SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1159: Spm. om, hvor ansvaret for at skabe overblik over- samt reagere på bekymrende mønstre hos sundhedsfagligt personale er placeret, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 04-10-2017

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPFRE

Sagsnr.: 1706439

Dok. nr.: 437943

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8. september 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 1157 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Spørgsmål nr. 1157:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke oplysninger om erstatnings-, disciplinær og

andre klagesager, myndighederne og andre relevante instanser har hjemmel til at

dele med hinanden om fejl begået af sundhedspersonale, og hvilke oplysninger de i

dag ikke kan dele med hinanden?”

Svar:

Som oplyst i mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1156 (alm. del) fører Styrelsen for Pa-

tientsikkerhed et offentligt autorisationsregister over sundhedspersoners autorisatio-

ner, herunder indskrænkninger og begrænsninger i denne. Registeret føres med hjem-

mel i autorisationslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., og offentliggørelse af sanktioner, domme

m.v. sker med hjemmel i samme lovs § 12.

Styrelsen kan efter autorisationslovens § 6, stk. 1, afkræve autoriserede sundhedsper-

soner oplysninger, der er nødvendige for gennemførelse af styrelsens tilsyn. Disse per-

soner har pligt til at medvirke ved tilsyn efter Styrelsen for Patientsikkerheds nærmere

anvisninger. Tilsvarende gælder arbejdsgivere for sundhedspersonerne, jf. stk. 2.

Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan i forbin-

delse med klagesager indhente enhver oplysning fra de sundhedspersoner og myndig-

heder, som sagen vedrører, herunder journaloplysninger. Dette følger af klage- og er-

statningslovens § 12, stk. 2, og § 16, stk. 1.

Offentliggørelse af afgørelser i klagesager sker med hjemmel i klage- og erstatningslo-

vens § 17. Udgangspunktet er, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn uden anonymi-

sering offentliggør afgørelser i klagesager eller i sager indbragt af Sundhedsstyrelsen,

hvor der er givet kritik for alvorlig eller gentagen forsømmelse eller givet kritik i forbin-

delse med kosmetisk behandling. Oplysninger om, at sagen evt. er oversendt til poli-

tiet offentliggøres dog ikke.

Styrelsen for Patientsikkerhed har praksis for at orientere ansættelsesmyndigheden

om offentliggjorte tilsynssager og afgjorte disciplinærsager.

Styrelsen for Patientsikkerhed driver desuden Dansk Patientsikkerhedsdatabase, som

indeholder rapporteringssystemet til utilsigtede hændelser. Efter sundhedslovens §

201 kan den rapporterende person ikke som følge af sin rapportering underkastes di-

sciplinære undersøgelser og foranstaltninger af arbejdsgiveren, tilsynsmæssige reak-

tioner af Styrelsen for Patientsikkerhed eller strafferetlige sanktioner af domstolene.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1159: Spm. om, hvor ansvaret for at skabe overblik over- samt reagere på bekymrende mønstre hos sundhedsfagligt personale er placeret, til sundhedsministeren

Der er således fra Folketinget side af hensyn til den indberettende sundhedspersons

retssikkerhed og for at sikre, at sundhedspersoner reelt indberetter, truffet et valg om,

at indberettede oplysninger ikke skal kunne anvendes til andre formål, f.eks. discipli-

nærsager.

Som oplyst i mit samtidige svar på spørgsmål nr. 1156 (alm. del) registrerer Patienter-

statningen ikke, hvilke sundhedspersoner, der har været involveret i den pågældende

behandling. Sagerne registreres alene på behandlingssted. Dette skyldes, at patienter-

statningsordningen er en såkaldt ”no fault”-erstatningsordning, dvs. en ordning, hvor

patientens ret til erstatning ikke afhænger af, om en person har begået sundhedsfag-

lige fejl. Erstatninger udbetales også for hændelige uheld. Identiteten på sundhedsper-

sonen er således underordnet.

