Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1796110_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-10-2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: SUMMPH
Sagsnr.: 1706479
Dok. nr.: 439802
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. september 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1163 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1163:
”Ministeren bedes redegøre for, hvad det betyder for Sundhedsstyrelsens speciale-
planlægning, hvis regioner undlader at benytte de specialiserede tilbud - uagtet, at
tilbuddene i henhold til specialeplanen er henlagt til andre regioner?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet anmodet Sundhedsstyrelsen om et bidrag.
Sundhedsstyrelsen udtaler:
”Sundhedsstyrelsen
forstår spørgsmålet som, at der spørges til processen i tilfælde af
manglende overholdelse af specialeplanen.
Sundhedsstyrelsen har i henhold til sundhedsloven til opgave at fastsætte special-
funktioner i sygehusvæsenet og deres placeringer på sygehuse.
Dette sker gennem de
af Sundhedsstyrelsen udmeldte specialevejledninger for hvert enkelt speciale. Fast-
læggelsen af, hvilke funktioner der er specialfunktioner, sker på baggrund af en vur-
dering af funktionen, herunder patientgruppens størrelse og funktionens kompleksi-
tet og ressourceforbrug. Specialfunktionerne omfatter regionsfunktioner og højt spe-
cialiserede funktioner. Placeringen af specialfunktionerne under de enkelte specialer
fremgår af specialevejledningerne for hvert speciale.
Sundhedsstyrelsen er forpligtet til løbende at følge, om den gældende specialeplan er
tidssvarende, relevant og dækkende. Det sker via regelmæssig revision af specialepla-
nen, årlige statusrapporter, datatræk i Landspatientregistret og andre relevante data-
baser samt faglige drøftelser i relevante fora, som styrelsen løbende indhenter til
brug for faglig afklaring mv. Regioner og private sygehuse afgiver således årligt sta-
tusrapporter til Sundhedsstyrelsen om varetagelsen af de tildelte specialfunktioner.
Ved ikrafttrædelse af den reviderede specialeplan 2017 vil de årlige statusrapporter
blive suppleret dels med indhentning af oplysninger vedrørende videnskabelig aktivi-
tet, dels ved monitorering af udvalgte specialfunktioner.
Formen på de årlige statusrapporter varierer afhængigt af, om Sundhedsstyrelsen
vurderer, at der er behov for en generel tilbagemelding eller en mere udførlig afrap-
portering. Der anvendes således både overordnede standard statusrapporter og de-
taljerede statusrapporter.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1165: Spm. om kommentar til artiklen 40 personer fyres: For få patienter fra Region Nord og Syd på Hammel Neurocenter Stiften den 8. september 2017, til sundhedsministeren
Det gælder altid, at Sundhedsstyrelsen til enhver tid skal orienteres, hvis specialepla-
nen mod forventning ikke overholdes i henhold til beskrivelsen i den oprindelige an-
søgning og de i godkendelsen angivne forudsætninger.
De af regioner og private sygehuse indsendte statusrapporter vurderes af Sundheds-
styrelsen med hensyn til væsentlige afvigelser fra tildelingsgrundlaget samt væsent-
lige mangler i opfyldelsen af krav og forudsætninger. Såfremt statusrapporterne giver
anledning til overvejelser om fx ændringer af formuleringer i specialeplanen eller ju-
steringer i placeringen af eller krav til specialfunktioner, vil Sundhedsstyrelsen kon-
takte sygehusejer med henblik på nærmere dialog herom. Ved manglende overhol-
delse skal der angives en plan for afhjælpning. Sundhedsstyrelsen vil på baggrund af
de indsendte oplysninger tage stilling til de fremtidige godkendelser til varetagelse af
specialfunktioner. Sundhedsstyrelsens konklusioner drøftes i Det Rådgivende Udvalg
for Specialeplanlægning.
I notatet ’Årlig opfølgning på specialeplanen – Statusrapporter og monitorering’, som
er udgivet i februar 2017 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside er de nærmere princip-
per for opfølgning på specialeplanen beskrevet.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens udtalelse.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Marie Louise Bloch Rostrup-Nielsen
Side 2