Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1697638_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 06-12-2016
Enhed: Sundhedsjura og Psykiatri
Sagsbeh.: DEPTBH
Sagsnr.: 1609917
Dok. nr.: 244845
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 128 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 128:
”Vil ministeren redegøre for, hvornår de andre nordiske lande udfasede operationen
det hvide snit, herunder specifikt hvornår den sidste operation blev udført?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet sendt forespørgsel til Sverige, Norge, Is-
land og Finland. På nuværende tidspunkt har jeg modtaget svar fra sundhedsmyndig-
hederne i Norge og Island, som har oplyst følgende:
Norge
Det norske Helse- og Omsorgsdepartement har oplyst, at det sidste hvide snit blev fo-
retaget i Norge i 1974. På det tidspunkt havde man foretaget lignende operationer
fra 1941. Den sidste operation var den, som udfasede det hvide snit i Norge.
Island
Det islandske velfærdsministerium har oplyst, at det hvide snit blev udført på Kleppur
(Statens Psykiatriske Hospital) og Borgarspítalinn (Reykjavík’s Kommunehospital).
Desværre mangler der information om operationer, der blev udført på
Borgarspítalinn.
I årene 1948-1953 blev der udført 44 hvide snit. Fra 1953 blev denne operation ikke
udført på Statens Psykiatriske Hospital. Der mangler oplysninger fra Borgarspítalinn
for tidsperioden 1955-1973. I 1974 blev det hvide snit udført en gang på
Borgarspítalinn.
Efter 1974 er det hvide snit ikke blevet udført på Island.
Sverige og Finland
Jeg vil besvare spørgsmålet for så vidt angår Sverige og Finland, når sundhedsmyn-
dighederne i disse lande vender tilbage med de forespurgte oplysninger. Forventeligt
medio december 2016.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Trine Berner Hansen