Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1695440_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 28-10-2016
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: DEPPCH
Sagsnr.: 1609711
Dok. nr.: 205765
Folketingets Lovsekretariat
Medlem af Folketinget Flemming Møller Mortensen (S) har den 20. oktober 2016
stillet følgende spørgsmål nr. S 115 til sundheds- og ældreministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 115:
”Synes ministeren, det er tilfredsstillende, at den seneste dataversion om overbelæg-
ning på esundhed.dk stammer helt tilbage fra den 23. november 2015, når ministeren
– seneste i svaret på Sundheds- og Ældreudvalgets spørgsmål nr. 690 (alm. del) (fol-
ketingsåret 2015-16) af 4. juli 2016 – henviser til denne hjemmeside, når Folketinget
spørger til, hvordan udviklingen i overbelægning er i det danske sundhedsvæsen?”
Svar:
Nej, det er ikke tilfredsstillende, at den løbende belægningsindberetning fra regio-
nerne til Sundhedsdatastyrelsen ikke er blevet offentliggjort siden ultimo 2015. Jeg
kan oplyse, at belægningsdata er indberettet løbende, men der er sket en administra-
tiv fejl i forhold til selve offentliggørelsen på esundhed.dk. Det finder jeg meget be-
klageligt på et så vigtigt område, og det skal der rettes op på.
Belægningsdata på esundhed.dk er nu blevet opdateret til og med 2. halvår 2015. Og
data for 1. halvår 2016 forventes at blive offentliggjort på esundhed.dk i løbet af
november efter validering med regionerne.
Når det så er sagt, afspejler den administrative fejl ikke mangel på fokus og aktiv
handling fra regeringens side i forhold til den vigtige dagsorden om nedbringelse af
overbelægning. For det er uværdigt, at patienter bliver henvist til en seng på gangen.
Også her har regeringen leveret på det, vi sagde inden valget, med flere konkrete
tiltag og tilført midler til området. For regeringen prioriterer indsatsen over for ældre
medicinske patienter højt. Det har vi bl.a. gjort med en ”Handlingsplan for den ældre
medicinske patient” på 1,2 mia. kr., som bl.a. indeholder en konkret og målrettet
”Akutpakke mod overbelægning” samt lovforslag om styrkede færdigbehandlingstak-
ster og en differentieret kommunal medfinansiering.
Samlet set har regeringen således sat ind i forhold til problemet med overbelægning
via forskellige redskaber, herunder bl.a. generelle midler til at øge kapaciteten, midler
til understøttelse af regionernes arbejde med ”Sikkert Patientflow”, styrkelse af øko-
nomiske incitamenter i kommunerne med henblik på nedbringelse af færdigbehand-
lingsdage og proaktiv forebyggelse af forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser
af bl.a. ældre medicinske patienter.
Og endeligt - for så vidt angår belægningsdata - indeholder Akutpakken fokus på
forbedret datakvalitet for sygehusenes belægningsprocenter, idet den har vist sig at
være udfordret bl.a. ved uensartede fortolkninger af sengekapacitet.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om hvorledes en administrativ fejl i forhold til selve offentliggørelsen på esundhed.dk – som oplyst i besvarelsen på spørgsmål nr. S 115 - kan afstedkomme, at data vedr. overbelægning for 1. og 2. kvartal af 2016 forventeligt først er tilgængelig på esundhed.dk i november 2016 efter en validering med regionerne, når data for 1. halvår af 2015 var tilgængelig på esundhed.dk allerede primo september 2015, altså ca. 2,5 måned tidligere end i år, til sundheds- og ældreministeren
Ministeriet har med inddragelse af Danske Regioner og de enkelte regioner igangsat
en konsulentanalyse, der skal undersøge mulighederne for at etablere en mere ens-
artet og retvisende monitorering af belægningen på tværs af sygehuse og afdelinger.
Analysen forventes at være færdig ultimo 2016.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Pernille Christensen
Side 2