SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om oversendelse af Sundhedsdatastyrelsens opgørelse over antallet af børn, der bliver medicineret med ADHD-medicin fordelt på landets kommuner, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

MedicinForbrug

Tal fra Lægemiddelstatistikregisteret

INDBLIK

På baggrund af data fra Lægemiddel-

statistikregisteret følger Sundhedsdata-

styrelsen løbende salget af medicin på

det danske marked.

MedicinForbrug - Indblik

bliver offentlig-

gjort en eller flere gange pr. kvartal og ser

nærmere på udviklingen i forbruget af et

enkelt lægemiddel eller lægemiddelgruppe.

Kommunale forskelle i brug af ADHD-medicin

Der har tidligere været et stort boom i medicinsk behandling af ADHD, men i 2010 vendte denne tendens,

og antallet af nye brugere begyndte at falde. Samtidig har det samlede antal personer, som indløser ADHD-

medicin ligget stabilt siden 2012, med en lille stigning i 2015 hos voksne. I de seneste par år, har der endvi-

dere været fokus på store regionale forskelle i udskrivning af ADHD-medicin til både børn og voksne (1, 2).

Ifølge Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) tyder lokale opgørelser på, at der også er store

kommunale forskelle indenfor samme region (2).

I dette

MedicinForbrug - Indblik

ser vi nærmere på den seneste udvikling i udskrevet ADHD-medicin. Samtidig

kortlægges fordelingen af brugere under og over 18 år blandt kommunerne i Danmark for 2015 efter ønske

fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS).

ADHD-behandling

ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) er en psykisk lidelse, som optræder hos 3-5 % af børn og 2-4

% af voksne i Danmark (3). Symptomerne ved ADHD er opmærksomhedsvanskeligheder, hyperaktivitet og

impulsivitet. Hyperaktivitet er mest udtalt i barnealderen og afløses i voksenalderen ofte af indre uro og ras-

tløshed (4, 5). ADHD er med andre ord en kognitiv funktionsnedsættelse, som giver problemer med at opfatte,

fortolke, huske, planlægge og orientere sig, og viser sig som uro, rastløshed og impulsivitet (3).

Gruppen af lægemidler til behandling af ADHD består af methylphenidat, dexamfetamin, lisdexamfetamin,

atomoxetin og modafinil. Modafinil, der ikke er ikke godkendt til behandling af ADHD, og kun bruges i meget

lille udstrækning mod ADHD, er ikke medtaget i analysen. Endvidere er der i januar 2016 blevet godkendt

et nyt præparat Intuniv, indeholdene guanfacin, som har en anderledes virkningsmekanisme end de øvrige

præparater (6). Intuniv er ikke medtaget i denne analyse, men 66 brugere har i første halvår af 2016 købt

lægemidlet.

I 2014 udgav Sundhedsstyrelsen en National Klinisk Retningslinje (NKR) for udredning og behandling af ADHD

hos børn og unge (7), og i 2015 udkom en NKR for udredning og behandling af ADHD hos voksne (8). Ifølge

Sundhedsstyrelsens vejledninger, samt RADS vejledning fra juli 2016 for medicinsk behandling af ADHD, er

methylphenidat førstevalg til behandling af ADHD hos både børn og voksne. Dexamfetamin, lisdexamfetamin

og atomoxetin kan anvendes som andet valg (7, 8, 9, 10).

De fleste præparater til behandling af ADHD er godkendt til børn i alderen 6-17 år. Langtidsvirkende lægemid-

ler indeholdende methylphenidat er kun godkendte til voksne som del af et omfattende behandlingsprogram.

Endvidere er der blandt de forskellige præparater, som er godkendt til ADHD til voksne, nogle som er godkendt

til start af behandling af ADHD i voksenalderen og andre, som er godkendt til videreførelse af behandling, der

er debuteret før voksenalderen. Nyeste præparat godkendt til behandling af ADHD hos voksne er præparatet

Aduvanz, som indeholder lisdexamfetamin.

