SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 125: MFU spm. om der er begrænsninger i ordination af metadon givet ved injektion for at smertelindre en dødende borger, der har ordineret metadon i tabletform, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 17-11-2016

Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-

politik

Sagsbeh.: SUMLPE

Sagsnr.: 1609974

Dok. nr.: 225581

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. oktober 2016 stillet følgende

spørgsmål 125 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karen J. Klint (S).

Spørgsmål 125:

”På Facebook har gadejurist Nanna W. Gotfredsen den 25. oktober 2016 omtalt en

svært syg misbrugers dødsfald. I den forbindelse beskrives det, at han vidste, at dø-

den var nært forestående, og da han ikke længere kunne synke metadontabletterne,

bad han og hans nære om behandling med injektion, hvilket blev afvist. Han døde

synligt forpint af smerter og abstinenser. Vil ministeren oplyse, om der er begræns-

ninger i ordination af metadon givet ved injektion for at smertelindre en dødende

borger, der har ordineret metadon i tabletform? Og vil ministeren redegøre for, i

hvilke tilfælde det kan afvises, at borgeren får metadon ved injektion i stedet for tab-

letter?”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har fra Sundhedsstyrelsen indhentet følgende bidrag,

hvortil jeg kan henholde mig:

”Lovgivningen, herunder Sundhedsstyrelsens retningslinjer, udelukker ikke ændring

fra metadontabletter til behandling med injicerbare morfinpræparater på hospital,

hospice eller som led i pallierende behandling i eget hjem under forudsætning af, at

kriterierne herfor er opfyldt.

Behandling med injicerbar metadon er ikke standardbehandling, men skal foregå ef-

ter følgende kriterier:

Behandling med injicerbar metadon kan benyttes til patienter, der trods langvarig

substitutionsbehandling og psykosocial støtte, fortsat har et massivt intravenøst brug

af ordinerede eller illegale stoffer, og som har eller er truet af alvorlige helbredsmæs-

sige komplikationer på grund af dette. Formålet med behandlingen er i første om-

gang at forebygge en forværring af patienternes helbredstilstand og på længere sigt

at opnå en forbedring af patienternes livskvalitet såvel helbredsmæssigt som socialt.

Før behandling med injicerbar metadon påbegyndes, skal der foretages en lægeun-

dersøgelse, herunder registrering af eventuelle injektionsskader, EKG samt blodprø-

vescreening for hiv og hepatitis. Under behandlingen skal det løbende undersøges,

om patienten får injektionsskader, herunder venebetændelse, sår, hjerteklapbetæn-

delse m.v. Det første år foretages undersøgelse hver 3. måned, derefter hvert halve

år.

Injektionerne foretages af patienten selv og forudsætter, at patienten har intravenøs

adgang. Injektionerne skal som udgangspunkt finde sted på behandlingsinstitutionen,

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 125: MFU spm. om der er begrænsninger i ordination af metadon givet ved injektion for at smertelindre en dødende borger, der har ordineret metadon i tabletform, til sundheds- og ældreministeren

og der skal ved behov kunne tilkaldes læge. For at sikre den nødvendige diskretion og

hygiejniske standard skal injektionen foregå adskilt fra den øvrige medicinudlevering.

Omstillingen fra tabletmetadon til injicerbar metadon vanskeliggøres af, at der er be-

tydelige forskelle i optagelsen og styrken af oral og intravenøse metadon. Der skal

derfor finde omregning og efterfølgende dosisjustering sted.

I de første 2 uger skal injektionerne foregå under overværelse af en sundhedsperson,

og der må i denne periode ikke gives metadon til injektion med hjem. Perioden skal

dels bruges til eventuel dosisjustering, dels til undervisning i hygiejne, injektionstek-

nik, risici m.v. Hvis lægen herefter skønner, at patienten selv kan administrere medi-

cineringen forsvarligt, kan der gives tag-hjem-doser.

Udover ovenstående omtaler reglerne ikke, at patienterne skal have en bestemt hel-

bredstilstand for at kunne modtage injicerbar metadon. Sundhedsstyrelsen er ikke

bekendt med den konkrete sag, og ved ikke om ovenstående kriterier eller andre for-

hold har medført, at patienten ikke har kunnet modtage metadon ved injektioner.

Fraset ovenstående beskrevne behandling finder behandling med injicerbar morfin-

præparater almindeligvis kun sted uden for sygehus ved svær akut sygdom og som

led i lindrende behandling af døende. I det omfang det finder sted, gives hver enkel

dosis af læger eller sygeplejersker.

Såfremt en alvorligt syg eller døende patient ikke kan synke sine metadontabletter,

kan disse opløses i vand før indtagelse, eller tabletbehandlingen kan omstilles til be-

handling med miksturmetadon. Virkningen af miksturmetadon og opløste metadon-

tabletter er den samme som hvis man synker metadon tabletterne hele.

Såfremt en alvorligt syg eller døende patient ikke kan synke væske, herunder tablet-

ter opløst i væske, kan patienten indlægges på sygehus eller hospice til lindrende væ-

ske- og smertebehandling. Patienten kan også behandles i eget hjem, hvor hjemme-

sygeplejerske varetager medicingivningen. Metadonbehandling kan omstilles til be-

handling med smerteplaster eller behandling med injicerbare morfinpræparater.

Ordination af metadon som led i substitutionsbehandling af opioidmisbrug varetages

af læger ansat i den kommunale misbrugsbehandling.

Såvel indlæggelse på hospital og hospice som etablering af hjemmepleje i forbindelse

med terminal sygdom foregår oftest via praktiserende læge, der også kan involvere et

palliativt team med speciale i lindring og omstilling af smertebehandling.

Praktiserende læger og syghuslæger har oftest ikke erfaring i behandling med meta-

don i de doser der anvendes i substitutionsbehandling, ligesom de ikke har erfaring

med smertebehandling af opioidmisbrugere. Omstilling af metadon til anden opioid-

behandling samt smertebehandling kan derfor med fordel foregå i samarbejde mel-

lem de involverede læger.”

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Lars Petersen

Side 2