SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1215: Spm. om kommentar til oplysningerne i artiklen Ny opgørelse afslører: Udenlandske læger fylder på liste over skræklæger BT den 26. september 2017, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 25-10-2017

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPCALP

Sagsnr.: 1706996

Dok. nr.: 453986

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. september 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 1215 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 1215:

”Mi istere edes ko

e tere oplys i ger e i artikle ”Ny opgørelse afslører:

Uden-

landske læger fylder på liste over skræklæger”

BT de 26. septe er

2017, samt rede-

gøre for, hvordan Sundhedsstyrelsen sikrer, at kvaliteten af nye udenlandske læger le-

ver op til de danske kvalitetsstandarder, før de får autorisation?”

Svar:

Ministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet anmodet Styrelsen for Pati-

entsikkerhed om bidrag. Styrelsen for Patientsikkerhed har i den forbindelse oplyst føl-

gende, som jeg kan henholde mig til:

”Indledningsvis

kan det oplyses, at det er Styrelsen for Patientsikkerhed

–

og ikke Sund-

hedsstyrelsen

–

der udsteder autorisation til blandt andet læger.

Styrelsen for Patientsikkerhed kan oplyse, at tallene i artiklen er leveret af styrelsen til

den pågældende journalist i medfør af offentlighedslovens § 11.

I forbindelse med fremsendelse af tallene gjorde Styrelsen for Patientsikkerhed udtryk-

keligt opmærksom på, at da der er tale om et meget lille datagrundlag (251 læger ud

af en samlet arbejdsstyrke på ca. 24.000 læger), er det svært at drage konklusioner ud

af tallene.

Styrelsen for Patientsikkerhed udsteder autorisation til læger efter flere forskellige re-

gelsæt afhængig af lægens uddannelsesland og statsborgerskab.

Autorisation af danske læger

Læger uddannet i Danmark modtager automatisk

–

efter kandidateksamen og aflagt

lægeløfte

–

en autorisation som læge fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Herefter skal

lægen gennemføre 2x6 måneders klinisk basisuddannelsesforløb og kan efter gennem-

ført forløb søge Styrelsen for Patientsikkerhed om tilladelse til selvstændigt virke som

læge. Herefter har lægen mulighed for at søge introduktionsstilling, der er en 12 må-

neders introduktion til det speciale, lægen ønsker at uddanne sig indenfor. Introdukti-

onsstillingen afløses af egentligt hoveduddannelsesforløb i pågældende speciale, der

varierer i længde alt efter speciale. Den samlede længde inkl. introduktionsstillingen er

ca. 5-6 år og når samtlige mål og kompetencer er opfyldt, kan lægen søge om dansk

speciallægeanerkendelse hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hvordan får en læge uddannet i udlandet dansk autorisation som læge?

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1215: Spm. om kommentar til oplysningerne i artiklen Ny opgørelse afslører: Udenlandske læger fylder på liste over skræklæger BT den 26. september 2017, til sundhedsministeren

Læger uddannet i udlandet kan søge om dansk autorisation, tilladelse til selvstændigt

virke som læge og speciallægeanerkendelse efter tre forskellige regelsæt afhængig af

lægens uddannelsesland og statsborgerskab:

Den Nordiske Overenskomst:

Læger, der har modtaget autorisation m.m. i et af de nor-

diske lande og som er statsborgere i et af de nordiske lande, kan søge om automatisk

at modtage samme autorisation m.m. i Danmark. Det betyder, at også f.eks. læger med

statsborgerskab i et nordisk land, der oprindeligt er uddannede i 3. lande (lande uden

for EU/EØS), og som har modtaget autorisation m.m. i et nordisk land, har samme mu-

lighed for at søge om godkendelse. Eksempel: læge uddannet i Egypten, søger autori-

sation i Sverige og gennemfører svenske nationale prøver, hvorefter lægen autoriseres.

Hvis lægen også har/får svensk statsborgerskab, vil han kunne søge dansk autorisation

efter den nordiske overenskomst.

