Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1796103_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-10-2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: SUMMPH
Sagsnr.: 1706479
Dok. nr.: 439882
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. september 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1164 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1164:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvordan det sikres, at alle patienter får den
specialiserede genoptræning, som bl.a. tilbydes på Hammel Neurocenter og
so ka gøre forskelle for reste af livet for patie ter, der ra
es af hjer eskade?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet anmodet Sundhedsstyrelsen om et bidrag.
Sundhedsstyrelsen udtaler:
”Sundhedsstyrelsen
antager, at spørgsmålet omhandler, hvordan det sikres, at alle
patienter med behov herfor henvises til den højt specialiserede funktion nr. 51
Hjerneskaderehabilitering, jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledning i neurologi af 1.
juni 2017:
Højt specialiserede funktion:
51. Hjerneskaderehabilitering. Varetages i et multidisciplinært team med fælles ret-
ningslinjer, jf. forløbsprogram for erhvervet hjerneskade, her-under rehabilitering ef-
ter hjertestop
Amager og Hvidovre Hospital, Hvidovre
Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Bidraget omhandler således ikke henvisning til genoptræning på specialiseret niveau
efter udskrivning fra sygehus, som patienter henvises til med en genoptræningsplan
til specialiseret genoptræning, og som kommunen har myndighedsansvaret for jf. be-
kendtgørelse nr. 1088 om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræ-
ningstilbud efter udskrivning fra sygehus.
Retningslinjerne for, hvilke patienter der skal henvises til den højt specialiserede
funktion vedr. hjerneskaderehabilitering, fremgår af Sundhedsstyrelsens forløbspro-
grammer for rehabilitering af henholdsvis børn/unge og voksne med erhvervet hjer-
neskade, Sundhedsstyrelsen 2011.
I forløbsprogrammet for voksne med erhvervet hjerneskade (s. 43-45 om visitation til
hjerneskaderehabilitering under indlæggelse) beskrives målgruppen for den højt spe-
cialiserede funktion således:
Hjerneskade af meget betydelig (meget svær) kompleksitet. Højt specialise-
ret niveau varetager både rehabilitering og omfattende udredning af rehabi-
literingspotentiale for personer med meget svær erhvervet hjerneskade
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1164: Spm. om, hvordan det sikres, at alle patienter får den specialiserede genoptræning, som bl.a. tilbydes på Hammel Neurocenter, til sundhedsministeren
Behov for en individualiseret og meget betydelig rehabiliteringsindsats rettet
mod bevægelsesmæssige, mentale, sansemæssige og sproglige funktions-
nedsættelser
Behov for en rehabiliteringsindsats med meget høj intensitet (døgnet rundt
syv dage om ugen)
Plejebehovet er for denne gruppe meget betydeligt
Indlæggelsen er forventeligt af lang varighed
flere måneder
Disse personer vil ofte have behov for efterfølgende rehabilitering under
indlæggelse på regionsfunktionsniveau samt forløb i ambulant regi til videre
rehabilitering/specialiseret genoptræning og kontrol af eksempelvis spastici-
tet, epilepsi, dysfagi og respirationsproblemer
I forløbsprogrammet nævnes desuden et tværfagligt risikovurderingsskema til vurde-
ring af personer med erhvervet hjerneskade. Redskabet er udviklet af Regionshospi-
talet Hammel Neurocenter. Det bliver dog understreget, at redskabet kun er vejle-
dende og ikke isoleret kan anvendes til visitationen. Visitationen skal derfor altid tage
udgangspunkt i en konkret, individuel vurdering af patientens behov.
Særligt vedr. visitation af børn og unge til hjerneskaderehabilitering under indlæg-
gelse
Af forløbsprogrammet for børn og unge fremgår, at en speciallæge i pædiatri med
kompetence i neuropædiatri eller neurorehabilitering vurderer, om barnet/den unge
har behov for rehabilitering under indlæggelse. En sådan vurde-ing kan tage udgangs-
punkt i følgende:
Behov for tilsyn/behandling af speciallæge i pædiatri og/eller kirurgiske ind-
greb
Behov for sundhedsfaglig døgnobservation og behandling på speciallæge-ni-
veau
Behov for et rehabiliteringstilbud med et indhold eller intensitet, som kun
tilbydes på sygehus under indlæggelse
For børn og unge med erhvervet hjerneskade anbefales, at rehabiliteringen på højt
specialiseret niveau varetages af et interdisciplinært team med deltagelse af special-
læge i pædiatri med kompetence i hjerneskaderehabilitering, plejepersonale, fysiote-
rapeut og ergoterapeut, børneneuropsykolog, diætist, logopæd, neuropædagog og
socialrådgiver. Det forudsættes, at disse faggrupper har et indgående kendskab til og
kompetence i rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade. Rehabilite-
ringen varetages i rolige omgivelser, hvor skærmning er mulig.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens udtalelse.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Marie Louise Bloch Rostrup-Nielsen
Side 2