SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1141: Spm. om der foreligger evidensbaseret viden om betydningen af kontinuitet i hjemmehjælpen/antallet af forskellige hjemmehjælpere, der besøger den enkelte ældre i hjemmeplejen i forhold til f.eks. den enkelte ældres trivsel og sundhed, til ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato:28-09-2017

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: SUMLFI

Sagsnr.: 1706633

Dok. nr.: 429440

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 31. august 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 1141 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 1141:

”Ministeren

bedes i forlængelse af samrådet i Sundheds- og Ældreudvalget den 24.

august 2017 (jf. SUU alm. del

–

samrådsspørgsmål DØ og DÅ) oplyse, om der forelig-

ger evidensbaseret viden om betydningen af kontinuitet i hjemmehjælpen/antallet af

forskellige hjemmehjælpere, der besøger den enkelte ældre i hjemmeplejen i forhold

til f.eks. den enkelte ældres trivsel og sundhed.”

Svar:

Til brug for min besvarelse har ministeriet anmodet Sundhedsstyrelsen om bidrag til

besvarelsen. Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse oplyst følgende:

”Det

skal bemærkes, at det inden for fristen ikke har været muligt at gennemføre en

systematisk indsamling af viden om emnet, så det kan ikke udelukkes, at der findes

publikationer eller anden viden om emnet, som Sundhedsstyrelsen ikke har kendskab

til.

Sundhedsstyrelsen har aktuelt ikke viden om, at der findes evidensbaseret viden om

kontinuitet i hjemmeplejen ift. antallet af hjælpere, der besøger den ældre, og konse-

kvenser heraf. Emnet berøres i et antal undersøgelser og evalueringer, typisk af kvali-

tativ karakter, der tegner et billede af sammenhæng mellem oplevet trivsel blandt

hjemmehjælpsmodtagere og kontinuitet i hjemmeplejen.

Hjemmehjælpskommissionen fremhævede i sin rapport fra 2013, at stabilitet og

struktur, herunder borgerens mulighed for at forudsige, hvornår hjælpen leveres og

oplevet kontinuitet i indsatsen, indgår som et af syv parametre med betydning for høj

tilfredshed hos modtagere af hjemmehjælp. De syv parametre byggede på en analyse

af hjemmehjælpsområdet foretaget af Rambøll

. Af kommissionens rapport fremgår

det bl.a. at:

”For a ge borgere er det af afgøre de betyd i g, at de ved, hvor år på dage de

kan forvente at modtage hjælp, og at der ikke er for stor variation fra dag til dag. Det

gælder ikke mindst for borgere med demens, der typisk har behov for en høj grad af

kontinuitet i hjælpen, hvis de skal være trygge. Mangler der struktur og stabilitet i

hjemmebesøgene, føler borgerne sig desuden bundet til hjemmet og uden mulighed

for at pla lægge deres hverdag.”

Rambøll (2013):

Borgernes vej gennem systemet

–

fra visitation til levering af hjemmehjælp.

Hjemmehjælpskommissionen (2013):

Fremtidens hjemmehjælp

–

ældres ressourcer i centrum

for en sammenhængende indsats,

s. 81.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1141: Spm. om der foreligger evidensbaseret viden om betydningen af kontinuitet i hjemmehjælpen/antallet af forskellige hjemmehjælpere, der besøger den enkelte ældre i hjemmeplejen i forhold til f.eks. den enkelte ældres trivsel og sundhed, til ældreministeren

Tilfredshed med antallet af forskellige hjælpere er fast indikator i den tilbageven-

dende undersøgelse af brugertilfredshed på ældreområdet, der senest blev gennem-

ført i 2015 for Sundheds- og Ældreministeriet og KL. I alt 71 % af hjemmehjælpsmod-

tagere, der modtager praktisk hjælp, er tilfredse eller meget tilfredse med antallet af

forskellige medarbejdere i borgerens hjem. 20 % har svaret, at de enten er utilfredse

eller meget utilfredse med antallet. Blandt de hjemmehjælpsmodtagere, der modta-

ger hjælp til personlig pleje, er 65 % tilfredse eller meget tilfredse med antallet af for-

skellige medarbejdere, mens 25 % er utilfredse eller meget utilfredse.

