Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 445
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 17-02-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSBRE
Sagsnr.: 1700899
Dok. nr.: 299732
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 445 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 445:
”Ministeren
bedes redegøre for forskellen på
betegnelsen ’funktionel lidelse’ og
’funktions nedsættelse’. ”
Svar:
Jeg har til besvarelsen af dette spørgsmål indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen,
som jeg henholder mig til:
”Funktionelle
lidelser er en samlebetegnelse for lidelser, hvor individer har vedhol-
dende fysiske symptomer, der påvirker funktionsevne og livskvalitet. Ved klinisk un-
dersøgelse eller supplerende diagnostiske undersøgelser findes ikke en oplagt forkla-
ring på symptomerne. Hvis fysiske eller kropslige fund er til stede, forklarer de ikke
symptomernes art eller omfang på en tilfredsstillende måde.
Begrebet funktionsnedsættelse bruges, når der er tab eller ændringer fra normale
anatomiske eller fysiologiske kropsfunktioner, inklusive mentale funktioner, som fø-
rer til svækkelse eller begrænsninger hos et menneske. Man kan tale om funktions-
nedsættelser i mange sammenhænge, fx vil en patient med et brækket ben eller de-
mens have en funktionsnedsættelse.
Begrebet bruges blandt andet, når man skal beskrive et menneskes samlede funkti-
onsevne, sammen med en beskrivelse af, om der er begrænsninger i forhold til at ud-
føre opgaver eller handlinger på individniveau (aktivitetsbegrænsninger) eller be-
grænsninger i forhold til involvering i dagliglivet (deltagelse)”.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Sarah Bang Refberg