Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPADH
Koordineret med:
Sagsnr.: 1705925
Dok. nr.: 428441
Dato: 11-09-2017
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Skriv tid, sted og overordnet tilhørerkreds]
SUU samrådsspørgsmål EK og EM vedr.
produktivitetskravet
Samrådsspørgsmål EK
Giver udtalelsen fra 80 klinikchefer, oversygeplejersker og andre faglige
ledere på Rigshospitalet ministeren anledning til overvejelser om, hvorvidt
det er hensigtsmæssigt for kvalitet, patientsikkerhed og arbejdsmiljø at
fastholde et produktivitetskrav på to procent til sygehusene i 2018?
Samrådsspørgsmål EM
Giver udtalelsen fra Overlægerådet på Aalborg Universitets-hospital samt
støtte til brevet fra Rigshospitalet fra læger på hospitalerne i Århus,
Odense, Bispebjerg-Frederiksberg, Gentofte-Herlev samt Hvidovre-Amager
anledning til refleksion om, at det ikke alene er et lokalt problem på
Rigshospitalet eller i Region Hovedstaden, men snarere et landsdækkende
problem, at patientsikkerhed og arbejdsmiljø lider under fortsatte
effektiviseringskrav?
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1190: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/9-17 om produktivitetskrav i sundhedsvæsenet, til sundhedsministeren
[Indledning]
Tak for spørgsmålet.
Først og fremmest vil jeg gerne sige, at det selvfølgelig gør
indtryk, når medarbejdere udtrykker bekymring om deres
arbejdsvilkår. Sundhedspersonalet på vores hospitaler yder et
stort stykke arbejde hver dag til gavn for alle danskere, ikke
mindst vores patienter.
Jeg lytter selvfølgelig, når personale udtrykker, at arbejdspresset
er for stort, og at det påvirker arbejdsmiljøet negativt. Et godt
arbejdsmiljø er en ramme for at sundhedspersonalet kan levere
høj service. Og det er en forudsætning for, at vi kan levere en
fortsat bedre kvalitet til patienterne. Det er derfor jeg på
baggrund af brevene, har jeg inviteret repræsentanter fra hver
region – altså kliniske niveau, som har været brevskriverne - til
at mødes med mig, så vi kan tale om de udfordringer, de oplever
i dagligdagen.
Grundlæggende mener jeg, at det er regionernes ansvar at sikre
et godt arbejdsmiljø for de ansatte. De skal inden for de givne
rammer sikre, at sundhedspersonalet trives og er motiverede.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1190: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/9-17 om produktivitetskrav i sundhedsvæsenet, til sundhedsministeren
Men det er selvfølgelig mit ansvar som minister at sikre, at
regionerne har de rigtige rammer. Men jeg tror også det er
vigtigt, at vi holder fast på, at vi har fem regioner som har et
ansvar. Ikke bare for arbejdsmiljøet, men for en række ting når
det handler om tilrettelæggelsen ude i vores regioner.
[Tilførsel af midler]
Derfor er sundhedsområdet et af de velfærdsområder, hvor der
de senere år er tilført flest penge. Siden valget i 2015 er der
tilført 3,8 mia. kr. til det regionale sundhedsvæsen.
Og både for den tidligere Venstre-regering og den nuværende
regering er sundhedsområdet et højt prioriteret område. Jeg vil
bl.a. fremhæve sidste års finanslov mellem de nuværende
regeringspartier og Dansk Folkeparti, hvor vi blev enige om at
tilføre kræftområdet 2,2 mia. kr. fra 2017-2020. Og med aftalen
om regionenes økonomi for 2018 sikrede vi et løft på 500 mio.
kr. Endelig har regeringen i finanslovsudspillet afsat en �½ mia. kr.
som en velfærdsreserve til bl.a. sundhedsområdet.
Der kan altså ikke være tvivl om, at den her regering prioriterer
sundhedsområdet meget højt.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1190: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/9-17 om produktivitetskrav i sundhedsvæsenet, til sundhedsministeren
[Produktivitetskravet]
Produktivitetskravet indgår som et element i økonomiaftalen for
2018, som regeringen indgik med Danske Regioner i juni i år.
Normal praksis i Folketinget er, at vi bakker op om
aftalesystemet vi har i Danmark, og det synes jeg er en tradition
vi skal holde fast i. Det er den ansvarlige linje, og det er også det
som er forudsætningen for, at man kan arbejde og sikre den
fordeling af ansvar, som vi har i det danske samfund.
