SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om oversendelse af redegørelsen fra Region Hovedstaden, som regionen på ministerens opfordring har udarbejdet på baggrund af opråbet fra 50 ansatte i børne- og ungdomspsykiatrien, der blev bragt i Information den 14. september 2016, til sundheds- og ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Koncerndirektionen

Kongens Vænge 2

3400 Hillerød

Direkte

38666013

Dato: 17. oktober 2016

Redegørelse til sundheds- og ældreminister Sophie Løhde vedr. udrednings- og

behandlingsretten i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden

Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde har bedt om en redegørelse fra Region Ho-

vedstaden vedr. udrednings- og behandlingsretten i børne- og ungdomspsykiatrien.

Anmodningen sker i forlængelse af, at 50 yngre læger og psykologer fra børne- og

ungdomspsykiatrien i regionerne har rejst kritik i et åbent brev. Ministeren ønsker svar

på følgende spørgsmål:

1) Hvordan regionen har tænkt sig at følge op på den kritik, som har været rejst

af de ansatte i psykiatrien

2) Hvordan regionen håndterer udrednings‐ og behandlingsretten for psykiatriske

patienter også i de tilfælde, hvor det af faglige årsager ikke er muligt at udrede

patienten inden for 30 dage

Indledningsvist skal det understreges, at Region Hovedstaden er enig i, at det er uac-

ceptabelt, hvis udrednings- og behandlingsrettens regler tages til indtægt for, at der

stilles ringere krav til kvaliteten af udredning og behandling af psykiatriske patienter.

Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at brevet er et initiativ, som er taget af

en afgrænset gruppe af ikke-ledende medarbejdere i de fem regioners børne- og ung-

domspsykiatrier. Det afspejler således ikke holdningen hverken i Region Hovedsta-

dens Psykiatri eller i koncernledelsen, og det er vores vurdering, at det heller ikke er et

udtryk for en fælles holdning fra alle 620 ansatte på Børne-og Ungdomspsykiatrisk

Center.

Ad. 1. Opfølgning på kritik fra ansatte i børne- og ungdomspsykiatrien

Som følge af brevet er der taget en række initiativer:

Dialog og kommunikation:

Der er bl.a. afholdt dialogmøde den 19. september 2016, hvor ca. 35 af de 50 under-

skrivere af brevet deltog, og gå-hjem-møde for alle ansatte i børne- og ungdomspsyki-

atrien den 27. september 2016, hvor ca. 60 ansatte deltog. Det er aftalt, at der afholdes

tilsvarende gå-hjem-møder de kommende måneder for at sikre løbende dialog. Medar-

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 119: Spm. om oversendelse af redegørelsen fra Region Hovedstaden, som regionen på ministerens opfordring har udarbejdet på baggrund af opråbet fra 50 ansatte i børne- og ungdomspsykiatrien, der blev bragt i Information den 14. september 2016, til sundheds- og ældreministeren

bejderne er blevet opfordret til åben og ærlig dialog og til at bruge bl.a. forbedringsar-

bejdet, som foregår på alle niveauer, som en mulighed for at få indflydelse og skabe

forbedringer i arbejdet. Ledelsen har opfordret medarbejderne til at henvende sig med

konkrete eksempler på, at der ikke kan tales åbent og ærligt om de udfordringer, som

personalet oplever. Der er dog endnu ikke blevet givet eksempler herpå.

Dialogen på centret tegner et billede af, at de fleste ledere og medarbejdere ikke er

enige i de 50 brevskriveres initiativ og de alvorlige påstande i brevet, fordi det uret-

mæssigt miskrediterer børne- og ungdomspsykiatrien og gør familierne usikre og æng-

stelige. Mange ledere og medarbejdere synes samtidig, at det er helt på sin plads med

en debat om tempoet og styringen i børne- og ungdomspsykiatrien, herunder udred-

ningsrettens rolle heri.

Dialogen vil også foregå politisk i regionens psykiatriudvalg, da repræsentanter for af-

sendere af brevet har anmodet om foretræde på udvalgets møde den 25. oktober 2016.