Yderligere oplysninger:

[email protected]

- tlf. 3268 5125

Sundhedsdatastyrelsen, Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik - August 2016

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om oversendelse af Sundhedsdatastyrelsens opgørelse over antallet af børn, der bliver medicineret med ADHD-medicin fordelt på landets kommuner, til sundheds- og ældreministeren

MedicinForbrug

Tal fra Lægemiddelstatistikregisteret

INDBLIK

Nogle af lægemidlerne bruges i mindre omfang også til behandling af narkolepsi. Det er imidlertid ikke muligt

ud fra Lægemiddelstatistikregisteret entydigt at se, hvilken sygdom medicinen på en indløst recept er ud-

skrevet til behandling af. Kun omkring 2.500 til 3.000 personer i Danmark lider af narkolepsi (11), og herved

kan størstedelen af forbruget af ADHD medicin højest sandsynligt tilskrives personer med ADHD. Denne ana-

lyse omfatter derfor et lille mindretal, der bliver behandlet for narkolepsi.

Flere voksne får nu ADHD-medicin

Tidligere har der været en kraftig stigning i antallet af personer, der indløser recepter på medicin til behandling

af ADHD. Men siden 2012 har antallet generelt ligget nogenlunde stabilt, dog med et lille knæk opad fra 2014

til 2015. I 2015 indløste ca. 41.600 personer mindst én recept på medicin mod ADHD

, svarende til 7,4 pr.

1.000 indbyggere og de indløste 8,7 DDD

pr. 1.000 indbyggere i gennemsnit. Generelt set var der flere vok-

sne (26.454), som købte ADHD-medicin end børn (15.162) i 2015. Men ses antallet i forhold til det samlede

antal børn og voksne i Danmark, er der en større andel af børn i behandling (13 pr. 1.000 børn og 6 pr. 1.000

voksne) (se figur 2).

Figur 1:

Antal personer, som har indløst mindst én recept på ADHD medicin pr. år

Antallet af nye brugere steg kraftigt indtil 2010, men er siden da faldet og har ligget stabilt de seneste par

år på ca. 7.500 nye brugere om året (figur 1). I 2015 var de nye brugere i gennemsnit 25 år og med en lille

overvægt af mænd (58 %). Generelt er der flest nye brugere i aldersgrupperne 18-24 år og 25-49 år, og dette

har også været stabilt siden 2013. Både børn og voksne opstartes primært med methylphenidat (ca. 87 %)

efterfulgt af atomoxetin (ca. 12 %) og kun syv personer opstartede i 2015 to lægemidler på samme tid.

Lægemidler med ATC-kode N06BA02, N06BA04, N06BA09 og N06BA12

Ved angivelse af

lægemiddelsalget i mængde benyttes som udgangspunkt den af WHO fastsatte definerede døgndosis (DDD).

Den definerede døgndosis for et lægemiddel fastsættes ud fra en gennemsnitsdosis pr. døgn for en voksen person

Yderligere oplysninger:

[email protected]

- tlf. 3268 5125

Sundhedsdatastyrelsen, Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik - August 2016

MedicinForbrug

Tal fra Lægemiddelstatistikregisteret

Flere teenagepiger får ADHD-medicin

INDBLIK

Til trods for et stabilt forbrug, er der fortsat betydelig forskel i antallet af personer, der indløser recept på

ADHD-medicin mellem de forskellige aldersgrupper og køn. Generelt ses en tendens til, at antallet af piger,

der indløser ADHD-medicin er lavere end antallet af drenge i alle aldersgrupper. Dog er forskellen mindre for

voksne end for børn.

Ser man på de seneste fem år, har antallet af drenge i behandling ligget stabilt, mens antallet af piger har

været stigende. Den største stigning ses hos piger i alderen 15-17 år, hvor der fra 2011 til 2015 er sket en

stigning fra små 13 pr. 1.000 til 16 pr. 1.000 piger, som har indløst en recept. Dog er det drengene i alders-

grupperne 10-14 år og 15-17 år, som stadig topper i andel børn i behandling med henholdsvis 34 og 30 pr.

1.000 drenge (figur 2).

