Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1712557_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-01-2017
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 1610679
Dok. nr.: 273676
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 198 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 198:
”Ministeren bedes i forlængelse af samrådet i Sundheds- og Ældreudvalget den 17.
november 2016 (jf. SUU alm. del – samrådsspørgsmål K) kommentere det Cochrane-
review, der omtales i artiklen ”Forskere: Der er ikke videnskabelig dokumentation for,
at adhd-medicin virker”, der blev bragt på www.politiken.dk den 5. juni 2016, herun-
der om det omtalte studie vil få betydning for medicinering af børn med ADHD i
Danmark. Der henvises til: http://politiken.dk/viden/ECE3236647/forskere-der-er-
ikke-videnskabelig-dokumentation-for-at-adhd-medicin-virker/”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Lægemid-
delstyrelsen.
Lægemiddelstyrelsen oplyser, at lægemidler med det aktive stof methylphenidat (for
eksempel lægemidlet Ritalin) er førstevalg ved farmakologisk behandling af børn over
6 år med ADHD (Attention-Deficit Hyperactivity Disorder). Det fremgår af Sundheds-
styrelsens National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos
børn og unge fra 2014 og RADS' behandlingsvejledning fra 2016.
Styrelsen oplyser videre:
”Det fremgår af produktinformationen for lægemidler, der indeholder methylpheni-
dat, at en række betingelser og kriterier skal være opfyldt, før behandlingen startes:
Diagnosen skal være stillet i overensstemmelse med kriterierne fra DSM (Diagnostic
and Statistical Manual of Mental Disorders) eller WHO's ICD-retningslinjer (Internati-
onal Classification of Diseases). En tilstrækkelig diagnose kræver brug af medicinske
og specialiserede psykologiske, pædagogiske og sociale ressourcer. Afhjælpende til-
tag skal være forsøgt og have vist sig utilstrækkelige. Og behandlingen skal foretages
under tilsyn af en læge med speciale i adfærdssygdomme hos børn med en nøje vur-
dering af sværhedsgraden i forhold til barnets alder. Farmakologisk behandling kan
ikke stå alene, men skal indgå i et samlet behandlingsprogram, som også omfatter
psykologiske, pædagogiske og sociale tiltag.
Det forudsættes endvidere i produktinformationen, at Sundhedsstyrelsens vejledning
om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser følges.
Det omtalte Cochrane Review bygger på 185 kliniske kontrollerede undersøgelser,
hvor methylphenidat er sammenlignet med enten placebo eller et aktivt lægemiddel.
Forskerne påpeger en række allerede velkendte svagheder mht. evidens for virkning
og sikkerhed af methylphenidat til ADHD, nemlig:
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om kommentar til det Cochrane-review, der omtales i artiklen Forskere: Der er ikke videnskabelig dokumentation for, at adhd-medicin virker, der blev bragt på www.politiken.dk den 5. juni 2016, herunder om det omtalte studie vil få betydning for medicinering af børn med ADHD i Danmark, til sundheds- og ældreministeren
De kliniske undersøgelser omfatter for få patienter,
Blinding omfattende både behandlere og forældre/pædagoger med hensyn
til om patienten får aktiv behandling eller placebo er uvis
Studierne er behæftet med en række andre metodologiske svagheder
Undersøgelserne er ofte af meget kort varighed (2-6 måneder), mens der i
praksis ofte vil være tale om årelang behandling
Det er umuligt at vurdere sikkerheden over et langt tidsforløb, især med
hensyn til mindre alvorlige bivirkninger.
Sidstnævnte forhold får forskergruppen til at foreslå, at der udføres såkaldte nocebo
forsøg (hvor der fokuseres på, om en inaktiv behandling forårsager skadelige virknin-
ger). Det er imidlertid ikke et krav, som findes i gældende lægemiddellovgivning.
Forskergruppen konkluderer, at methylphenidat kan have en positiv virkning på en
række kernesymptomer ved ADHD, men at datagrundlaget har så mange svagheder
og begrænsninger, at det ikke er muligt at vurdere størrelsesordenen af denne virk-
ning med tilstrækkelig sikkerhed. Endvidere konkluderer gruppen, at det ikke kan
udelukkes, at den målte hyppighed af en række mindre alvorlige bivirkninger kan væ-
re højere i virkeligheden.
Lægemiddelstyrelsen kan i det store hele tiltræde konklusionerne om virkning og sik-
kerhed i Cochrane Review’et. Overskriften i Politiken: ”Forskere: Der er ikke viden-
skabelig dokumentation for at ADHD-medicin virker”, er derimod ikke retvisende, når
den sammenholdes med indholdet i artiklen og konklusionerne i forskergruppens
rapport.”
Afsluttende oplyser Lægemiddelstyrelsen, at methylphenidat er et gammelt læge-
middel, som har haft en veletableret plads i behandlingen af ADHD og beslægtede til-
stande i en lang årrække. Der synes ikke at være klinisk relevante forskelle mellem
virkningen af methylphenidat og de nyere alternativer atomoxetin og lisdexamfetin.
Jeg kan henholde mig til det af Lægemiddelstyrelsen oplyste.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Camilla Rosengaard Villumsen
Side 2