Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPENR/DEPKAHC
Koordineret med:
Sagsnr.: 1703645
Dok. nr.: 436829
Dato: 29-09-2017
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Torsdag den 14. september 2017, kl. 15:00-16:30
Samråd i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, lokale 1-133
Tak. Og tak til spørgeren for spørgsmålene.
Og jeg vil også - ligesom spørgeren - starte med at glæde mig
over, at der i nat eller sent i går aftes er indgået en
overenskomstaftale mellem regionerne og de praktiserende
læger. Det betyder rigtig meget, og det er jo også et centralt
omdrejningspunkt - både for det her samråd, som vi har i dag,
men jo sådan set også for den nye overenskomstaftale - at den
skal være med til at sikre en bedre lægedækning i hele landet.
Og det er også afsættet for den artikel i Mandag Morgen, som
spørgeren refererer til, og som to af mine kollegaer -
spidskandidaterne i henholdsvis Region Hovedstaden og Region
Sjælland - kommenterede. Det handlede jo i høj grad om de
egne af landet, hvor man desværre i dag ikke har adgang til en
alment praktiserende læge, og hvor det nogle steder decideret
har skabt utryghed.
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1184: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/9-17 om liberalisering af det danske lægemarkedet, til sundhedsministeren
Min
umiddelbare
holdning
i
forhold
til
overenskomstforhandlingerne er, at det jo er glædeligt, at vi nu
har en aftale. Men det har været et meget langt forløb, og jeg
havde gerne set, at vi havde haft en aftale tidligere.
Nu skal vi have aftalen ud og virke, og vi får - også i den her
kreds - mulighed for at drøfte den yderligere i den kommende
tid. Der er ingen tvivl om, at rigtig mange har ventet på en
afklaring i forhold til at turde at investere for fremtiden. Ikke
bare patienterne og vi som politikere, men også rigtig mange af
de praktiserende læger.
Og det tror jeg også er centralt, når vi taler om lægedækning i
hele landet og om nogle af de problemstillinger, som også blev
omtalt i artiklen i Mandag Morgen.
Det er vigtigt, at man som privatpraktiserende læge, der jo er
selvstændig erhvervsdrivende på mange måder, ved hvad det er
for nogle rammer, som man har for sit arbejde -
økonomisk og hvad angår fremtidsperspektiverne.
Både
Side 2
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1184: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/9-17 om liberalisering af det danske lægemarkedet, til sundhedsministeren
1795877_0003.png
Og i forhold til lægedækningen, og de her fremtidsperspektiver
– ja, så havde jeg personligt måske håbet på en lidt mere
ambitiøs aftale, når det handler om omlægningen af
honorarstrukturen.
Fordi vi kan se, at man i nogle steder i landet har en
patientgruppe,
som
har
et
større
træk
på
vores
sundhedsydelser, og hvor det jo også er afgørende, at
honoreringen følger med.
Men når det er sagt, så synes jeg sådan set, at vi er kommet
langt med denne aftale.
Dels med indførelsen af differentieret basishonorar og dels de
ændrede organisationsformer og ansættelsesvilkår. Det var jo
egentligt også noget af det, der var omdrejningspunktet i
artiklen fra Mandag Morgen fra foråret - nemlig i forhold til,
hvad det er for en organisering, man skal have på området.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1184: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/9-17 om liberalisering af det danske lægemarkedet, til sundhedsministeren
1795877_0004.png
Men som Hr. Flemming Møller Mortensen også siger, så er nogle
af de initiativer også taget i den her kreds i forhold til at sikre
bedre lægedækning. Nogle af dem tager tid før, at de kommer
ud og virker - for eksempel optaget på Aalborg Universitet i
forhold til at uddanne flere læger.
Andre ting skal ud og virke her og nu. Og det betyder også, at
selvom de her spørgsmål er stillet for noget tid siden, så er de
stadigvæk aktuelle og relevante. Jeg vil tillade mig at besvare de
to spørgsmål i forlængelse af hinanden, men det er klart, at der
vil være nogle temaer, som går på tværs.
