Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1691295_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 23-11-2016
Enhed: Ældreområdet og det Næ-
re, Sammenhængende Sundheds-
væsen
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1609871
Dok. nr.: 211160
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 111 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 111:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke indskrænkninger i tobaksindustriens ytrings-
frihed der i forvejen er gældende i dansk lovgivning?”
Svar:
I sundhedslovgivningen reguleres tobaksprodukter bl.a. i lov om forbud mod tobaks-
reklame m.v. samt lov om tobaksvarer m.v. og de dertilhørende bekendtgørelser.
Lov om forbud mod tobaksreklame forbyder alle former for reklame for tobaksvarer
med de undtagelser, der fremgår af lovens kapitel 2. Undtaget fra forbuddet er såle-
des f.eks. meddelelser, der udelukkende henvender sig til fagfolk inden for branchen
og neutral anbringelse af tobaksvarer i forbindelse med betalingskasser, barer og lig-
nende.
Derudover fremgår det af lov om tobaksvarer m.v. samt de underliggende bekendt-
gørelser hvilke sundhedsadvarsler, der skal påsættes tobaksvarerne, samt disses
form, affattelse, layout, placering og størrelse. Loven indeholder desuden en hjem-
mel til, at Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om krav til størrelse,
form, funktionalitet og bestanddele i forhold til enkeltpakninger af cigaretter og rulle-
tobak. Hjemlen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1064 af 4. juli 2016 om undersøgel-
ser af konkrete tilsætningsstoffer i tobaksvarer og nærmere krav til mærkning og em-
ballering af cigaretter og rulletobak mv.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Patrick Kofod Holm