Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
22. februar 2008
Aftale om satspuljen
på sundhedsområdet 2008-2011
Partierne bag aftalen ønsker med udmøntningen at styrke indsatsen på sundhedsom-
rådet overfor tre udsatte grupper. Der er på den baggrund prioriteret midler til følgende
tre hovedområder:
•
•
•
Mennesker med sindslidelser
Mennesker med handicap
Særligt udsatte grupper
1. Indsatsen overfor mennesker med sindslidelser
Udviklingen i psykiatrien er de seneste år kommet langt, bl.a. forbi der med de indgåe-
de psykiatriaftaler og satspuljeaftaler er sat klare mål og afsat ressourcer til realisering
heraf. Der er med aftalerne opnået en betydelig udbygning af psykiatrien både for så
vidt angår fysiske rammer, behandlingskapacitet og behandlingstilbud.
Den seneste 4-årige psykiatriaftale på sundhedsområdet blev indgået i efteråret 2006.
Aftalen sigter mod at fastholde den gode udvikling og med afsæt i de hidtidige resulta-
ter fokusere yderligere på udvikling/udbygning af mere nuancerede, specifikke og mål-
rettede tilbud – med udgangspunkt i forskellige patientgruppers behov.
Med denne satspuljeaftale er det sigtet at understøtte en fortsat god udvikling i psykia-
trien og ikke mindst børne- og ungdomspsykiatrien og retspsykiatrien. Midlerne fra afta-
len afsættes i forlængelse af og som supplement til de tiltag, der blev igangsat med
psykiatriaftalen 2007-2010.
1.1 Ret til hurtig undersøgelse og behandling i børne- og ungdomspsykiatrien
Der er fortsat lange ventetider til såvel undersøgelse som behandling i børne- og ung-
domspsykiatrien. Det er væsentligt, at børn og unge får den rigtige støtte og vejledning,
mens de venter på behandling. Derfor er en hurtig psykiatrisk undersøgelse særlig vig-
tig.
Hurtig undersøgelse muliggør, at patienten i ventetiden på baggrund af råd fra afdelin-
gen vil kunne modtage kvalificeret støtte, rådgivning mm. fra blandt andre den praktise-
rende læge, den kommunale socialforvaltning eller i skolevæsenet, indtil behandlingen
overtages af børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. En hurtig undersøgelse vil også