Figur 2:

Udvikling i antal personer pr. 1.000 indbyggere pr. år af ADHD-medicin, aldersgrupper og køn

Yderligere oplysninger:

[email protected]

- tlf. 3268 5125

Sundhedsdatastyrelsen, Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik - August 2016

MedicinForbrug

Kommunale forskelle

Tal fra Lægemiddelstatistikregisteret

INDBLIK

Både mængden af solgt ADHD-medicin og antallet af personer i behandling med ADHD-medicin varierer en del

blandt de fem regioner i Danmark. Mens der i Region Syddanmark blev indløst 5,9 DDD pr. 1.000 indbyggere

pr. døgn, var man i Region Midtjylland oppe på 12,5 DDD pr. 1.000 indbyggere pr. døgn i 2015. Der bliver altså

brugt dobbelt så meget ADHD-medicin i den region, hvor der udskrives mest, i forhold til den region, hvor der

udskrives mindst ADHD-medicin.

De regionale forskelle har været kendt et stykke tid, men der er forlydender om forskelle kommunerne imel-

lem (2). Vi har derfor valgt at se på antallet af personer, som har indløst recept på ADHD-medicin i de enkelte

kommuner i 2015.

Børn og unge

Antallet af børn og unge under 18 år, som har indløst mindst én recept på ADHD medicin, fordelt på kommuner,

er vist på figur 3.

Spredningen i antallet pr. 1.000 indbyggere mellem kommunerne, er mest udtalt indenfor Region Sjælland og

Region Syddanmark, hvorimod forbruget i Region Midtjylland, Nordjylland og Hovedstaden er mere ensartet

blandt kommunerne.

I Region Sjælland er det især kommunerne Odsherred, Kalundborg, Sorø, som har størst andel børn og unge,

der har købt ADHD-medicin i 2015 (26,7-28,6 pr. 1.000 indbyggere). Endvidere ses der høje andele i Sønder-

jylland samt for nogle kommuner i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Kommunerne på Fyn, især

Odense, Middelfart og Kerteminde, har de laveste andele af ADHD-medicin pr. indbygger.

Selvom nogle kommuner ligger højt i andel, kan det dreje sig om et lille antal personer, som købt ADHD-

medicin. Odsherred kommune har den største andel (28,6 pr. 1.000 indbyggere), men har kun 161 personer,

som har købt ADHD-medicin. Til sammenligning er der 789 personer i Københavns kommune, som har købt

ADHD-medicin, men kommunen er samtidig den med størst antal personer under 18 år, hvilket bevirker at

andelen bliver lille (7,7 pr. 1.000 indbyggere). Andelene for de kommuner med få brugere skal derfor tages

med forbehold, da andelene vil ændres væsentligt, hvis der kom bare én person mere eller mindre med i op-

gørelsen.

Voksne

Antallet af voksne (over 17 år) som har indløst mindst én recept på ADHD-medicin i 2015, fordelt på kom-

muner, er vist på figur 4.

Spredningen i antallet pr. 1.000 indbyggere mellem kommunerne, er mest udtalt indenfor Region Sjælland og

Region Midtjylland, hvorimod forbruget i Region Syddanmark, Nordjylland og Hovedstaden er mere ensartet

blandt kommunerne.

Af figur 4 ses det, at mange af kommunerne i Region Midtjylland har en høj andel personer, som har købt

ADHD-medicin i 2015. I Region Midtjylland er det kommunerne Struer, Viborg, Horsens, Norddjurs og Skive

som ligger højest (9,5-11,4 pr. 1.000 indbyggere). Samtidig er der også høje andele i Region Sjælland, hvor

Odsherred, Kalundborg, Sorø og Holbæk ligger højest (7,8-10,1 pr. 1.000 indbyggere). Dragør, Varde og Hør-

sholm er de kommuner med lavest andele (under 3,0 pr. 1.000 indbyggere).

Selvom nogle kommuner ligger højt i andele, drejer det sig dog, for nogle kommuners vedkommende ligesom

hos børnene, om et lille antal personer, som købt ADHD-medicin. Struer kommune, der har den største andel

(11,4 pr. 1.000 indbyggere), har 194 personer, som har købt ADHD-medicin. Til sammenligning er der 2.320

personer i Københavns kommune, som har købt ADHD-medicin, men da kommunen er den største indbygger-

mæssigt, er andelen lille (4,9 pr. 1.000 indbyggere). Andelene for de kommuner med få brugere skal derfor

tages med forbehold, da andelene vil ændres væsentligt, hvis der kom bare én person mere eller mindre med

i opgørelsen.

