærpelsen af buprenorphin som før-

stevalg ved substitutionsbehandling at kunne bidrage til en mærkbar begrænsning af

antallet af narkotikarelaterede dødsfald.

Partierne er på den baggrund enige om, at afsætte 9,3 mio. kr. i 2008 og 11,6 mio. kr. i

hvert af årene 2009-2011 – i alt 44,1 mio. kr. – til initiativet. Midlerne udmøntes som

permanent bevilling til kommunerne via det statslige bloktilskud.

Mio.kr.

Buprenorphin som førstevalg

2008

9,3

2009

11,6

2010

11,6

2011

11,6

Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der som led heri og som opfølgning

på Sundhedsstyrelsens nye faglige vejledning for den lægelige stofmisbrugsbehandling

skal etableres et kvalitetssikringsværktøj i form af en registrerings- og indberetnings-

ordning.

Med udgangspunkt i indikatorer for de lægelige kerneydelser skal kommunerne foreta-

ge registreringer og indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Med ordningen vil såvel

kommunerne selv som Sundhedsstyrelsen få bedre muligheder for at monitorere og

følge op med henblik på kvalitetssikring af den lægelige behandling.

På den baggrund afsættes der 3,5 mio. kr. i hvert af årene 2009-2011 – i alt 14,0 mio.

kr. – til initiativet. Midlerne udmøntes som permanent bevilling til kommunerne via det

statslige bloktilskud.

Mio.kr.

Kvalitetssikring

2008

3,5

2009

3,5

2010

3,5

2011

3,5

3.2 Lægeordineret heroin

Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der som opfølgning på Sundhedssty-

relsens udredning om ordination af injicerbar heroin til stofmisbrugere skal åbnes mu-

lighed for anvendelse af lægeordineret heroin i kombination med oral metadon som 2.

valgs behandling for stofmisbrugere, der ikke profiterer af 1. valgs behandling med

buprenorphin eller metadon.

Regeringen og satspuljepartierne er på den baggrund enige om at afsætte 10 mio.kr. til

kommunernes forberedelse af ordningen i 2008 og 60 mio.kr. til ordningens indførelse i

2009 samt til Sundhedsstyrelsens udvikling og drift af en koordineret monitorering af

ordningen. Af midlerne udmøntes 0,4 mio.kr. i 2008 og 0,2 mio.kr de efterfølgende år til

Sundhedsstyrelsen og resten til kommunerne via det statslige bloktilskud.

Der er ligeledes enighed om at finansieringen af ordningen fra 2010 tilvejebringes i

forbindelse med satspuljeforhandlingerne for 2009.

Mio.kr.

Lægeordineret heroin

2008

10,0

2009

60,0

2010

2011

3.3 Fripladspuljen til alkoholbehandling

Siden 2001 har der været afsat midler fra satspuljen til behandling af personer med et

alkoholmisbrug. Ved satspuljeforliget for 2004 – 2007 blev der afsat i alt 120 mio. kr.

over 4 år til en fripladsordning. I 2007 udgjorde puljen 32,7 mio. kr. inklusive regulering.

Puljen udløb med udgangen af 2007, hvorefter der ikke er afsat yderligere midler til

fripladsordningen.

Patienter med behov for behandling på behandlingsinstitutioner, som er med i friplads-

ordningen, vil få svært ved at blive henvist hertil, når betalingen for behandlingen alene

påhviler kommunerne. Flere institutioner vil derfor være lukningstruede, hvilket vil være

til stor skade for de mest udsatte alkoholmisbrugere, som har brug for døgnbehandling

eller intensiv dagbehandling til at komme ud af misbruget.

Der er imidlertid en opsparing på 20 mio. kr. fra tidligere år fra den del af satspuljen,

som i 2005 blev afsat i en 4-årig periode til kommunernes opfyldelse af behandlingsga-

rantien på 14 dage til alkoholbehandling. Opsparingen skyldes, at kommunerne ikke

har efterspurgt tilskud til opfyldelse af behandlingsgarantien. Satspuljepartiernes ordfø-

rere godkendte på den baggrund i 2007, at puljen konverteres til fripladsmidler for de

mest udsatte alkoholmisbrugere.

Herudover udgør puljen til kommunerne i 2008 30,8 mio. kr. Regeringen og Satspulje-

partierne er enige om, at 12,7 mio. kr. heraf ligeledes konverteres til en ansøgningspul-

je for behandlingsinstitutioner på alkoholområdet til fripladser. Det betyder, at puljen til

fripladser i 2008 udgør 32,7 mio. kr., svarende til puljen i 2007.

På den baggrund afsættes der 32,7 mio. kr. i 2008 som en ansøgningspulje for be-

handlingsinstitutioner på alkoholområdet til fripladser til alkoholbehandling for de mest

udsatte alkoholmisbrugere. Herved er det sikret, at der også i 2008 vil være et dag- og

døgnbehandlingstilbud til de mest udsatte alkoholmisbrugere. Midlerne udmøntes til

private behandlingssteder efter konkrete ansøgninger. Partierne er desuden enige om,

at de 8,2 mio.kr der er givet til videreførelse af alkoholprojekter i 1. kvt. 2008 dækkes af

puljen.

Mio.kr.

Fripladser til alkoholbehandling*

2008

24,5

2009

2010

2011

*Omprioritering af allerede udmøntede midler – trækker ikke på satspulje for 2008 -2011

Fremadrettet vil det være nyttigt at få undersøgt behovet for dag- og døgnbehandling.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vil derfor i 2008 sammen med KL foretage en

sådan undersøgelse, således at der ved satspuljeforhandlingerne for 2009 kan tages

stilling til, hvordan behandlingsgarantien for alkoholbehandling fremover kan sikres.

3.4 Pulje til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed i forhold til udsatte grup-

per, etniske minoriteter og unge

Aborthandlingsplanen har siden 2000 været finansieret med midler fra satspuljeaftaler.

Dermed har aborthandlingsplanen gennem otte år kunnet finansieret informations- og

rådgivningsindsatser i forhold til borgere til forebyggelse af uønsket graviditet. Abort-

handlingsplanen udløb ved årsskiftet.

Aborthandlingsplanen har bl.a. støttet sexlinien.dk (telefon og internetrådgivning med

flere hundrede tusinde besøgende), abortnet.dk (en hjemmeside for professionelle på

området, f.eks. jordemødre, sygeplejersker) og støttesamtaler til kvinder/par der over-

vejer abort (gennemført på Mødrehjælpen). Regeringen og satspuljepartierne er enige

om at videreføre disse projekter i 2008 og har afsat 4,1 mio.kr. hertil.

Regeringen og satspuljepartierne er enige om at afsætte en ansøgningspulje på i alt

15,1 mio. kr., fordelt med 1,8 mio.kr. i 2008 (hvoraf 0,7 udmøntes i 2008), 3,7 mio.kr. i

2009 (udmøntes sammen med restbevillingen på 1,1 mio.kr fra 2008) og 4,8 mio.kr.

årligt i 2010 og 2011 til initiativer til forebyggelse af uønsket graviditet m.v., idet de tidli-

gere satspuljemidler til aborthandlingsplanen udløb ved udgangen af 2007. Ansøgnin-

gerne forelægges Sundhedsstyrelsen til faglig vurdering.

Mio.kr.

Pulje til fremme af seksuel sundhed

2008

1,8

2009

3,7

2010

4,8

2011

4,8

De nye midler bør anvendes til en samlet forebyggelsesindsats med et bredere sigte

end uønsket graviditet, idet forebyggelse af uønsket graviditet handler om ubeskyttet

sex. Forebyggelse af uønsket graviditet, HIV og andre seksuelt overførbare infektioner

skal ses som en samlet indsats da målgrupperne, metoderne og problemstillingerne på

disse områder er overlappende.

Midlerne kan bl.a. bruges til at understøtte kommunerne i deres indsatser på området

med bredere initiativer som f.eks. internetbaserede tilbud og netværk. Midlerne kan

også anvendes til videreførelse af initiativer fra aborthandlingsplanen. Endelig kan mid-

lerne anvendes både til generel forebyggelse i befolkningen og i forhold til særlige

grupper, herunder især etniske minoriteter og unge.

3.5 Børnefamiliesagkyndige i kommunerne

Tilskuddet fra satspuljen til Sundhedsstyrelsens projekt om børnefamiliesagkyndige i

kommunerne ophører med udgangen af juli måned 2008, hvor det oprindeligt var hen-

sigten, at projektet skulle være implementeret i kommunerne. På nuværende tidspunkt

er 72 kommuner i et eller andet omfang aktive i implementeringen af projektet.

Det har imidlertid vist sig at være en tidskrævende proces at få dette tværsektorielle

projekt implementeret. Kommunerne vil derfor ikke være klar til at overtage og finansie-

re projektet allerede fra medio 2008.

Med et yderligere tilskud til projektet på 5 mio. kr. i 2008 og 10 mio. kr. i 2009 sikres

det, at projektet kan køre til udgangen af 2009, hvor det forventes at kommunerne vil

kunne overtage og finansiere projektet fremover. Evaluering af de første fire år af pro-

jektet forventes at foreligge i efteråret 2008.

På den baggrund afsættes der 15 mio. kr. i 2008 til videreførelse af Sundhedsstyrel-

sens projekt om børnefamiliesagkyndige i kommunerne i 2008 og 2009.

Mio.kr.

