Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 04-09-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1705943
Dok. nr.: 417098
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 21. august 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1112 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1112:
”Ministeren
bedes oplyse, hvilke krav ministeriet og Sundhedsstyrelsen stiller til tol-
kevirksomheden i sundhedsvæsenet både i henseende til den konkrete faglighed og
uddannelsesbaggrund hos tolkene og kravspecifikationerne i udbuddene.”
Svar:
Det følger af sundhedslovens § 50, at regionsrådet yder vederlagsfri tolkebistand til
personer, som har behov herfor i forbindelse med behandling hos alment praktise-
rende læge og praktiserende speciallæge samt sygehusbehandling efter nærmere
regler fastsat af sundhedsministeren.
Denne bestemmelse suppleres af bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedslo-
ven, hvoraf det blandt andet fremgår, at det er den læge, der er ansvarlig for behand-
lingen af patienten, som skal sikre sig, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifika-
tioner, herunder beherskelse af det danske sprog. Endvidere følger det af bekendtgø-
relsen, at børn under 18 år ikke må anvendes som tolke, medmindre det er nødven-
digt i et akut og livstruende tilfælde, og at børn over 15 år derudover må anvendes
som tolke, når det af den behandlingsansvarlige læge vurderes at være et let og upro-
blematisk tilfælde.
Det fremgår desuden, at det er regionsrådet, der afholder udgiften til tolkebistanden.
Til brug for besvarelsen har ministeriet desuden indhentet bidrag fra Danske Regio-
ner, der oplyser følgende:
”Tolk er ikke e beskyttet
titel i Danmark. Der findes ikke nogen fast branchestandard
for rekruttering, minimumskrav for at virke som tolk og lignende. Det ligger uden for
regionernes styringsgrundlag at tilbyde tolkeuddannelse i fx sundhedsvæsenets ter-
minologi, medicinske fagudtryk, indblik i organisering og lignende. Det er derfor alene
op til tolkebureauet at sikre disse muligheder for kompetenceudvikling og udvikling af
tolkebranchen generelt.
Tolkemarkedet har dog i det seneste ti år gennemgået en modning. Tidligere var der
mange små virksomheder, typisk enkeltmandsejede og med tilbud på få sprog, hvor
der i dag er færre og større leverandører med en bred pallette af sprog. Dette skifte
formodes at bære branchen over mod mere professionelle arbejdsgange og forenk-
li g af ad i istratio e .”
./.
Der henvises i øvrigt til samtidig besvarelse af spørgsmål SUU alm. del
–
spm. 1111.