Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-09-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1706497
Dok. nr.: 430891
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7. september 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1151 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 1151:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan de gældende tolkningsregler til døve eller
døves pårørende fungerer på landets sygehuse, herunder hvordan det sikres, at f.eks.
en døv mor, hvis søn har været udsat for en ulykke, får de nødvendige og berettigede
oplysninger. Samt om der - og i givet fald begrundelsen herfor - er betingelser knyttet
til modtagelse af oplysningerne, f.eks. alderskriterium?”
Svar:
Inden for handicapområdet gælder der et sektoransvarlighedsprincip, hvorefter den
myndighed, der har ansvaret for at levere ydelser, tjenester eller service til en borger,
har en tilsvarende forpligtelse til at sikre og finansiere, at disse ydelser, tjenester eller
services er tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelser. I medfør af dette
princip skal regioner og kommuner således bl.a. sikre hørehandicappede adgang til
tegnsprogstolkning, når de behandles på den enkelte regions eller kommunes be-
handlingssteder, herunder f.eks. på sygehuse.
Er der tale om en mindreårig patient, og dennes ene eller begge forældre er hørehan-
dicappede, er det Sundheds- og Ældreministeriets vurdering, at sygehuset i medfør af
sektoransvarlighedsprincippet vil skulle tilbyde forældrene samtale om barnets be-
handling på lige fod med, hvad man ville gøre med hørende forældre. Såfremt en så-
dan samtale vil kræve tolkebistand, vil sygehuset skulle sørge herfor.
Der gælder imidlertid ikke en generel ret i medfør af sektoransvarlighedsprincippet til
tolkning for pårørende med hørehandicap. Det må således efter sektoransvarligheds-
princippet bero på en konkret og individuel vurdering, hvorvidt sygehuset skal stille
tolkning til rådighed for en pårørende med hørehandicap. Det skal desuden bemær-
kes, at vurderingen af, om der skal tilbydes tolkning i medfør af sektoransvarligheds-
princippet, konkret foretages af det enkelte behandlingssted.
Det kan herudover oplyses, at der efter tolkeloven, som hører under Børne- og Social-
ministeriet, ydes tolkning til borgere med hørehandicap. Efter loven kan borgere med
hørehandicap få tolkning på tre forskellige måder via Den Nationale Tolkemyndighed
ud fra den aktivitet, borgeren ønsker tolkning til:
1) Tidsubegrænset tolkning til visse bestemte aktiviteter, der er nødvendige
for, at personer med hørehandicap kan deltage i samfundslivet på lige fod
med andre, f.eks. lægebesøg, samtaler med bank eller advokat, kirkelige
handlinger m.v.
2) Bevillingsbegrænset tolkning via to puljer til akut opståede situationer og
visse bestemte formål, f.eks. deltagelse i større private fester, såsom bryllup,