Børnefamiliesagkyndige

2008

15,0

2009

0,0

2010

0,0

2011

0,0

4. Eksterne ansøgninger

Mio.kr.

Sex og Samfund (sexlinien for unge)

Sex og Samfund (abortnet.dk og sexsyg-

dom.dk)

Sex og Samfund (rådgivningsklinik i kbh.)

Mødrehjælpens støttesamtaler

TUBA (Blå Kors Danmark)

Depressions-, angst- og OCD-foreningen

Sund by netværket – rygestop

Kennedycentret

KOK-uddannelse - spiseforstyrrelser

PS Landsforeningen – driftstilskud

I alt

2008

1,5

0,8

1,4

0,4

6,3

1,1

3,6

3,2

2,0

1,0

21,3

15,9

5,6

6,3

0,9

4,0

2,7

2,0

6,3

0,9

4,0

2,7

2,0

2,7

2,0

0,9

2009

2010

2011

5. Oversigt over fordeling af satspuljen på sundhedsområdet 2008-2011

Forslag til fordeling af satspuljemidler i mio. kr. (2008 pl.)

2008 2009

1. Mennesker med sindslidelser

1.1.Undersøgelses- og behandlingsret

19,1 121,2

1.2 Retspsykiatriske sengepladser

90,0

0,0

1.3 Psykologbehandling depression

0,0

20,0

1.4 Uddannelse af patientrådgivere

0,4

1.5 Traumatiserede flygtninge

25,0

0,0

1.6 Screening af psykisk syge i fængsler

3,0

7,0

1.7 Fripladsordning - spiseforstyrrede*

2. Mennesker med handicap

2.1 Vederlagsfri fysioterapi

3. Særligt udsatte grupper

3.1 Buprenorphin som substitutionsbeh.

Kvalitetssikring af narkotikabeh.

3.2 Lægeordineret heroin

3.3 Fripladser til alkoholbehandling*

3.4 Pulje til fremme af seksuel sundhed

3.5 Børnefamiliesagkyndige

4. Eksterne ansøgninger

I alt

14,5

54,4 130,5

9,3

11,6

3,5

10,0

60,0

24,5

0,0

1,8

3,7

15,0

0,0

21,3

15,9

291,8 373,8

0,0

11,6

3,5

0,0

4,8

0,0

15,9

245,3

0,0

11,6

3,5

0,0

4,8

0,0

5,6

268,9

2010

157,1

0,0

20,0

0,4

25,0

7,0

2011

191,0

0,0

20,0

0,4

25,0

7,0

I alt

488,4

90,0

60,0

1,6

75,0

24,0

14,5

184,9

44,1

14,0

70,0

24,5

15,1

15,0

58,7

1.179,8

*Omprioritering af allerede udmøntede midler – trækker ikke på satspulje for 2008

6. Administration mv.

Af bevillingen til de nævnte indsatsområder kan der reserveres op til 3 % til administra-

tion mv. (heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer opgøres ved

årets udgang som de faktisk afholdte administrationsomkostninger, - jf. Økonomistyrel-

sens vejledning.

7. Dokumentation og opfølgning

Overordnet set har aftalen til formål at sikre en målrettet anvendelse af de afsatte res-

sourcer til forankring, kvalitetsudvikling og fortsat udbygning af tilbuddene til sindsli-

dende, handicappede og andre særligt udsatte grupper. Derfor stilles der en række

krav om mål og dokumentation af de projekter, der søger om økonomisk støtte.

Mål og dokumentation

Projekter, der søger om puljemidler afsat med aftalen, skal opstille klare

mål/succeskriterier i projektbeskrivelsen og heri redegøre for, hvordan de vil dokumen-

tere de opstillede mål.

I projektbeskrivelsen skal projekterne præcisere, hvordan de vil forbedre indsatsen og

udvikle og anvende indikatorer, som dokumenterer resultaterne af indsatsen.

Projekterne følger årligt op på projekternes resultater, og det er et krav at projektet af-

rapporterer om mål, effekt, gennemførelsen m.v. Det sker gennem statusrapporterne

typisk midtvejs og ved afslutningen af et projekt. Inden for hvert projekt skal der efter

projektperioden kunne påvises konkrete forbedringer for deltagerne i projekterne. Efter

puljens udløb foretages en samlet evaluering af de iværksatte projekter i forhold til de

opstillede mål.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

27. oktober 2008

Aftale om satspuljen

på sundhedsområdet 2009-2012

. Indsats overfor mennesker med sindslidelser

1.1 Udvidet behandlingsret i voksenpsykiatrien

Aftalen om udvidet behandlingsret i voksenpsykiatrien følger op på de målsætninger, partierne

bag psykiatriaftalen for 2007-2010 var enige om. Dengang tilkendegav partierne blandt andet, at

psykiatriske patienter, i takt med at mulighederne herfor tilvejebringes, skal have tilsvarende

rettigheder som de somatiske patienter – dette er fortsat den langsigtede målsætning.

Med aftalen for 2007 – 2010 indførtes udvidede rettigheder på det børne- og ungdomspsykiatri-

ske område. Regeringen og satspuljepartierne var endvidere enige om den fælles målsætning,

”at alle patienter i psykiatrien fra 2010 skal have tilsvarende rettigheder”. Derfor udvides mål-

gruppen, og der afsættes med denne aftale midler til udvikling og implementering af udvidet

behandlingsret i voksenpsykiatrien.

Denne udvidede behandlingsret indebærer, at patienter fra 2010 får ret til at lade sig behandle på

en klinik, hospital eller selvejende institution, som regionerne har en aftale med, hvis bopælsre-

gionen ikke kan tilbyde behandling inden for 2 måneder. Overholder regionen ikke denne frist,

skal regionen henvise til behandling og dække udgiften til behandling på en klinik eller et hospi-

tal, som regionerne har en aftale med.

Partierne er opmærksomme på, at borgernes mulighed for at gøre brug af retten vil øges i takt

med den gradvise kapacitetsopbygning frem mod 2012.

Der fremsættes i foråret 2009 lovforslag om udvidet behandlingsret i voksenpsykiatrien.

Satspuljepartierne vil få forelagt lovforslaget inden det udsendes i høring.

Patienter visiteres til voksenpsykiatrien ud fra en lægefaglig vurdering af deres behov, herunder

behov for hurtig behandling. Det er på det grundlag satspuljepartiernes forventning, at det ikke

er de mest alvorligt syge, der får brug for retten til behandling uden for det offentlige sygehus-

væsen. Satspuljepartierne har noteret sig, at tvang i psykiatrien alene kan finde sted på et offent-

ligt sygehus.

Regeringen og satspuljepartierne lægger fortsat vægt på, at forskellige relevante personalegrup-

per bør indgå i den tvær- og flerfaglige behandling i psykiatrien i overensstemmelse med Sund-

hedsstyrelsens anbefalinger om, at der i distriktspsykiatrien og sygehusvæsenet sikres en rele-

vant bredde og tværfaglighed i personalesammensætningen, således at den forskellige speciali-

serede faglighed kan bidrage til en samlet indsats af god kvalitet. De relevante personalegrupper

omfatter læger, herunder speciallæger, sygeplejersker, herunder specialuddannede sygeplejer-

sker, socialrådgivere, socialpædagoger, psykologer, social- og sundhedsassistenter/plejere, ergo-

og fysioterapeuter og diætister. Brug af flere kvalificerede faggrupper kan medvirke til at øge

kapaciteten i voksenpsykiatrien.

Sundhedsstyrelsen har i sin rådgivning til flere regioner i forbindelse med deres sygehusplaner peget

på, at der er behov for udbygning af den stationære kapacitet med hovedvægt på et større antal specia-

liserede senge, og Sundhedsstyrelsen har anbefalet, at den stationære kapacitet samlet set ikke reduce-

res, med mindre der med sikkerhed er konstateret et fald i behovet.

Regeringen og satspuljepartierne anbefaler, at de midler, der afsættes med denne aftale til indfø-

relse af udvidet behandlingsret, anvendes til en udbygning i antallet af specialiserede senge i

overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens rådgivning herom. Partierne anbefaler samtidig, at

midlerne også anvendes til en udbygning af regionernes tilbud til patienter med svære ikke-

psykotiske, psykiatriske lidelser med udgangspunkt i gode erfaringer fra eksisterende, speciali-

serede klinikker.

Samlet set vil indførelsen af behandlingsretten indenfor voksenpsykiatrien efter satspuljepartiernes

vurdering tilskynde regionerne til at sikre tilstrækkelig behandlings- og sengekapacitet.

På den baggrund afsættes der i alt 850 mio. kr. fordelt med 50 mio. kr. i 2009, 100 mio. kr. i

2010, 300 mio. kr. i 2011, 400 mio. kr. fra 2012 til en gradvis kapacitetsopbygning med henblik

på udvikling og implementering af udvidet behandlingsret i voksenpsykiatrien. Midlerne udmøn-

tes permanent til regionerne via det statslige tilskud til sundhedsområdet. Partierne er enige

om, at der hermed er sikret finansiering til kapacitetsudbygningen som følge af denne aftale.

Mio. kr.

Udvidet behandlingsret i voksenpsy-

kiatrien (P)

2009

50,0

2010

100,0

2011

300,0

2012

400,0

1.2. Psykologbehandling til personer med let til moderat angst, herunder OCD

Angst, herunder OCD, dækker over et spektrum af lidelser, gående fra relativt lette tilstande til,

i de værste tilfælde, svær livstruende sygdom. Det er derfor vigtigt, at behandlingen tilpasses

den enkelte patient. Nogle angstramte vil kunne behandles hos alment praktiserende læger, nog-

le hos en praktiserende psykolog, mens andre har behov for specialiseret sygehusbehandling.