I forhold til
det første spørgsmål, så vil jeg sige, at det - måske
bortset fra kapitalfondene - faktisk, at det er let at svare ”Ja”
alene af den grund, at privatpraktiserende læger jo selv er
private aktører.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1184: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/9-17 om liberalisering af det danske lægemarkedet, til sundhedsministeren
Det her er jo et område, der i høj grad bygger på, at der er
private aktører - de privatpraktiserende læger - der spiller en
rolle, når vi kigger på organiseringen af primærsektoren. Og
inden for rammerne af overenskomsten kan de i øvrigt også
organisere sig i selskabsform – herunder med anparter og aktier
og som ”holding”-selskaber.
Så i forhold til spørgsmålet om hvorvidt der skal være private
aktører på vores primære sundhedsområde; Jamen det er der,
og de kan have mange forskellige organiseringsformer.
Det
er
sådan
set
også
blevet
understreget
i
den
overenskomstaftale, der er indgået i nat. Og derfor må man jo
sige, at de private aktører er et centralt omdrejningspunkt for
almen praksis allerede i dag.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1184: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/9-17 om liberalisering af det danske lægemarkedet, til sundhedsministeren
Det er de inden for nogle rammer, hvor vi nu forhåbentligt vil
være bedre til - med den nye overenskomst - at håndtere de
problemer, der har været med lægedækning visse steder i
landet. Jeg oplever sådan set også, at der i øvrigt er en bred
politisk enighed om, at de steder, hvor vores alment
praktiserende lægestruktur ikke rækker - der er vi jo så nødt til
at sætte noget andet i stedet for i mellemtiden, fordi borgeren
ikke skal stå uden en læge. Og desværre kan vi jo se, at det er et
stigende antal, som oplever, at der er udfordringer med
lægedækningen i deres område.
Jeg vil også fremhæve, at alle Folketingets partier jo valgte
sammen med regeringen at bakke op omkring aftalen, som vi
lavede i
kølvandet på den anbefaling, der
kom fra
Lægedækningsudvalgets rapport tilbage i starten af året.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1184: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/9-17 om liberalisering af det danske lægemarkedet, til sundhedsministeren
Aftalen gør jo i høj grad det nemmere for private aktører at
overtage driften af lægepraksisser i den forstand, at
privatpraktiserende læger fremover kan købe ydernumre af
andre praktiserende læger i stedet for, at det skal gå indover
regionen. Og det er i høj grad noget, der handler om at
smidiggøre, også for de privatpraktiserende læger, der agerer på
markedet i dag.
Konkret har vi gjort det muligt, at en praktiserende læge –
ligesom i dag – kan eje op til 6 ydernumre, men at lægen nu har
adgang
til
at
købe
disse
ydernumre
på
lidt
mere
markedslignende vilkår.
Og Lægedækningsudvalgets begrundelse for forslaget var, at
man – ved at åbne op for direkte køb og salg mellem de enkelte
praktiserende læger – også kunne få en mere fleksibel mulighed
for at drive praksis, herunder i lægedækningstruede områder.
Og netop også få en volumen i sin praksis, der kunne være med
til at sikre, at man kunne dække et større geografisk område, og
at man måske i højere grad kunne have flere ansatte.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1184: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/9-17 om liberalisering af det danske lægemarkedet, til sundhedsministeren
Men det er jo selvfølgelig ikke det samme som en kapitalfond,
idet ejerskabsstrukturen grundlæggende er uændret, og det kun
er de praktiserende læger, der har tilsluttet sig overenskomsten,
som kan eje en praksis og have et ydernummer. Men det er jo i
høj grad et udtryk for, at vi har ladet selvstændigt
erhvervsdrivende privatpraktiserende læger være dem, der
udgør rygraden i vores praksissektor. Og det gælder jo sådan set
uanset, om man er i enkeltmandspraksis, om man er i
kompagniskab, eller om man er i et lægeselskab.
Og derfor adskiller det her område sig også fra nogle af de
drøftelser, som vi har haft på tandlægeområdet om, hvorvidt en
tandlæge – i forhold til at eje lige godt 50 pct. af en
tandlægepraksis som led i en kæde – reelt havde den
bestemmende indflydelse i dagligdagen.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1184: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/9-17 om liberalisering af det danske lægemarkedet, til sundhedsministeren
I almen lægepraksis er der derimod en ren og klokkeklar
ejerskabsstruktur, som knytter sig til de praktiserende læger
som selvstændige erhvervsdrivende. Det giver en høj grad af
gennemskuelighed. Og det placerer også et entydigt ansvar hos
lægen i forhold til behandlingen af den enkelte patient. Og det
er også uændret i den netop indgåede aftale om den nye
overenskomst.