Undersøgelsen viser også, at udviklingen i andelen af tilfredse modtagere af praktisk

hjælp og personlig pleje blandt modtagere af hjemmehjælp har været stigende siden

2007

Person- og omsorgskontinuitet var også et tema i en kvalitativ undersøgelse om kvali-

tet i ældrepleje fra 2007, foretaget af SFI

. For de ældre handler kontinuitet både om

at føle sig tryg ved den person, der kommer hos dem, og om at føle sig tryg ved, at

den, der kommer, kender ens behov for hjælp - ikke mindst, hvis der opstår ændrin-

ger, som skal rapporteres. Kontinuitet i hjemmehjælpen og kendskab til den enkelte

medarbejder betyder også, at man kan bruge energien på selve opgaven uden at be-

høve at forklare den først.

I en anden undersøgelse foretaget af SFI blev der anvendt spørgeskemaer blandt æl-

dre i 16 kommuner. Her fremgår det også, at kontinuitet i hjemmehjælpen er tæt

knyttet til en opfattelse af kvalitet i hjemmeplejen blandt hjemmehjælpsmodta-

gerne

Kontinuitet berøres derudover i en antropologisk undersøgelse fra 2013 foretaget i

Ishøj Kommune. Af rapporten fremgår det, at:

”Tryghed,

tillid og kontinuitet i plejen er afgørende for borgernes tilfredshed med

hjemmehjælpen. Den nære relation til fast social- og sundhedshjælper eller social- og

sundhedsassistent har stor betydning for vellykket pleje og rehabilitering, da tillid og

tryghed danner basis for både trivsel og sundhed hos borgerne. Derudover er hjem-

meplejens relationelle viden, det vil sige den hverdagsviden som opstår i mødet mel-

lem borger og medarbejder, essentiel i forhold til tidlig opsporing og forebyggelse.

Dette skyldes blandt andet, at borgerne har tillid til hjemmeplejens ansatte og betror

sig til disse.”

Kontinuitet i hjemmeplejen er endvidere del af en undersøgelse fra 2016 foretaget af

Ældre Sagen blandt mere end 1000 hjemmehjælpsmodtagere over 65 år. Her angiver

76 %, at de aldrig har indflydelse på hvilken hjemmehjælper, der kommer hos dem.

Dette forhold bidrager til en oplevelse af ikke at have indflydelse på den hjemme-

hjælp, man modtager

. ”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens bidrag.

Sundheds- og Ældreministeriet (2015):

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i

plejebolig/plejehjem.

Rostgaard, T (2007):

Temaer, roller og relationer i ældreplejen,

SFI.

Rostgaard, T & Thorgaard, CH (2007):

God kvalitet i ældreplejen. Sådan vægter ældre, pleje-

personale og visitatorer,

SFI.

Hilm, N (2013):

Relationers betydning for trivsel i hjemmeplejen Et borger- og medarbejder-

perspektiv,

Ishøj kommune, s. 4.

Ældre Sagen (2016):

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere.

Side 2

Hertil kommer, at jeg, som jeg også flere gange har givet udtryk for, fuldt ud anerken-

der, at tilrettelæggelsen af hjemmeplejen

–

herunder borgernes egen indflydelse på

hjælpen og antallet af forskellige hjælpere i hjemmet

–

har stor betydning for borge-

rens oplevelse af kvalitet i hjemmeplejen.

Færrest mulig forskellige medarbejdere i borgerens hjem er altid at foretrække og

bør efter min opfattelse være et helt naturligt mål for både kommunale og private le-

verandører af hjemmepleje.

Kvalitet i ældreplejen

–

herunder tryghed og værdighed

–

er helt afgørende for mig,

og jeg forventer da også, at man i kommunerne er meget opmærksomme på, hvor-

dan man bedst muligt tilrettelægger opgaven, så der både tages hensyn til den en-

kelte borger og behovet for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af opgaven.

Med venlig hilsen

Thyra Frank

Louise Filt

Side 3