Sundhedsstyrelsen skønner, at ca. 350.000 danskere lider af angst. Det er mere end dobbelt så

mange, som lider af depression.

Angstlidelser debuterer generelt i tidlig eller yngre alder og aftager med stigende alder, og fore-

komsten blandt ældre er beskeden. Hvis angstlidelser kan identificeres og afhjælpes tidligt, vil

det kunne forebygge invaliderende forløb og følgesygdomme i form af misbrug og depression.

Med satspuljeaftalen for 2008 blev der indført en ret til hurtig undersøgelse og behandling i

børne- og ungdomspsykiatrien. Det betyder, at børn og unge under 19 år, som f.eks. har symp-

tomer på angst eller depression, har et gratis tilbud til undersøgelse og behandling på baggrund

af henvisning fra egen læge, speciallæge og/eller kommunen (PPR m.v.)

Samtidig har kommunerne en række forpligtigelser i forhold til forebyggelse og tidlig, tværfag-

lig indsats over for børn og unge med særlige behov, f.eks. psykiske eller sociale problemstil-

linger. Endvidere kan kommunen give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med

nedsats fysisk og psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives

når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller

sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes

efter anden lovgivning.

Kommunerne kan også yde hjælp til udgifter til bl.a. nødvendig og helbredsmæssigt velbegrun-

det sygebehandling, hvis en person ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

Hermed har kommunerne mulighed for - f.eks. for at fastholde en ung i et uddannelsesforløb –

at støtte egenbetaling til psykologbehandling i praksissektoren.

Af Sundhedsstyrelsens referenceprogram fremgår, at der er dokumentation for virkning af kog-

nitiv adfærdsterapi ved alle angsttilstande (psykoterapi). Der peges i referenceprogrammet på

muligheden for at give tilskud til behandling hos praktiserende psykolog med specialistuddan-

nelse i psykoterapi og kvalificeret træning i kognitiv adfærdsterapi efter henvisning fra læge

eller speciallæge.

Der afsættes 25 mio.kr. årligt fra 2010 til psykologbehandling af voksne med let til moderat

angst. Ordningen vil inden 2010 blive aldersafgrænset for personer over 18 år. Aldersgruppen

vil blive fastlagt i samarbejde med Danske Regioner på baggrund af erfaringerne fra depressi-

onsordningen. Ministeren vil orientere satspuljepartierne herom, når aldersgruppen er fastlagt.

Ministeren vil i 2011 orientere satspuljepartierne om udviklingen i antallet af praktiserende psy-

kologer, der ved tildeling af ydernummer har tiltrådt ordningen, herunder den geografiske dæk-

ning af ydrenumre.

På den baggrund afsættes 25 mio. kr. årligt fra 2010 og fremefter til etablering af ordningen

med tilskud til psykologbehandling af voksne med let til moderat angst. Midler udmøntes til

regionerne via det statslige tilskud til sundhedsområdet.

Mio. kr.

Psykologbehandling til personer

med let til moderat angst, herunder

OCD (P)

2009

2010

25,0

2011

25,0

2012

25,0

1.3. Styrkelse af behandlingsindsatsen overfor personer der har forsøgt selvmord

Sundhedsstyrelsen vurderer, at der i Danmark er ca. 700 selvmord årligt. Endvidere estimeres

selvmordsforsøg at være ca. 10 gange så hyppige. Selvmord og selvmordsforsøg forekommer i

særlig grad blandt tre grupper:

•

Visse ældre, mest mænd. Der er her høj andel af gennemførte selvmord

•

Psykisk syge, dvs. psykiatriens kernegruppe bl.a. under indlæggelse og umiddelbart ef-

ter udskrivelse

•

Ikke-psykisk syge yngre, mest kvinder, med høj grad af selvmordsforsøg,

Sundhedsstyrelsen vurderer endvidere, at forebyggelse af selvmord kan styrkes via etablering af

centre for selvmordsforebyggelse i det regionale sygehusvæsen. Ifølge regionernes psykiatripla-

ner er eller bliver der etableret selvmordsforebyggende centre/enheder i forbindelse med regio-

nernes kompetencecentre i alle regioner. Et kompetencecenter er en organisatorisk enhed, der

skal sikre, at specialistviden inden for et bestemt område kan tilbydes på tværs af hele regionen.

Som udgangspunkt skal medarbejderne i kompetencecentrene varetage koordination, uddannel-

se, supervision og netværksarbejde inden for det specialiserede område og på tværs af hele regi-

onen.

Regeringen og satspuljepartierne ønsker at sikre, at personer, der har forsøgt selvmord, får til-

bud om relevant behandling. Målsætningen med dette initiativ er således at sikre hurtig og in-

tensiv hjælp til personer, der har forsøgt selvmord.

På den baggrund afsættes en ansøgningspulje på 5 mio. kr. årligt i perioden 2009 til 2012 til

styrkelse af behandlingsindsatsen overfor personer, der har forsøgt selvmord, ,herunder blandt

indlagte psykiatriske patienter.

Mio. kr.

Styrkelse af behandlingsindsats for

personer, der har forsøgt selvmord

2009

5,0

2010

5,0

2011

5,0

2012

5,0

1.4 Dag- og døgnbehandling på alkoholområdet

Siden 2001 har der været afsat midler fra satspuljen til behandling af personer med et alkohol-

misbrug. Ved satspuljeforliget for 2004 – 2007 blev der afsat i alt 120 mio. kr. over fire år til en

fripladsordning. I 2007 udgjorde puljen 32,7 mio. kr. inklusive regulering. Puljen udløb med

udgangen af 2007.

Ved satspuljeaftalen for 2008 blev det besluttet at anvende en del af opsparingen fra satspulje-

bevillingen til alkoholbehandling til videreførelse af fripladsordningen i 2008. Der blev således

afsat 32,7 mio. kr. i 2008 som en ansøgningspulje for behandlingsinstitutioner på alkoholområ-

det til fripladser for de mest belastede udsatte alkoholmisbrugere.

Satspuljepartierne er enige om, at det bør sikres, at der også fremover er et tilbud om alkoholbe-

handling til de mest udsatte alkoholmisbrugere. På den baggrund afsættes 30 mio. kr. om året

som et permanent træk på satspuljen til dag- og døgnbehandling for de mest belastede og udsat-

te alkoholmisbrugere. Midlerne udmøntes som tilskud til kommunerne og fripladsordningen i

dens nuværende form fortsættes således ikke.

Satspuljepartierne ønsker en ensartet høj kvalitet i alkoholbehandlingen og er derfor enige om,

at der bør etableres en kommunalt baseret godkendelsesordning og et kommunalt baseret tilsyn

med både private og offentlige alkoholbehandlingssteder.

Den nærmere udformning vil blive drøftet mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og

KL.

Sundhedsstyrelsen vil kunne give sundhedsfagligt rådgivning til kommunerne i forbindelse med

godkendelse af og tilsyn med de enkelte behandlingssteder.

Endelig er regeringen og satspuljepartierne enige om, at området fremover skal følges nøje.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vil følge regnskabstallene i de kommunale regnskaber.

Satspuljepartierne vil blive orienteret herom, herunder om udviklingen i tallene opdelt på ambu-

lant, dag- og døgnbehandling.

Mio. kr.

Dag- og døgnbehandling på alko-

holområdet (P)

2009

30,0

2010

30,0

2011

30,0

2012

30,0

1.5 Centre for voldtægts- og voldsofre

Med henblik på at der sikres økonomisk grundlag for en fortsat evidensbaseret udvikling og

forbedring af centrenes rådgivning om behandlingen af personer, der har været udsat for vold-

tægt eller voldtægtsforsøg, herunder at der stilles relevant viden og information til rådighed for

såvel voldtægtsramte som for pårørende, behandlere, studerende mv. er satspuljepartierne enige

om at afsætte en permanent bevilling på 5 mio. kr. årligt fra 2009 og fremefter til videreførelse

af videnscentrene for voldtægtsofre. Bevillingen deles mellem Center for Voldtægtsofre på

Rigshospitalet og Center for Voldtægtsofre på Århus Sygehus baseret på antallet af henvendel-

ser til de to centre.

Mio.kr.

Centrer for voldtægts- og voldsofre (P)

2009

5,0

2010

5,0

2011

5,0

2012

5,0

1.6 Videnscenter for seksuelt misbrugte børn

Med det formål at sikre den videre forskning og metode- og modeludvikling med hensyn til bl.a.

udredning og behandling af seksuelt misbrugte børn og for at sikre, at der i regi af videnscentret

fortsat landsdækkende sker formidling af viden og metoder og undervisning af fagpersonale i

kommuner og regioner (sundhedspersonale, socialforvaltninger, skoler og institutioner m.v.)

samt organisationer m.v. er satspuljepartierne enige om at afsætte en permanent bevilling på 2

mio. kr. årligt fra 2009 og fremefter.

Mio.kr.

Videnscenter for seksuelt misbrugte børn (P)

2009

2,0

2010

2,0

2011

2,0

2012

2,0

1.7 Screening af indsatte for somatiske sygdomme

The European Committee for the Prevention of Torture and Inhuman and Degrading Treatment

or Punishment (CPT) aflagde et periodisk besøg i Danmark i februar 2008.

