Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 23. november 2016
Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo-
litik og Jura
Sagsbeh.: DEPSPO
Sagsnr.: 1610294
Dok. nr.: 228666
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 118 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 118:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”SF'er: Skandalelæge omskar to venners
børn” bragt på mx.dk den 26. oktober 2016, og vil i ministeren i den forbindelse
svare på, om man som læge må tvinge et barn til omskæring, hvis barnet modsætter
sig omskæring?”
Svar:
Det er ikke muligt for mig at kommentere på enkeltsager. Min besvarelse vil derfor
tage udgangspunkt i en generel beskrivelse af reglerne om samtykke til behandling af
børn under 15 år.
Det fremgår af sundhedslovens § 15, stk. 1, at ingen behandling må indledes eller
fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov el-
ler bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-19. Det er således en forud-
sætning for behandlingen, at patienten har givet sit informerede samtykke.
For børn under 15 år gælder reglerne i forældreansvarsloven. Det betyder, at det er
forældremyndighedsindehaveren, der giver samtykke til behandling på barnets veg-
ne. Af forældreansvarslovens § 2, stk. 1, følger det, at forældremyndighedens inde-
haver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige for-
hold ud fra barnets interesse og behov. Af bemærkningerne til § 11 i lov om patien-
ters retsstilling, som nu er videreført til sundhedslovens § 14, fremgår det, at en pati-
ent, der ikke selv kan give informeret samtykke, skal inddrages mest muligt i beslut-
ningsprocessen. Barnets tilkendegivelser vedrørende behandlingen skal, hvis de er
aktuelle og relevante, tillægges betydning.
Det er den behandlingsansvarlige sundhedsperson, der foretager en konkret vurde-
ring af barnet for at afklare, om barnet er i stand til at forstå behandlingssituationen
og dermed afklare, i hvilket omfang barnets tilkendegivelser skal tillægges betydning,
jf. sundhedslovens § 21, nr. 4.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Simone Poulsen