Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1697447_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed:
Sagsbeh.:
Koordineret med:
Sagsnr.:
Dok. nr.:
Dato:
Psykiatri og Lægemiddelpolitik
DEPMAS
1609792
214984
25. november 2016
Det talte ord gælder
[SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale 2-080.]
TALEPAPIR
Samrådstale den 17. november 2016 kl 16.30 om
genindlæggelser i psykiatrien (samrådsspørgsmål X)
Tak til formanden.
Dette samråd handler om genindlæggelser i psykiatrien.
•
Og der spørges ind til, om niveauet af genindlæggelser i
psykiatrien er tilfredsstillende.
•
Hvad årsagerne til genindlæggelserne er.
•
Og hvad jeg vil gøre for at forebygge genindlæggelser.
Inden jeg svarer på de tre spørgsmål, vil jeg gerne starte med at
afklare nogle definitioner.
For det er altid godt, at vi taler om det samme.
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17. november 2016 om genindlæggelser i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren
Som jeg har svaret på i en række besvarelser til udvalget tilbage i
august og september, så skal man skelne mellem
genindlæggelser og det at have flere indlæggelser bag sig.
En genindlæggelse er defineret som:
•
Når indlæggelsen finder sted tidligst fire timer og inden 30
dage efter udskrivningen fra den foregående indlæggelse
•
Og indlæggelsen starter akut.
Og så er der en gruppe patienter, som har flere gentagende
indlæggelser bag.
Altså en patient, der har mange indlæggelser bag sig, men ikke
nødvendigvis i forlængelse af hinanden.
Jeg har tilladt mig at tolke samrådsspørgsmålet som værende
relateret til den brede gruppe – altså patienter med flere
gentagende indlæggelser bag sig.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17. november 2016 om genindlæggelser i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren
Og en egentlig genindlæggelse vil jo også være indeholdt i
denne brede gruppe.
Og nu når den del er på plads, vil jeg gå i gang med selve
besvarelsen af spørgsmålene.
Den første del af samrådsspørgsmålet handler om, hvorvidt jeg
synes, at antallet af patienter med flere gentagnende
indlæggelser ligger på et tilfredsstillende niveau.
Jeg vil gerne starte med at understrege, at det jo er en
lægefaglig vurdering, hvorvidt en patient skal indlægges eller
udskrives.
Og dermed er det også en beslutning, der suverænt skal hvile på
lægernes faglighed i forhold til, om en patient har gavn af en
indlæggelse eller ej.
Når det så er sagt, så synes jeg da også, at antallet af patienter
med mange indlæggelser bag sig er for højt.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17. november 2016 om genindlæggelser i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren
Og nogle enkelte patienter har tydeligvis for mange indlæggelser
i løbet af et år.
Tal fra Sundhedsdatastyrelsen for 2015 viser, at 345 patienter
var indlagt 10 gange eller flere i løbet af det år.
Og samtidig havde ca. 70 patienter 20 eller flere indlæggelser i
løbet af samme år.
Tallene viser også, at andelen af psykiatriske patienter med flere
indlæggelser på ét år har været stigende siden 2009.
Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at disse mennesker skal
have forløb, der er kendetegnet ved så mange skift frem og
tilbage i psykiatrien og dertil følgende ustabile rammer.
Der er store forskelle på de mennesker, der bliver indlagt i
psykiatrien, og dermed også på den hjælp, de skal have, for at
forebygge genindlæggelser.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17. november 2016 om genindlæggelser i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren
En ældre depressiv kvinde, der er indlagt med en alvorlig
depression og er selvmordstruet, har for eksempel nogle andre
udfordringer og behov, end en patient med svær psykisk lidelse,
samtidigt misbrug, som er blevet tvangsindlagt fordi
vedkommende har været til fare for andre.
Og et ungt menneske, som er blevet indlagt med svære
angstsymptomer, har igen nogle andre udfordringer og behov.
Psykiatrien skal kunne rumme dem alle sammen, og det skal
kommunerne også.
