Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 30-11-2017
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPADH
Sagsnr.: 1707121
Dok. nr.: 483713
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. september stillet følgende
spørgsmål nr. 1240 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1240:
”Ministeren
bedes - i forlængelse af besvarelse af samrådsspm. EJ vedr. værdig æld-
repleje
–
uddybende redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at de foreslåede skat-
telettelser på 23 mia. kr. ikke vil medføre en forringelse af ældreplejen, særligt når
der tages højde for, at den stigende gennemsnitslevealder med hertil hørende sti-
gende behov for pleje og omsorg i sig selv ifølge Finansministeriets beregning vil
medføre en øget udgift på ca. 2,5-3 mia. kr. årligt, hvis det nuværende serviceniveau i
ældreplejen skal opretholdes”
Svar:
En værdig ældrepleje er en grundsten i velfærdssamfundet. Med henblik på at sikre
en værdig ældrepleje har de nuværende regeringspartier og Dansk Folkeparti derfor
med de seneste to finanslovsaftaler prioriteret markant løft til ældreområdet på 1,4
mia. kr. årligt til driftsudgifter fra 2017 og frem.
Kommunernes ældreudgifter afholdes generelt inden for en samlet serviceramme på
godt 246 mia. kr., der aftales som led i de årlige forhandlinger om kommunernes
økonomi. Med aftalen for 2018 blev kommunernes serviceloft løftet med 0,8 mia. kr.,
herunder for at understøtte kommunernes arbejde med at yde værdig pleje og om-
sorg for ældre borgere.
Med indførelsen af værdighedspolitikkerne har regeringen forpligtet kommunerne til
at fastsætte pejlemærker og principper for udviklingen af en mere værdig ældrepleje
i den enkelte kommune. Dog bemærkes det, at det er den enkelte kommune selv, der
fastsætter sine udgifter til ældreområdet under hensyntagen til bl.a. lokale behov og
ønsker.
Der er indhentet bidrag fra Finansministeriet, som oplyser følgende vedr. hhv. det
demografiske træk og Jobreform fase II:
”I
relation til spørgsmålet om den demografiske udvikling henvises der til svaret på
SUU alm. del
–
spm. 1241 (2017), idet det understreges, at det demografiske træk
primært anvendes som et element i en langsigtet holdbarhedsberegning og således
ikke er møntet på at foretage beregninger af fx et bestemt udgiftstræk i enkelte år.
I relation til Jobreform fase II bemærkes det, at formålet med forslaget bl.a. er at øge
gevinsten ved at arbejde og give en større tilskyndelse til at spare op til pension.
Reformudspillet vil bidrage til at øge arbejdsudbuddet og skal således understøtte
den gunstige udvikling i beskæftigelsen. Det bemærkes i denne forbindelse, at netto-