CPT påpegede ved det afsluttende møde den 20. februar 2008, at Kriminalforsorgen bør tage

initiativ til at sikre, at indsatte systematisk bliver screenet af en læge eller en kvalificeret syge-

plejerske så hurtigt som muligt efter indsættelse i institutionen.

På denne baggrund og set i lyset af et stigende antal udenlandske indsatte, som vurderes at have

generel dårligere heldbredstilstand end danske indsatte, iværksættes et forsøgsprojekt over en 4-

årig periode i to arresthuse og udvalgte afdelinger i to fængsler svarende til i alt 200-300 pladser

med henblik på at vurdere, om der er grundlag for at søge ordningen udbredt til resten af landet.

Satspuljepartierne er enige om at afsætte 1,5 mio. kr. årligt i perioden 2009-2012 til finansiering

af forsøgsprojektet.

Mio.kr.

Screening af indsatte for somatiske sygdomme

2. Indsatsen overfor mennesker med handicap

2.1. Kennedy Centret

Kennedy Centret er et nationalt forsknings- og rådgivningscenter for genetiske sygdomme, der

kan medføre mental retardering eller synshandicap. Centret yder landsdækkende beredskab i

forbindelse med diætbehandling af medfødte sygdomme (PKU og alkaptonuri) samt højt specia-

liseret lægelig-optisk behandling og rehabilitering til mennesker med synshandicap. Hertil

forskning og formidling af ekspertviden vedrørende handicap, især synshandicap og handicap

med mental retardering. Centret fører lovpligtig registrering af synshandicap hos børn.

2009

1,5

2010

1,5

2011

1,5

2012

1,5

Desuden er der via satspuljebevilling p.t. landsdækkende rådgivnings- og videnscenterfunktion

for Fragilt X syndrom og Rett syndrom, samt visse andre sjældne sygdomme.

EPJ, fase 1 - finansieret ved tidligere satspuljebevilling på i alt 4,2 mio. kr. - omfatter basisfunk-

tionaliteter, der er implementeret i 2008. EPJ, fase 2, har til formål at sikre at samtlige data,

herunder data om den enkelte patient genereret af apparatur og instrumenter, findes i een samlet

elektronisk journal, samt at Kennedy Centret’s data om den enkelte patient kan integreres i den

øvrige sundhedssektors elektroniske patientjournalisering. Målet er - udover at sikre rationelle

arbejdsgange - at kvalitetssikre diagnostik og behandling, herunder et sammenhængende pati-

entforløb, hvilket forudsætter arbejdsgange understøttet af IT.

Akkrediteringsforberedelser skal igangsættes på Kennedy Centret med henblik på at opfylde

krav fra national som international side, hvor samarbejdspartnere allerede har tilkendegivet, at

det vil være en forudsætning for forsat at rekvirere laboratorieydelser, at laboratoriet er akkredi-

teret.

På den baggrund er satspuljepartierne enige om at afsætte 3,4 mio. kr. årligt i perioden 2009-

2011 til finansiering af 2. fase af Centret EPJ-projekt samt kvalitetsudvikling af centrets labora-

torium gennem akkreditering, der bl.a. vil hjælpe Kennedy Centret til selv at måle og udvikle

kvaliteten i laboratoriet til gavn for borgere med sjældne genetiske sygdomme. Fra 2012 går

projektet ind i almindelig drift.

Mio.kr.

Kennedy Centret

2009

3,4

2010

3,4

2011

3,4

2012

3. Særligt udsatte grupper

3.1 Lægeordineret heroin

Med satspuljeaftalen for 2008 blev regeringen og satspuljepartierne enige om, at der skulle åb-

nes mulighed for anvendelse af lægeordineret heroin i behandlingen af stofmisbrugere. Der

blev til forberedelse og indførelse af heroinordinationsordningen afsat henholdsvis 10 mio. kr. i

2008 og 60 mio. kr. i 2009.

Regeringen og satspuljepartierne blev samtidig enige om, at heroinordinationsordningens finan-

siering fra og med 2010 skulle tilvejebringes i forbindelse med forhandlingerne om satspuljeaf-

talen for 2009.

På den baggrund er Regeringen og satspuljepartierne enige om, at der fra og med 2010 som en

permanent bevilling, afsættes 62 mio. kr. årligt til finansiering af heroinordinationsordningen.

Af midlerne udmøntes 0,2 mio. kr. pr. år til Sundhedsstyrelsens monitorering af ordningen. Re-

sten udmøntes som kompensation til kommunerne. Såfremt forhandlingerne om kompensation til

kommunerne måtte resultere i et andet kompensationsbeløb end det skønnede, så vil dette blive

reguleret via satspuljen.

Mio.kr.

Lægeordineret heroin (P)

2009

2010

62,0

2011

62,0

2012

62,0

Der vil i 2011, dvs. to år efter behandlingsformens indførelse, blive foretaget en evaluering af

behandlingens effekt. Der vil på den baggrund blive taget stilling til heroinordinationsordnin-

gen, herunder bl.a. det eventuelle behov for justering af retningslinjerne for behandlingen.

4. Frie Midler

4.1. Ansøgningspulje

Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der afsættes midler til en ansøgningspulje med

følgende tema: Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper.

Satspuljepartierne er enige om, at kriterier for udmøntning af puljen forelægges satspuljepartier-

ne inden opslag af puljen. Puljen opslås ultimo november 2008 med ansøgningsfrist primo ja-

nuar 2009. Satspuljepartierne forelægges i februar 2009 en indstilling om fordelingen af midler-

ne på projekter. Satspuljepartierne er endvidere enige om at prioritere samme tema i satspulje-

forhandlingerne for 2010. Der er ligeledes enighed mellem satspuljepartierne om i foråret 2009

at evaluere den nye proces med ansøgningspulje.

Mio.kr.

Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og

sårbare grupper

2009

41,1

2010

2011

10,5

2012

20,5

5. Oversigt over fordeling af satspuljen på sundhedsområdet 2009-2012

Forslag til fordeling af satspuljemidler (Mio. kr., 2009 PL.)

2009 2010

1. Mennesker med sindslidelser

1.1.Udvidet behandlingsret i voksenpsykiatrien

50,0 100,0

(P)

1.2 Psykologbehandling til personer med let til

25,0

moderat angst, herunder OCD (P)

1.3 Styrkelse af behandlingsindsatsen overfor

5,0

personer, der har forsøgt selvmord

1.4 Dag- og døgnbehandling på alkoholområ-

30,0*

30,0

det (P)

1.5 Centre for voldtægts- og voldsofre (P)

5,0

1.6 Videnscenter for seksuelt misbrugte børn

2,0

(P)

1.7 Screening af indsatte for somatiske syg-

1,5

domme

2. Mennesker med handicap

2.1 Kennedy Centret

3,4

3. Særligt udsatte grupper

3.1 Lægeordineret heroin (P)

62,0

4. Ansøgningspulje

4.1. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte

41,1

og sårbare grupper

I alt

138,0* 233,9

2011

300,0

25,0

5,0

30,0

5,0

2,0

1,5

2012

400,0

25,0

5,0

30,0

5,0

2,0

1,5

I alt

850,0

75,0

20,0

120,0*

20,0

8,0

6,0

3,4

62,0

10,5

444,4

62,0

20,5

551,0

10,2

186,0

72,1

1.367,3

* Heraf finansieres 20,6 mio. kr. af opsparede midler på § 16.21.35. Pulje til styrkelse af den sociale- og sundhedsfag-

lige indsats på alkoholområdet

6. Dokumentation og opfølgning

Overordnet set har aftalen til formål at sikre en målrettet anvendelse af de afsatte ressourcer til

forankring, kvalitetsudvikling og fortsat udbygning af tilbuddene til sindslidende, handicappede

og andre særligt udsatte grupper. Derfor stilles der en række krav om mål og dokumentation af

de projekter, der søger om og modtager økonomisk støtte.

Mål og dokumentation

Projekter, der søger om puljemidler afsat med aftalen, skal opstille klare mål/succeskriterier i

projektbeskrivelsen og heri redegøre for, hvordan de vil dokumentere de opstillede mål.

I projektbeskrivelsen skal projekterne præcisere, hvordan de vil forbedre indsatsen og udvikle

og anvende indikatorer, som dokumenterer resultaterne af indsatsen.

Projekterne følger årligt op på projekternes resultater, og det er et krav at projektet afrapporterer

om mål, effekt, gennemførelsen m.v. Det sker gennem statusrapporterne typisk midtvejs og ved

afslutningen af et projekt. Inden for hvert projekt skal der efter projektperioden kunne påvises

konkrete forbedringer for deltagerne i projekterne. Efter puljens udløb foretages en samlet eva-

luering af de iværksatte projekter i forhold til de opstillede mål.

Regeringen

Socialdemokraterne

Dansk Folkeparti

Socialistisk Folkeparti

Det Radikale Venstre

Liberal Alliance

26. oktober 2009

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2010-2013

Partierne bag aftalen ønsker med udmøntningen at styrke indsatsen på sundhedsområdet over

for særligt udsatte grupper. Der er på den baggrund prioriteret midler til følgende fire indsats-

områder:

•

Indsatsen over for mennesker med sindslidelser

Forebyggelse målrettet særligt udsatte grupper

Udsatte grupper

Handicappede

1. Indsatsen overfor mennesker med sindslidelser

Satspuljepartierne giver med denne aftale et betydeligt økonomisk bidrag på 818,2 mio. kr. over

4 år til handlingsplanen for en styrket indsats for sindslidende. Handlingsplanen rummer både

de ansvarsområder som ligger i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og de, som ligger i

Indenrigs- og Socialministeriet.