Fra centralt hold har vi i satspuljekredsen lyttet til de særlige
udfordringer, som kommuner og regioner oplever i forhold til
den særlige gruppe af patienter med svære psykiske lidelse,
samtidigt misbrug og udadreagerende adfærd.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17. november 2016 om genindlæggelser i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren
Behovet for mere stabile rammer for denne patientgruppe er
årsagen til, at regeringen stillede sig i spidsen for at få startet
forhandlinger, som har ført til, at et bredt flertal af Folketinget
er blevet enige om at oprette nye specialiserede
socialpsykiatriske afdelinger mellem behandlingspsykiatrien og
botilbuddene, så de mennesker får en bedre og mere
sammenhængende indsats.
Og dermed forhåbentlig også færre indlæggelser i psykiatrien.
Men den gruppe udgør jo kun en lille gruppe af dem, der har
behov for bedre hjælp i psykiatrien.
Når hver fjerde indlæggelse blandt børn og unge er en
genindlæggelse inden for 30 dage – som Information skriver om
i dag – så er noget ikke godt nok.
Så er regioner og kommuner simpelt hen nødt til at sætte sig
sammen og finde ud af, hvordan indsatsen og sammenhængen
for børn og unge kan forbedres på tværs af regioner og
kommuner.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17. november 2016 om genindlæggelser i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren
I forhold til spørgsmålet om årsagerne til, at nogle psykiatriske
patienter har flere gentagende indlæggelser bag sig, så er der
nok ikke ét simpelt svar på det spørgsmål.
Men som oftest vil forklaringen være, at der er en forværring af
patientens tilstand, som kræver en indlæggelse i psykiatrien.
Nogle gange er svaret måske, at patienten er blevet udskrevet,
før de var klar til det.
Det kan også være, at kommunen ikke har stået klar med det
tilbud, som den enkelte har behov for – hvad enten der er tale
om:
•
Et rehabiliterende tilbud til den unge med en
spiseforstyrrelse
•
En støtteindsats for familien med det angstramte barn
•
De nødvendige tilbud til en psykotisk person, der isolerer
sig i sit eget hjem
•
Eller der er tale om nogle andre patienter med hver deres
forskelligartede behov.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17. november 2016 om genindlæggelser i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren
For at forebygge genindlæggelser er det helt afgørende, at
regioner og kommuner bruger de værktøjer, der allerede findes i
dag til at sikre de gode overgange mellem indlæggelse i
psykiatrien og de kommunale tilbud.
Et at de centrale værktøjer til at sikre gode overgange, er
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner.
Formålet med udskrivningsaftaler og koordinationsplaner er
netop at fastholde patienten i behandling og mindske risikoen
for medicinsvigt og forværring af patientens tilstand, der kan
føre til endnu en indlæggelse.
Målgruppen er psykiatriske patienter, som har svært ved at
indgå i behandlingsforløb efter udskrivelse fra en psykiatrisk
afdeling.
Og det er overlægen, som har ansvaret for, at der indgås en
udskrivningsaftale eller en koordinationsplan, når det antages,
at patienten efter udskrivning ikke selv vil søge den behandling
eller de sociale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17. november 2016 om genindlæggelser i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren
Selvom det er svært at sige det eksakte tal for, hvor mange
udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, der skal laves, så fik
kun 601 personer lavet en sidste år.
Ligesom data viser store regionale forskelle i brugen af dette
værktøj.
Med 261 personer med udskrivningsaftaler og
koordinationsplaner, så står Region Midtjylland fx for næsten
halvdelen af dem.
Det er altså ikke godt nok, at der er så store forskelle.
Jeg har derfor også bedt Sundhedsstyrelsen Task Force for
psykiatri om at komme med forslag til, hvordan værktøjerne kan
blive brugt bedre.
De vil drøfte det på deres møde her i løbet af november.
For det hjælper ikke noget, at vi giver regioner og kommuner
værktøjer til at samarbejde og udveksle oplysninger på tværs,
hvis de ikke bruger de værktøjer.
