Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1840416_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22. december 2017
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: SUMMHA
Sagsnr.: 1707069
Dok. nr.: 497418
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. september stillet følgende
spørgsmål nr. 1239 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Schnoor (ALT).
Spørgsmål nr. 1239:
”Vil
ministeren oplyse de sundhedsmæssige effekter - både i sparede leveår og sund-
hedsudgifter - ved at hæve afgifterne på hhv. spiritus, vin og øl, med henholdsvis 10
pct., 20 pct., 33 pct., 50 pct., 66 pct., 75 pct. og 100 pct. Effekterne bedes opgjort som
de umiddelbare effekter og effekter efter adfærd, hvor der antages hhv. ingen græn-
sehandelseffekt, 1/10 af grænsehandelseffekterne antaget i nyeste Status over græn-
sehandel (SoG), �½ af effekterne i SoG og med grænsehandelseffekterne antaget i
SoG.”
Svar:
Til brug for min besvarelse af første del af spørgsmålet, har Sundheds- og Ældremini-
steriet indhentet bidrag fra Skatteministeriet, som jeg henholder mig til:
”Skatte i isteriet har ikke ulighed for at opl se o de su dheds æssige effekter,
hverken i sparede leveår eller sundhedsudgifter, ved at hæve afgifterne på spiritus,
vin og øl. Skatteministeriet har derimod skønnet over ændringen i danskernes for-
brug af spiritus, vin og øl ved forskellige afgiftsforhøjelser,
jf. tabel 1.
Det skal under-
streges, at der er betydelig usikkerhed ved beregninger af meget store afgiftsforhøjel-
ser, og at beregningerne afhænger af de konkrete forudsætninger.
Tabel 1. Skønnede forbrugsændringer af spiritus, vin og øl ved forskellige afgiftsforhøjelser
Afgiftsforhøjelse
100 pct.
Ændring i forbrug
Spiritus
Vin
Øl
-16 pct.
-10 pct.
-8 pct.
-12 pct.
-7 pct.
-6 pct.
-11 pct.
-6 pct.
-5 pct.
-8 pct.
-5 pct.
-4 pct.
-5 pct.
-3 pct.
-3 pct.
-3 pct.
-2 pct.
-2 pct.
-2 pct.
-1 pct.
-1 pct.
75 pct.
66 pct.
50 pct.
33 pct.
20 pct.
10 pct.
Anm.: Der er ikke opgjort umiddelbare forbrugsændringer. Det skyldes, at den umiddelbare ændring pr. definition er før
adfærd, dvs. ingen adfærdsændring.
Kilde: Skatteministeriet.
Det bemærkes, at der ikke er opgjort forbrugsændringer ved forskellige grænsehan-
delsfølsomheder. Det skyldes, at forbrugsændringen kun antages at afhænge af pris-
følsomheden (elasticitet) og afgiftsforhøjelsen. Grænsehandelsfølsomheden har der-
imod betydning for omfanget af grænsehandel.
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1239: Spm. om de sundhedsmæssige effekter ved at hæve afgifterne på hhv. spiritus, vin og øl, med henholdsvis 10 pct., 20 pct., 33 pct., 50 pct., 66 pct., 75 pct. og 100 pct., til sundhedsministeren
1840416_0002.png
Grænsehandlen påvirkes også af afgiftsændringer. I tabel 2 fremgår de skønnede stig-
ninger i danskernes grænsehandel med spiritus, vin og øl ved forskellige afgiftsforhø-
jelser på baggrund af den grænsehandelsfølsomhed, der er antaget i Skatteministeri-
ets ”Status over græ seha del
7”.
Tabel 2. Skønnede ændringer i danskernes grænsehandel med spiritus, vin og øl ved forskellige
afgiftsforhøjelser
Afgiftsforhøjelse
100 pct.
Ændring i
danskernes
grænsehandel
Spiritus
Vin
Øl
Kilde: Skatteministeriet.
75 pct.
66 pct.
50 pct.
33 pct.
20 pct.
10 pct.
218 pct.
61 pct.
33 pct.
164 pct.
46 pct.
25 pct.
144 pct.
40 pct.
22 pct.
109 pct.
31 pct.
17 pct.
72 pct.
20 pct.
11 pct.
44 pct.
12 pct.
7 pct.
22 pct.
6 pct.
3 pct.
”
Sundheds- og Ældreministeriet har ikke umiddelbart kendskab til, at der foreligger
danske undersøgelser, som belyser de økonomiske konsekvenser af det konkrete sce-
narie, som nævnes i spørgsmålet.
Der foreligger forskellige forskningsmæssige undersøgelser mv. og estimater vedrø-
rende offentlige udgifter som følge af alkoholforbrug. Bl.a. blev området belyst i fore-
byggelseskommissionen i 2009, side 381:
”E fordobli g
af afgiften på alkohol i forhold til niveauet pr. 1. januar 2009 på øl, vin
og spiritus forventes at reducere det samlede forbrug af alkohol med knap 7 pct. og
på lang sigt at øge danskernes middellevetid med mindre end 1 måned. Det offentlige
provenu vil inkl. effekten på grænsehandel og illegalt salg stige med knap 500 mio. kr.
årligt. Det er vanskeligt at forudsige, hvordan de sundhedsmæssige effekter af en ge-
nerel afgiftsstigning vil fordele sig på samfundsgrupper. Samtidig er afgifter på alko-
hol upræcise
og ra
er a ge ed et ikke skadeligt alkoholforbrug”.
Forskningen indikerer derudover, at mindre alkoholforbrug med stor sandsynlighed
vil give et fald i sundhedsudgifterne. VIVE (dengang KORA) udgav i maj 2014 rappor-
te ”
Sa fu dsøko o iske o kost i ger forbu det ed alkoholoverforbrug”
1
.
I rap-
porten peger VIVE på, at der er ekstra omkostninger forbundet med et overforbrug af
alkohol. Der står f ”For
en borger med alkoholrelateret sygehuskontakt er den årlige
direkte meromkostning på 100.436 kr., når der sammenlignes med en tilsvarende
borger ude et overforbrug af alkohol.” Herudover består der, at ”A al se viser
bl.a., at sundhedsudgifterne er to til fire gange højere blandt mennesker med et alko-
holproble .”
Jeg kan henholde mig hertil.
Med venlig hilsen
1
https://www.kora.dk/media/2831801/trygny.pdf
Side 2
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1239: Spm. om de sundhedsmæssige effekter ved at hæve afgifterne på hhv. spiritus, vin og øl, med henholdsvis 10 pct., 20 pct., 33 pct., 50 pct., 66 pct., 75 pct. og 100 pct., til sundhedsministeren
Ellen Trane Nørby
/
Mads Hansen
Side 3