Satspuljepartierne er enige i handlingsplanens tre overordnede mål:

•

Sikre at personer med sindslidelser modtager en sammenhængende, koordineret og ef-

fektiv behandling, indsats og støtte af høj kvalitet i både social- og behandlingssektoren.

•

Sikre en bedre tilgængelighed til psykiatrisk behandling og socialpsykiatriske tilbud.

•

Nedbringe omfanget og sværhedsgraden af sindslidelser

Satspuljepartierne kan også tilslutte sig handlingsplanens konkrete initiativer, idet partierne

lægger betydelig vægt på, at planen sætter fokus på en sammenhængende indsats for patienter,

som har behov for både en sundhedsfaglig behandling og en kommunal indsats i form af støtte,

rådgivning og omsorg.

Satspuljepartierne har noteret sig, at der findes en meget lille gruppe patienter, som er svære at

fastholde i medicinsk behandling. Det drejer sig om patienter, som gang på gang bliver tvangs-

indlagt, men som dropper behandlingen, når de velbehandlet bliver udskrevet for efterfølgende

at få det dårligere og dårligere, inden de atter indlægges med tvang.

Satspuljepartierne imødeser på den baggrund, at regeringen fremsætter et lovforslag, som i en

forsøgsperiode på 4 år giver mulighed for tvungen opfølgning efter udskrivning over for disse

meget få patienter. Partierne lægger afgørende vægt på, at lovforslaget sikrer, at patienter kun

skal kunne omfattes af tvungen opfølgning, hvis de relevante og nødvendige behandlings- og

støttemuligheder har været tilbudt og forsøgt anvendt. Ved medicinering i forbindelse med den

tvungne opfølgning efter udskrivning skal der anvendes lægemidler, herunder evt. depotmedi-

cin, hvor patientens reaktion og præparatets behandlingsmæssige, gavnlige effekt fremgår af

journalen.

Der vil i lovforslaget blive opstillet følgende kriterier, som

alle

skal være opfyldt, for at kunne

etablere tvungen opfølgning efter udskrivning:

1. Der skal være en begrundet og nærliggende risiko for, at patienten efter udskrivning vil

ophøre med at følge den behandling, der er nødvendig for patientens helbred, og

2. patienten skal i de seneste 3 år forud for den aktuelle indlæggelse være blevet tvangs-

indlagt mindst 3 gange, og

3. patienten skal i mindst ét tilfælde have undladt at følge den behandling, der er anført i

en udskrivningsaftale eller koordinationsplan, og

4. patienten skal i forbindelse med den aktuelle indlæggelse være tvangsindlagt eller

tvangstilbageholdt, og

5. patienten skal indenfor det sidste halve år forud for den aktuelle indlæggelse være ordi-

neret opsøgende behandling ved et udgående psykiatriteam, men have undladt at følge

den ordinerede medicinske behandling.

Satspuljepartierne har endvidere noteret sig, at patienter, som er omfattet af tvungen opfølgning,

vil have samme retsgarantier, som patienter der udsættes for tvang på psykiatriske afdelinger.

F.eks. vil oplysninger om tvungen opfølgning tilføres afdelingens tvangsprotokol, patienterne

beskikkes patientrådgivere, og tvungen opfølgning efter udskrivning vil kunne påklages til det

psykiatriske patientklagenævn. Herudover vil tvungen opfølgning efter udskrivning indgå i

Sundhedsstyrelsens årlige opgørelser over anvendelsen af tvang i psykiatrien.

Sundhedsstyrelsen vil nedsætte en følgegruppe, som vil følge anvendelsen af tvungen opfølg-

ning. Når forsøgsperioden er udløbet, vil Sundhedsstyrelsen udarbejde en redegørelse, der frem-

sendes til Folketingets Sundhedsudvalg og Tilsynet i henhold til grundlovens § 71.

Folketingets Sundhedsudvalg og Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 vil i forsøgsperioden

blive underrettet kvartalsvist om status for benyttelse af ordningen.

Der skal være enighed mellem satspuljepartierne om, at lovforslaget afspejler denne aftale, in-

den det sendes i høring.

1.1. Let tilgængelighed til akutte psykiatriske tilbud

Bedre tilgængelighed til akutte psykiatriske tilbud kan fremme henvendelse med psykisk syg-

dom i tide og skabe en væsentlig tryghed for den enkelte patient, ligesom det kan medvirke til

sammenhæng i behandlingsindsatsen. Øget tilgængelighed vil medvirke til en tidligere indsats

og dermed virke forebyggende i forhold til uhensigtsmæssige (gen-) indlæggelser, men også

forebyggende i forhold til for sen behandlingsindsats, der for den enkelte kan medføre forværret

helbred, kriminalitet og selvmord.

Mange patienter i psykiatrien henvender sig med et akut behov for behandling. Omkring 90 %

af alle indlæggelser i voksenpsykiatrien er akutte, mens det samme gælder for ca. 65 % af alle

indlæggelser i børne- og ungdomspsykiatrien. Bedre tilgængelighed til hurtig diagnostik og

behandling kan forebygge en del behandlingskrævende indlæggelser både i børne- og ungdoms-

psykiatrien og voksenpsykiatrien.

Regeringen og satspuljepartierne vil med aftalen afsætte midler til bedre adgang til psykiatriske

behandlingstilbud ved at styrke den akutte indsats i psykiatrien f.eks. via en udvidelse af åb-

ningstider, oprettelse af psykiatrisk hotline for bl.a. unge mv.

På den baggrund afsættes der i alt 70 mio. kr. i en ansøgningspulje fordelt med 10 mio. kr. i

2010, 20 mio. kr. i 2011, 20 mio. kr. i 2012 og 20 mio. kr. i 2013 og fremefter til ansættelse af

personale til styrkelse af den akutte indsats i psykiatrien (midlerne tilføres regionerne på bag-

grund af ansøgninger).

Mio. kr.

Bedre adgang til psykiatrisk behandling (P)

2010

10,0

2011

20,0

2012

20,0

2013

20,0

1.2. Flere opsøgende og udgående teams i psykiatrien

Udviklingen i psykiatrien er de seneste mange år gået fra lange hospitalsindlæggelser mod flere

tilbud i nærmiljøet f.eks. i distriktspsykiatrien. Denne udvikling betyder, at patienter i psykiatri-

en kan bevare tilknytningen til nærområdet og kan bo i vante omgivelser samtidig med, at de

modtager behandling. Det er med til at skabe mindst mulig indgriben i patientens dagligdag.

Distriktspsykiatrien er geografisk fuldt udbygget i samtlige regioner. For at sikre, at flere patien-

ter støttes til kontinuerlige behandlingsforløb, er der gennem de senere år sket en udbygning af

den udgående virksomhed i psykiatrien med psykiatrisk udrykningstjeneste, opsøgende psyko-

seteams, gerontopsykiatriske teams mv.

Der er dokumentation for, at tidlig intervention, intensiv diagnostik og behandling via teams kan

bedre prognosen, forhindre udvikling af invaliderende funktionstab og fastholde patientens so-

ciale muligheder. Erfaringer fra akutteams, OPUS-teams, opsøgende psykose teams og geronto-

psykiatriske teams har vist, at en tidlig opsøgende og intensiv indsats har stor effekt. Opsøgende

og udgående psykiatriteams er et effektivt redskab til at støtte og fastholde patienter i behand-

ling efter udskrivelse eller i forbindelse med et ambulant behandlingsforløb, forebygge indlæg-

gelse og genindlæggelse samt minimere risikoen for misbrug, social deroute og kriminalitet

blandt sindslidende.

Regeringen og satspuljepartierne har med psykiatriaftalen for 2007-2010 understøttet udbygnin-

gen af opsøgende og udgående funktioner. Regionerne peger i deres psykiatriplaner på, at der er

behov for fortsat udbygning af udgående teamfunktioner målrettet forskellige patientgrupper.

Udgående og opsøgende funktioner i psykiatrien er ikke fuldt udbygget, og dækker derfor ikke i

dag hele målgruppen af svært sindslidende patienter, retspsykiatriske patienter, ikke-psykotiske

patienter, dobbeltdiagnosepatienter mv. Regeringen og satspuljepartierne er med denne aftale

enige om fortsat at fremme udbygningen af opsøgende og udgående funktioner i psykiatrien for

disse patientgrupper.

På den baggrund afsættes der i alt 255 mio. kr. i en ansøgningspulje fordelt med 45 mio. kr.

2010, 65 mio. kr. i 2011, 75 mio. kr. i 2012 og 70 mio. kr. i 2013 og fremefter til oprettelse af

flere opsøgende og udgående teams for psykiatriske patienter inkl. finansiering af forsøgsord-

ningen om tvungen opfølgning efter udskrivning, herunder evaluering af ordningen jf. bilag 1 til

aftalen.

Mio. kr.

Udbygning af opsøgende psykiatriteams

og tvungen opfølgning. (P)

2010

45,0

2011

65,0

2012

75,0

2013

70,0

1.3. Styrket indsats overfor selvmordstruede, herunder overfor personer, der har forsøgt

selvmord

Der er i Danmark mellem 700 og 800 selvmord årligt. Sundhedsstyrelsen skønner, at der er ti

gange så mange selvmordsforsøg. Antallet af selvmord i befolkningen har været faldende de

seneste mange år, og antallet af selvmord er fra 1980 til 2001 halveret. Dette gælder imidlertid

ikke for selvmordsforsøgene blandt unge. Her er antallet stigende.