Og produktivitetskravet er altså ikke en spareøvelse eller en
grønthøster. Det handler om at sikre mere sundhed for pengene
ved at indrette sig smartere.
Der tages således ikke nogen penge fra sygehusene. Tværtimod
tilføres løbende nye midler til regionerne, som nævnt senest
500 mio.kr. i økonomiaftalen for 2018.
Fra 2007 (hvor regionerne blev oprettet) til i dag er deres
budgetter vokset fra ca. 97 mia. til 111,9 mia. med
økonomiaftalen med regionerne for 2018. Hertil kommer som
nævnt, at regeringen i finanslovsudspillet har afsat en �½ mia. kr.
som en velfærdsreserve til bl.a. sundhedsområdet.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1190: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/9-17 om produktivitetskrav i sundhedsvæsenet, til sundhedsministeren
Sundhedsområdet undergår en løbende udvikling af
behandlingsmetoder, bl.a. drevet af ny teknologi, forskning og
ny medicin.
Det giver muligheder for at bruge pengene bedre, bl.a. gennem
mere effektive behandlingsforløb, standardisering og optimering
af arbejdsprocesser.
De betydelige investeringer i nye og moderniserede sygehuse,
som vi gennemfører i disse år [samlet 48 mia.kr.] vil i sig selv
styrke grundlaget for mere effektive arbejdsgange og bedre
logistik.
Derfor er det vigtigt, at styringen både nu og fremadrettet
understøtter, at vi får realiseret de gevinster, der opstår, når
man bygger nyt, men man får ny teknologi, når man får ny
medicin, når man får ny viden omkring behandlinger der gavner.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1190: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/9-17 om produktivitetskrav i sundhedsvæsenet, til sundhedsministeren
Dermed siger jeg ikke, at produktivitetskravet i sin nuværende
form skal blive der til evig tid. Men en ændring kræver altså, at
vi har en bedre styringsmodel at sætte i stedet – der skal ikke
bare være ”fri leg”, og styringen skal fortsat understøtte den
løbende gevinstrealisering.
Vi skal løbende udvikle vores sundhedsvæsen til gavn for
patienterne. Vi hverken skal eller kan tillade os gå i stå.
Derfor: kan vi i styringseftersynet udvikle en sådan
styringsmodel, der understøtter de krav vi har – så er regeringen
klar til at fjerne produktivitetskravet, som vi kender det, fra
2019, men vi ønsker et seriøst arbejde omkring en ny og
moderne styringsmodel for vores sundhedsvæsen.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1190: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/9-17 om produktivitetskrav i sundhedsvæsenet, til sundhedsministeren
[Styringseftersyn]
Styringseftersynet handler netop om at sikre en moderne styring
af sundhedsvæsenet. Det er helt afgørende, at styringen
understøtter
det rigtige.
Mere konkret handler det om at sikre
sammenhængende forløb for de enkelte patienter og høj
kvalitet i behandlingen. Og så handler det selvfølgelig om, at vi
skal bruge vores ressourcer så smart som muligt, så vi kan undgå
spild.
Sundhedsvæsenet står over for store udfordringer. Det gælder
især den demografiske udvikling med flere ældre borgere, flere
kroniske patienter og flere multisyge. Og at vi sikrer, at vi tager
den nye viden til os, også de steder hvor man tilrettelægger
arbejdet på en hensigtsmæssig måde. At vi tager det med, så vi
sikrer, at det kommer flere til gode. Der er en tendens til, at vi
herinde kommer til at fokusere på de negative historier. Men
der er jo langt flere positive historier derude, hvor der skabes
succes hver dag i vores sundhedsvæsen. Hvor patienterne får en
god behandling, og hvor medarbejderne heldigvis trives og føler
succes ved deres arbejde. Derfor er vi i respekt for både
patienter og medarbejdere, nødt til grundigt at overveje,
hvordan vi bedst muligt indretter vores fælles sundhedsvæsen,
og hvordan en fælles styring skal se ud.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1190: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/9-17 om produktivitetskrav i sundhedsvæsenet, til sundhedsministeren
Regeringen er derfor sammen med Danske Regioner i gang med
et styringseftersyn af sundhedsvæsenet. De første møder er
afholdt, og vi ser bl.a. på, hvad der virker og ikke virker i den
nuværende styring. Vi inddrager aktørerne på området, og det
er et arbejde, som regeringen og jeg selv lægger rigtig mange
kræfter i.