Yderligere oplysninger:

[email protected]

- tlf. 3268 5125

Sundhedsdatastyrelsen, Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik - August 2016

MedicinForbrug

Tal fra Lægemiddelstatistikregisteret

INDBLIK

14:26 Monday, July 4, 2016

Antal pr. 1.000 indbyggere (under 18 år) fordelt på kommuner

Figur

Sundhedsdatastyrelsen

Attention Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD)

Antal brugere pr. 1.000 indbyggere, under 18 år, pr. 1. januar 2015

antal_pr_1000

3- 9.5

9.6-11.9

12-14.9

15-17.9

18-28.6

Note: For de kommuner hvor antallet af personer med ADHD er under fem, er data ikke præsenteret på figuren.

Der er seks personer som ikke har registreret en kommunekode ved køb, og indgår derfor ikke i opgørelsen.

Kommunerne Christiansø, Fanø, Læsø, Ærø, Samsø, Langeland og Kerteminde har under 25 brugere.

Yderligere oplysninger:

[email protected]

- tlf. 3268 5125

Sundhedsdatastyrelsen, Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik - August 2016

MedicinForbrug

Tal fra Lægemiddelstatistikregisteret

INDBLIK

14:26 Monday, July 4, 2016

Antal pr. 1.000 indbyggere (over 17 år), fordelt på kommuner

Figur 4:

Sundhedsdatastyrelsen

Attention Deficit/Hyperactivity Disorder (ADHD)

Antal brugere pr. 1.000 indbyggere, over 17 år, pr. 1. januar 2015

antal_pr_1000

2-4.1

4.2-4.9

5-5.9

6-7.3

7.4-11.4

Note: For de kommuner hvor antallet af personer med ADHD er under fem, er data ikke præsenteret på figuren.

Der er 33 personer som ikke har registreret en kommunekode ved køb, og indgår derfor ikke i opgørelsen.

Kommunerne Fanø, Læsø, Samsø, Ærø og Dragør har mindre end 25 brugere.

Yderligere oplysninger:

[email protected]

- tlf. 3268 5125

Sundhedsdatastyrelsen, Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik - August 2016

MedicinForbrug

Referencer

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

Tal fra Lægemiddelstatistikregisteret

INDBLIK

Statens Serum institut, Lægemiddelstatistik, marts 2012. Salget af ADHD medicin fra 2002 til 2011.

http://sundhedsdatastyrelsen.dk/-/media/sds/filer/find-tal-og-analyser/laegemidler/adhd/salget_af_adhd_medicin_fra-_2002_2011.pdf

RADS. Baggrundsnotat for medicinsk behandling af ADHD. Version 1.0. 8.juni 2016.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab. Referenceprogram for udredning og behandling af børn og unge med ADHD. April 2008.

Kooij S. Adult ADHD, Diagnostic Assessment and Treatment. Pearson. 2010.

IRF: Vedligeholdelsesbehandling af børn og voksne. 5. februar 2016.

http://www.irf.dk/dk/publikationer/rationel_farmakoterapi/maanedsblad/-/vedligeholdelsesbehandling-af-boern-og-voksne.htm

(6) Institut for Rationel Farmakoterapi. Intuniv (guanfacin) anmeldelse. 23.maj 2016.

(7) Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje For udredning og behandling af ADHD hos børn og unge. 23. maj 2014.

(8) Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje For udredning og behandling af ADHD hos voksne. Version 1.0. 2. februar 2015.

(9) Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser nr. 9194 af 11/04/2013.

(10) RADS. Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af ADHD. Version 1.0. 1.juli 2016.

(11) Dansk Narkolepsiforening.

www.dansknarkolepsiforening.dk.

2016.

Yderligere oplysninger:

[email protected]

- tlf. 3268 5125

Sundhedsdatastyrelsen, Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik - August 2016