Sundhedsstyrelsen peger i sin rapport om den akutte indsats i psykiatrien på, at let tilgængelig-

hed til akutte psykiatriske tilbud i høj grad kommer selvmordstruede personer til gavn. Dette

initiativ skal derfor ses i sammenhæng med initiativet om let tilgængelighed til akutte tilbud i

psykiatrien.

For at sikre en styrket og specialiseret indsats overfor selvmordstruede, herunder børn og unge,

har Sundhedsstyrelsen fastsat de regionale centre for selvmordsforebyggelse som regionsfunkti-

on i styrelsens specialevejledning. De regionale selvmordscentre tilbyder et professionelt be-

handlingstilbud til personer, som enten har svære overvejelser om selvmord eller har forsøgt

selvmord, herunder personer, der har henvendt sig til somatisk/psykiatrisk skadestue eller prak-

tiserende læge efter forsøg på selvmord. Herudover forestår centrene rådgivning, undervisning

og supervision til sundhedspersonale og andre, der i deres arbejde kommer i kontakt med selv-

mordstruede og deres pårørende. Der er imidlertid forskel på, hvilke behandlingstilbud der til-

bydes afhængigt af, hvor i regionen man bor.

Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at antallet af selvmord og selvmordsforsøg skal

nedbringes. Med aftalen om satspuljen for 2009 afsatte regeringen og satspuljepartierne på den

baggrund midler i en ansøgningspulje til styrkelse og udbygning af behandlingsindsatsen over-

for personer, der har forsøgt selvmord. Regionernes ansøgninger pegede imidlertid på, at der er

behov for en yderligere styrkelse af de regionale centre for selvmordsforebyggelse.

En yderligere udbygning af de regionale centre vil kunne udbrede indsatsen over for selvmords-

truede og understøtte centrenes målsætning om et hurtigt opfølgende behandlingstilbud.

På den baggrund afsættes der i alt 33 mio. kr. i en ansøgningspulje fordelt med 7 mio. kr. i

2010,7 mio. kr. i 2011,7 mio. kr. i 2012 og 12 mio. kr. i 2013 og fremefter til en yderligere styr-

kelse af de regionale centre for selvmordsforebyggelse (midlerne tilføres regionerne på bag-

grund af ansøgninger).

Mio. kr.

En yderligere styrkelse af regionernes

selvmordsforebyggende indsats (P)

2010

7,0

2011

7,0

2012

7,0

2013

12,0

1.4. Afstigmatiseringskampagne

Regeringen og satspuljepartierne lægger vægt på, at der gøres en særlig indsats for oplysning

om og afstigmatisering af psykisk sygdom. Frygt, tabuer og fordomme kan drive sindslidende til

at benægte og skjule deres symptomer og problemer til skade for tidlig diagnostik og effektiv

behandling.

Oplysning og afstigmatisering har derfor betydning for, at personer med psykiske problemer

tidligere henvender sig, tidligere diagnosticeres og tidligere kommer i behandling for psykisk

sygdom. Det er endvidere vist, at stigmatisering og diskriminering er hæmmende faktorer for at

komme sig – altså for patientens recovery. Recovery betyder, at patienten tilstræber at leve et

tilfredsstillende liv, selv med de begrænsninger den psykiske sygdom giver. Afstigmatisering,

bekæmpelse af myter, tabuer og fordomme hos den enkelte patient, de pårørende og hos fagper-

soner kan fremme en tidlig indsats og bedre recovery.

Satspuljepartierne har noteret sig, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse støtter Psykiatri-

fondens Børne- og Ungeprojekt (skolebussen) med i alt 6,8 mio. kr. i perioden 2010 til 2013,

som bl.a. vil gå til en udvidelse af målgruppen, således at 4. til 10. klasses eleverne og lærere

fremover vil få besøg af skolebussen.

Partierne ønsker at udvide dette tilbud yderligere og afsætter derfor i alt 6,8 mio. kr. til dette

formål.

Forhøjelsen skyldes, at de 5 mio. kr., som blev givet årligt med satspuljen for 2009-2012, udløber med

udgangen af 2012.

På den baggrund afsættes i alt 12,2 mio. kr. i 2010 til en særlig indsats for oplysning og afstig-

matisering af psykisk sygdom som udmøntes med 5 mio. kr. i 2010, 5 mio. kr. 2011 og 2,2 mio.

kr. i 2012. Herudover er der afsat 6,8 mio. kr. til psykiatrifondens skolebus fordelt med 1,6 i

2010, 1,7 mio. kr. i 2011, 1,7 mio. kr. i 2012 og 1,8 mio. kr. i 2013.

Mio. kr.

Kampagne for afstigmatisering

Psykiatrifondens Børne- og Un-

geprojekt (skolebussen)

2010

12,2

1,6

2011

0,0

1,7

2012

0,0

1,7

2013

0,0

1,8

Sundhedsstyrelsen udarbejder og gennemfører afstigmatiserings- og oplysningskampagnen i

samarbejde med relevante aktører på området.

1.5. Forsøg med ”Den

gode psykiatriske afdeling”

Regeringen og satspuljepartierne er enige om at igangsætte et kvalitetsprojekt for ”Den gode

psykiatriske afdeling”, således at der kan skabes højere kvalitet i form af gode behandlingsalli-

ancer, gode og holdbare behandlingsresultater, høj patient- og pårørendetilfredshed og mindre

tvang. I projektet skal der fokuseres på kompetenceudvikling og efteruddannelse af personalet.

Uddannelsesaktiviteterne kan bl.a. fokusere på evidensbaseret behandling og pleje, viden og

indsigt i etiske udfordringer, grundlæggende værdier i patient- og pårørendekontakt, informati-

on, recovery og ”åben dialog” mv. Herudover kan der også fokuseres på viden om konstruktive

kommunikationsformer, konflikthåndtering, risikovurderinger mv., herunder forebygge tilspid-

sede situationer, der kan medføre store konsekvenser for patienterne og personalet.

Med projektet vil der endvidere være fokus på god opfølgning og sikring af sammenhæng, når

en patient overgår fra et regi til et andet f.eks. i forbindelse med udskrivning.

Målgruppen for projektet er psykiatriske afdelinger med et almindeligt psykiatrisk patientklien-

tel inkl. patientgrupper som normalt kan/vil blive udsat for tvang mv. med henblik på at sikre en

model, som efterfølgende kan inspirere øvrige psykiatriske afdelinger. Partierne bag aftalen er

enige om, at erfaringer og resultater fra projektet skal dokumenteres og evalueres med henblik

på at kunne videreføre disse som inspiration og værktøjer for kvalitetsudvikling på andre psyki-

atriske afdelinger, hvorfor der særskilt afsættes midler hertil i 2012.

Satspuljepartierne har noteret sig, at forsøget med ”Den gode psykiatriske afdeling” skal ses i

sammenhæng med projekt ”Den gode udskrivning” på det sociale område.

Projektet udmøntes og gennemføres af Sundhedsstyrelsen, som koordinerer og sikrer sammen-

hæng til projekt ”Den gode udskrivning” på det sociale område.

På den baggrund afsættes i alt 32 mio. kr. i en ansøgningspulje fordelt med 20 mio. kr. i 2010,

10 mio. kr. i 2011, 2 mio. kr. i 2012 (midlerne tilføres regionerne på baggrund af ansøgninger).

Mio. kr.

Forsøg med ”Den

gode psykiatri-

ske afdeling”

2010

20,0

2011

10,0

2012

2,0

2013

0,0

1.6. Videreførelse af puljen til en styrket indsats i retspsykiatrien

Regeringen udgav i 2006 en rapport om psykisk sygdom og kriminalitet. Rapporten fremlægger

en række anbefalinger for den fremtidige indsats med henblik på at styrke indsatsen i de tre

involverede sektorer: sundhedsvæsenet, socialsektoren og Kriminalforsorgen. På baggrund af

rapportens anbefalinger blev der med psykiatriaftalen for 2007-2010 på sundhedsområdet afsat

midler til en styrket indsats.

Med den fortsatte vækst i antallet af retspsykiatriske patienter er presset stigende på dels de

eksisterende retspsykiatriske sengepladser, dels de almenpsykiatriske sengepladser, når disse

anvendes midlertidigt til retspsykiatriske patienter.

Regeringen og satspuljepartierne afsatte på den baggrund midler til en yderligere styrkelse af

retspsykiatrien med satspuljeaftalen for 2008-2011. Det har bl.a. betydet, at flere retspsy-

kiatriske patienter har fået en længerevarende og stabil indlæggelse og langsom udslusning efter

indlæggelse samtidig med, at den retspsykiatriske indsats i distriktspsykiatrien er blevet styrket.

Regeringens rapport fra 2006 peger bl.a. på, at sådanne initiativer forebygger ny kriminalitet

blandt sindslidende.

Puljen blev afsat i 2008 som en engangsbevilling på 90 mio. kr. og er udmøntet i 2008 og 2009.

Regeringen og satspuljepartierne er med denne aftale enige om at videreføre puljen med henblik

på at sikre en fortsat styrket indsats i retspsykiatrien, herunder forebyggelse af kriminalitet

blandt sindslidende.