Side 9
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17. november 2016 om genindlæggelser i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren
En sammenhængende indsats for de mest sårbare psykiske syge
borgere er altså efter min opfattelse alfa og omega for at
forebygge genindlæggelser i psykiatrien.
Og udover en bedre sundhedsfaglig behandling, bedre
sammenhænge og overgange mellem sektorerne, så er det
selvfølgelig også vigtigt, at de sociale og rehabiliterende tilbud,
der findes i kommunerne, understøtter borgerne, når de er
udskrevet fra psykiatrien.
Det er også med til at forebygge indlæggelser.
Kommunerne har pligt til at sikre, at hjælp og støtte til deres
borgere, når de har behov for det.
Jeg ved, at Social- og Indenrigsministeriet har taget en række
initiativer – blandt andet med den seneste satspuljeaftale – til at
styrke den tidlige indsats for at forebygge, at børn og unge
udvikler psykiske lidelser.
En styrket forebyggende indsats i regi af skoler, daginstitutioner
og pædagogisk psykologisk rådgivning, kan hjælpe med til, at
Side 10
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17. november 2016 om genindlæggelser i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren
færre børn og unge udvikler psykiske lidelser og skal i kontakt
med det psykiatriske system.
Men her må jeg henvise til min ministerkollega i Social- og
Indenrigsministeriet, hvis I vil have en uddybning af, hvilke tilbud
og indsatser, der findes på det område.
Den sidste del af samrådsspørgsmålet handler om, hvilke
initiativer jeg har sinde at tage for at forebygge de mange
indlæggelser.
Jeg kan som minister være med til at sikre de overordnede
rammer og sikre, at der er de rette regler på området.
Det kan fx være i forhold til at følge op på, om de værktøjer,
som fx udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, der skal sikre
samarbejde mellem regioner og kommuner, bliver brugt.
Det skal vi følges op på sammen med en række andre forhold.
Det er et ansvar, jeg tager på mig, og derfor satte jeg også fokus
på, sammen med social- og indenrigsministeren, at der skulle
Side 11
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17. november 2016 om genindlæggelser i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren
laves de nye socialpsykiatriske afdelinger, fordi der blev
efterspurgt nogle nye rammer og regler.
Men det er først og fremmest lægernes ansvar at sikre, at
behandlingen lever op til de faglige standarder der findes på
området – og at de ikke udskriver folk for tidligt.
Ligesom kommuner og regioner, som nævnt, skal sikre de rigtige
tilbud, som er målrettet de konkrete udfordringer og behov,
som den enkelte har.
Og som sagt, så viser det sig nogle gange, at der også er behov
for at ændre lidt på de overordnede rammer på området.
Det kan være i form af flere midler til området eller ændret
lovgivning – eller begge dele.
Og vi har tilført mange midler til psykiatriområdet.
Og det skal selvfølgelig afspejle sig i den behandling, der så
kommer ud til patienterne.
Side 12
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17. november 2016 om genindlæggelser i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren
Med satspuljeaftalen for 2015-2018 tilførte vi 2,2 mia. kr. til
psykiatrien, blandt andet for at nedbringe antallet af
genindlæggelser i psykiatrien.
I satspuljeaftalen for 2012-2015 satte vi 40 mio. kr. af årligt til
flere senge, og de penge er efterfølgende blevet gjort
permanente med 2016-2019 aftalen.
Og med satspuljeaftalerne for 2008-2011 og 2009-2012 blev der
givet ekstra midler til indførslen af behandlingsrettigheder i
psykiatrien, så den i højere grad kunne blive ligestillet med
somatikken på det punkt – heraf 455 mio. kr. årligt i permanente
midler til området.
Senest har vi indgået en aftale om en handlingsplan for
forebyggelse af vold på botilbud, hvor vi afsatte yderligere 400
mio. kr. til af få færre ”svingdørspatienter” i psykiatrien, men
først og fremmest en bedre behandling af patienterne.
Og med de mange penge følger forventninger.
Side 13
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17. november 2016 om genindlæggelser i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren
Det er blandt andet årsagen til, at jeg har sat mig for, at vi skal
følge regionernes indsats noget bedre.
