Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1692626_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25-11-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 1609973
Dok. nr.: 227780
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 121 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 121:
”Hvad er ministerens holdning til at indføre en psykiatrihandlingsplan specifikt
for det børne- og ungdomspsykiatriske område?”
Svar:
Der findes allerede i dag en række initiativer målrettet det børne- og ungdomspsykia-
triske område. Disse initiativer er bl.a. igangsat med afsæt i satspuljeaftalen for 2015-
18, hvormed psykiatrien – herunder børne- og ungeområdet - fik et betydeligt øko-
nomisk løft med 2,2 mia. kroner.
Midlerne går især til at sikre bedre fysiske rammer samt efteruddannelse og kompe-
tenceudvikling hos personalet, som er vigtige forudsætninger for en god psykiatrisk
behandling – også på børne- og ungeområdet.
Der er i de senere år desuden blevet udviklet en række retningslinjer og vejledninger,
som skal medvirke til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet for
børn og unge med psykiske lidelser. Danske Regioner har endvidere udviklet udred-
nings- og behandlingspakker til målgruppen.
./.
Derudover er der en række initiativer, som skal sikre en bedre tværgående indsats for
det børne- og ungdomspsykiatriske område fx de tværfaglige, udgående teams i bør-
ne- og ungepsykiatrien fra henholdsvis satspuljeaftalen for 2014-2017 og 2015-18
samt de nye forløbsprogrammer fra satspuljeaftalen for 2017-2020, som skal bygge
bro mellem indsatsen i den regionale psykiatri og indsatsen i kommunerne. Jeg hen-
viser i øvrigt til mit svar på SUU alm. del spørgsmål nr. 54 for en uddybning af øvrige
tværgående indsatser.
Der er således en række initiativer på området, som kommuner og regioner bør
fokusere på at få implementeret.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Maja Sørensen