På den baggrund afsættes 261,2 mio. kr. fordelt med 65,3 mio. kr. i 2010, 65,3 mio. kr. i 2011,

65,3 mio. kr. i 2012 og 65,3 mio. kr. i 2013 og fremefter til en styrket indsats i retspsykiatrien,

herunder forebyggelse af kriminalitet blandt sindslidende. Partierne er enige om, at det afsatte

beløb fsva. satspuljen endeligt dækker det beskrevne initiativ.

Mio. kr.

Videreførelse af puljen til en styrket indsats

i retspsykiatrien (P)

2010

65,3

2011

65,3

2012

65,3

2013

65,3

1.7. Pulje til støtte og bistand til personer med debuterende sindslidelser

Der kan for personer med en debuterende, sindslidelse, som kommer til psykiatrisk skadestue,

være ønske om praktisk støtte og bistand således, at de hurtigere kan komme tilbage til deres

hverdag og til en plads på arbejdsmarkedet.

Satspuljepartierne er enige om, at afsætte midler til en ansøgningspulje til projekter med det

formål at bistå sindslidende med at få hverdagen til at hænge bedst muligt sammen og støtte op

omkring de praktiske gøremål således, at den sindslidende kan koncentrere sig om bedring.

Forud for tildeling af midler forelægges projektforslag Sundhedsstyrelsen til godkendelse.

Indsatsen skal ses i sammenhæng med initiativerne om fremskudt social indsats og mobil sags-

behandling på det sociale område.

På den baggrund afsættes der en ansøgningspulje på i alt 8 mio. kr., der udmøntes med 3 mio.

kr. i 2010, 3 mio. kr. i 2011 og 2 mio. kr. i 2012.

Mio. kr.

2010

Støtte og bistand til personer med debu- 8

terende sindslidelser

2011

2012

2013

2. Forebyggelse målrettet særligt udsatte grupper

Formålet med denne del af aftalen er at afsætte midler til en forstærket forebyggelsesindsats for

mindre ressourcestærke grupper.

Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at denne indsats skal forstærkes gennem opsø-

gende forebyggelsesindsatser i nærmiljøet, fremme af seksuel sundhed i forhold til udsatte

grupper og etniske minoriteter, tidlig indsats for forebyggelse af overvægt hos børn og unge,

styrket sundhedsindsats over for socialt udsatte og styrket kvalitet i alkoholbehandlingen ved

bl.a. familieorienteret alkoholbehandling.

Kun projekter som retter sig direkte mod målgruppen særligt udsatte vil kunne opnå støtte.

2.1. Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet

Sundheden blandt de mindre ressourcestærke grupper er i dag ikke på samme niveau som i re-

sten af befolkningen, og mindre ressourcestærke grupper kan generelt have en tendens til min-

dre sund livsstil end personer, som f.eks. har lange uddannelser. Det gælder i forhold til kost,

fysisk aktivitet og rygning. Således er f.eks. andelen af rygere blandt borgere på overførselsind-

komst og blandt kortuddannede to til tre gange større end blandt dem med længere uddannelser.

I de kommuner, der deltager i projektet, etableres der forebyggende tilbud i områder med høj

koncentration af mindre ressourcestærke grupper. De pågældende tilbud kan bl.a. være målrettet

sund kost, fysisk aktivitet eller rygning og tage sigte på at hjælpe borgeren til at opnå en sundere

livsstil eller anspore f.eks. børn og unge til ikke at begynde at ryge og til at være fysisk aktive.

Midlerne skal udmøntes til et antal forsøgskommuner af Sundhedsstyrelsen, der samarbejder

med Fødevarestyrelsen om fastlæggelse af indholdet i de konkrete projekter.

Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der afsættes 95 mio.kr. fordelt med 20 mio. kr.

i 2010 og 25 mio. kr. i hvert af årene 2011-2013 til en opsøgende tværfaglig indsats i f.eks. om-

råder med stor koncentration af mindre ressourcestærke med henblik på at nedbringe antallet af

rygere og samtidig skabe en lokal platform, der kan anvendes i en opsøgende funktion i forhold

til de andre risikofaktorer - alkohol, usund kost og fysisk inaktivitet.

Mio. kr.

Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet

2010

20,0

2011

25,0

2012

25,0

2013

25,0

Forslaget ligger i forlængelse af Forebyggelseskommissionens anbefaling om øget rekruttering

og anvendelse af rygestopkurser for mindre ressourcestærke grupper.

Der afsættes op til 1 �½ mio. kr. til evaluering af projekterne.

2.2. Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici

Der er behov for at styrke den tidlige indsats for forebyggelse af overvægt for børn og unge,

særligt i familier med overvægt eller andre sundhedsrisici.

Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der bør afprøves metoder som i særlig grad

inddrager forældrene.

Omdrejningspunktet skal være tidlig indsats med fokus på det tværfaglige samarbejde og sam-

arbejde med forældre i dagtilbud m.v.

Sundhedsplejersker og kommunelæger i de kommuner, der deltager i projektet, skal i samarbej-

de med det pædagogiske personale i børnehaver og vuggestuer mv. gøre en særlig indsats over-

for børn i udsatte familier med overvægt og andre sundhedsrisici og støtte børnenes forældre i at

opnå en sundere livsstil. Inddragelse af forældrene og anerkendelse af deres rolle vil være en

hjørnesten i projektet.

Midlerne skal udmøntes til et antal forsøgskommuner af Sundhedsstyrelsen, der samarbejder

med Fødevarestyrelsen om fastlæggelse af indholdet i de konkrete projekter.

Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der afsættes 46 mio. kr. fordelt med 16 mio.

kr. i 2010 og 10 mio. kr. i hvert af årene 2011-2013 til en tværfaglig sundhedsfremmeindsats

over for børn i sårbare familier.

Mio. kr.

2010

Børns trivsel i udsatte familier med 16,0

overvægt eller andre sundhedsrisici

2011

10,0

2012

10,0

2013

10,0

Projektets fokus på forebyggelse af overvægt og på børn og unge flugter med Forebyggelses-

kommissionens fokus på kost og motion for børn.

Der afsættes op til �½ mio. kr. til evaluering af projekterne.

2.3. Forøgelse af puljen til fremme af seksuel sundhed (2008 aftalen)

I forbindelse med Aftale om satspuljen på sundhedsområdet 2008-2011 blev der afsat 4,8 mio.

kr. årligt i 2008-2011 til fremme af seksuel og reproduktiv sundhed i forhold til udsatte grupper,

etniske minoriteter og unge.

Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at ansøgningspuljen ”Puljen til fremme af seksu-

el og reproduktiv sundhed i forhold til udsatte grupper, etniske minoriteter og unge” forøges

med i alt 20 mio. kr. fordelt på 5 mio. kr. i hvert af årene 2010-2013. Ansøgningerne forelægges

Sundhedsstyrelsen til faglig vurdering.

Mio. kr.

Fremme af seksuel sundhed

2010

5,0

2011

5,0

2012

5,0

2013

5,0

De nye midler bør som den nuværende pulje anvendes til en samlet forebyggelsesindsats med et

bredt sigte, således at forebyggelse af uønsket graviditet, HIV og andre seksuelt overførbare

infektioner ses som en samlet indsats, da målgrupperne, metoderne og problemstillingerne på

disse områder er overlappende.

De nye midler kan – ligesom de nuværende – anvendes til generel forebyggelse i befolkningen

og i forhold til særlige grupper, herunder især unge, personer med handicap, etniske minoriteter,

homoseksuelle, stofmisbrugere, hepatitis-smittede og hiv-smittede. Herudover kan de nye mid-

ler anvendes til tidlig opsporing af hiv-smittede, herunder opsporing af partnere (kontaktopspo-

ring) med henblik på at begrænse smitte. De nye midler kan ligeledes anvendes til at understøtte

organisationer i deres indsatser på området, herunder kampagner bl.a. med henblik på at få unge

til at bruge kondom.

2.4. Forøgelse af puljen til styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper

I forbindelse med Aftale om satspuljen på sundhedsområdet 2009-2012 blev der afsat en pulje

på i alt 72,1 mio. kr. fordelt med 41,1 mio. kr. i 2009, 10,5 mio. kr. i 2011 og 20,5 mio. kr. i

2012.

Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at puljen forøges med i alt 58,3 mio. kr. fordelt

med 30,5 mio. kr. i 2010 , 9,3 mio. kr. i 2011, 9,3 mio. kr. i 2012 og 9,2 mio. kr. i 2013. Kriteri-

erne for puljen forelægges som i 2009 satspuljepartierne inden opslag af puljen – næste gang i

2010.

Mio. kr.

2010

Forøgelse af pulje til styrket sund- 30,5

hedsindsats for socialt udsatte og

sårbare grupper

2011

9,3

2012

9,3

2013

9,2

Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at kriterierne bl.a. skal udvides til at omfatte for-

søg med medicinsk rygestop for udsatte grupper og afprøvning af diætistvejledning og motions-

vejledning for udsatte grupper.

2.5. Pulje til styrket kvalitet i alkoholbehandlingen ved bl.a. familieorienteret alkoholbe-

handling

Danskerne er storforbrugere af alkohol. Det anslås, at ca. 860.000 danskere har et stort alkohol-

forbrug. Heraf anslås godt 140.000 en egentlig behandlingskrævende afhængighed af alkohol.

Et højt alkoholindtag er en risikofaktor i sig selv og har herudover store konsekvenser for fami-

lien og blandt børnene.

