Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1700985_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12. december 2016
Enhed: Sundhedsjura og Psykiatri
Sagsbeh.: SUMIHO
Sagsnr.: 1610298
Dok. nr.: 249872
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 169 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
endeligt.
Spørgsmål nr. 169:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange midler der er afsat i regionerne til efterud-
dannelse, kurser og konferencer, og herunder hvor mange midler der er afsat til de
enkelte faggrupper? Ministeren bedes indhente de nødvendige oplysninger fra regio-
nerne til besvarelse af spørgsmålet.”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet et bidrag fra Danske Regio-
ner, som jeg henholder mig til:
”Danske Regioner har desværre ikke mulighed for at bidrage til besvarelsen af
spørgsmålet. Det er en yderst ressourcekrævende og vanskelig opgave at afgrænse
området for efter-/videreuddannelse i forhold til kompetenceudvikling/jobudvikling.
Uddannelsesområdet er en del af drifts- og udviklingsopgaverne i sundhedsvæsenet,
som løses sammen med patientbehandling og forskning. Det er opgaver, som regio-
nerne prioriterer højt, da uddannelse og de øvrige driftsopgaver er hinandens forud-
sætninger. Det er ikke muligt at omkostningsbestemme mange af uddannelsesaktivi-
teterne, hvilket vil være nødvendigt for at give et retvisende billede af uddannelses-
og udviklingsaktiviteterne i regionerne.
Flere uddannelses- og udviklingsaktiviteter indgår som en del af de enkelte afdelin-
gers driftsbudgetter. Regionerne anvender både det formelle efteruddannelsessy-
stem, ligesom regionerne også selv driver regionale efteruddannelser. Hertil er det
ikke muligt at opgøre udgifter til konferencer og kurser på faggrupper.”
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Irene Holm