Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-10-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPRSC
Sagsnr.: 1706204
Dok. nr.: 440287
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 24. august 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1116 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 1116:
”Ministeren bedes i forlængelse af besvarelse på SUU alm. del - spørgsmål
800 oplyse, hvor mange tabte leveår rygning forventes at forårsage totalt for
gruppen af de danske unge under 18 år, der ryger, sammenlignet med deres
jævnaldrende kammerater, der ikke ryger. ”
Svar:
Spørgsmålet er stillet i forlængelse af besvarelsen på SUU alm. del spørgsmål 800 af
17. maj 2017, der indeholder en estimering fra Sundhedsstyrelsen af antallet af ry-
gere blandt danske unge under 18 år, samt en opgørelse af, hvor mange af disse
unge, der forventes at dø på grund af deres tobaksafhængighed. Spørgsmålet er be-
svaret konkret for de aktuelle unge rygere, hvor det antages, at alle 11-17 årige bibe-
holder det rygemønster, som de har på det tidspunkt, hvor undersøgelsen er gen-
nemført, resten af livet (model 1). Derudover er der foretaget en estimering baseret
på den samlede gruppe af unge ud fra den antagelse, at de yngre årgange med tiden
overtager og fastholder de 17-åriges rygemønster (model 2).
Til brug for min besvarelse har ministeriet bedt Sundhedsstyrelsen om bidrag i for-
længelse af ovenstående. Sundhedsstyrelsen oplyser:
”Sådanne beregninger skal tages med væsentligt forbehold, da rygevaner i praksis
ofte ændrer sig over et livsforløb. Dvs. at antallet af unge rygere, der ender med at dø
af deres rygning, afhænger af, hvordan deres rygemønster udvikler sig. Udviklingen i
de unges rygemønster i model 2 vurderes at afspejle udviklingen i rygemønstret mest
realistisk.
Middellevetid
Beregninger fra Sygdomsbyrden i Danmark viser, at mandlige eksrygere, smårygere
og storrygere i gennemsnit lever henholdsvis 2,8 år, 6,1 år og 11,0 år kortere end
mænd, som er aldrig-rygere. Kvinder, som er eksrygere, smårygere eller storrygere,
lever i gennemsnit henholdsvis 2,6 år, 6,1 år og 10,1 år kortere end kvinder, som er
aldrig-rygere. Samlet giver rygning et tab i befolkningens middellevetid på 3,5 år for
mænd og 3,1 år for kvinder sammenlignet med aldrig-rygere. Ifølge Danmarks Stati-
stik er middellevetiden i 2016 78,8 år for 0-årige mænd og 82,8 år for 0-årige kvin-
der. Mandlige smårygere kan således forvente at blive 72,7 år, og mandlige storry-
gere kan forvente at blive 67,8 år. Kvindelige smårygere kan således forvente at blive
76,7 år, og kvindelige storrygere kan forvente at blive 72,7 år.