Regeringen og satspuljepartierne er derfor enige om at afsætte en ansøgningspulje på i alt 27

mio. kr., fordelt med 10 mio. kr. i 2010, 5 mio. kr. årligt i 2011 og 2012 og 7 mio. kr. i 2013 til

at styrke kvaliteten i den kommunale alkoholbehandling bl.a. ved medinddragelse af familien.

Ansøgningerne forelægges Sundhedsstyrelsen til en faglig vurdering.

Mio. kr.

2010

Styrket kvalitet i alkoholbe- 10,0

handlingen

2011

5,0

2012

5,0

2013

7,0

Midlerne udmøntes af Sundhedsstyrelsen gennem en kommunal ansøgningspulje til projekter,

der afprøver modeller for en bedre alkoholbehandling. Puljen skal understøtte udvikling og af-

prøvning af behandlingsmetoder til familieorienteret alkoholbehandling. Der vil være tale om et

begrænset antal kommuner, der skal forpligte sig til at indgå i et samlet udviklingsprojekt der

skal styrke den samlede viden om metoder og samarbejdsmodeller. Puljen skal også anvendes

til udvikling af metoder til at forbedre koordination og styrke fagligheden mellem de forskellige

relevante aktører. Det vil være en forudsætning for at opnå støtte, at deltagerne kan forpligte sig

til at videreføre aktiviteterne med de evt. tilpasninger, som evalueringen måtte give anledning

til.

Projektets fokus på styrket kvalitet i alkoholbehandlingen ved bl.a. familiebehandling flugter

med Forebyggelseskommissionens konklusioner vedr. alkoholbehandling.

Der afsættes op til �½ mio. kr. til evaluering af projekterne.

3. Udsatte grupper

3.1. Lægeordineret heroin

Med satspuljeaftalen for 2008 blev regeringen og satspuljepartierne enige om, at der skulle åb-

nes mulighed for anvendelse af lægeordineret heroin i behandlingen af stofmisbrugere. Der

blev til forberedelse og indførelse af heroinordinationsordningen afsat henholdsvis 10 mio. kr. i

2008 og 60 mio. kr. i 2009 (svarende til 62,0 mio. kr. i 2009 PL).

Med satspuljeaftalen for 2009 blev regeringen og satspuljepartierne enige om, at der fra og med

2010 som en permanent bevilling afsættes 62 mio. kr. årligt til finansiering af heroinordinati-

onsordningen. Af midlerne udmøntes 0,2 mio. kr. pr. år til Sundhedsstyrelsens monitorering af

ordningen. Resten udmøntes som kompensation til kommunerne. Parterne blev samtidig enige

om, at såfremt forhandlingerne om kompensation til kommunerne måtte resultere i et andet

kompensationsbeløb end det skønnede, så ville dette blive reguleret via satspuljen.

Der blev i sommeren 2009 indgået en økonomisk aftale med KL om kompensation til kommu-

nerne for de merudgifter, der er forbundet med indførelse af tilbuddet. Det blev aftalt, at kom-

munerne fra og med 2010 skal kompenseres med 63,4 mio. kr. årligt.

I forhold til det i satspuljeaftalen for 2009 forudsatte resulterede forhandlingerne om kompen-

sation til kommunerne i merudgifter på 1,4 mio. kr. (svarende til 1,6 mio. kr. i 2010 PL).

Mio.kr.

Lægeordineret heroin (P)

2010

1,6

2011

1,6

2012

1,6

2013

1,6

Der vil i 2011, dvs. to år efter behandlingsformens indførelse, blive foretaget en evaluering af

behandlingens effekt. Der vil på den baggrund blive taget stilling til heroinordinationsordnin-

gen, herunder bl.a. det eventuelle behov for justering af retningslinjerne for behandlingen.

4. Personer med handicap

4.1. Vederlagsfri fysioterapi

Ordningen vedr. vederlagsfri fysioterapi omfattede oprindeligt kun patienter med svært fysisk

handicap.

Med satspuljeaftalen for 2008 blev det aftalt at afsætte i alt 184,9 mio. kr. i perioden 1. august

2008-2009 til finansiering af en udvidelse af ordningen med vederlagsfri fysioterapi til også at

omfatte personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom.

Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der afsættes 140,6 mio. kr. årligt fra 2010 og

fremefter for at sikre permanent finansiering af ordningen. Partierne er enige om, at det afsatte

beløb fsva. satspuljen endeligt dækker det beskrevne initiativ.

Mio.kr.

Vederlagsfri fysioterapi (P)

2010

140,6

2011

140,6

2012

140,6

2013

140,6

4.2. Klinisk kvalitetsdatabase (WebSyn) vedr. synshandicap

Der findes ikke i Danmark en landsdækkende registrering af blinde og svagtseende, men det

skønnes at gruppen omfatter ca. 50.000 personer. Hver dag mister 8 danskere helt eller delvist

synet.

For at sikre, at patienter (og i denne sammenhæng særligt socialt udsatte og sårbare grupper) får

de rigtige ydelser til den rigtige pris, er kravene til gennemsigtighed, evaluering og kvalitetsud-

vikling øget i sundhedssektoren og den sociale sektor.

En Klinisk kvalitetsdatabase (WebSyn) vedrørende voksnes synshandicap giver mulighed for at:

•

Give feedback til bl.a. synscentraler med henblik på optimering af den synsrehabiliterende

indsats over for blinde og svagtseende

•

Give regioner, kommuner og andre interessenter et fælles overblik og grundlag for dialog og

dermed at understøtte regioners, kommuners og borgerens øgede krav til dokumenterede fag-

lige standarder og kvalitet.

•

Skabe grundlag for evaluering, videndeling, kvalitetsudvikling og forskning.

Til opbygning af et synsregister for blinde og svagtseende over 18 år blev der af satspuljemid-

lerne for finansåret 2005 bevilget 6,1 mio. kr. til et 5-årigt projekt med henblik på opbygning af

”landsdækkende internetbaseret registrering af synshandicap og behov for svagsynsoptik”

(WebSyn).

Udviklingsfasen, der er sket i samarbejde med Enhed for klinisk kvalitet i Hovedstadsregionen

(EKK), er tilendebragt ved udgangen af 2009. WebSyn er klar til at blive sat i drift primo 2010,

og driftsudgifterne er budgetteret til 2,1 mio. kr. årligt.

På den baggrund er regeringen og satspuljepartierne enige om, at der afsættes 2,1 mio. kr.

årligt fra 2010 og fremover til den fortsatte drift af WebSyn.

Mio. kr.

Klinisk kvalitetsdatabase (WebSyn) (P)

2010

2,1

2011

2,1

2012

2,1

2013

2,1

5. Oversigt over fordeling af satspuljen på sundhedsområdet 2010-2013

2010

1.Psykiatrihandlingsplan

1.1. Let tilgængelighed til

akutte psykiatriske tilbud

1.2. Udbygning af opsø-

gende psykiatriteams og

tvungen opfølgning.

1.3. Styrket selvmordsind-

sats

1.4.1 Afstigmatise-

ringskampagne

1.4.2 Psykiatrifondens Bør-

ne- og Ungeprojekt (skole-

bussen)

1.5. Forsøg med ”Den gode

psykiatriske afdeling” inkl.

evaluering i 2012

1.6. Styrket indsats i rets-

psykiatrien

1.7 Pulje til støtte og bi-

stand til personer med de-

buterende sindslidelser

2. Forebyggelse

2.1. Forebyggelsesindsatser

i nærmiljøet

2.2. Børns trivsel i udsatte

familier med overvægt el.

andre sundhedsrisici

2.3. Forøgelse af puljen til

fremme af seksuel sundhed

(2008-aftalen)

2.4. Forøgelse af puljen til

styrket sundhedsindsats for

socialt udsatte og sårbare

10,0

45,0

2011

20,0

65,0

2012

20,0

75,0

2013

20,0

70,0

I alt

70,0

255,0

7,0

12,2

1,6

7,0

1,7

7,0

1,7

12,0

1,8

33,0

12,2

6,8

20,0

10,0

2,0

32,0

65,3

8,0

65,3

261,2

8,0

20,0

16,0

25,0

10,0

25,0

10,0

25,0

10,0

95,0

46,0

5,0

20,0

30,5

9,3

9,2

58,3

grupper

2.5. Familieorienteret alko-

holbehandling

3. Udsatte grupper

3.1. Lægeordineret heroin

4. Handicappede

4.1. Vederlagsfri fysiotera-

4.2. Klinisk kvalitetsdata-

base (WebSyn) vedr.

synshandicap

I alt

10,0

5,0

7,0

27,0

1,6

140,6

2,1

1,6

140,6

2,1

1,6

140,6

2,1

1,6

140,6

2,1

6,4

562,4

8,4

394,9

367,6

369,6

1.501,7

6. Administration mv.

Af bevillingen til de nævnte indsatsområder kan der reserveres op til 3 % til administration mv.

(heraf 2/3 til lønsum). Det reelle træk på de pågældende puljer opgøres ved årets udgang som de

faktisk afholdte administrationsomkostninger, - jf. Økonomistyrelsens vejledning.

7. Dokumentation og opfølgning

Overordnet set har aftalen til formål at sikre en målrettet anvendelse af de afsatte ressourcer til

forankring, kvalitetsudvikling og fortsat udbygning af tilbuddene til sindslidende, handicappede

og andre særligt udsatte grupper. Derfor stilles der en række krav om mål og dokumentation af

de projekter, der søger om økonomisk støtte.