Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 23. november 2016
Enhed: Center for sundhedsjura og
psykiatri
Sagsbeh.: DEPMAIC
Sagsnr.: 1610087
Dok. nr.: 220395
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 117 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 117:
”Mener ministeren, at der er behov for at etablere en whistleblowerordning,
hvor patienter eller ansatte kan fremsende anonyme informationer om kritisable
sundhedsmæssige forhold i de situationer, hvor patienten eller den ansatte
af forskellige årsager kan frygte repressalier, hvis klageren kan identificeres?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende bidrag fra Styrelsen
for Patientsikkerhed, der bl.a. har oplyst følgende:
”Patienter og ansatte har mulighed for at kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed pr.
telefon eller skriftligt, hvis man har observeret kritisable sundhedsmæssige forhold
på et behandlingssted eller i relation til en sundhedsperson.
Det følger af de forvaltningsretlige regler på området, at styrelsen ikke kan tilbyde
anonymitet til borgere, der henvender sig med oplysninger om kritisable sundheds-
forhold. Tværtimod vil styrelsen have pligt til at notere alle relevante oplysninger i
forbindelse med en henvendelse, herunder identiteten på den borger, der henvender
sig.
Modtager styrelsen imidlertid en indberetning, hvor afsenderen ikke kan identifice-
res, behandler styrelsen den anonyme indberetning i det omfang oplysningerne er
fyldestgørende. Det er i den forbindelse en forudsætning, at den sundhedsperson el-
ler det behandlingssted, der indberettes, kan identificeres med sikkerhed, og at sty-
relsen har mulighed for at berigtige de oplysninger, der er i den anonyme indberet-
ning. Indeholder den anonyme indberetning ikke tilstrækkeligt fyldestgørende oplys-
ninger, vil styrelsen i sagens natur ikke kunne følge op på den anonyme indberetning.
Det er en naturlig del af oplysningen af en tilsynssag, at styrelsen indhenter blandt
andet journalmateriale fra det pågældende behandlingssted eller den pågældende
sundhedsperson. Der er i den forbindelse en vis sandsynlighed for, at en anonym ind-
beretter vil kunne blive identificeret, for eksempel hvis det er den pågældende, der
har været under behandling af den indberettede sundhedsperson.”
Jeg er enig med Styrelsen for Patientsikkerhed i, at oplysninger om indberetningen og
indberetterens identitet som udgangspunkt ikke vil kunne hemmeligholdes over for
den person, der foretages indberetning om, bl.a. fordi de vil være undergivet aktind-
sigt efter reglerne i forvaltningsloven. En indberetter vil derfor som udgangspunkt