Sikring af fortsat faglig kvalitet i indsatsen:

Den faglige standard på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har været drøftet med

ansvarlige kliniske ledere. Tilbagemeldingen fra de kliniske lederne er, at det faglige

niveau er godt og tilfredsstillende. Der er taget initiativ til at sikre, at alle medarbejde-

re kender de kliniske vejledninger, og de gennemgås på lægemøder og lign., ligesom

det er indskærpet, at faglige retningslinjer skal følges, og at det ihærdige arbejde med

at optimere aktiviteten, herunder overholdelsen af udrednings- og behandlingsretten,

aldrig må føre til uhensigtsmæssige arbejdsgange eller ringere kvalitet.

Ledelsen har efterlyst eksempler på, at patienter i børne- og ungdomspsykiatrien er

blevet behandlet med ringere faglig kvalitet, medicin givet på svag indikation og ruti-

ner med inddragelse af børn i samtaler for voksne, men der er endnu ikke indleveret

eksempler.

Ad 2. Arbejdet med udrednings- og behandlingsretten

Status ift. ventetid, herunder udrednings- og behandlingsretten:

Der arbejdes i Region Hovedstaden målrettet med at overholde såvel udrednings- som

behandlingsretten i psykiatrien, og inden for de seneste år er ventetiden til behandling

reduceret markant samtidig med, at der er kommet markant flere patienter. Det kom-

mer patienterne til gode.

Udviklingen i behandlede patienter er således steget med over 14 % på to år:

Side 2

Antal unikke behandlede patienter

pr. år (CPR-numre)

51.000

50.000

49.000

48.000

47.000

49.602

46.518

46.000

45.000

44.000

43.000

43.457

42.000

41.000

40.000

2013

2014

2015

Samtidig har udviklingen i ventetiden til første besøg udviklet sig således (data fra

Sundhedsdatastyrelsen) siden starten af 2014:

Gennemsnitlig ventetid (dage)

Børn & unge

Voksne

Der er ingen tvivl om, at effektiviteten inden for såvel børne- og ungdomspsykiatrien

som voksenpsykiatrien er steget markant inden for de seneste år. Der behandles stadig

markant flere patienter samtidig med, at ventetiden til at komme i gang med forløbet

er reduceret væsentligt. Det har krævet ændringer af arbejdstilrettelæggelsen og aktivi-

tetsniveauet, og der har været et massivt ledelsesmæssigt fokus og stram styring for at

overholde udrednings- og behandlingsretten, hvilket må forventes også at være en del

af baggrunden for henvendelsen fra de 50 læger og psykologer.

Udfordringer med udredningsretten i børne- og ungdomspsykiatrien

Udrednings- og behandlingsretten har som anført haft positiv effekt på ventetid til før-

ste samtale og i forhold til udvikling af effektive arbejdsgange. Den har imidlertid

samtidig vist sig at have en række uhensigtsmæssige følger.

For hurtige forløb giver kapacitetsspild:

Der er mulighed for at sætte særlige UBR-SKS koder på et patientforløb, hvis dette af

forskellige nærmere definerede grunde kommer til at vare mere end 30 dage. Dette

medfører, at lovgivningen er overholdt. Opgaven skal imidlertid stadig løses i den

samlede patientlogistik.

Region Hovedstaden har tilrettelagt udredning og behandling ud fra intentionen med

lovgivningen – dvs. at hovedparten af børn og unge skal have afsluttet udredning 30

Side 3

dage efter modtagelse af henvisningen. Når dette i en lang række forløb ikke kan lade

sig gøre, får barnet udarbejdet en udredningsplan.

Allerede i den centrale visitation registreres koder for udredningsplan på børn, der af

visitationens speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri vurderes at have behov for en

længere udredning af faglige grunde. De øvrige patienter får tilsendt tider til de første

samtaler med kort varsel.

Da samtalerne er præbookede for at sikre et hurtigt forløb, opstår der samtaletider,

som i disse tilfælde ikke anvendes, fordi nogle patienter melder afbud. Da tiderne er

booket meget kort ud i fremtiden, er det vanskeligt umiddelbart at indkalde et andet

barn/en anden familie med så kort varsel og udnytte tiderne optimalt. Dette presser

familierne og medfører også markant pres på organisationen og medarbejderne.

Stram arbejdstilrettelæggelse for medarbejdere:

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden har et stort flow af pati-

enter og begrænsede ressourcer. Det nødvendiggør en stram, effektiv og standardiseret

arbejdstilrettelæggelse, hvis udredningsretten skal overholdes med den kapacitet, der

er til rådighed.