Men det er jo ikke en model, som ikke muliggør, som jeg også
svarede tidligere, at man kan organisere sig i forskellige
selskabsformer, herunder holdingselskaber og anpartsselskaber.
Man kan jo så stille sig selv det spørgsmål, om den har løst alle
problemer. Og det har den jo ikke. Og det er jo så også det, som
vi kommer tilbage til i artiklen i Mandag Morgen. For på nogle
områder må man jo sige, at det har været en ufleksibel måde at
organisere sig på i takt med, at vi ønsker at lægge flere opgaver
ud
til
de
praktiserende
læger
og
til
det
nære
og
sammenhængende sundhedsvæsen.
Side 9
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1184: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/9-17 om liberalisering af det danske lægemarkedet, til sundhedsministeren
Hvis man så ikke moderniserer sig , følger med og netop også
tager højde for, at nogle strukturer måske i mindre grad end
andre strukturer er klar til at løfte yderligere opgaver - blandt
andet i opgaveudflytningen i forhold til at tage sig af flere
patienter – jamen, så risikerer man, ligesom vi har set det
gennem de senere år, at der er eksempler på, at man ikke får
dækket hele områder.
Vi har også set eksempler på yngre læger, som egentlig gerne vil
arbejde i almen praksis, men som samtidig bliver afskrækket af
den store administrative opgave, det er at nedsætte sig i egen
praksis. Og derfor er det da hele tiden relevant at diskutere, om
vi kan gøre mere eller andet for at fremme, at vi kan tiltrække
kvalificerede dygtige læger til almen praksis.
Side 10
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1184: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/9-17 om liberalisering af det danske lægemarkedet, til sundhedsministeren
1795877_0011.png
Jeg kan også konstatere, at der er fokus på at skabe mere
fleksible overenskomst- og organisationsvilkår i den nye
overenskomstaftale. Det gælder for eksempel i forhold til
brugen af delepraksis og ansættelse af netop yngre læger, som
endnu ikke har opnået speciallægeanerkendelse. Og jeg har da
en forhåbning om, at det kan være med til at gøre nogle
nysgerrige på faget i endnu højere grad end i dag, fordi man på
et tidligere tidspunkt kan komme ind i en praksis - både i forhold
til at stifte bekendtskab med det, men selvfølgelig også i forhold
til at rekruttere og fastholde læger i almen praksis.
Og derfor kan jeg jo sådan set langt hen ad vejen, som jeg også
har sagt, godt følge den argumentation, der er fra de to
regionsrådskandidater fra Venstre nemlig Martin Geertsen og
Jacob Jensen i forhold til det, der bliver fremhævet i Mandag
Morgen.
Fordi når vi har - fordi det er jo desværre ikke kun et
hvis
vi har -
et problem med lægedækning, og hvis ejerskabsformerne de
forhindrer os i at løse problemerne… skal vi så bare fuldstændigt
afvise,
at
der
kan
være
behov
for
at
kigge
på
ejerskabsforholdene?
Side 11
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1184: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/9-17 om liberalisering af det danske lægemarkedet, til sundhedsministeren
1795877_0012.png
Jeg synes ikke, at det er en fjerntliggende tanke, og jeg synes jo
sådan set også, at det er det, som vi kan se i nattens
overenskomstaftale i forhold til for eksempel at få yngre læger
tidligere ind i praksis.
Hvorfor skal vi ikke også turde diskutere de ting? Det skal vi da,
og vi skulle da helst ikke have det sådan, at vi bare siger
patienter i den del af landet, at de så må undvære en læge, hvis
vi sådan set kan se, at der kunne være nogle muligheder.
Det oplever jeg også, at vi her i Folketinget har diskuteret i
relation til Lægedækningsudvalgets rapport, både når det
kommer
til
regionsklinikker,
og
når
det
kommer
til
udbudsklinikker.
