Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10-10-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSDE
Sagsnr.: 1706494
Dok. nr.: 436412
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. september 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1167 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).
Spørgsmål nr. 1167:
”Vil
ministeren tage initiativ til at implementere gratis behandling af alle med angst
og depression, når det viser sig, at Englands nationale mentale sundhedsprogram, Im-
proving Access to Psychological Therapy, giver national økonomiske gevinster”
Svar:
Der gives ifølge bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren
for særligt udsatte persongrupper et tilskud på 60 pct. til psykologbehandling af let til
moderat depression og angst for afgrænsede aldersgrupper. Personer, der lider af de-
pression eller angst i en grad, hvor der er behov for behandling i hospitalspsykiatrien,
modtager gratis behandling.
Det er vigtigt med tidlige indsatser for personer, der lider af depression og angst. Der-
for synes jeg også, at det engelske program Improving Access to Psychological
Therapy er et interessant initiativ. Der er dog væsentlige forskelle på organiseringen
af det danske og engelske sundhedsvæsen og den offentlige sektor i det hele taget.
Derfor kan man ikke blot overføre de gode engelske erfaringer direkte til danske for-
hold, men bør tage udgangspunkt i danske data.
Det har imidlertid været en udfordring at få adgang til relevant data om psykologbe-
handling, hvilket også er
e af hovedko klusio er e i Su dhedsstyrelse s ”Evalueri g
og perspektivering af tilskudsordningen til psykologbehandling i praksissektoren for
særligt udsatte persongrupper”
fra septe ber 2015.
Her fremgår det, at det
”på e
række områder ikke har været muligt at identificere data vedrørende effekt og kvali-
tet i psykologordningen. Der findes således ingen data om behandlingsresultater, om
de konkrete problemstillinger hos de henviste personer samt om de behandlingsme-
toder, som psykologerne anvender i konkrete forløb. Derfor har det ikke været muligt
at få et tilstrækkeligt overblik over psykologordningens resultater i forhold til andre
tilbud.”
De manglende data vedrørende effekten af psykologbehandling betyder, at
det bl.a. ikke har været muligt at vurdere omkostningseffektiviteten af behandlingen i
Danmark.
Der arbejdes på at tilvejebringe data vedrørende effekten og kvaliteten af psykolog-
behandlingen i tilskudsordningen. Sundheds- og Ældreministeriet nedsatte i juni 2016
en arbejdsgruppe til forarbejdet for etablering af en kliniske kvalitetsdatabase på psy-
kologområdet på baggrund af satspuljeaftalen for 2016-2019 og den senest indgåede
overenskomstaftale mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Dansk
Psykolog Forening, som trådte i kraft den 1. juli 2016.