Selv er jeg meget optaget af få så mange inputs som muligt til
styringseftersynet. Det gælder især fra sundhedsfaglige
personer, som har daglig berøring med vores sundhedsvæsen.
Jeg har besøgt steder og regioner landet over, holdt møde med
de faglige organisationer for at høre, hvad de synes, vi bør gøre
bedre. Og jeg har som nævnt indkaldt til et møde med
repræsentanter fra hver region som opfølgning på brevet fra
klinikere.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1190: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/9-17 om produktivitetskrav i sundhedsvæsenet, til sundhedsministeren
[Regionale forskelle]
Sammen med innovationsministeren har jeg besøgt Region
Nord, Sjælland og Hovedstaden, og på fredag besøger vi Midt og
Syd. Region Sjælland har fx ikke en 2 pct. ”grønthøster” på
afdelingerne. Her er reel politik ledelse, og det var spændende
at se, hvordan regionen arbejder med en anderledes måde at
styre på, hvor sygehuse vurderes ud fra en række mål, der er
vigtige for patienten. Fokus er altså på kvalitet for patienten. Et
andet godt eksempel er Region Nord, som har besluttet at 33
pct. af alle ambulante kontrolbesøg skal afholdes digitalt. Også
Region Syd og Midt er godt i gang. Det er godt at se, at flere
regioner er innovative i deres måde at styre på. Alt dette er
muligt inden for de nuværende rammer. Og jeg har faktisk lidt
svært ved at forstå, at regionerne ikke noget tidligere har sat
disse initiativer i gang.
Side 9
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1190: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/9-17 om produktivitetskrav i sundhedsvæsenet, til sundhedsministeren
For det har aldrig været hensigten med produktivitetskravet, at
det skal smøres ud som leverpostej på alle afdelinger.
Regionerne har helt frie rammer til, hvordan kravet håndteres.
Det handler ikke om at ”løbe hurtigere”, som det ellers ofte
fremhæves i debatten. Derimod handler det om at udnytte ny
teknologi, være bedre til at købe ind, lave smartere
arbejdsgange osv.
Der har så sent som her i weekenden været store diskussioner af
regionernes forbrug af administrativt personale. Jeg håber, at
regionerne vil se på, om de har noget unødvendigt bureaukrati.
Vores administration skal understøtte, at vi får mere sundhed
for pengene – ikke stå i vejen for det.
På mine besøg i regionerne kan jeg se, hvor store forskelle der
er geografisk, og hvor store forskelle der er på hvordan de
regionale ledelser styre sygehusene.. For at nævne et eksempel:
I Region Nord skulle patienten i gennemsnit vente 65
[2016-tal]
dage på en operation. I Region Midt var dette kun 35
[2016-tal]
dage.
Side 10
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1190: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/9-17 om produktivitetskrav i sundhedsvæsenet, til sundhedsministeren
Et andet eksempel er overholdelse af udredningsretten. Her
viser de nyeste tal fra 2. kvartal 2017, at udredningsretten kun
blev overholdt i 51 pct. af tilfældene i Region Hovedstaden mod
91 pct. i Region Nordjylland.
Også på kræftområdet er der store forskelle: I 2. kvartal 2017
Region Syddanmark 86 pct. af forløbene inden for
standardtiden, mens det for Region Hovedstaden var 75 pct.]
De store regionale forskelle er for mig et tegn på, at rigtig meget
handler om, hvordan den enkelte region forvalter sit ansvar. Jeg
kan som minister sætte nok så gode rammer, men det vil stadig
være op til regionen at styre klogt inden for disse rammer.
[Afslutning]
Afslutningsvist vil jeg gerne sige, at jeg sætter stor pris på, at
medarbejdere råber op, når de oplever, at de ikke kan varetage
deres opgave tilfredsstillende. Det viser tydeligt, at
medarbejderne i det danske sundhedsvæsen er dedikerede og
optaget af at levere en god behandling og service til borgerne.
Side 11
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1190: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/9-17 om produktivitetskrav i sundhedsvæsenet, til sundhedsministeren
Jeg håber derfor, at regionerne vil tage henvendelserne
alvorligt. Og så vil jeg fra min side gøre alt hvad jeg kan for at
sikre de bedst mulige rammer for det danske sundhedsvæsen.
Side 12