EU Direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer:

Som medlem af EU

har Danmark implementeret EU-direktivet om gensidig anerkendelse af uddannelses-

beviser. Anerkendelse af f.eks. læger/speciallæger er baseret på princippet om auto-

matisk anerkendelse af uddannelsesbeviser, hvor minimumsuddannelseskravene er

harmoniseret. Det betyder, at medlemsstaterne anerkender de uddannelsesbeviser

som læger/speciallæger har modtaget og som er i overensstemmelse med de mindste-

krav til uddannelse, der er beskrevet i EU-direktivet. Der er tre principper for anerken-

delse:

1. Princippet om automatisk anerkendelse

2. Princippet om anerkendelse i henhold til erhvervede rettigheder

3. Princippet om anerkendelse i henhold til generelle bestemmelser

Automatisk anerkendelse

En læge/speciallæge, der er statsborger i og har gennemført uddannelse i et EU med-

lemsland, der er i overensstemmelse med de harmoniserede minimumskrav til uddan-

nelse, der fremgår af direktivet, har ret til automatisk at få anerkendt sin uddannelse i

Danmark. Det betyder, at DK ikke kan stille krav om beståede fagprøver eller test af

kvalifikationer i praksis.

Anerkendelse efter princippet om erhvervede rettigheder

I tilfælde af, at en læge/speciallæge ikke opfylder de krav til uddannelse, der giver ret

til automatisk anerkendelse, er der mulighed for automatisk anerkendelse af uddan-

nelsen, hvis ansøgningen suppleres med en erklæring, hvor det fremgår, at lægen/spe-

ciallægen i løbet af de sidste fem år faktisk og retmæssigt har udøvet virksomhed som

læge/speciallæge i mindst tre på hinanden følgende år i pågældende medlemsland.

Det betyder, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke har mulighed for at foretage en

nærmere vurdering af f.eks. uddannelsens indhold, selvom uddannelsen ikke nødven-

digvis opfylder de krav, der er til f.eks. varighed og indhold, og dermed heller ikke give

afslag på ansøgningen. Ligeledes er der ikke mulighed for at stille krav om prøve eller

prøvetid.

Anerkendelse efter princippet om generelle bestemmelser

I tilfælde, hvor e læge/spe iallæge af ”spe ifikke og særlige årsager” ikke opfylder

ovenstående krav til anerkendelse, kan der foretages en vurdering af, om der er væ-

sentlige forskelle mellem ansøgers uddannelse og den danske uddannelse. Hvis der

konstateres væsentlige forskelle, og disse ikke er udlignet ved erhvervserfaring eller

Side 2

gennem livslang læring, kan styrelsen stille krav om udligningsforanstaltninger i form

af prøve eller prøvetid.

Langt hovedparten af samtlige ansøgninger behandles efter enten princippet om au-

tomatisk anerkendelse og i mindre omfang princippet om erhvervede rettigheder.

Der ligger derfor et særligt ansvar fra arbejdsgivers side for i forbindelse med ansæt-

telsen at sikre, at de nødvendige kvalifikationer er til stede.

Nationale regler for læger uddannet i tredjelande, det vil sige alle lande, der ikke er

nordiske lande eller EU medlemslande

Læger, der er uddannet i 3. lande og er statsborgere i 3. lande kan søge om

autorisation i Danmark efter vores nationale retningslinjer, der kort beskrevet er:

Ansøgning og godkendelse af uddannelse, hvor lægen først søger om og får

verificeret dokumentation m.m. gennem ECFMG (Educational Commission

for Foreign Medical Graduates) og herefter får vurderet og godkendt uddan-

nelsen i STPS som egnet til afprøvning

består prøve i Dansk 3 med karakterne 7,7 og 10 i fagene læseforståelse,

skriftlig fremstilling og mundtlig kommunikation

består en skriftlig og mundlig prøve i faglige kompetencer på kandidatniveau

(Københavns Universitet) samt gennemfører og består et 3-dages kursus i

dansk sundhedslovgivning

gennemfører og får godkendt 6 eller 12 måneders evalueringsansættelse på

et dansk sygehus eller ved alment praktiserende læge.

Læger, der gennemfører ovenstående, vil herefter kunne modtage dansk autorisation

og tilladelse til selvstændigt virke som læge. De læger, der i deres hjemland kan doku-

mentere gennemført speciallægeuddannelse, vil herefter kunne få foretaget en merit-

vurderi g i et af de tre Regio ale Råd for Lægers Videreudda else.”

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Camilla Lerager Pedersen

Side 3