Når det så er sagt, så er det jo vigtigt at have for øje, at denne
diskussion udspringer af konkrete geografiske udfordringer
bestemte steder i landet, og at de konkrete geografiske
udfordringer desværre har bredt sig til flere steder i landet.
Side 12
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1184: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/9-17 om liberalisering af det danske lægemarkedet, til sundhedsministeren
1795877_0013.png
Og der har vi jo også allerede i dag nogle konkrete redskaber i
lovgivningen – både i forhold til at overdrage ledige ydernumre
og til at gennemføre udbud af nye og ledige ydernumre i almen
praksis.
Og derfor er regeringens politik heller ikke, at vi skal ind og
ændre radikalt på den måde, som vi generelt driver almen
praksis på her i Danmark – eller at kapitalfonde, som ordføreren
fremhæver, ligesom skal gå ind og være på storindkøb i den
danske primærsektor.
Det er overhovedet ikke det, vi ønsker. Men vi ønsker sådan set
- som jeg også hører mine to regionskollegaer sige - at der på de
steder, hvor der er lægemangel, kan være behov for initiativer,
der kan sikre, at patienterne dér oplever en tryghed, og at de
har en læge i nærheden.
Regeringen og regionerne er også enige om, at almen praksis –
med selvstændigt erhvervsdrivende – er en central og
uundværlig partner i det danske sundhedsvæsen.
Side 13
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1184: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/9-17 om liberalisering af det danske lægemarkedet, til sundhedsministeren
Og det er sådan set også udgangspunktet for den aftale, som er
indgået i nat mellem Danske Regioner og de praktiserende
læger.
Men jeg tror også, at vi må konstatere, at der er steder i landet,
der også efter overenskomstforhandlingernes afslutning her i
aften stadigvæk mangler mange læger, og derfor skal vi
selvfølgelig bruge alle de redskaber, som aftalen lægger op til
for at sikre lægedækningen i Danmark.
Og vi er også nødt til at forberede os på, at vi ikke nødvendigvis
kan løse alle problemerne her og nu, men at vi også på nogle
punkter har behov for at overveje, om der skal mere til.
Det synes jeg sådan set også, at vi har haft en åben debat
omkring
i
Folketinget
omkring
forsøgsparagrafferne
i
sundhedslovgivningen i forhold til også at understøtte en anden
organisering på tværs af almen praksis, private aktører og
sygehuse
de
steder,
hvor
der
er
meget
store
lægedækningsudfordringer.
Side 14
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1184: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/9-17 om liberalisering af det danske lægemarkedet, til sundhedsministeren
Og derfor vil jeg ikke afvise, at der kan være behov for at se
nærmere på ejerskabsforholdene i almen praksis. Det synes jeg
sådan også, at der står i vores fælles aftale fra januar/februar
måned i forhold til, at vi også inviterer regionerne sammen med
de alment praktiserende læger og private aktører til i fællesskab
at tænke på nogle løsninger, der her og nu kan sikre
befolkningen nogle trygge forhold.
Jeg synes da ikke, at vi på forhånd skal afvise, at de forsøg kan
vise os noget, som vi kan tage med videre i forhold til
lovgivningen.
Det må jo komme på en prøve, om de nuværende og
kommende redskaber er tilstrækkelige til at sikre lægedækning i
alle dele af landet. Og hvis det ikke er tilfældet, så er vi nødt til
at kigge på, om vi i forhold til de forsøg eller modeller kan gøre
det på en anden og bedre måde til gavn for patienterne.
Side 15
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1184: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/9-17 om liberalisering af det danske lægemarkedet, til sundhedsministeren
For mig handler det på ingen måde om at stille grundlæggende
spørgsmålstegn ved den stærke privatpraktiserende lægekultur
og –struktur vi har i Danmark. Men det handler om at
anerkende, at der er nogle steder, hvor den har vist sig ikke at
kunne dække tilstrækkeligt, og det er vi nødt til at tage hånd om
som sundhedspolitikere i forhold til at sikre patienterne en læge
i deres nærhed.
Det bringer mig videre til det andet samrådsspørgsmål, nemlig
om ”regeringen agter at lade primærsektoren være omfattet af
løftet fra regeringsgrundlaget om, at flere offentlige opgaver,
herunder opgaver i regionerne, skal konkurrenceudsættes.”
