SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om redegørelse for, om regeringen agter at tage initiativer, der skal sikre samarbejde på tværs af kommuner, regioner, sygehuse m.v., så flere børn får tilbud om behandling inden, de bliver henvist til behandling i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren, ministeren for børn, undervisning og ligestilling og social- og indenrigsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 25-11-2016

Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-

politik

Sagsbeh.: DEPSDE

Sagsnr.: 1609973

Dok. nr.: 224042

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. oktober 2016 stillet følgende

spørgsmål nr. 124 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 124:

”Vil ministrene redegøre for, om regeringen agter at tage initiativer, der skal sikre

samarbejde på tværs af kommuner, regioner, sygehuse m.v., så flere børn får tilbud

om behandling inden, de bliver henvist til behandling i psykiatrien? Og vil ministrene i

den forbindelse redegøre for, hvilke tværgående indsatser der allerede eksisterer?”

Svar:

Regeringen ønsker, at indsatser bliver tænkt på tværs af sektorer og, at relevante

sektorer samarbejder om at give borgerne de bedste og mest relevante tilbud. Derfor

foregår der allerede mange indsatser på tværs af kommuner, regioner, sygehuse

m.v., med hensyn til at forebygge, at børn og unge får psykiske lidelser samt, at de

sikres en tilstrækkelig behandling. Dette redegjorde social- og indenrigsministeren og

jeg også for i samrådet den 14. oktober 2016. Jeg henviser i den forbindelse til begge

vores samrådstaler, som er blevet oversendt til udvalget.

I forbindelse med den nyligt indgåede satspuljeaftale på sundheds- og ældreområdet

for 2017-2020 er der initiativer, der skal styrke både den tværgående og tidlige ind-

sats over for børn med psykiske lidelser eller tegn herpå. Der er således med satspul-

jeaftalen for 2017-2020 på sundheds- og ældreområdet afsat 37,5 mio. kr. til udvik-

ling, implementering og evaluering af tværgående forløbsprogrammer målrettet børn

og unge med psykiske udfordringer. Et forløbsprogram beskriver rammerne for den

indsats og den koordination, der skal igangsættes for målgruppen på tværs af region

og kommuner. Det kan fx være sygehus, praktiserende læge, sociale tilbud, skoler og

ungdomsuddannelser, sundhedsplejersker og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

(PPR). Programmerne skal sikre, at de relevante parter inddrages i forløbet, og der

sikres en helhedsorienteret indsats for barnet eller den unge. Forløbsprogrammerne

skal desuden ses i sammenhæng med initiativet i satspuljeaftalen 2017-2020 på Soci-

al- og Indenrigsministeriets område ”Virksomme metoder for sårbare og udsatte børn

og unge”.

Der er endvidere afsat 77,4 mio. kr. i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet

for 2017-2020 til tidlig indsats for sårbare familier. Midlerne skal bl.a. gå til en styrket

sundhedsplejeindsats over for udsatte og sårbare børn og familier. Herunder er der

bl.a. afsat midler til at afdække hvilke indsatser, der virker i forhold til opsporing og

fastholdelse af målgruppen. På baggrund af afdækningens resultater afsættes midler

til prioritering af kommunale indsatser forankret i sundhedsplejen. En tidlig indsats

overfor sårbare familier vil forhåbentligt virke forebyggende med hensyn til børns

udvikling af psykiske lidelser.

Social- og Indenrigsministeriet har oplyst følgende til besvarelsen af spørgsmålet:

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 124: Spm. om redegørelse for, om regeringen agter at tage initiativer, der skal sikre samarbejde på tværs af kommuner, regioner, sygehuse m.v., så flere børn får tilbud om behandling inden, de bliver henvist til behandling i psykiatrien, til sundheds- og ældreministeren, ministeren for børn, undervisning og ligestilling og social- og indenrigsministeren

”Som led i det tidlige forebyggende arbejde har kommunerne efter servicelovens § 11

pligt til at tilrettelægge en indsats, der sikrer sammenhæng mellem kommunens ge-

nerelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge

med behov for særlig støtte.

I sammenhæng hermed har kommunerne desuden efter serviceloven pligt til at ud-

arbejde en sammenhængende børnepolitik. Formålet med den sammenhængende

børnepolitik er at sikre, at den enkelte kommune opstiller retningslinjer for, hvordan

der lokalt sikres sammenhæng mellem det generelle forebyggende arbejde og den

målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.