Tilrettelæggelsen af arbejdet sker ved konsekvent anvendelse af forbedringsarbejde,

der aktivt inddrager alle medarbejdere og ledere. Indsatsen monitoreres løbende, og

indsatser, der ikke fører til forventede resultater, justeres. Dette er en krævende proces,

der gennem nogle år har medført store ændringer i arbejdspladskulturen.

Stramt patientforløb for børn, unge og familier:

En standardudredning omfatter 6-9 samtaler, der i praksis skal gennemføres på to

uger, hvis lovgivningen skal overholdes. Forældrene skal derfor kunne tage adskillige

dage fri fra arbejde med kort varsel for at kunne deltage i disse samtaler. Nogle famili-

er kan overskue dette og er rent praktisk i stand til at få fri fra arbejde m.m. Andre er

ikke og melder fra.

Den stramme arbejdstilrettelæggelse, der er nødvendig for at sikre udredning på min-

dre end 30 dage til de fleste patienter, medfører, at al kapacitet skal udnyttes maksi-

malt. Det betyder, at patienterne i nogle tilfælde undersøges på et center i den anden

ende af regionen end bopælskommunen. Dette giver uventede udfordringer i forbin-

delse med transport og i forhold til samarbejdsakserne til kommunerne.

Stramt forløb for kommunerne:

En børne- og ungdomspsykiatrisk undersøgelse forudsætter i langt de fleste tilfælde

oplysninger fra barnets hverdag – fra skole eller fra børneinstitution. Disse rekvireres

hurtigst muligt, men ofte har kommunerne ikke mulighed for at sende dem så hurtigt,

at patientforløbet kan gennemføres uden forsinkelse. Undersøgelsesforløbet må derfor

forlænges og planlagte møder og konferencer må bookes om. Når det sker, registreres

det, og der udarbejdes en udredningsplan.

Side 4

Udrednings-og behandlingsretten på 30 dage har øget udfordringerne i forhold til at

skabe sammenhæng for familierne i det tværsektorielle samarbejde med kommunerne.

Det korte udredningsforløb medfører, at det ofte ikke er muligt at påregne deltagelse

fra kommunerne til netværksmøder med henblik på overdragelse af viden og erfarin-

ger fra udredningsforløbet på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Mange børn har

brug for støtte fra kommunerne efter udredning på Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Center. Der er som hovedregel i kommunerne en helt anden kadence mht. visitation til

hjælpeforanstaltninger m.v. end kadencen i barnets patientforløb. Der opstår derfor et

mismatch, fordi forældrene oplever, at de kommer hurtigt til i sundhedsvæsenet, men

at gevinsten er begrænset, fordi der er lang ventetid i næste led. Dette skaber store fru-

strationer i familierne.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden har et forældrepanel og

et samarbejdsforum med bruger- og pårørendeorganisationerne. Begge instanser råd-

giver centerledelsen i forhold til alle væsentlige spørgsmål, og begge er i kontakt med

store netværk af familier.

I forhold til debatten i medierne har synspunkterne fra forældrene været, at de er me-

get tilfredse med den udvikling, der er sket på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center,

herunder især i forhold til aktiv inddragelse af familierne. De fortæller netop, at det

forhold, der bekymrer de fleste familier, er oplevelsen af manglende sammenhæng

mellem indsatsen fra Børne- og ungdomspsykiatrisk Center og kommunerne, fordi ka-

dencen ikke er afstemt.

Opsamling

I Region Hovedstaden er vi selvfølgelig stolte over at have nedbragt patienternes ven-

tetid til 1. besøg så markant, som det er sket. Dette giver god værdi for patienterne og

deres familier.

Med afsæt i ovenstående og efter samråd med de kliniske ledere og medarbejdere i

børne- og ungdomspsykiatrien vil Region Hovedstaden foreslå, at der sker en tilpas-

ning af lovgivningen vedr. børne- og ungdomspsykiatrien, så der fx stilles krav om, at

udredningen igangsættes inden for 1 måned og afsluttes inden for 2 måneder efter

henvisningstidspunktet. Det ville give mere ro i forløbet for forældrene og dermed

skabe større værdi for de børn og unge og familier, der skal behandles.

Med venlig hilsen

Svend Hartling

Koncerndirektør

Side 5