Nu er udgangspunktet for regeringsgrundlagets punkt om
konkurrenceudsættelse jo, at det – og jeg vil gerne citere – ikke
er ”afgørende, om private eller offentligt ansatte leverer en
ydelse, når fælleskabet træder til med hjælp.”
Og det vil jeg sådant set gerne holde fast i. Fordi det handler jo
ikke kun om, om folk skal have en ordentlig service, det handler i
høj grad om at sikre folk en ordentlig service af en høj kvalitet,
og så også kigge på, hvem kan levere denne.
Side 16
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1184: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/9-17 om liberalisering af det danske lægemarkedet, til sundhedsministeren
1795877_0017.png
Og der kan man jo sige, at ikke bare de alment praktiserende
læger - men også øvrige praksisområder - jo i høj grad består af
private aktører på det her område. Derfor er det jo også vigtigt
at have for øje, at primærsektoren adskiller sig fra andre dele og
områder, når vi taler om konkurrenceudsættelse af offentlige
opgaver.
Og det er jo rigtigt nok, at offentlige opgaver i dag allerede løses
af private aktører, og at mange af opgaverne her løses inden for
særlige overenskomstbelagte områder, hvor man aftaler med
det offentlige, og hvor der er hel eller delvis offentlig
finansiering. Det er jo sådan set noget af grundlaget for den
måde, vi faktisk har valgt at organisere primærsektoren på.
Derfor synes jeg jo egentlig ikke, at spørgsmålet er, om private
aktører skal kunne byde ind på offentlige opgaver - men jo også
at en helt anden kategori af private aktører skal kunne byde ind
på opgaver, som nuværende private aktører udfører for det
offentlige.
Side 17
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1184: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/9-17 om liberalisering af det danske lægemarkedet, til sundhedsministeren
Vi har haft diskussionerne omkring Falcks ambulanceservice,
som jo også er en privat aktør. Her kunne der være andre
private aktører som Responce, som så efterfølgende blev købt af
Falck. Det er jo alt sammen udtryk for, at der er private aktører i
vores sundhedssektor bredt set også i vores primærsektor, og
også knyttet op på vores sygehuse i dag.
Og vi ser også i dag, at der flere steder i landet også er flere
opgaver, som regionerne kigger på om man kan udbyde. For
eksempel kan man se, at man flere steder i regionerne har
taxafirmaer, som indgår aftale med regionerne om at køre
lægevagter.
Region Midtjylland har lige gennemført et udbud og indgået
aftale med 3 forskellige taxafirmer om kørsel af lægevagter i 6
forskellige områder.
Så med andre ord er der jo allerede mange, som har fået øjnene
op for, at dén aktør, som løser opgaven i morgen - ikke
nødvendigvis behøver at være den samme aktør, som løste
opgaven i går.
Side 18
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1184: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/9-17 om liberalisering af det danske lægemarkedet, til sundhedsministeren
1795877_0019.png
Og når der er tale om en række områder, så er der sådan set
ikke noget problem, kvalitetsmæssigt, ved at sikre, at man via et
udbud også sørger for, at pengene rækker længst muligt, og vi
sikrer dermed, at der er så mange penge til at investere i vores
fælles sundhedsvæsen som overhovedet muligt, ved at man ikke
bruger dem på et forkert grundlag.
Jeg mener sådan set, at det princip, som der er i
regeringsgrundlaget, det skal vi holde fokus på: Vi skal
simpelthen ikke låse os fast på, at det skal være en bestemt
aktør, der for eksempel kører lægevagten. Jeg synes sådan set,
at udbuddet i Region Midtjylland viser, at man godt kan
håndtere det. Det handler sådan set ikke om at gå på
kompromis med kvaliteten i vores sundhedsvæsen.
Så ja, regeringsgrundlagets principper gælder også på det her
område.
Side 19
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1184: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/9-17 om liberalisering af det danske lægemarkedet, til sundhedsministeren
1795877_0020.png
Men for at runde af – og for igen at slå fast: Regeringen ser
almen praksis som en central og afgørende aktør i
sundhedsvæsenet. Vi har sådan set også lagt op til, at de skal
styrkes i den forstand, at der skal flere opgaver ud til dem, så de
skal
løfte
større
opgaver
i
forhold
til
vores
fælles
sundhedsvæsen. Derfor glæder jeg mig også over, at
overenskomstaftalen
er
med
til
at
understøtte
en
opgaveudflytning fra sygehusene ud til almen praksis. Og det
gælder også, uanset om vi taler om ejerskabsforhold eller
konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver.
