Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1841585_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 04-01-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 1706974
Dok. nr.: 467373
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. september 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1214 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 1214:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at
udenlandske patienter på kortvarigt ophold i Danmark betaler, for den behandling de
modtager på danske hospitaler?
Svar:
Som det er fremgået af mine besvarelser af SUU alm. del 1211, 1212 og 1213, er det
forskellige refusionsmuligheder og betalingsregler, som gælder for borgere fra hen-
holdsvis EU/EØS-lande og Schweiz (EU-sikrede) og for borgere fra 3. lande.
I forhold til refusion af sundhedsudgifter fra borgere fra EU/EØS-lande og Schweiz
(EU-sikrede) er der et klart behov for et styrket fokus fra kommunerne og regioner-
nes side, og jeg vil gerne opfordre kommunerne og regionerne til at tage området al-
vorligt og skærpe deres praksis i forhold til at opkræve betaling.
Jeg kan oplyse, at Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at man den 30. november
og den 1., 6. og 7. december 2017 har afholdt informationsmøder for kommunerne
med henblik på at hjælpe kommunerne til at blive bedre til at opkræve betaling for
personer, der er sygesikret i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, og som behandles i
det kommunale sundhedsvæsen i Danmark. Styrelsen for Patientsikkerhed har også
oplyst, at man senere vil afholdte tilsvarende informationsmøder for regionerne.
I forhold til opkrævning af udgifter for sundhedsydelser for borgere fra 3. lande er der
ikke i dag hjemmel til at opkræve betaling for akut sygehusbehandling fra borgere fra
3. lande. Omvendt, når personer med bopæl i Danmark besøger 3. lande som fx USA
eller Kina og modtager akut sygehusbehandling i det pågældende land, sker der en
patientbetaling (som oftest dækkes via den enkelte borgers forsikring).
Regeringen og Dansk Folkeparti er i Aftale om finansloven for 2018 enige om, at der
bør gælde de samme muligheder for at opkræve betaling for akut behandling, uanset
hvilket land borgeren er fra. Der udarbejdes et lovforslag i efteråret 2018 med hen-
blik på at tilvejebringe det fornødne retlige grundlag for, at udgifter for akut sygehus-
behandling kan opkræves af borgere fra tredjelande uden bopæl i Danmark.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1214: Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sikre, at udenlandske patienter på kortvarigt ophold i Danmark betaler, for den behandling de modtager på danske hospitaler, til sundhedsministeren
Regeringen og Dansk Folkeparti lægger desuden vægt på, at regionerne anvender de
eksisterende muligheder for at opkræve betaling for sundhedsbehandling fra uden-
landske patienter. Regeringen vil drøfte brugen af de eksisterende muligheder med
Danske Regioner.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Annemette Juul
Side 2