Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11-10-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPJEKR
Sagsnr.: 1706651
Dok. nr.: 437327
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. september 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1179 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1179:
”Ministeren
bedes oplyse, hvor mange og hvilke lægetilbud der siden indgåelse af læ-
gedækningsaftalen i februar 2017 er blevet etableret i medfør af sundhedslovens for-
søgsparagraf § 233, hvor præcis denne metode blev fremskyndet?”
Svar:
Som det fremgår af mit svar på SUU alm. del spørgsmål nr. 1015 af d. 3. juli 2017, kan
jeg oplyse, at Region Hovedstaden rettede henvendelse til ministeriet ved brev af d.
22. november 2016 samt et supplerende brev af d. 21. marts 2017 vedrørende di-
spensation til etablering af en almenpraksisklinik på Bornholms Hospital. Ministeriet
godkendte ansøgningen d. 10. maj 2017, jf. orientering af SUU af samme dato.
Derudover har ministeriet modtaget en ansøgning fra Region Nordjylland ved brev af
d. 25. april 2017 vedrørende forsøg med nye organisationsformer med henvisning til
sundhedslovens § 233. Region Nordjylland ansøgte om etablering af en samdriftsmo-
del mellem praksisklinikker i Morsø Kommune og Hjørring Kommune samt Regions-
hospital Nordjylland. Ministeriet godkendte ansøgningen d. 21. juni 2017, jf. oriente-
ring af SUU samme dato.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Jeppe Kramer