Afgørelser fra Patienterstatningen meddeles den skadevoldende myndighed, herunder

regioner og kommuner, som også har direkte elektronisk adgang til alle oplysninger i

erstatningsager, jf. klage- og erstatningslovens § 33, stk. 4.

Patienterstatningen orienterer derimod ikke Styrelsen for Patientsikkerhed om afgø-

relser. Dette bærende princip i den danske patienterstatningsordning om vandtætte

skotter mellem de to systemer stammer helt tilbage fra oprettelsen af patienterstat-

ningsordningen ved den oprindelige lov om patientforsikring fra 1991, hvoraf det frem-

går, at

”Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at knytte patientforsikringsordningen or-

ganisatorisk til det klagesystem, der har det faglige tilsyn med medicinalperso-

ner og sundhedsvæsenet i øvrigt (Sundhedsstyrelsen mv.), idet det bl.a. ikke ef-

ter forsikringsordningen [nu patienterstatningsordningen] som for det faglige

tilsyn, skal fastslås, om vedkommende medicinalperson har begået en fejl.”

Det blev desuden i forbindelse med Sundhedsministeriets vejledning nr. 125 fra 25.

juni 1992 til denne lov understreget, at:

”Det er meget vigtigt for patientforsikringsordningens funktion, at de involve-

rede læger og andre aktivt medvirker ved vejledning af patienterne og ved af-

klaring af de nærmere forhold om den enkelte skadevoldende behandling.

Der vil derfor ikke ske indberetninger om erstatningssager i patientforsikrings-

ordningen til Patientklagenævnet.”

Også på dette område er der således fra Folketingets side bevidst lagt vægt på, at sund-

hedspersoner ikke som led i medvirken i erstatningssager skal kunne risikere sanktio-

ner.

Det bemærkes i samme forbindelse, at sundhedspersoner efter klage- og erstatnings-

loven skal informere skadelidte (patienten) om muligheden for erstatning og i fornø-

dent omfang at bistå med anmeldelse til Patienterstatningen.

Patienterstatningen har oplyst, at de igennem alle årene administreret efter disse po-

litiske tilkendegivelser. Det er Patienterstatningens opfattelse, at det ville være i klar

strid med lovens intentioner om, at sundhedspersoner helt risikofrit skal kunne med-

virke til at hjælpe tilskadekomne patienter, såfremt Patienterstatningen havde foreta-

get individuelle vurderinger af den faglige kvalitet i behandlingerne.

Side 2

Afgørelser fra Patienterstatningen meddeles den skadevoldende myndighed, herunder

regioner og kommuner, ligesom den skadelidte (patienten) selvsagt modtager afgørel-

sen.

Sammenfattende kan det oplyses, at det enkelte behandlingssted, f.eks. den pågæl-

dende region, således modtager information om afgørelser i alle erstatningssager og

patientklagesager, herunder disciplinærnævnssager samt alle rapporter om utilsigtede

hændelser, hvor behandlingen er foregået på det pågældende behandlingssted. Lige-

ledes orienteres regionen om Styrelsen for Patientsikkerheds offentliggørelse af til-

synssanktioner i autorisationsregisteret.

Herudover vil det enkelte behandlingssted eventuelt modtage klager direkte fra pa-

tienter eller pårørende. Disse klager vil kun det enkelte behandlingssted, f.eks. regio-

nen, være bekendt med.

Regionerne har dermed et væsentligt grundlag for at tage initiativer med henblik på at

højne patientsikkerheden i tilfælde, hvor der med udgangspunkt i f.eks. erstatnings-

eller klagesagsafgørelser eller utilsigtede hændelser måtte være tvivl om behandlings-

kvaliteten i forhold til eksempelvis sundhedspersoner på en bestemt sygehusafdeling

eller i forhold til en bestemt behandlingsform.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Frederik Rechenback Enelund

Side 3