Den sammenhængende børnepolitik skal derfor beskrive, hvordan kommunen sikrer

sammenhæng mellem normalsystemet og den særlige støtte til børn og unge og de

forskellige sektorer, som fx dagtilbud, skole, sundhedssektoren og den frivillige ind-

sats. Børnepolitikken skal dermed danne grundlag for at indsatsen tilrettelægges

hensigtsmæssigt og skabe et bedre grundlag for det tværsektorielle samarbejde.

Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt og vedtages af kommu-

nalbestyrelsen for at sikre, at det politiske niveaus forventninger til samarbejdet syn-

liggøres. Den sammenhængende børnepolitik skal desuden offentliggøres, fx på

kommunens hjemmeside.”

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har oplyst følgende om indsatser på

børne-, undervisnings- og ligestillingsområdet:

”Det følger af lovgivningen på børne- og undervisningsområdet, at alle børn og unge

skal tilbydes den nødvendige støtte for at kunne trives, udvikles og lære samt gen-

nemføre videre uddannelse.

Gruppen af børn og unge, der ikke trives og som er i risiko for at udvikle psykiske van-

skeligheder eller sygdom, er en del af målgruppen for indsatser, der går ud på at styr-

ke elevernes trivsel, deres sociale kompetencer og deltagelse og de inkluderende læ-

ringsmiljøer i skoler og uddannelsesinstitutioner.

Med reformen af folkeskolen er der iværksat en styrket indsats for at øge elevernes

trivsel. Der er indført obligatoriske trivselsmålinger, og med indførelsen af den læn-

gere og mere varierede skoledag er der bl.a. gennem tid til understøttende undervis-

ning og flere pædagoger i undervisningen blevet øgede muligheder for at styrke det

inkluderende læringsmiljø og arbejdet med elevernes trivsel og sociale kompetencer.

Hertil kommer en række støttemuligheder, der bl.a. omfatter særlige ressourceper-

soner, pædagogisk psykologisk rådgivning, specialundervisning og specialpædagogisk

støtte.

Pædagogisk psykologisk rådgivning

Efter folkeskolelovgivningen skal henvisning til specialundervisning ske efter pæda-

gogisk psykologisk rådgivning.

Hvis det antages, at en elev har behov for specialpædagogisk bistand, skal eleven ind-

stilles til en pædagogisk psykologisk vurdering, der har til formål at belyse elevens

kompetencer med henblik på at yde skolen samt eleven og forældrene rådgivning om

Side 2

tilrettelæggelsen af og indholdet i en undervisning, der kan tilgodese elevens særlige

behov og forudsætninger.

I særlige tilfælde kan undersøgelsen suppleres med undersøgelser og udtalelser fra

andre sagkyndige. Det kan fx være udtalelser fra børne- og ungdomspsykiatrien.

På baggrund af den pædagogiske psykologiske vurdering udarbejder PPR forslag til

rammerne for og indholdet af elevens videre undervisning.

Det er gennemgående, at de fleste kommuner, efter kommunalbestyrelsens beslut-

ning, har en enhed for pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), der udover de opga-

ver, der følger af folkeskolelovgivningen, varetager en række opgaver på både børne-

og ungeområdet og det sociale område mv. som fx lettere behandlingsopgaver og

medvirken ved henvisning til udredning i børne- og ungdomspsykiatrien.

Initiativer på børne- og undervisningsområdet som opfølgning på Inklusionseftersynet

I forbindelse med det af regeringen gennemførte inklusionseftersyn er Ekspertgrup-

pen for inklusionseftersynet kommet med en række anbefalinger i forhold til at styrke

elevers lærings- og deltagelsesmuligheder i folkeskolen.

Som opfølgning på anbefalingerne i forhold til børn med psykiske og sociale udfor-

dringer er der iværksat en række initiativer som opfølgning på anbefalingerne. De

omfatter den indgåede satspuljeaftale om at afsætte 18,7 mio. kr. til projektet ”Me-

string af skoledag og hverdagsliv for elever med autisme og ADHD samt deres klasse-

kammerater”. Satspuljepartierne er enige om at afsætte midler til forsøgsindsatser,

der skal styrke elever med autisme.

Der igangsættes forsøg med primært forebyggende indsatser fortrinsvis rettet mod

elever i indskolingen (0.-3. klassetrin).

Et andet planlagt initiativ er sammen med de relevante ministerier og kommunerne

at arbejde for at styrke samarbejdet mellem kommunerne og børne- og ungdoms-

psykiatrien. Samarbejdet skal bidrage til at specifikke undervisningstilbud og støtte-

former i højere grad kan udledes direkte af udredninger, der understøtter at viden og

redskaber fra børne- og ungdomspsykiatrien i højere grad finder vej ind i almensko-

len.”

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Sofie Dencker

Side 3