Almen praksis udmærker sig ved lægens entydige ansvar for
behandlingen. Og ved kontinuiteten i forløbet, når man som
patient kan have den samme læge år efter år.
Men der skal vi huske, at kontinuitet desværre ikke er meget
værd for den patient, som er kontinuerligt uden læge.
Og entydighed er jo heller ikke meget værd, hvis det er entydigt,
at der ikke er nogen læge, som kan have et behandlingsansvar,
fordi man simpelthen ikke har nogen lægedækning i det
pågældende område.
Side 20
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1184: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/9-17 om liberalisering af det danske lægemarkedet, til sundhedsministeren
Og derfor skal vi jo i høj grad sikre, at den struktur vi har, også
udvikles og moderniseres, så den igen kan dække flere områder
i landet og flere patienter, så vi netop får sikret en kontinuitet.
Det synes jeg også, er noget af det, som Lægedækningsudvalget
identificerede med nogle oplagte redskaber i forhold til at sikre
en bred lægedækning.
Det synes jeg også er grundlaget i den aftale, som vi indgik i
fællesskab - både om overdragelse af ydernumre og om opkøb
af ydernumre direkte hos hinanden, men jo også i relation til
regionernes mulighed for at stå for driften af regionsklinikker,
ikke bare i 4 år men op til 6 år.
Og der skal man jo også huske på, at det i forhold til udbuddet til
de private aktører er udbudslovens grænser, der gælder. Og der
er intet til hinder for, at man lavede en længere udbudsperiode,
og dermed skabte mere kontinuitet for patienterne knyttet op
på en - for eksempel - privat udbudsklinik.
Side 21
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1184: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/9-17 om liberalisering af det danske lægemarkedet, til sundhedsministeren
Så vi har i fælleskab indgået en aftale og dermed også fået flere
redskaber i redskabskassen i forhold til at sikre lægedækning i
hele landet og sikre en større fleksibilitet i forhold til
opgavevaretagelsen.
Og jeg synes, at vi skal holde fast i det, som vi har aftalt, at vi
skal følge det her område tæt, og også turde gribe ind, hvis det
viser sig, at der fortsat er patienter, der står uden lægedækning
rundt omkring i landet. Og lade os inspirere og kigge på de
forsøg, der bliver gjort i forhold til overvejelser om yderligere
udvikling på området.
Det, der er vigtigt for os, det er, at udviklingen og de
virksomhedsmodeller og ejerskabsmodeller, der lægges op til, -
også i overenskomsten - understøtter en høj patientsikkerhed,
og en lægedækning i hele landet.
Og derfor bekymrer det mig mere, hvis man - som jeg lidt ser
indikeret i de spørgsmål, som ordføreren har stillet - på forhånd
afskærer sig fra at sige, at der kunne være behov for en anden
organisering nogle steder.
Side 22
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1184: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 14/9-17 om liberalisering af det danske lægemarkedet, til sundhedsministeren
For så siger man jo sådan set, at de steder, hvor patienterne i
dag mangler en læge… ja, der er man ikke villig til at kigge på,
om der kan være behov for andet.
Og det var egentlig udgangspunktet i artiklen fra Mandag
Morgen, at der desværre er nogle steder i landet, hvor man ikke
har en alment praktiserende læge til at dække behovet, og
derfor kunne man godt - for patienternes skyld - kigge på, om
der kan være behov for andet.
Så hvis jeg skal slutte af, så vil jeg – igen – rose nogle af
elementerne i den nyligt indgåede overenskomst. Jeg synes
faktisk også, at man kan se, at de praktiserende læger også
erkender, at der skal nyt til og nye initiativer til, hvis man skal
sikre en stærkere fremtid ude i primærsektoren i forhold til at
sikre en lægedækning i hele landet. Og det er jeg helt sikker på,
at vi kommer til at diskutere rigtig mange gange herinde.
Tak.
Side 23