Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1697595_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 05-12-2016
Enhed: Sundhedsøkonomi, Syge-
husbyggeri, Koncernøkonomi og
Analyse
Sagsbeh.: SUMLDA
Sagsnr.: 1610440
Dok. nr.: 235792
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 141 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 141:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor der er uoverensstemmelse mellem det svar,
som finansministeren gav på L 1 - spørgsmål 11 (folketingsåret 2015-16), og det svar,
som sundheds- og ældreministeren gav i bilag 1 i forbindelse med svar på FIU alm. del
- spørgsmål 411 (folketingsåret 2015-16), hvad angår de beløb, som SR-regeringen af-
satte på finansloven for 2015 til ’Forpligtende kronikerplaner’ i 2017 og 2018, herun-
der hvilke beløb der er de rigtige? Finansministeren oplyser i sit svar, at den tidligere
regering afsatte 205 mio. kr. og 325 mio. kr. i de pågældende år, mens sundheds- og
ældreministeren angiver beløbene 145 mio. kr. og 205 mio. kr.”
Svar:
Uoverensstemmelsen mellem det svar, som den daværende finansminister gav på L
1- spørgsmål 11 (folketingsåret 2015-16), og det svar, som den daværende sundheds-
og ældreminister afgav i forbindelse med besvarelsen af FIU alm. del – spørgsmål 411
(folketingsåret 2015-16), bilag 1, skyldes en fejl i beløbsangivelserne vedr. initiativet
”Forpligtigende kronikerplaner”. De rigtige beløb er 205,0 mio. kr. i 2017 og 325 mio.
kr. i 2018.
Den daværende V-regering har med regionernes økonomiaftale 2016 og finanslovsaf-
talen 2016 samlet set prioriteret 3,4 mia. kr. ekstra til sundheds- og ældreområdet i
2016. Der er dermed prioriteret et markant udgiftsløft fra 2015 til 2016, der ligger
udover det, den tidligere SR-regering havde stillet i udsigt. Det samlede sundhedsom-
råde er dermed blevet opprioriteret betydeligt fra 2016 og frem.
./.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af SUU alm. del spørgsmål 140.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Lasse Damgaard