Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1689679_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-11-2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: SUMEER
Sagsnr.: 1609495
Dok. nr.: 205726
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
endeligt.
Spørgsmål nr. 2:
”I forlængelse af samrådet i Sundheds- og Ældreudvalget den 27. september 2016 om
rygning, bedes ministeren forholde sig til, at der i Tyskland er sket et fald i antal ryge-
re blandt de 12-17 årige på trods af, at det i Tyskland er lovligt at reklamere for to-
baksvarer.”
Svar:
Jeg kan oplyse, at ministeriet via den danske ambassade i Berlin fået oplyst, at ifølge
undersøgelser foretaget over en treårig periode af Robert Koch-Institut, Berlin (afde-
lingen for epidemiologi og sundhedsmonitorering) er antallet af rygere mellem 11-17
år samlet set faldet fra 20,4 % i perioden 2003-2006 til 12,0 % i perioden 2009-2012,
mens antallet af daglige rygere er faldet fra 13,3 % i perioden 2003-2006 til 5,4 % i
perioden 2009-2012. Undersøgelserne er baseret på hhv. 6812 og 5258 personers
besvarelser.
Den tyske Forbundsregering godkendte i april 2016 et forbud mod reklamer for ciga-
retter og e-cigaretter på plakatsøjler, der er planlagt til at skulle gælde fra 2020. Det
oplyses endvidere, at i forhold til spørgsmålet om et eventuelt generelt forbud mod
reklamer for tobaksvarer, så behandles dette i øjeblikket efter det oplyste i den tyske
Forbundsdag.
Det kan desuden nævnes, at Tyskland og andre EU-lande skal overholde gældende
EU-lovgivning på reklameområdet, bl.a. direktivet om tobaksreklamer, som indehol-
der et forbud i hele EU mod tobaksreklamer og sponsorering i medier ud over tv,
samt direktivet om audiovisuelle medietjenester, hvoraf det fremgår, at audiovisuel
kommerciel kommunikation ikke må fremme tobaksprodukter.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Erich Erichsen