Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 30-11-2017
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPADH
Sagsnr.: 1707121
Dok. nr.: 483716
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. september stillet følgende
spørgsmål nr. 1241 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1241:
”Ministeren
bedes - i forlængelse af besvarelse af samrådsspm. EJ vedr. værdig æld-
repleje
– oplyse, hvorda
i istere defi erer ”de ografisk træk” sa t redegøre
for, hvordan ministeren vil sikre en værdig ældrepleje på minimum samme niveau
som i dag i fremtiden, når der tages højde for, at den stigende gennemsnitslevealder
med hertil hørende stigende behov for pleje og omsorg efter Finansministeriets be-
regning vil medføre en årlig udgift på 2,5-3
ia. kr.”
Svar:
Der er indhentet bidrag fra Finansministeriet, som foretager beregningen af det de-
mografiske træk. Finansministeriet oplyser følgende:
"Det demografiske træk illustrerer udgiftstrækket på det offentlige forbrug, som be-
folkningsudviklingen isoleret set medfører, såfremt den reale udgift pr. bruger fast-
holdes uændret. Det demografiske træk anvendes primært som et element i en lang-
sigtet holdbarhedsberegning og er således ikke møntet på at foretage beregninger af
fx et bestemt udgiftstræk i enkelte år.
I beregningen tages der fx ikke højde for, at omkostningen ved en ekstra bruger kan
adskille sig fra de gennemsnitlige omkostninger pr. bruger.
Derudover indregnes der ikke adfærdsændringer (fx ændret uddannelsestilbøjelighed
eller ændret træk på sundhedsvæsenet pga. nye behandlingsmuligheder) samt even-
tuelle offentlige produktivitetsforbedringer som følge af ny teknologi, bedre organi-
sering af arbejdet mv.
Beregningen af det demografiske træk er af mekanisk karakter og skal generelt for-
tolkes varsomt. Det gælder særligt, når udviklingen i det demografiske træk deles op
på fx sektorer eller aldersgrupper.
Set i lyset af disse forbehold indgår det demografiske træk kun som ét blandt mange
inputs i grundlaget for udgiftspolitikken.
Det skal således understreges, at det beregnede demografiske træk ikke kan omsæt-
tes til konkrete merudgifter, som skal finansieres.
Det skal endeligt bemærkes, at det offentlige forbrug er en udgiftspost i
national-
regnskabsmæssig sammenhæng,
mens serviceudgifter til ældrepleje i kommunerne
vedrører de offentlige udgifter i
budgetmæssig/regnskabsmæssig sammenhæng.