Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1695498_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-12-2016
Enhed: Lægemidler og Internatio-
nale forhold
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 1610458
Dok. nr.: 238476
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 174 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Eilersen (DF).
Spørgsmål nr. 174:
”Kan ministeren bekræfte, at recepter, der er udskrevet til patienter fra en læge på et
sygehus i forbindelse med en indlæggelse, ikke kan generhverves via patientens prak-
tiserende læge? Og kan ministeren bekræfte, at patienten er forpligtiget til at kontak-
te lægen på det eller de pågældende sygehuse, patienten har været indlagt på, for at
give patientens praktiserende læge adgang til recepterne? Og mener ministeren, at
den nuværende ordning betyder, at lægernes ressourcer anvendes hensigtsmæs-
sigt?”
Svar:
Ministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse
fra Sundhedsdatastyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed, hvortil jeg kan henholde
mig:
”Den praktiserende læge er tovholder for de patienter, der er tilknyttet lægens prak-
sis. Lægen har derfor overblikket over den samlede sundhedsfaglige indsats i forhold
til den enkelte patient.
Den praktiserende læge har ikke altid pligt til at forny recepter på en lægemiddelbe-
handling, som er iværksat af andre læger. Den praktiserende læge skal afstå fra at
forny en recept, hvis lægen ikke har den fornødne faglige viden til at ordinere læge-
midlet (eksempelvis hvis lægen mangler kendskab til lægemidlet, behandlingsplanen
eller nødvendige parakliniske undersøgelser). Lægen skal også afstå fra at forny en
recept, hvis den konkrete aftale, som er nødvendig, for at den praktiserende læge må
ordinere lægemidlet, ikke er på plads – eksempelvis forud for ordination af central-
stimulerende lægemidler til et barn.
I sådanne tilfælde bør lægen kontakte den læge, der har iværksat behandlingen, for
at få en afklaring eller eventuelt genhenvise patienten.
Læger skal vise omhu og samvittighedsfuldhed i deres faglige virke, herunder ved de-
res lægemiddelordinationer. Det gælder både, når læger fornyer recepter på læge-
midler, lægen selv har iværksat behandlingen med, og når andre læger har iværksat
behandlingen. Det beror på en konkret vurdering, om en læge har udvist manglende
omhu og samvittighedsfuldhed ved at forny eller ved at undlade at forny en recept.
Det kan være hensigtsmæssigt at få afklaret samarbejdet mellem de forskellige sek-
torer om at forny recepter til patienter, der er tilknyttet hospitalsambulatorier. Det
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om ministeren kan bekræfte, at recepter, der er udskrevet til patienter fra en læge på et sygehus i forbindelse med en indlæggelse, ikke kan generhverves via patientens praktiserende læge, til sundheds- og ældreministeren
kan ske gennem samarbejdsorganer som eksempelvis praksiskoordinatorer, der kan
være med til at finde den løsning, der passer bedst til de lokale forhold.
Alle aktuelle elektroniske recepter er i Det Fælles Medicinkort (FMK) tilgængelige for
den læge, der har patienten i aktuel behandling. En praktiserende læge har således i
FMK adgang til alle recepter udstedt elektronisk til den pågældende patient.
FMK indeholder ikke oplysninger om medicin under indlæggelsen, dvs. eventuel
kommunikation mellem sygehuslæge og sygehusapotek er ikke synlig i FMK. Dog er
alle recepter udstedt elektronisk fra sygehus til apotek tilgængelige for den behand-
lende læge.”
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Mie Saabye
Side 2