Vi skal vide, hvad vi får for de 2,2 mia. kr. der er blevet afsat på
området.
Får vi mere personale og flere senge, som det var planen?
Når det kommer til lovgivning på området, så har vi også taget
initiativer på området.
For nogle gange så har det ikke været muligt at holde
mennesker i en tilstrækkelig og stabil behandling med de
nuværende regler i psykiatriloven.
Det var også baggrunden for, at vi i satspuljekredsen var enige
om en særlig indsats målrettet nogle af de allermest sårbare
borgere med psykisk sygdom, som opholder sig på botilbud.
Jeg er sikker på, at med den aftale, får vi løftet området, og
regioner og kommuner får både et skub og nogle konkrete
værktøjer til at skabe en bedre indsats.
Side 14
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17. november 2016 om genindlæggelser i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren
En indsats der forhåbentlig kommer til at forebygge nogle af de
mange indlæggelser, som lige den målgruppe har i dag.
Afdelingerne skal tilbyde både en socialfaglig og rehabiliterende
indsats, men også psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling
under samme tag.
Indsatsen skal sikre, at patientens helbred stabiliseres, og
dermed også, at målgruppen netop ikke har de mange skift
mellem indlæggelse i psykiatrien og botilbuddene.
Vi blev også enige om en generel pulje på 59 mio. kr. til bedre
sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk
udredning for borgere, der bor på botilbud.
Med puljen understøtter vi regioner og kommuner i at arbejde
bedre samme om borgerne på botilbuddene.
Pulje skal nemlig sikre en lettere adgang til psykiatrisk udredning
for mennesker med psykiske lidelser på botilbud, for eksempel i
form af:
Side 15
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17. november 2016 om genindlæggelser i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren
•
Udgående regionale teams til botilbud, der kan sparre
med de ansatte, men også vurdere eventuel behov for
indlæggelse eller andre stabiliserende tiltag.
•
Etablering af telefonrådgivning, mailsparring eller
telefonkonferencer for en række borgere på
botilbuddene.
•
Eller hvad de enkelte regioner og kommuner nu synes, der
er mest hensigtsmæssigt hos dem.
Jeg ser frem til, at de forskellige indsatser bliver igangsat og de
nye afdelinger oprettet i starten af 2018.
Der findes også en række andre konkret tiltag fra centralt hold,
som er med til at løfte indsatsen for patienterne i psykiatrien –
og dermed forebygge indlæggelserne.
Side 16
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17. november 2016 om genindlæggelser i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren
Det er blandt andet de brugerstyrede senge fra satspuljeaftalen
2013-2016, psykiatriske akutteams fra satspuljeaftalen for 2014-
2017 og på børneområdet også de tværfaglige, udgående teams
i børne- og ungdomspsykiatrien, der skal bygge bro mellem den
regionale psykiatri og kommunerne, sådan at børn, der
udskrives fra psykiatrien, støttes i en god tilbagevenden til et
hverdagsliv.
Det, der for alvor betyder noget for patienterne i psykiatrien er,
at regioner og kommuner lever op til deres ansvar om en
sammenhængende indsats for mennesker med psykiske lidelser.
Og at de, som jeg nævnte i indledningen, holder sig for øje, at
der er store forskelle på de mennesker, der bliver indlagt i
psykiatrien, og dermed også på den hjælp, de mennesker skal
have.
De mange penge og initiativer fra centralt hold gør ikke nogen
forskel, hvis de ikke efterfølgende bliver implementeret og fulgt
op på.
Side 17
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 17. november 2016 om genindlæggelser i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren
Når hver fjerde indlæggelse blandt børn og unge er en
genindlæggelse inden for 30 dage – som Information skriver om
i dag – så er noget ikke godt nok.
Så er regioner og kommuner simpelt hen nødt til at sætte sig
sammen og finde ud af, hvordan indsatsen og sammenhængen
for børn og unge kan forbedres på tværs af region og kommune.
Det forventer jeg, at de gør, og at de lærer af hinanden på tværs.
Tak for ordet.
Side 18